Be Alright - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 jun. 2012
  • Opdateret: 9 aug. 2012
  • Status: Færdig
Efterladt af hende far, en stresset og alt for tit syg mor og så de seks små søskende, som hun passer. 16 årige Rose Horan lever det forfærdelige liv, hvor hun skal passe sin mor samt seks små søskende og opleve at blive forladt af hendes far til fordel for et kendt band, hvor hendes fætter er en del af bandet. Men da hendes fætter Niall Horan en dag dukker op og så pludselig meddeler at han har bestilt en 1 måned og en uges badeferie til Bahamas ændre noget sig. Men han glemte vist at nævne at hans band kommer med. Rose får uventet følelser for den tre år ældre Zayn, men gengælder han dem eller leger han blot med hende?

384Likes
456Kommentarer
34240Visninger
AA

6. Gone.. For a moment!

En uge var gået efter turen til byen og Zayn var bare blevet endnu mere irriterende faktisk. I stedet for at være hadefuld og ondskabsfuld, som jeg foretrak han skulle være, var han venlig og ville i stedet finde kilden til min vrede. Drengene og Ally grinede bare af det. Selv Ryan og Jo, der ikke rigtig interessede sig for mig havde lagt mærke til Zayns ændring af adfærd. Og de kunne også grine meget over min reaktion overfor hans venlighed. 

Men jeg havde også mødt nogle andre tilholder og de havde især en rigtig sød fyr. Seth hed han og han så mere end bare lækker ud, men det var som om Niall eller i det hele taget One Direction var blevet mine forældre. De vogtede over mig som nogle høge, så jeg ikke havde det mindste privatliv. Jeg fatter virkelig ikke hvordan mine tanker hele tiden vender tilbage til det latterlige band lige meget, hvor meget jeg prøver på at glemme dem? 

Ally og jeg var kommet op og skændes forleden dag. Mor havde forresten været ved siden af og havde overværet sceneriet. Altid en dårlig ide at lave ballade foran mor. Hun synes altid at de ældste er skyldige, så hun konfiskerede min mobil. Og igen; foran One Direction! Jeg er seriøst seksten. Jeg er ikke i den alder, hvor min mobil bliver konfiskeret. Oh gard! I to dage havde jeg overlevet uden mobil. Mirakel..

Lige nu havde jeg påklædt mig for at gå ud til de andre tilholder her og jeg var fast besluttet på at gå ud. Om jeg så skulle sove på dørtrinnet efter jeg kom tilbage. "Jeg går ud," råbte jeg sikker på at de hørte mig. I en fart åbnede jeg døren og løb ud. 

Få gange kiggede jeg mig tilbage, men jeg kunne hverken høre eller se nogen, der forfulgte mig, så det sidste stykke stoppede jeg og gik normalt. Egentlig for at få min vejrtrækning under kontrol, da de nødig skulle tro jeg var stukket af, og fordi jeg også var blevet træt.

"Hej, Rose," sagde en hæs drengestemme bag mig. Hvilket fik mit hjerte til at hoppe op i halsen på mig og vende mig om så hurtigt at jeg blev svimmel. Heldigvis var det ikke nogen der var fulgt efter mig, men Seth. Ved synet af ham og min reaktion til sammen fik mig til at grine overdrevet og nervøst. Seth kiggede bare mærkeligt på mig. 

"Du gjorde mig forskrækket," sagde jeg efter mit hjerte var blevet normalt igen. Hvis jeg skulle sige sandheden til mig selv havde jeg troet det var Zayn, der var fulgt efter mig. Seriøst. Den dreng var i mine tanker fireogtyve/syv! Forget him for a minut girl. tænkte jeg for mig selv. Jeg var sammen med Seth nu og det var ham, der skulle have min opmærksomhed. 

"Det må du undskylde, søde," sagde han og aede mig over armen. Jeg smilede sødt til ham og fulgte efter ham til tilholdsstedet, hvor de er andre befandt sig. Lige så snart vi ankom fik jeg øje på Stella. Nok fordi hun var den med den højeste stemme og lige nu var den i brug. Hun sagde et eller andet med at vi skulle lege sandhed og konsekvens. 

"Skal vi være med?" spurgte jeg Seth. Smilende nikkede han og tog også at jeg spurgte ham for at jeg ville være med. Åh, hvorfor havde jeg egentlig spurgt? Lige meget, så meget skader det hele ikke. 

"Vi er med, Stella," meddelte Seth smilende til Stella. Hun nikkede og pegede på jorden for at vi skulle sætte os. Alle der var med skulle sætte sig på gulvet i en rundkreds, så var de automatiske med. Flasken lå allerede i midten, så vi manglede bare om der var flere, der ville være med. Det var der åbenbart ikke, så Stella satte sig. 

