Volden med Kasper

Dette er min egen historie som er helt 100 procent ægte, som handler om min eks kæreste Kasper, der startede med at være helt fantastisk, og dejlig, og stadig idag nok vil være min store kærlighed, til at være fuldkommen voldelig, og skadende mod andre. Mange vil nok ikke tro på det, men nu kommer den for første gang ud på skrift.
Volden begyndte fra jeg var 15 til 16, og fortsatte endda længere.

6Likes
7Kommentarer
1205Visninger
AA

1. Fra de lyserøde skyer, til hevede.

 

Da jeg fyldte 15 faldt jeg for en fyr, ved navn Kasper. Han var skide dejlig, og vendte hele mit liv om. Jeg følte virkelig jeg var på den lyserøde sky, og alt var en dans på roser. I starten, var vi vildt glade for hinanden. vi var sammen hver dag, og jeg følte han ligesom var min anden halvdel jeg manglede i mit hjerte. Sex var der en del af, vi elskede en del, men mest hvor jeg gemte min krop fra ham. Dvs. Jeg sørgede for at have en dyne trukket over, lyset slukket, eller noget tøj på imens. Jeg kunne ikke vise min krop. Senere hen efter 2 måneder ca. Begyndte han at skifte personlighed, han begyndte at få et temperament, og vi råbte af hinanden. følelserne var der virkelig stadig for begge parter, og det var ikke fordi vi hadede hinanden. Kasper blev bare en anderledes person, der må være sket noget i hans liv efter de to måneder. Det fortsatte med hans temperament, og jeg prøvede at gemme på det. (Jeg var cutter, men stoppede da jeg blev forelsket.) Hver gang han flejnede ud, og kom op i det gear, begyndte jeg igen med at skære i mig selv. Så begyndte det hele at blive et rigtigt kaos, for nu begyndte jeg at maltraktere min krop, og det kunne han ikke have.

Hver gang jeg så han havde gjort det, fik jeg en ordenlig flad. Og sådan begyndte volden.

 

Det fortsatte et stykke tid, og jeg begyndte at lukke mig mere og mere inde i mig selv. Jeg turde virkelig ikke slå op med ham, på ingen måde. Og jeg har jo stadig følelser for ham. En af mine venner, begyndte at tale over sig. Jeg betroede ham alt, men jeg mistede så hans venskab fordi at han begyndte at snakke meget med Kasper. Kasper fik så afvide, at jeg havde i hænde at slå op med ham. Da jeg så sidder i hans lejlighed, og jeg sidder og ser fjernsyn, så træder han indenfor. "Hej skat." jeg kan tydeligt huske, hvor stille hans indkomst var. Jeg svarede ham, og var alligevel en smule glad. Da han trådte ind, tog han fat i mit hår og begyndte at hive mig igennem gangen. jeg havde så benene mod gulvet, så det ikke var helt så smertefuldt. jeg begyndte at græde, og jeg begyndte at blive hidsig og råbe af ham. "jeg hører rigtigt ude i byen, at du vil slå op med mig" for han roligt sagt, på en helt rolig måde mens jeg står i køkkenet med tårer i øjnene. Jeg har ingen flugtmulighed, hvis han skulle finde på at gøre noget. Jeg ryster på hovedet af ham, som svar. Han tager så fat i min hals, og skubber mig op af væggen. han river bukserne ned på mig, og voldtager mig. "Denne kærlighed, vil du ikke miste!" råber han ind i hovedet på mig, efter han var færdig. Jeg fik trukket bukserne op, og smuttede hjem. Ikke mere der.

 

Dagen efter, var min arm dækkede af sår, store sår. Kasper og jeg skulle være sammen, og jeg havde sørget for at dække det. Da jeg træder indenfor i hans lejlighed, og er en smule glad men dog en smule nervøs. Så kysser han mig, et rigtigt kærligheds kys og underskylder alt fra dagen før.

