Be Alright - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 jun. 2012
  • Opdateret: 9 aug. 2012
  • Status: Færdig
Efterladt af hende far, en stresset og alt for tit syg mor og så de seks små søskende, som hun passer. 16 årige Rose Horan lever det forfærdelige liv, hvor hun skal passe sin mor samt seks små søskende og opleve at blive forladt af hendes far til fordel for et kendt band, hvor hendes fætter er en del af bandet. Men da hendes fætter Niall Horan en dag dukker op og så pludselig meddeler at han har bestilt en 1 måned og en uges badeferie til Bahamas ændre noget sig. Men han glemte vist at nævne at hans band kommer med. Rose får uventet følelser for den tre år ældre Zayn, men gengælder han dem eller leger han blot med hende?

385Likes
457Kommentarer
34695Visninger
AA

17. So many emotions..

ZAYN'S SYNSVINKEL

 

Længe efter at hun havde forladt mig sad jeg der. Uden trøje og kun iført boxershorts. Følelserne strømmede igennem mig, men alligevel vidste jeg ikke rigtigt hvad jeg følte. Hun vidste virkelig hvordan man skulle få en fyr til at føle en masse. Jeg rejste mig maniske op og tog mit tøj på igen. Jeg trak i håndtaget for at åbne op, men stoppede. Nu kunne jeg pludselig skelne mellem mine følelser.

Mine ben gav efter for mig og jeg lænede mig op ad døren, så den smækkede. Men hvem hørte noget i den larm? Mit hjerte gik forfærdeligt ondt. Som om hun havde revet det itu eller havde stukket en kniv ind i det og drejet det rundt adskillige gange. Alene ved tanken om hende bankede mit hjerte.

Jeg rejste mig op og stod helt stille. Musikken var stadig højt og drengene morede sig sikkert. Det var også det jeg havde burde gjort. Moret mig og glædet mig over at vi havde nået så langt. Men jeg alligevel befandt jeg mig ind på et værelse med et bankende hjerte, som jeg ikke forstod hvorfor.

Vi havde fortaget os et Twit cam til ære for vores fans. Vi havde prøvet at glæde dem og havde sat nogle konkurrencer op for at nogle af dem kunne deltage i vores fest. I starten af hele festen havde vi prøvet at kramme hver eneste opmødte fan  og tage billeder med dem.

Jeg havde glædet mig så meget til den her fest, men jeg vidste alligevel at jeg havde ødelagt det hele for mig selv med mine egne hænder. Mine handlinger havde ført til det ene og så til det andet. Ferien her havde ikke været som forventet. Jeg havde i hvert fald ikke forventet en ferie fuld af sådan her nogle følelser.

Jeg fattede ærlig talt ikke mine følelser. Jeg havde ondt i hjertet og mine øjne var ved at græde. Skuffelsen og afvisningen sved også, men der var noget dybere med det. Men jeg fattede alligevel ikke rigtigt hvad det var.  Jeg var vred over hendes behandling, men hendes ord sad stadig fast i mit nethinde. Pludselig kom det hele tilbage.

 

”Hvorfor er du sådan?” ville jeg vide. Jeg kiggede uden følelser på hende. Men mit tonefald var hårdt og med en undertone af noget såret. Mine øjne fandt hendes, men hun svarede alligevel ikke. Mine egne øjne afspejlede hendes.   

”Hvorfor er du sådan?” spurgte hun vredt. ”Hvorfor er det du bruger mig som et legetøj. Kysser på mig det ene øjeblik og det næste er jeg Nialls kusine!”   

”For fanden, Rose! Jeg leger sku ikke med dig!”   

”Gu, gør du så. Du bruger mig som et stykke legetøj. Jeg betyder intet for dig, men han du tænkt på at du måske betyder noget for mig?” Uden videre trak jeg hende indtil mig og kyssede hende hårdt. Hun prøvede at trække sig fri, men forgæves. Jeg var stadig stærkere end hende. Til sidst overgav hun sig.   

"Hun havde følelser for mig!" udbrød jeg, da tiøren faldt. Hun havde følelser for mig og hvad havde jeg gjort? "Jeg brugte hende som et legetøj. Som hun sagde. Kyssede på hende, når jeg ville og afviste hende, når hvem hun var gik op for mig. Jeg er et uhyre!"

Jeg rejste mig op med et sæt. Mine ben gik af sig selv frem og tilbage ad gulvet. For fanden! Hvor havde jeg behandlet hende dårligt! Jeg kunne godt forstå at hun sådan hadede synet af mig. Det var fuldt forståeligt! Arghh, hvor jeg hader jeg mig selv lige nu! Pigen, som jeg kunne lide, havde jeg såret. Fået hende til at hade mig, men til hvilket formål?

Og... Åh, vent en halv? Pigen, jeg kunne lide? Kunne jeg lide hende? Rosie, tænkte jeg og kunne med det samme se for mig, hvordan hendes blonde, lange hår faldt ned af hendes ryg. Hendes isblå øjne kiggede på mig, når hun var vred. Hendes smil. Mit hjerte begyndte straks at banke hurtigere.

