Gotta be you Forever! (1D)

Emma olsen er tvillingerne Mary-kate og Ashley´s lillesøster, Emma har fået nok af sine to søstre. Hun leder efter en familie at bo hos, da hun kun er 17. Hun finder en familie, der gerne vil have en til at bo hos dem. Emma opsøger dem, de bliver gode venner. Hun får lov til at flytte ind hos, selveste familien Payne! Emma ved ikke at deres søn er berømt, da de møder hinanden danere de et tæt bånd som bror og søster! Når hun møder resten af hans band, og hun bliver håbløst forelsket i en af dem. Hvad sker der når han gengælder følserene? Vil Mary-kate og Ashley finde ud af hvor Emma er taget hen? Vil de give slip på deres kærlighed? Vil Liam nogensinde se den pige han holder af igen? Hvad sker der i det hele taget når de to forelskede finder sammen? Og hvad sker der når Emma bliver berømt?

12Likes
8Kommentarer
2095Visninger
AA

7. Mor!?!

Vi var efter hånden blevet færdig med at spise, og sophie var stoppet med at græde! "skal i betale?" spurgte en tjener. Jeg nikkede, og fik reningen. "Det bliver 500 kroner!" sagde han. Jeg fandt mit kort frem, og betalte. Vi rejste os, og forsvandt ud i min bil. Min mobil ringede, jeg tog den.

"Det er Emma Olsen" sagde jeg.

"Emma, det er Harry!" sagde en dejlig hæs stemme!

"hvá så?"

"Jeg savner dig!"

"savner også dig, men jeg skal altså køre nu! Men vil du snakke med louis?"

"Ja, meget gerne!" sagde han nervøst. Jeg gav lou min mobil, og startede bilen. "Sophie, hygger du dig?" spurgte jeg hende. "Ja, med to søde, dejlige folk!" Udbrød hun. Jeg grinte lidt, og svarede: "nårhh, hvor er du sød! Du er også sød og dejlig!" "hmm, hvem snakker lou med?" sagde hun. "Han snakker med Harry, men vil du have en is?" "Ja!" Vi grinte lidt i kor, og jeg kørte ind til en tank. "Lou vil du have også have en is?" spurgte jeg. Han så lidt sur, ked af det ud? Han nikkede, og Sophie og jeg forsvandt ind i tanken.

"hmm, hvorfor nogle is skal vi have?" spurgte jeg hende. "hm, filur?" spurgte hun. Jeg nikkede, og vi tog tre filur. Vi gik op til disken, og lagde den på bordet. "det bliver 24 kroner!" sagde damen venligt. Jeg gav hende pengene. "du må have en god aften!" sagde jeg. Og så smuttede vi ud i bilen, jeg åbnede døren for Sophie. Lukkede døren da hun havde sat sig ind, og satte mig så selv ind. "Harry, lad mig nu bare tænke lidt over det ik! Du har virkelig dummet dig, du har! Men nu er de kommet tilbage, så ses!" mumlede Louis surt? Han lagde på, sendte Sophie og mig et smil.

Jeg startede bilen, og så kørte vi derud af med vores filur! Tankerne fløj rundt i mit hovde, hvad havde Harry gjort? Hvorfor var han så nervøs? Hvorfor havde han dummet sig? Hvorfor var louis sur? Jeg kiggede i bakspejlet, og så Sophie var faldet i søvn! Nårh hvor så hun sød ud, jeg satte igen mit blik på vejen. Vi kom stille til den adresse, Sophie havde givet mig. Lyset var stadig tændt, jeg vækkede Sophie og Louis. Jeg tog Sophie i hånden, og Louis tog hendes anden hånd. Vi gik stille op til døren, og ringede på. Efter nogle få minutter, stod en dame med tåre løbende ned af kinderne i døren. "Sophie!" udbrød hun.

Hun kiggede op, og opdagede os. "du må være Sophie´s mor! Vi fandt Sophie på en Restaurant, næsten 2 timer herfra! Hun blev sat af for over 5 timer før vi kom derind, da vi aligevel skulle til byen tog vi hende med! Sophie fortalte hendes far satte hende af, og lavede såret og de blå mærker på hendes arm! Jeg må nok heller præssentrer mig selv! Jeg hedder Emma olsen, og det her er Louis Tomlinson!" sagde jeg. "Jeg kan ikke takke jer nok, kom inden for! I har reddet mit liv, han skulle have afleveret hende for 7 timer siden næsten!" sagde hun. "Nej, vi skal vidre! Men sophie, hvis det sker igen har du mit nummer her! Og hvis han efterlader dig i London, ringer du bare! Lige meget hvor du er, skal jeg nok hente dig, og køre dig hjem! For på få timer, er du begyndt at betyde meget!" Sagde jeg. Jeg gav Sophie et stort kram, og hendes mor fik også et kram!

