Stronger with you - One Direction

Estelle er den her pige, som gerne vil have folk til at se sig selv som sjov, sød, genert men alligevel imødekommende. Hun er så heldig at hun har gået på skole med Niall Horan og er rigtig gode venner med ham, så gode venner, at de faktisk er kærester. Da Estelle første gang skal møde resten af drengene fra bandet One Direction, sker der noget helt uventet. Niall fanger Estelle i en situation, som hun ikke bare lige kan forklare sig ud af. Derudover bliver en person Estelle helst vil glemme, ved med at blande sig i alting. Hendes drømme, hendes sms'er, hendes samtaler, i det hele taget bare hendes liv.

4Likes
5Kommentarer
1819Visninger
AA

8. Harry og Estelles synsvinkel

Harrys synsvinkel:

Vi havde bestilt pizza til aftensmad, og vi sad rundt om Estelles spisebord. Jeg sad og kiggede på Estelle i al hemmelighed, jeg ville ønske at hun ikke var Nialls kæreste .. Harry stop! Sådan må du ikke tænke. Jeg blev så irriteret på mig selv, hvordan kunne jeg tænke sådan?  Jeg lyttede ikke til de andres samtaler, jeg sad bare i mine egne tanker. Pludselig hørte jeg dem sige et eller andet til mig, men jeg fik ikke lige opfanget hvad, derfor kiggede jeg forvirret på dem. "Harry?" sagde Niall "Hvad? Ja?" svarede jeg spørgende "Er du med på at Louis og jeg går ned i kiosken og køber noget slik, sodavand og chips til i aften?" spurgte Niall "Eh ja" svarede jeg. Vi ryddede af bordet, og vaskede op. Da vi var færdige tog Niall og Louis ned til kiosken, og Estelle og jeg var alene tilbage i lejligheden. Vi stod lidt og kiggede på hinanden, men så brød jeg tavsheden "Hvad skal vi lave imens?" spurgte jeg "Hvad har du lyst til at lave?" svarede hun, jeg gik tættere på hende .. Bare tanken om hendes læber mod mine, gjorde mig helt varm indeni. Jeg prøvede virkelig at styre min lyst, men til sidst så kunne jeg ikke styrer mig selv mere. Jeg lænede mig hen over hende, og så skete det. Mine læber mødte hendes, alt indeni mig brændte, denne her følelse var den mest vidunderligste følelse jeg nogensinde har haft, dette øjeblik var et perfekt øjeblik. 

Estelles synsvinkel:

Det var forkert det vi stod og gjorde, det vidste vi begge udmærket godt, men alligevel kunne jeg ikke trække mig fra ham, han gav mig sommerfugle i maven. Han gjorde et eller andet ved mig, som Niall ikke gjorde. Han havde en eller anden effekt på mig, en effekt som jeg ikke kunne ændre. Hans læber mod mine føltes så rigtigt, så skønt .. Pludselig trækkede han sig fra mig, hvilket overraskede mig en del. Hans blik mødte mit, og jeg kunne se lyset i hans øjne, det lys som der os var tændt i mit. Pludselig gik døren op, og jeg kunne hører Nialls latter ude fra gangen af. Vi gik ud til dem, og Harry tog posen med slikket, sodavanden og chipsene i. Jeg kunne mærke min mobil vibrer i min lomme, da jeg kunne se at der stod "hemmeligt nummer" valgte jeg at tage den. Jeg gjorde tegn til at drengene lige skulle gå, så det gjorde de. "Hej, det er Estelle" sagde jeg "Hej Estelle, det er lang tid siden, savner du mig?" jeg kendte den stemme .. det var en stemme der skræmte mig, som gjorde mig utilpas. "Hold dig væk fra mig, og ring aldrig nogensinde til mig igen!" svarede jeg usikkert "Pas på, jeg ved hvor du bor, og en dag så mødes vi igen" sagde han og udbrød en kort, men skræmmende latter. Jeg lagde hurtigt på, jeg stod helt stivnet foran spejlet. Jeg holdte stadig min mobil i hånden, og jeg rystede så meget at den til sidst gled ud af min hånd. Jeg måtte væk herfra, tanken om at han vidste hvor jeg boede, skræmte livet af mig. Jeg var pisse bange. Jeg kan ikke blive her .. Men jeg kan heller ikke forlade Niall, Harry og de andre drenge .. Tårene pressede sig på, jeg måtte ikke græde, han var ikke mine tårer værd. Et minde fyldte mit hoved, et minde jeg så inderligt har prøvet at glemme, et minde som man kan kalde et mareridt. Den smerte der dræbte mig indenfra, voksede gevaldigt. Jeg kunne slet ikke klare tanken om at han måske vidste hvor jeg bor, hvad fabler jeg om. Han ved hvor jeg bor. Han var jo her engang hele tiden, hvordan kunne jeg dog komme til at være sammen med sådan en som ham. Jeg blev nødt til at komme væk, det kunne ikke gå hurtigt nok. Tanken om at skulle blive her, hvor han hvert øjeblik kunne dukke op uden for døren, kunne jeg slet ikke klare. Jeg kan ikke gå ud af hoveddøren, for det ville drengene se og jeg havde bare brug for at komme væk lige nu, uden at skulle svare på en masse spørgsmål.  Jeg åbnede mit klædeskab, for at finde en lidt varmere trøje at tage på. Mit blik faldt straks på den enkle sorte hættetrøje, min far engang havde købt til mig. Hurtigt fik jeg trukket den over hovedet og gik hen til vinduet. Da jeg åbnede det og kiggede ned, opdagede jeg at det selvfølgelig var sådan at drengene tidligere var kommet ind. De var kravlet ind af vinduet. Niall vidste jo hvor stigen stod henne og fordi de havde glemt at sætte den på plads, var det jo endnu nemmere for mig at komme ud, tak drenge. Jeg kravlede ud af vinduet og ned af stigen, da jeg kunne hører nogen kalde efter mig inde i huset. Jeg skyndte mig at løbe ud til vejen, jeg blev nødt til at komme væk inden de opdagede at jeg var skredet. Inden jeg løb videre, mærkede jeg lige hurtigt efter om jeg havde min mobil. Shit den lå oppe i min seng og der er ingen kode på den, så de kan nemt tjekke mine bedskeder og hører mine samtaler. Fuckfuckfuck.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...