Løvernes konge

Længe efter Uru, Kongeklippens første dronning, Mufasa, Kongeklippens stærkeste konge, og Simba, Kongeklippens største konge. Levede løverne i fred og harmoni med hinanden. Kiara og Kovus børnebørn, Malkia og Taka er små legesyge løveunger. De ved ikke at deres far, Mohatu, snart skal vælge én af dem til at blive Kongeklippens nye konge eller dronning. Mohatus kone, Malkia og Takas mor, Nyota, vil ikke have at der bliver valgt mellem hendes børn. Ikke efter det der skete med Scar og Mufasa for mange år siden. Scar blev sur fordi Mufasa blev valgt, så han endte med at slå sin egen bror ihjel.

Vil Malkia ende med at blive Kongeklippens dronning efter sin mor, eller bliver Taka den nye konge efter sin far.

24Likes
29Kommentarer
7397Visninger
AA

3. Kongeklippen

Solen var ved at gå ned over Kongesletten og de to legesyge løveunger, Malkia og Taka, var langt fra parate til at gå i seng.

''Skal vi løbe ned til løvinderne ved vandhullet?'' Spurgte Malkia og kiggede på sin bror.

''Jamen, hvis mor er dernede siger hun at vi skal gå hjem.'' Klagede han og satte sig til at tænke efter noget andet de kunne lave.

''Vi skal ihvertfald væk fra klippen inden far kommer hjem.'' Skyndte hun på ham og lagde sig. Taka sukkede og kløede sig bag øret. 

''Taka, se.'' Sagde Malkia lavt og rejste sig.

Taka kiggede forvirret på hende og vendte så sit hoved. ''Hvad er det?'' Spurgte Taka der ikke kunne se andet end hulens indgang.

''Der er en sti.'' Sagde hun og luntede over til en busk der altid havde stået ved hulens indgang.

''Er du dum eller sådan noget. Er dine øre sat for stramt på? Det er en busk?'' Sukkede Taka og gik efter hende.

Malkia sukkede opgivende ''Bag busken, Taka.'' Malkia klemte sin lille krop ind under den frodige grønne busk og kom ud på den anden side. Det var en smal sti der førte rundt om Kongeklippen.

''Kan du se noget?'' Spurgte Taka fra den anden side af busken, hvorefter han larmende maste sig under busken.

''Jeg tror den fører op til toppen.'' Smilede Malkia og vendte sig mod Taka der sad fast i en gren under busken så kun hans hoved og forben var igennem.

''Der må vi altså ikke gå op.'' Svarede han og hev sig fri af grenen.

''Så lader vi bare være med at sige det til nogen.'' Foreslog Malkia og vendte sig for at gå op af stien. Stien var så smal at de kun kunne gå bag ved hinanden. Stien snoede sig rundt om den store lodrette klippe. 

 

''Wow.'' Hviskede Malkia da hun endelig kom op til toppen. Hun gik over til kanten og kiggede ned på den vandrette klippe hvor de var kommet fra.

Taka kom stønnende og hivende efter vejret op på toppen. ''Dét. Gør. Jeg. Aldrig igen.'' Stønnede han og smed sig på maven.

''Sikke en prins du er.'' Hånede Malkia og kiggede på Taka der var igang med at rejse sig igen.

''Jeg bliver en større konge end Mufasa.'' Sagde han og kiggede på udsigten.

''Wow, man kan se hele Kongesletten herfra!'' Udbrød Taka forbløffet og gik over til kanten hvor Malkia sad.

''Far siger at alt hvad lyset rammer er vores kongerige.'' Sagde Malkia klogt og betragtede solen der var ved at gå ned i det fjerne. Himlen var lyserød og lilla og månen stod parat til at overtage solens plads for natten. De to søskende sad i flere minutter og nød savannens skønhed i stilhed. Altså, så stille der nu kunne være når Taka var i nærheden.

''Det var her Simba og Mufasa sad.'' Sagde Taka lavt.

Taka havde altid været interesseret i Simba, Mufasa og Scar historierne. Han havde fået fortalt historierne siden  han var helt lille. Han så meget op til Simba, og ville være som ham når han blev stor.

''Det er her alle konger og dronninger har siddet og fortalt om sletten til deres børn.'' Svarede Malkia og gik tilbage til stien.

''Vi må hellere komme hjem, solen er næsten nede.'' Sagde hun og gik alene tilbage ned af stien.

''Ja.'' Hviskede Taka og blev siddende.

''Jeg kommer om lidt.'' Sagde han højt uden at fjerne blikket fra udsigten.

Han blev altid trist af at tænke på Simba og historierne om ham, han forstod egentlig ikke helt hvorfor. Historien endte jo lykkeligt?

Taka sukkede, og gik tilbage ned af stien med sunket hoved.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...