Be Alright - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 jun. 2012
  • Opdateret: 9 aug. 2012
  • Status: Færdig
Efterladt af hende far, en stresset og alt for tit syg mor og så de seks små søskende, som hun passer. 16 årige Rose Horan lever det forfærdelige liv, hvor hun skal passe sin mor samt seks små søskende og opleve at blive forladt af hendes far til fordel for et kendt band, hvor hendes fætter er en del af bandet. Men da hendes fætter Niall Horan en dag dukker op og så pludselig meddeler at han har bestilt en 1 måned og en uges badeferie til Bahamas ændre noget sig. Men han glemte vist at nævne at hans band kommer med. Rose får uventet følelser for den tre år ældre Zayn, men gengælder han dem eller leger han blot med hende?

384Likes
456Kommentarer
34162Visninger
AA

18. Sick.. or Sick of you.

Hostende vågnede jeg op. Jeg satte mig op og bevægede mig så ikke derefter. Stirrede bare ud af vinduet. Ingen havde flyttet mig eller havde kigget ind til mig. Jeg kunne mærke kulden på mine fødder, ben og hænder. Gåsehuden havde spredt sig og jeg frøs faktisk rigtig meget. Men jeg rejste mig alligevel ikke at den grund. Blev bare ved med at kigge ud ad vinduet og høre på fuglenes sang. 

Et host undslap og jeg fik ondt hele vejen ned i lungerne. Jeg prøvede at stoppe det smertefulde host, der var på vej op, men jeg kunne ikke. Så jeg hostede og hostede til hosten var stoppet ad sig selv og jeg var ved at knække sammen af smerte på grunden af lungerne, der smertede hver gang jeg trak vejret denne her gang. 

"Jeg er syg," sukkede jeg og sprang ned fra vindueskarmen. Så satte jeg mig på min seng og trak dynen godt op over mig. Min hud, der havde tilbragt meget tid med at fryse, føles koldere endnu, da jeg gik ind under dynen.Det var lige før mine tænder begyndte at klapre. Jeg følte mig meget syg.

Jeg blev under dynen og prøvede på at falde i søvn, hvilket så ikke lykkesed. Så trak jeg en bog frem under min pude og begyndte at læse i den. Det virkede faktisk rigtig godt. Altså lige til min mave begyndte at gå ondt og jeg mærkede kvalmen. Så fik jeg også smidt bogen fra mig i en fart og var inde på toilettet to sekunder efter. Så uheldig som jeg var befandt Zayn sig på toilettet og børstede tænder.

"Flyt dig," fik jeg fremstammet. Han kiggede underligt på mig. Jeg sendte ham et træt blik og håbede han forstod at det ikke var et øjeblik at spille cool på. "Bare flyt dig."  Inden han nåede at stille spørgsmålet, der var på hans tunge fik nogle kvalme lyde mig til at skubbe ham væk og slå brættet op.

Uden videre begyndte mine indvolder at vride sig og spytte alt skidtet ind i maven ud og lige ned i toilettet. Jeg kunne mærke mit hår falde ned i panden på mig, men jeg bekymrede mig ikke rigtigt. Fornemmelsen af at der var andre her forsvandt. Kun kvalmen og hvor meget jeg ønskede at det skulle stoppe. Jeg hadede at kaste op. 

Da jeg stoppede med at kaste op mærkede jeg så at Zayn ikke var forsvundet. Han stod bag mig med sine hænder omkring mit lange blonde hår. Jeg vendte mig om for at se på ham og lagde straks mærke til det bekymrede udtryk og de blide i hans øjne. Det fik min vrede til at buldre op igen. 

"Hvad vil du? Kunne du ikke bare forsvinde, når jeg skulle kaste op?!" spurgte jeg vredt og skubbede hans hånd væk fra mit hår. Han trak sig væk som om jeg havde givet ham elektrisk stød. Jeg rejste mig med en smule besvær op og gik hen til håndvasken for at børste tænder. 

Min lyseblå tandbørste blev smørt med noget tandpasta og derefter puttet ind i min mund for at rengøre den. Min opmærksomhed var stadig rettet mod Zayn, der hverken havde flyttet sig eller var gået ud af døren. Han havde heller ikke åbnet munden, men det bekymrede udtryk sad stadig i hans ansigt. 

Jeg spyttede tanpastaet ud og skyllede min mund med vand. Det gjorde jeg nogle par gange og kiggede mig derefter i spejlet. Jeg havde besluttet at lade som om han ikke befandt sig på toilettet. Så plaskede jeg noget vand i mit ansigt og tørrede mig i ansigtet med håndklædet beregnet til at tørre ansigtet med. 

Mit blik vendte tilbage til Zayn, der irriterende nok stadig stod med det bekymrede udtryk i ansigtet. Det pissede mig nok af for på trods af min beslutning om at ignorer ham snakkede jeg til ham. 