Jeg tilgiver, og går ind i stuen for at se noget tv og være lidt sammen med ham. Han trækker blusen op på mig, og opdager hurtigt min arm, som han tydeligvis reagere på. Han tager fat i mit håndled, og går ind i soveværelset hvor jeg får sat mig i sengen. "Du kan godt lægge hænderne på bordet!" for han råbt, og jeg lægger hurtigt hænderne på bordet med et undrene ansigtsudtryk. Han begynder at binde mig fast, og jeg sidder og er mere og mere forvirret indtil det går op for mig hvad han har i sinde. Dette her bliver smertefuldt, for han har tidligere truet med at gøre smerte på mig, hvis jeg gjorde frivilligt smerte på mig selv. så henter han en skruenøgle, og pinefuldt for jeg brækket alle mine fingre. Jeg sad og hang lidt over mine skæve fingre, der begyndte at sitre. Jeg kunne intet gøre, men tårerne strømmede frem, og det gjorde helt vildt ondt da han gjorde det. Da han bandte mig op, fik jeg intet sagt, da han smed mig ud af døren.

 

Jeg kom hjem, med mine skæve fingre, hvor jeg gik direkte på værelset. Mine forældre var hjemme, men de opdagede ingenting. Jeg fik ringet min bedste ven op, med tårer i øjnene, og jeg fortalte ham hvad der var sket. Han begyndte straks at råbe af mig, fordi han ikke forstod hvorfor jeg ikke bare slog op. Men jeg kunne jo ikke få mig selv til det. Han kørte så ned efter mig, og jeg havde sørget for at ansigtet var i orden. Trådte ned i stuen, og fortalte mor og far, at jeg tog ud til en ven. De nikkede, og opdagede stadig ingenting. Jeg kørte så med ham, og havde diskuteret med ham tidligere over at jeg ikke ville på hospitalet. Jeg ville simpelthen ikke, for jeg vidste ikke hvordan jeg skulle forklare dem på hospitalet, hvad der var sket. Jeg kom hjem til ham, og snakkede med ham om tingene, tårerne begyndte igen. Han valgte så nærmest at tvinge mig på hospitalet, da han fortalte mine fingre ville rådne og falde af. Mine fingre begyndte at blive blå i løbet af aftenen, men han fik mig overtalt til at tage af sted. Jeg kom så ind på skadestuen, og så op på dem. Jeg har jo klippekort herind til, så de kender mig godt. De spørg ind til hvad der er sket, og jeg står kort og tøver inden min bedste ven ser på dem. Han fortæller at jeg har fået klemt hænderne i døren, da jeg forsøgte at åbne den, og at han knaldede døren over mine hænder. De kiggede lidt tænkene på ham, da de nok kan regne ud det ikke helt passer. De kommer så med en frostpose, og lægger dem over mine skæve fingre. Jeg kommer så 2 timer efter, ind og halv piver en smule. Fingrene skal rettes ud, så der er en chance for jeg kan bruge dem ordenligt igen. Sad i 4 timer og var ved at skide i bukserne, jeg skreg hver gang de rykkede på leddene, for det var jo hver finger. Jeg fik så noget støtte på fingrene, og ud trådte jeg.

 

Jeg ringede til min mor, og fortalte at jeg sov hos Jonas (Min bedste ven), og at jeg kom hjem efter weekenden. Kasper forsøgte at ringe, og skrive til mig hele tiden. Men jeg fik ikke lov til at svare, eller noget som helst af Jonas. Da weekenden sluttede, og jeg begyndte at kunne bruge mine blå fingre igen. kom jeg hjem igen, jeg fik svaret kasper og fortalte ham at min telefon ikke gad og sende mine sms'er, og at jeg havde været sammen med min bedste ven. Han begyndte at undskylde overfor mig på sms, og jeg tog direkte ud til ham. Jeg sagde ikke så meget, men han var jo min kæreste. Vi begyndte at komme op og diskutere over noget med min bedste ven, og han blev sur endnu en gang. Denne gang valgte han at gå ud af døren, en time efter kom han igen. Det fortsatte, og jeg rejste mig så for at gå ud af døren. Men han hev fat i min trøje om halsen, og hev mig tilbage. Jeg løb mod stuen, og så på ham. Vi diskuterede fortsat, og jeg kunne ikke holde det ud så tårerne begyndte igen. Han gik mod køkkenet, og fandt en kniv frem. Jeg gik i panik, og løb rundt i lejligheden. Han fik så fat i mit ben, og jeg forsøgte at kravle fra ham. Han tog fat om halsen på mig, og rev mig ind i sengen. han tjekkede mine arme, men jeg kunne intet gøre. Der var gudskelov ingen sår, men han sagde jeg skulle have nogen. Så han rev tøjet op, fra halsen og ned, og lavede kort et snitsår ved mit hjerte. Det var dog ikke så slemt. Det blødte men han nænnede ikke at gøre mere.