En pige på nok 10, kom ud. "Mor, du sagde ikke der var gæster! Vent Sophie! Orhh jeg har sådan savnet dig! Vent, det der er Emma Olsen og Louis Tomlinson!" sagde hun. Et smil gled på mine læber, jeg sagde: "Ved i hvad, i ringer bare ligemeget hvem der har brug for hjælp!" "Mor, Emma og louis ga mig den lækkreste mad! Jeg nogensinde har smagt, men det var bare dyrt!" Sagde Sophie. Lige der, gik det op for mig, de faktisk ikke havde ret mange penge! Jeg fandt min pung frem, fandt omkring 20.000 kroner! I kontant, rakte den ud til damen samt med en lab parpir med mit nummer på. "Her tag dem, og tag mit nummer! Tro mig, i har lige fået mig til at se at alle kan være glade! Selv hvis de ikke er rige, tro mig jeg står jer i stor gæld! I skylder mig ingen ting!" Hun tog i mod pengene, og memlede et tak. Pigerne kiggede måbende på mig, det samme med Louis. Vi sagde farvel, og gik ned til bilen. Jeg kørte hurigt hjem til Stan, da vi måtte bo der!

Vi bankede på, og døren blev åbnet af Stan! "Emma, Louis! Kom ind!" sagde han. Vi gik langsomt ind, det var lang tid siden jeg var her sidst! "Okay, Lou sover inde ved mig og Emma på gæsteværlset! Ved mindre du vil sove inde ved os!" sagde han drillende. "Gæsteværleset!" sagde mig og lou i kor! "okay, så kom jeg gætter på i er trætte!" sagde han. Han stoppede foran et lille værelse, som jeg skulle sove på! De gik vidre, og jeg lagde mig på sengen. På nul komma fem sov jeg.

Næste morgen vågnede jeg, ved at der var nogen der råbte: ´det gjorde han bare ikke! Hvordan kunne han gøre det! Især mod Emma!´ det lød meget som Stan? Jeg fandt min mobil og tjekkede hvad klokken var, den var 11 om morgen! Jeg fandt hurtigt en højtaljede nederdel, og en rød tank top. Jeg tog det hurtigt på, og satte mit hår op i en hestehale! Jeg gik langsomt ind til drengene, som sad og råbte. Hvad de råbte lagde jeg ikke mærke til, jeg bankede stille på døren. "Kom ind!" blev der sagt. Jeg åbnede stille døren, i mens louis sagde denne sætning: ´Jeg ved han har dummet sig, men han er en af mine bedste venner! Han kunne ikke gøre for det, han var jo fuld! det var ikke hans mening, at være Emma sådan rigtig utro!" Jeg gispede, lagde hurtigt mærke til at tårende løb ned af mine kinder. Heldigvis havde jeg ikke make-up på. Jeg løb ind og tog mine stilleter på, og løb ud til min bil. Jeg kørte hurtigt op på hospitalet, og låste min bil. Jeg gik ind på selve hospitalet og sagde: "Marie Olsen!" "etage 2 og værlse 205" sagde en dame. (skal lige siges ved ikke hvad deres mor hedder!) Jeg fandt rummet med mor, jeg græd stadig! Men hvad kunne jeg gøre, de ville jo ikke stoppe!

Jeg gik ind til mor, hun lå der helt harmløs! Mary-kate og Ashley sad på en stod hver! "Mor!" græd jeg. De kiggede alle sammen op, de kiggede forvirret på mig. "Hvorfor græder du min pige, de har sagt jeg overlever!" sagde hun med en lille stemme. Nu brød jeg sammen i gråd. "Hørte mine bedste venner sidde og snakke om min kærste har været mig utro! Efter jeg havde været væk i få timer!" hulkede jeg. De kiggede alle tre chokket på mig, jeg kiggede bare trist på dem. "Emma, vi vil ikke have du tager tilbage til den familie okay?" sagde Ashley. "Nej ikke okay!" sagde jeg. "Emma, lyt til din søster!" sagde mor stengt. Jeg rejste mig surt op, og gik ud af døren og ned til min bil. Jeg kørte hjem til min far, og bankede på.

Lidt efter blev der åbnet af min far, han kiggede forbavset på mig. "Emma!" sagde han chokket. "Far, de vil tage mit liv fra mig! Mor, Ashley og Mary-kate!" sagde jeg. "Emma, bare gør som de siger, jeg har fået en ny familie nu! Men sig til Mary-kate og Ashley at de altid er velkommene! For de er noget, og det er du ikke!" sagde han. Nu løb tårende ned for alvor, ingen kunne lide mig! Jeg løb ned til min bil, og kørte bare afsted! I håb om en bil ville køre ind i mig, men det skete ikke? Jeg kørte hjem til stan, gik op på gæste værelset. Jeg fandt min kuffert og begyndte at pakke, jeg kunne høre en komme ind på gæste værelset! Jeg vendte mig om og så, Stan og Louis!

_________________________________

hey det var det sidste kapitel i lang tid! da jeg skal på ferie :)

1D fan Ever!!!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...