"Nå, så du er bekymret? Det skal du ikke være. Jeg har det fint på trods af alle dine grusomme handlinger mod mig. Fantastisk!" sagde jeg ironisk og vredt. "Jeg hader dig. Okay?!" Så vendte jeg om på hælen og satte kursen mod mit værelse. Jeg fattede virkelig ikke mit mod til at sige de tre ord til ham. Det fattede jeg virkelig ikke. 

***

ZAYN'S SYNSVINKEL

 

Da hun var forsvundet lukkede jeg forsigtet døren efter mig og satte mig ned på toilet gulvet. Mine følelser omkring hende var bare blevet fordobbelt igennem natten og at hun havde sagt de tre ord sårede mig dybt. Dybere end jeg nogensinde havde forstillet mig nogen kunne såre mig. 

Uden at jeg ville de undslap, der nogle enkle tårer fra mine øjne. Vredt tørrede jeg dem væk. Bekymringen for hende var også stor. Hvis vi havde været sammen i går kunne jeg have været bekymret for om hun var blevet gravid med det havde vi ikke, så det var nok noget andet. Men det ændrede ikke på at jeg både var bekymret for hende og at hun havde såret mig. 

Hvordan kunne det være at en pige, som jeg var 2 år og 4 måneder ældre end kunne få de her slags følelser op i mig. Og hvis jeg ikke havde såret hende så meget ville Niall så have ladet os være sammen? Det tvivler jeg en smule på. Hans reaktion, da han så os for første gang kysse var stadig ikke forduftet fra min hjerne. Han ville flippe ud og bogstavlig talt dræbe mig. 

Rosie Horan. Hun var blond med et skær af brunt. Hun havde nogle isblå øjne, der virkelig kunne få dig til at vride dig som en slange. Hendes smil kunne få dine ben til at ekse og hendes udstråling fik dig til at elske hende. Men inderst inde var hun ikke som hun gav udtryk for. 

Rosie Horan var en dybt ked af det pige, der også var meget følsom. Hun var en fantastisk skuespiller og folk kendte kun den pige hun viste. Kun hendes nærmeste som hendes søskende vidste hvad hun gennemgik. Folk behandlede hende hård, fordi de troede hun kunne klare det. Det var også det hendes facade sagde. Det var også, derfor jeg havde handlet sådan.

Havde såret hende så forfærdeligt og først fundet ud af hvordan hun var den nat jeg havde såret hende så forfærdeligt mere end de forgående gange. Den nat hvor hun havde brudt hendes facade ned og vist mig hendes følelser. VIst mig alt omkring hende. Blot ved at jeg kiggede ind i hendes øjne. 

Jeg kunne lide hende. Hun var det bedste der var sket for mig, men jeg var det væreste, der var sket for hende. Zayn Malik fra One Direction sidder på et toilet på Bahamas og græder over en pige. En masse haters ville virkelig have fået sig et godt grin af det. Måske skulle jeg selv skrive det ind på min twitter og derefter vise den til Rosie, så hun kunne se hvad jeg virkelig mente om hende?

Nej, for så ville hun virkelig hade mig. Hun var ikke ligefrem typen, der elskede opmærksomhed. Så meget så jeg heller ikke ind under facaden. Men udenpå facaden så hun heller ikke ud til at elske opmærksomhed. Hun var...

"Zayn... Er du okay? Vent jeg kommer ind," meddelte Harry og lidt efter stod han ind på toilet uden at jeg havde nået at tørrede mine øjne ordentlig eller fået rejst mig helt op. 

"Zayn. Er der noget galt?" spurgte han bekymret. Han lagde sin hånd på min skulder. Jeg rystede på hovedet. Hvis sandheden skulle frem var der meget, der var galt. Jeg turde ikke fortælle det, så jeg kom straks på en løgn. 

"Nej, jeg gled bare," sagde jeg beroligende. Men det var ikke overbevisning. Det kunne jeg selv høre og det kunne Harry også. 

"Der er noget stort galt med dig, Zayn," fortalte Harry bekymret. "For det første er du faktisk rigtig god til at lyve, så når du nu ikke kan, så vil jeg faktisk gerne høre være der er galt siden du helt har mistet kontrollen over dig selv. Jeg børster mine tænder, så kommer jeg ind til dig og så vil jeg høre det hele. Det hele!" Jeg nikkede og børstede selv mine tænder færdige. 

Så gik jeg ind på mit værelse for at berette. Skulle jeg ikke bare fortælle en løgn? Jeg rystede på hovedet. Det var Harry. Han ville gennemskue mig på nul komma fem. Nå, så måtte jeg bare fortælle det hele og forvente at han forstår det. Harry er faktisk meget forstående. 

 

A/N 

Det er ikke rettet igennem for fejl, så lad venligst være med at kommentere om det. Kom gerne med ris og ros. Husk nu at like ;-)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...