 

Jeg kom hjem igen, og snakkede lidt med forældrene over middagen. Mine fingre begyndte at få lidt normal farve, og støttetingene var taget af. De kunne stadig ingenting regne ud overhovedet, selvom jeg ingenting sagde og jeg næsten intet spiste. Jeg tog i skole som normalt, og da jeg havde fri sad kasper i bilen udenfor. Jeg vidste ingenting, og vinkede farvel til mine venner fra skolen af. Så trådte han ud, og lagde armen rundt om mig. Jeg kom ind i bilen, fordi jeg ikke turde andet end at gøre hvad han sagde. Vi snakkede stille og roligt, og jeg nød faktisk at han var blevet noget gladere

og tog tingene positivt. Men det varede ikke længe. Da vi kom hjem til ham, kyssede vi lidenskabligt fordi vi jo elsker hinanden stadig. Vi begyndte på forspil i sengen, og jeg slukkede lyset. Vi begge blev helt nøgne, og vi dyrkede rigtig elskovssex. Da vi begge var færdige, bandt han mig fast til sengen, som en eller anden sm trunte. Han valgte så at tænde lyset, så kroppen kunne ses. Det var stor tortur for mig, som ikke kunne holde ud at andre skulle se på min krop. Jeg begyndte at ryste en smule, og han satte sig ved min side og prøvede at berolige mig. Så tændte han en smøg, og sagde. "Hver gang jeg kan se du ryster, så brænder jeg dig" Jeg gik vildt i panik, og begyndte at tude. Jeg klemmede øjnene sammen, og prøvede virkelig at komme fri, men uden held. Min krop begyndte at ryste endnu mere, for jeg var jo virkelig bange. så lænte han sig indover mig, med sin tændte smøg, og kyssede mig kort. Lige i det han kysser mig, presser han smøgen mod armen på mig, og jeg skriger selvfølgelig. smerten gjorde ondt, men jeg begyndte at ryste endnu mere. Han kyssede mig lidt over kroppen, og jeg tudede virkelig. tankerne fløj rundt, men jeg vidste virkelig ikke hvad jeg skulle gøre. Så brændte han mig flere gange med den der cigaret, på hele min krop. Da han følte han havde set nok, og jeg bare græd derud af. Så gik det op for ham, at det var sket. Han begyndte at få medfølelse for mig, og spændte mig hurtigt op, og begyndte at falde på knæ for mig, fordi han var så ked af det. Jeg valgte at tage tøjet på, og tage hjem.

 

Tingene blev meget værre efter den dag, for jeg tog jo valget og forlade ham. jeg tog ud til Jonas min bedste ven, og fortalte ham det hele. Han ringede Kasper op, og fortalte at han ville gøre så meget ved Kasper hvis han rørte mig igen. Kasper stoppede ikke. Jeg ringede selv til Kasper, og fortalte ham at forholdet var slut. Dette skete dog fordi, at Jonas fik mig overtalt. Jeg begyndte at ånde lettet op, for nu kunne jeg få fred fra ham af. Der gik 3 uger, uden jeg hørte en eneste lyd fra Kasper. Han var nærmest forsvundet. Jeg var lettet, og mine sår helede og hænderne blev raske. Jeg begyndte at skære meget i mig selv igen, både på lår, og på arme. Lige pludselig den dag, jeg tager bussen hjemad fra skole af, står han og venter på mig på busstoppestedet. Jeg fik verdens største chok, og jeg prøvede at ignorere ham. Han valgte at kramme mig rimlig hårdt, for at holde fast i mig. "Hvis du rør dig nu, så slår jeg dig ihjel kælling" hviskede han til mig, og jeg prøvede at slappe helt af. Valgte så at kigge op på ham, da han havde gevet slip. Jeg kørte så med ham hjem, dog uden jeg turde gøre andet. Og igen lå jeg rastløs i hans seng, bundet helt fast i ren smerte. Denne gang slukkede han lyset, men han fik så hentet nogle ting i mellem tiden. Han voldtog mig først nogle gange, og holdte mig for munden, for jeg skreg og græd virkelig. Så fik han kørt en gaffel op i mig, og det gjorde ondt, så jeg begyndte at tude endnu mere. Den smerte han fik, skulle jeg have igen. (Hans smerte var at jeg slog op med ham) Jeg gjorde virkelig alt hvad jeg kunne, for at slippe af med ham. Da han endelig fik den ud, og der var blod på. lagde han sig ved min side, han hviskede til mig at han elskede mig, og han altid ville gøre det. Så fandt han en køkkenkniv frem, og jeg gik i panik. Han tændte lyset, så han kunne se mine øjne, der var helt fortabte. han kørte den stille og roligt ned af brystkassen, for at se hvad der skete. "Du kan prøve og stikke af, men jeg vil altid finde dig" hvisker han kort, og begynder kort at skære fra halsen af, og ned mod navlen. Det var dog kun et lille snitsår, som selvfølgelig gjorde ondt, men ikke var så slemt. "Jeg vælger nu at skære dit hjerte ud, så jeg kan beholde det resten af mit liv" hvisker han, og tankerne flyver virkelig rundt i mit hoved. Han skære så hårdere ned i det samme sår, og jeg skriger virkelig af smerte. tankerne flyver rundt. smerten stiger mig til hovedet, og tårerne løber flere gange. han skar fra halsen af og ned mod navlen, det blødte helt vildt. Og blodet var smurt ud rundt omkring på hele kroppen. han skar dog kun 1-2 cm ned i huden på mig. Da han så var færdig, farede han ud af døren, selv i tårer, da det var for meget for ham, og han vidste ikke hvad der skete med ham selv. Han begyndte at kaste ting rundt ude i gangen, fordi han var så ked af det. Han forlod mig så.

