Genforenet..

Bella er en 18 årig pige, med en masse gode venner og veninder. Hun har en masse at se til med gymnasie og arbejde. Bella har altid været lidt af en enspænder. Den eneste rigtige kæreste hun har haft, er Théo. En flot, høj og brun franskmand. Théo rejste få år tilbage, mens de stadig var nyforelskede. Selvom Bella var knust da han rejste, har hun lært at leve med at de ikke kan være sammen. Men da Théo pludselig dukker op, 2 år efter de måtte sige farvel til hinanden, ved Bella ikke hvad hun skal tage sig til. Sammentidig med Théos tilbagekomst, sker en tragisk ulykke, der vender op og ned på Bellas hverdag..

0Likes
2Kommentarer
684Visninger
AA

2. Opkaldet

''Isabella!'', råbte min mor inde fra stuen. Jeg vidste, at når hun brugte mit fulde navn, ville jeg helt klart være på spanden. Jeg rejste mig langsomt fra min seng. Jeg overvejde at blive liggende, men jeg vidste at min mor ville blive stik tosset. ''Isabella, hvad er det her for noget?', spurgte min mor vredt, da jeg langt om længe var kommet ind i stuen. Hun pegede over på en bunke bøger, der lå spredt ud over sofabordet. ''Det er mine dansk lektier mor?'', svarede jeg og kunne ikke se problemet i, at de lå der. ''Klokken er 22, og du har dem for til i morgen!'', sagde min mor. ''Helt ærligt mor..'', sagde jeg, og satte mig i sofaen. Min mor samlede bøgerne og gav dem til mig. ''Så unge dame, du har noget du skal i gang med, lige med det samme!'', sagde hun og gik ind til min far på kontoret. Mens jeg sad i sofaen, og prøvede at koncentrere mig, fik jeg øje på noget ude i højre øjenkrog. Jeg ville egentlig helst have mine lektier overstået, men jeg kunne alligevel ikke lade være. Jeg kiggede på mobilen, og så et nummer jeg ikke kendte. Jeg tog mobilen op i hånden og trykkede på den grønne knap. ''Hallo?'', sagde stemmen i den anden ende. ''Hej, hvem er det?'', spurgte jeg. Stemmen svarede:'' Oh sorry, I don't speak danish''. Jeg undrede mig. Hvilken englænder ville dog ringe til mig? ''Ok, and who are you?'', spurgte jeg, mens jeg prøvede at skrive videre på mit essay. '' I'm Théo Danican, I live in France'', svarede stemmen. En franskmand? Det her var for underligt.. ''Why are you calling me?'', spurgte jeg. Stemmen svarede ikke med det samme. Jeg lagde blyanten fra mig og ventede. ''It's a long story. I'll tell you later'', sagde stemmen og lagde på. Jeg forstod intet. Hvorfor ville en franskmand ringe til mig. Jeg prøvede at huske navnet. Théo.. Théo.. Théo! Hvis det var ham jeg tænkte på, ville det være surrealistisk, at det var ham jeg lige havde snakket med. Jeg lagde mig i sofaen, trykkede nummeret ind, og ringede op...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...