Løvernes konge

Længe efter Uru, Kongeklippens første dronning, Mufasa, Kongeklippens stærkeste konge, og Simba, Kongeklippens største konge. Levede løverne i fred og harmoni med hinanden. Kiara og Kovus børnebørn, Malkia og Taka er små legesyge løveunger. De ved ikke at deres far, Mohatu, snart skal vælge én af dem til at blive Kongeklippens nye konge eller dronning. Mohatus kone, Malkia og Takas mor, Nyota, vil ikke have at der bliver valgt mellem hendes børn. Ikke efter det der skete med Scar og Mufasa for mange år siden. Scar blev sur fordi Mufasa blev valgt, så han endte med at slå sin egen bror ihjel.

Vil Malkia ende med at blive Kongeklippens dronning efter sin mor, eller bliver Taka den nye konge efter sin far.

24Likes
29Kommentarer
7398Visninger
AA

6. Døden

Malkia havde ventet i flere timer på at Taka og Mohatu skulle komme ned fra toppen. Hvordan mon Taka ville reagere? Tænkte Malkia. Måske endte en af dem som Scar, hun turde ikke tænke tanken videre. De måtte ikke glide fra hinanden, de skulle jo være bedste venner for evigt.

Malkia hørte Taka og Mohatus stemmer bag busken. Endelig! Tænkte hun. Hun kunne se sin far mase sig igennem busken efterfulgt af Taka.

Taka og Malkia fik øjenkontakt og Taka gik langsomt over til hende. Mohatu fortsatte ind i hulen uden at kigge på dem.

''Er mor stadig vred?'' Spurgte Taka stille og satte sig foran Malkia.

Malkia nikkede svagt og sukkede. Hun havde ikke følt at hun skulle græde, men nu hvor hun så Taka foran sig kunne hun ikke undgå det. 

''Hey.'' Sagde Taka trøstende og satte sig tættere på sin søster.

''Du må ikke græde.'' Sagde han lavt og smilede forsigtigt.

''Vi kan klare alt det her. Sammen.'' Hviskede han og tørrede hendes tårer med sin forpote.

Malkia snøftede og kiggede på ham med sine blanke øjne.

''Er du sikker?'' Spurgte hun med en grødet stemme.

Taka nikkede med et smil.

''Det er jo dig og mig for evigt. Bedste venner for altid, husker du nok.'' Smilede han opmuntende.

Malkia tog en dyb indånding og gengældte hans smil.

 

Senere den aften lå Taka og Malkia på toppen af Kongeklippen og kiggede på stjernene.

''De er så smukke.'' Sagde Taka og kiggede på Malkia der lå på ryggen ved siden af ham.

''Far siger at det er alle de gamle konger og dronninger der bor deroppe. De kigger ned på os, de følger med i hvad vi laver.'' Sagde Malkia og kiggede tilbage på Taka.

Taka kiggede tilbage på stjernerne og sukkede.

''Også Simba og Mufasa?'' Spurgte han.

''Også bedstefar Kovu og bedstemor Kiara.'' Svarede Malkia.

''Og en dag mor og far.'' Sukkede Taka og kneb sine øjne sammen, hvis der var noget han ikke ville tænke på så var det tanken om at Nyota og Mohatu en dag ville dø. 

Malkia var heller ikke meget for døden, den var svær at forholde sig til. Hvem mon der skulle dø først af hende og Taka? Tænkte hun. Malkia rystede hurtigt tanken fra sig.

''Vi er for unge til at tænke på døden.'' Sagde hun.

''Døden burde ikke fylde vores sind, vores liv er først lige begyndt.'' Sukkede hun og kiggede på Taka der nikkede samtykkende.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...