 

Jonas kom 1 time efter, og bankede døren ind. Han vidste der var noget galt, når jeg ikke svarede over tlf eller noget som helst. Da han så kom ind af døren, ledte han efter nogen og kunne tydeligt hører jeg græd inde fra værelset af. Da han så kom ind, blev han virkelig virkelig bange han så mig bare ligge der helt nøgen, med blod over det hele. Han brød fuldstændig sammen, og gik nærmest i chok. Da han så kom nærmere kort efter, begyndte han at snakke til mig. problemet var bare, at jeg ingenting turde sige overhovedet. Jeg var i smerte, og tårerne var der. Han fik bundet mig op, og jeg rejste mig bare som ingenting var hent. Jeg fik bundet et halsterklæde rundt om maven på mig selv, så jeg kunne få blodet til at stoppe. Han tog mig ud på badeværelset, og vaskede det værste blod væk rundt omkring, og jeg fik egentlig bare taget en masse plaster på, og håbede på det kunne holde på den måde. Han ville nu have haft mig på hospitalet, men jeg nægtede som sædvanlig. Jonas kunne ikke klare det, og blev hos mig hele tiden, og sørget for jeg fik nyt plaster på o.s.v. Jeg kom så ind på hospitalet igen, og de valgte ikke at spørge ind til hvad der var sket. Da Jonas havde snakket med dem i telefonen, om at problemet var så stort, at de bare skulle lappe mig sammen,

uden videre at spørge ind til hvad der var sket. Mit humør var fuldstændig ødelagt, så jeg sagde ikke et ord, ingen ord kom ud af min mund, og da jeg lå på hospitals sengen, og blodet stadig løb, lå jeg bare og stirrede op i loftet. Lægerne ville ikke syg mig, men jeg fik 'sommerfugle' på såret, og en bandage rundt om, da de havde fået stoppet blødningen. Jeg kom så hjem til Jonas, og jeg kunne ikke holde det ud. Jeg lå hjemme hos ham i flere uger, og sagde ikke et ord. Jeg tog ikke i skole overhovedet, og jeg lå bare der. tiden gik, og han sørgede virkelig for mig. Selvom jeg ingenting sagde overhovedet, jeg tudede af og til, men han kunne intet gøre.

 

Der gik 6 måneder, før jeg følte mig parat til at komme på efterskole. Kasper

havde ikke kontaktet mig i de 6 måneder, og Jonas begyndte at få problemer.

Jeg ville virkelig ikke på efterskole, da jeg ville være der for jonas, som han

havde været der for mig.

Men jeg kom derned, sammen med hesten Spirit, som jeg havde fået.

tingene var positivt, og jeg fik gode venner og alt det...

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...