Be Alright - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 jun. 2012
  • Opdateret: 9 aug. 2012
  • Status: Færdig
Efterladt af hende far, en stresset og alt for tit syg mor og så de seks små søskende, som hun passer. 16 årige Rose Horan lever det forfærdelige liv, hvor hun skal passe sin mor samt seks små søskende og opleve at blive forladt af hendes far til fordel for et kendt band, hvor hendes fætter er en del af bandet. Men da hendes fætter Niall Horan en dag dukker op og så pludselig meddeler at han har bestilt en 1 måned og en uges badeferie til Bahamas ændre noget sig. Men han glemte vist at nævne at hans band kommer med. Rose får uventet følelser for den tre år ældre Zayn, men gengælder han dem eller leger han blot med hende?

384Likes
456Kommentarer
34162Visninger
AA

13. We are the best.. No it us!

”Det er løgn! Jeg gider ikke endnu et barn!” brokkede jeg mig, da vi kom hjem. Vi havde fået lov til at tage mor med hjem hos os. Det irriterede mig grænseløst at det hele kun var et barn. At barnet havde gjort os så bekymrede og bange for mor og så var det kun et barn.

Det vigtigeste var nok hvordan hun var blevet gravid. Hun havde jo ikke haft kæreste eller noget efter far. I hvert fald ikke så vidt jeg ved. Far snakkede slet ikke, men jeg kunne fornemme at han var glad. Spørg mig ikke hvorfor. Men han havde en hemmelighed. Eller måske var det fordi familien fik endnu et barn? Jamen det var jo ikke hans barn... Vel? Hey! Mor og far var stadig gifte, så hvis det ikke var fars barn, var mor utro!

Hold kæft med dine tanker, Rose! Hvordan? På en eller anden måde. Åh shit! Jeg snakker med mig selv. I tankerne. Oh my god! 

Hold nu kæft! Okay...

”Bare det ikke blive en dreng,” mumlede jeg og modtog straks et slag. Jeg ømmede mig og kiggede irriteret på Niall som havde givet mig slaget. ”Hvad skulle det til for?” udbrød jeg uforrettet.

”Hvad er der galt med at være dreng?” spurgte han i stedet og besvarede så samtidige mit spørgsmål. ”Jeg håber du kun føder piger!”

”Svaret på dit første spørgsmål. Drenge er irriterende og har æblekerne og havregryn i skalden i stedet for det, der kaldes en hjerne og desuden vil jeg godt have piger,” smilede jeg drillende. Igen modtog jeg et slag bare fra den anden side.

”Hey!” sagde jeg smilende. ”Bare på grund af at I er syv drenge behøves I ikke at overfalde mig.  Ally, Jo kom og hjælp. Måske kan Madeline og Selly også hjælpe?”

Louis begyndte at grine hovedrystende af mig og Niall, som jeg havde fundet ud af grinede af alt, grinte også. Harry smilede og Zayn og Liam var forsvundet et eller andet sted. Ryan og Oliver stod med smørret grin og kiggede på os piger, der i alt var 5. De var helt klart i over tal.

Hvad skal jeg gøre? De er mere end os og så er de også dreng. Så stærke er de heller ikke. De har Ryan og Oliver på holdet, Rosie og de er slet ikke så stærke. Haha. Rose? Ja? Der er fem fyre, der begge er helt klart stærkere end dig, der er fem piger hvor to af dem er små piger eller tre af dem.

”Hey, Ryan. Din forræder. Jeg troede vi var søskende,” sagde jeg med et fornærmet blik, der selvfølgelig var falskt.

”Så må du jo tro om, sis,” svarede han og trak på skulderne. De andre begyndte at grine. Det var helt underligt hvor hurtigt stemningen fra nogle timer siden havde ændret sig så meget på kun så et lille stykke tid.

”Det er jo snyd. De er syv. Vi er kun fem eller fire,” kommenterede Jo tankefuldt. Selly hev i hendes bukseben. Madeline var løbet væk for lang tid siden, da hun havde fundet det kedeligt at stå stille. En mindre!

”De dumme ikke lyver!” udbrød Selly pludselig. Igen begyndte vi at grine. Hendes sukkersøde baby stemme var ikke til at modstå. Egentlig var hun så ikke baby, da hun jo var fyldt de 3 år, men hun var stadig helt vildt nuttet og sød.