Ja, helt klart pigen jeg kunne lide. Mit smil begyndte langsomt at vokse frem på mit ansigt. Jeg kunne lide Rosie! Jeg kunne lide Rosie! Smilet forsvandt ligeså hurtigt som det var dukket op. Jeg havde stadig behandlet hende ad h..... til. Hvad skulle jeg gøre for at få hende til at slappe lidt mere af eller få hende til at indse at jeg faktisk gengælder hendes følelser?

Nogle minutter gik uden at jeg havde fundet en løsning. En halv time og stadig uden løsning. 

Aha, nu ved jeg det.

***

ROSE'S SYNSVINKEL

Jeg lå i min seng og så hele forstillingen igen og igen i mit hoved. Skammen var stor. Virkelig stor faktisk. Jeg skammede mig over at have givet mig selv hen til ham så let. Især fordi han havde været skyld i så mange følelser inden i mig, som jeg havde skjult. Så mange følelser og især i aften fandt jeg ud af mine følelser. 

I så lang tid havde jeg desperat prøvet at skjule mine følelser for mig selv og for Zayn. Desperat prøvet, men alligevel havde jeg fortalt mine følelser for ham uden jeg selv havde haft kendskab til dem. Jeg havde talt fra hjertet og uden at skjule noget som helst. Det var væreste var nok at han bare havde brugt mig som et redskab som han skulle bruge i sommerferien. 

Tårerne  var for længst begyndt at trille ned af mine kinder. Mine egne følelser havde overvældet mig. Mit hjerte gik på en eller anden måde ondt, men jeg fattede det ikke. Jeg havde aldrig troet at jeg nogensinde ville få ondt i mit hjerte på grund af en fyr. 

Den her ferie havde jeg ikke godt af. Først havde jeg givet mit første kys til en fyr jeg kun havde mødt nogle par gange, men aldrig siden kysset. Få minutter efter til en anden, som både havde stjået de andet, tredje og fjerde også samt var ved at stjæle min mødom. 

Så meget ville jeg ikke havde gennemgået, hvis jeg havde holdet mig til lille Irland. "Jeg hader dig. Hader dig!" hviskede jeg ud i mørket. Intet svar, men det havde jeg heller ikke forventet. Jeg snøftede og følte mig til grin, fordi jeg græd snot for en player. 

Jeg havde lyst til at finde ham og give ham først en lussing og derefter en anden. Mine hænder ville slå på ham. Få ham til at forklare hvorfor havde jeg brugt lige netop mig. "Hvis jeg siger det til Niall gør han det frivilligt," hviskede jeg snøftende. Jeg smilede et lille svagt smil ved tanken, men jeg stoppede. Et lille smil undte jeg heller ikke mig selv. 

 Jeg krøllede mig selv ind til en lille kugle med nogle nye tårer, der erstattede de forrige. Mit hjerte krympede med samt resterende af min betrådte stolthed. Mine tanker blev ved med at kredse omkring Zayn, episoden og igen Zayn. Det var helt vildt! Kunne jeg for engangs skyld ikke bare slette ham fra mit hjerte og så leve videre?

Vredt rejste jeg mig fra min seng og gik med vrede skridt hen til vinduet, hvor jeg satte mig. Jeg havde ingen anelser om hvad klokken var og jeg var sådan set ligeglad. Bare Zayn eller andre dukkede op. Jeg havde ikke brug for nogens selvskab. Jeg ville bare være alene med mine følelser.

Jeg lænede mig op ad vindueskarmen som var bred nok til at jeg kunne side behageligt på den og uden at jeg faldte ned af den. Mine øjne blev lukket en smule i, men jeg åbnede dem igen.

”Jeg hader dig!” gentog jeg for at holde mig vågen. Jeg vidste ikke engang hvorfor jeg ville holde mig selv vågen, men det føltes bare vigtigt for mig. Så jeg prøvede at holde mig vågen. Minutterne gik og jeg lukkede helt af for mine tankerne, men mine følelser var der stadig.

Hele tiden mærkede jeg mit knuste hjerte og berøringerne fra Zayn. Til sidst lukkede mine øjne sig i helt af sig selv og lidt efter sov jeg på vindueskarmen. Jeg lagde slet ikke mærke til den skikkelse, der kom gående ligeså snart jeg havde lukket øjne. Og jeg hørte heller ikke de ord, der blev sagt.

”Undskyld,”

_____________________________________________________________________________________________A/N

Undskyld for det lidt dårlig kapitel. Jeg prøvede at skrive det til jer i dag, fordi jeg ikke havde haft tid til at skrive et i går, så jeg håber at det på trods dets længde behager jer. Og tusind tak for at min novelle har været på forsiden. Det har virkelig gjort mig glad. Men husk lige at like alligevel, da jeg er tilmeldt den første One Direction Konkurrencen og jeg har noget med 200 på favoritliste, men kun 185 likes. 

På forhånden tak! :D xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...