Løvernes konge

Længe efter Uru, Kongeklippens første dronning, Mufasa, Kongeklippens stærkeste konge, og Simba, Kongeklippens største konge. Levede løverne i fred og harmoni med hinanden. Kiara og Kovus børnebørn, Malkia og Taka er små legesyge løveunger. De ved ikke at deres far, Mohatu, snart skal vælge én af dem til at blive Kongeklippens nye konge eller dronning. Mohatus kone, Malkia og Takas mor, Nyota, vil ikke have at der bliver valgt mellem hendes børn. Ikke efter det der skete med Scar og Mufasa for mange år siden. Scar blev sur fordi Mufasa blev valgt, så han endte med at slå sin egen bror ihjel.

Vil Malkia ende med at blive Kongeklippens dronning efter sin mor, eller bliver Taka den nye konge efter sin far.

24Likes
29Kommentarer
7311Visninger
AA

2. Familiebåndet

Malkia åbnede søvnigt sine øjne og kiggede sig omkring i hulen. Alle løvinderne sov rundt om den flade sten som hendes familie altid sov på ligesom alle de andre kongefamilier før dem. Malkia strakte sig og gabte lydløst. Hun kiggede på sin far, Mohatu. Hans fyldige manke lå som et tykt tæppe tæt om hans hoved mens han trak vejret dybt og tungt. Hun kiggede på sin mor, Nyota. Hun var den smukkeste løvinde i verden, det mente Malkia ihvertfald. Malkia kiggede rundt, Taka var ikke at finde nogen steder. Hmmm, mumlede hun og hoppede ned fra stenen. Det var den rene morgengymnastik hver morgen at skulle undgå løvinderne der lå og sov tungt overalt inde i hulen.

''Taka!'' Råbte Malkia da hun stod på spidsen af Kongeklippen og kiggede ud over savannen. Det var et smukt syn, solen der var på vej op i det fjerne og spredte et varmt, gult tæppe med sig. Malkia tog en dyb indånding af den friske morgenluft, og løb over til stenene så hun kunne komme ned fra klippen.

''Han er sikkert ude at 'jage' igen.'' Fniste hun for sig selv., og løb hen mod stedet hvor antiloperne som regel græssede så tidligt om morgenen. 

Og ganske rigtigt. Taka lå på lur i det høje savanne græs mens han iagttog antiloperne der selv lige var stået op. Desværre for Taka hver han hverken lydløs eller usynlig, så antiloperne opdagede ham hurtigt og løb i flok længere ned på savannen.

''Du er søreme god, hva?'' Fnisede Malkia bag ham.

Taka vendte sig med et sæt. ''Nu jog du dem væk.'' Vrissede han og satte sig foran hende med en sur mine.

''Ellers er du bare en dårlig jæger.'' Foreslog hun og vendte sig for at gå tilbage til Kongeklippen.

Taka fnyste og luntede op på siden af hende. ''Jeg bliver en ligeså god jæger som far. Du bliver dårligere end mor.'' Hånede han grinende.

Malkia bed ham drillende i øret og grinte. ''Jeg bliver sikkert en bedre jæger end dig, Taka.'' Sagde hun og satte i løb.

Taka fnøs hånligt. ''Du er jo bare en løvinde.'' Sagde han lavt så kun han kunne høre det og satte i løb efter sin søster. 

 

''Hvor har i været?'' Spurgte Nyota kærligt og slikkede sine små løver på hovedet.

''Ude at jage!'' Udbrød Taka stolt.

Malkia grinte højt. ''Hvis du vil kalde det at jage.'' Hun rullede om på ryggen af grin. Taka knurrede legesygt og sprang på den forsvarsløse Malkia.

''Kan I ikke lave andet end at slås?'' Brokkede Mohatu sig søvnigt da han kom ud af hulen og så sine unger tumle rundt.

''Lad dem da lege, Mohatu.'' Smilede Nyota og gik over til Mohatu, som var dobbelt så stor som hende. Han var jo også et par år ældre.

''Gør alle løveunger sådan?'' Spurgte Mohatu sin kone. Nyota slikkede ham smilende på siden af hovedet og lænede sig op af ham.

 ''Er du helt sikker på de ikke er i stykker?'' Spurgte han og smilede.

''Ja, Mohatu.'' Sagde hun kærligt og betragtede dem.

''Nå, men så er det vel også helt normalt hvis jeg også gør det?'' Grinte han med sin dybe løvestemme og løb over til de legende unger som overfaldt ham med det samme.

''Argh, I fik mig!'' Grinte han og rullede rundt.

Nyota grinte stille for sig selv og nød denne dejlige morgen med familien.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...