”Face it, piger. Vi vinder!” sagde Louis grinende. Han havde stadig ikke glemt Jo’s bemærkning.  

”Face it, drenge. I kommer til at tabe STORT!” svarede jeg tilbage med et stort smil. Det var måske alligevel dejligt med en lille baby... Og jeg havde ikke glemt Sellys bemærkning.

”Som lille Selly siger, De dumme ikke lyver, Louis,”  sagde jeg drillende og blinkede med et øje.

”Lige en lille bemærkning,” indskød Ally, som altid fornuftig og nede på jorden. ”Hvad skal vi vinde og hvilken slags konkurrence forgår der?” Hendes fornuftige spørgsmål fik os andre til at flække af grin. Ally selv havde et smil på læberne. Zayn og Liam var komme tilbage, men Zayn skulle ikke ødelægge min dag. Jeg var glad i dag. Punktum!

”Hvad vi skal vinde ved vi ikke rigtigt for øjeblikket , Ally, men det finder vi snart ud af og hvad konkurrencen går ud på... finder vi også ud af!” svarede Harry hende smilende og rystede sit hoved for at få sine krøller til at falde på plads.

”HVEM HAR SNART FØDSELSDAG?” skreg jeg pludselig.

”DET HAR JEG! JEG HAR FØDSELSDAG FØR JER ALLE!” skreg Niall tilbage. Hyper grinede jeg tilbage og rakte tunge.

”Det har du ikke. Det har jeg!” fastslog jeg. ”For jeg har fødselsdag den 28. September!” Han sendte mig et triumferiende blik.

”Og jeg  har fødselsdag den 13. September!” sagde han hånende, men på en drillende måde.

”Niall. Rosie,” sagde Liam smilende. Vi kiggede begge hen på ham.

”Jaaa?” sagde vi i kor. Han lo stille. Det samme gjorde Danielle. 

”Jeg har fødselsdag før jeg begge,” sagde han på en beklagende måde så vi ikke kunne lade være med at indse at han havde vundet over os. Han havde fanget os på det forkerte ben. De andre begyndte at grine af os. Mig og Niall udvekslede blikke og begyndte også selv at flække af grin. Vi havde jo opført os lidt mærkeligt.

”Forklaring?” Det var Zayns stemme, der bad om en forklaring. Han skulle ikke tro at jeg stadig var sur over det. Så ville han føle sig stor. Derfor var det mig, der svarede ham.

”Jeg kom med en bemærkning om at jeg ikke ville have at mor skulle føde en dreng...” jeg modtog et surt blik, for sjov. ”.. derfor fik jeg først et slag fra Niall og derefter fra Louis, så startede der på en underlig måde en konkurrence om at piger var bedre om en drenge...” igen et for sjovt fornærmet blik, hvilket fik mig til at tilføje. ”Og omvendt.”  Zayn nikkede.

”Det er jo klart hvem, der vinder,” sagde han smilende. Hans smil var så fantastisk. Jeg kunne kysse ham her og nu. Shh, Rosie. Stolthed! ”Selvfølgelig drengene.”

”Det noget du tror,” svarede Jo smilende og viste sin mund fuld af tænder. Der manglede bare nogle få, som hun havde tabt...

”Jeg ved det!” udbrød Ryan smilende glad med sin ide. Det var jo en ide ellers ville han ikke sige det jo. Han gik ind under en lampe. ”Jeg har en ide,” tilføjede han så og smilede et lidt ondskabsfuldt smil, der fik nogen til at grine.

”Jeg ved hvad vi skal lave i konkurrencen. Altså vi kunne lave tovtrækning, quiz, matematik regningen og sådan noget for at se hvem, der er klogest, stærkest, hurtigest og så videre. Og der skal være en pige og dreng som dommer. De mest neautrale og ærlige. Og de skal ikke selv deltage.” forklarede han sin ide. Ingen snakkede. De overvejede ideen. Om den var god nok. Til sidst nikkede de flest smilende og dem, der ikke gjorde sagde intet. De havde ikke selv en bedre ide.

Det var helt vildt hvor hurtigt jeg kunne skifte fra bekymret og have mange tanker i mit hoved til ubekymret og med knap så mange tanker. Sådan var det vel at være Rose Horan.

”So let the war begin,"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...