"I ved alle godt hvordan spillet forgår igos?" Hun kiggede på os alle og fortsatte. "Okay, jeg drejer flasken og den den lander på skal gøre alt eller svare på alt, der bliver spurgt eller bedes om. Er det forstået?" Alle nikkede og legen begyndte. Hun drejede den og alle kiggede spændt på, hvor flasken mon ville pege hen. Heldigvis pegede den ikke mod mig, men i en anden retning. På en lyshåret pige. 

"Sandhed eller konskvens, Lilly?" spurgte Stella smilende, men ikke sødt. Uden at tøve valgte hun sandhed og skulle nu dele noget hemmeligt ud. God, hvor synd for hende eller personen, der blev busted. Personen til venstre for hende blev valgt til at vælge, hvilken sandhed hun skulle ud med. En fyr. 

"Er det rigtigt du kan lide Max?" spurgte han med et smørret grin. Tøvende kiggede hun ud mod forsamlingen, men skjulte tøven med et selvsikkert smil. 

"Måske," 

"Du skal svare ærligt," 

"Jaa," svarede hun mærkeligt tilbage og fyren nikkede med et smil, der sagde at han havde fået hvad han ville. Pigen så nu alt andet end glad ud. Faktisk en smule bange og hun blev ved med at kigge hen på den såkaldte Max, der ikke så meget som skænkede hende et blik. Virkelig synd for hende. 

Igen blev den drejet, men aldrig på mig. Efterhånden mistede jeg interessen, men blev siddende. Seth fik flasken peget mod ham to gange. Konskvens og sandhed blev begge valgt. I sandhed skulle han fortælle om han nogensinde havde rørt ved stoffer eller indtaget det, hvilket han ikke havde. I konsekvens skulle han bare kysse en person til venstre for ham. Hvis det var pige på munden og en fyr på kinden. Det var så en fyr, der sad til venstre for ham. 

***

"Det har været en hyggelig aften, Seth," sagde jeg smilende. Han nikkede. 

"Det synes jeg bestemt også," Hans svar fik en rødmen op i mig, men hvorfor vidste jeg ikke. Heldigt for mig var det så mørkt at han ikke kunne se det. Nogle sekunders stilhed og jeg brød den igen. 

"Nå, så har jeg også fået afvide at du bestemt ikke er afhængig er noget som helst," smilede jeg med et blink. Han trak på skulderene. 

"Hvordan kan du være så sikker på at jeg absolut ikke er afhængig er noget som helst?" spurgte han drillende og kom et skridt tættere på. Stemningen var drillende, men samtidige flirtende på grund af vores tonefald. 

"Er du da afhængig af noget? Hvilken slags stoffer om jeg vide det?" 

Drillende lagde han en finger på sin læbe og lod som om han overvejede om han ville fortælle det eller ej. En stille leende latter undslap mine læber, hvilket fik ham tættere på mig. Til sidst stod han så tæt at han kunne hviske mig i øret, hvilket han også gjorde. 

"Dig," hvsikede han smilende og kyssede mig straks. Kysset var i starten blidt og en smule forsigtigt, men det blev mere almindeligt efterhånden som jeg ikke trak mig væk, men blev ved med at kysse med. Hans hånd rodede op i mit hår, men jeg kunne hverken mærke nogle sommerfulge i min mave eller et lille stød som de fleste snakkede om. Det her var mit første kys. 

Jeg trak mig forsigtigt fra ham, da jeg som sagt ikke følte noget for ham, så det var dumt at kysse med. "Tak for en fantastisk aften, Seth," smilede jeg og gav hans hånd et klem. Han kyssede mig endnu engang, men bare på kinden denne her gang. 

Glad og med en god fornemmelse vendte jeg tilbage til hytten. Mine tanker kredsede en smule ved det faktum at jeg rent faktisk var stukket af. Måske ville mor være vågen for at skælde mig ud? Men det var ikke mor, der var vågen for at skælde mig ud. Det var en helt uventet en. Zayn sad på trappetrinet til hytten og ventede med et mordisk blik i øjnene. Og da han fik øje på mig var han også meget hurtigt oppe at stå. 

"Hvor fanden har du været?" spurgte han rasende. Fandens, han har lige ødelagt den gode stemning som havde fulgt mig lige siden jeg efterlod Seth. 

"Det kommer ikke dig ved," svarede jeg ligegyldigt, mens jeg pillede ved mit hår. Hans blik formørkes endnu mere ved det svar og jeg kunne se at ved at svare det havde jeg fremkaldt lige nøjagtigt den reaktion jeg ville have. Kun godt. 

"Hvorfor dog ikke?" spurgte han med et behersket stemme. Jeg kunne nemt se at det krævede en del af ham at fremskabe sådan en rolig stemme lige nu. 

"Fordi du hverken er min mor eller far," Han kom tættere på, men jeg vendte mig om for at gå ind. Men da jeg kom hen til væggen ved trappen kom Zayn efter mig og pressede mig op ad væggen med et stærk greb om mine armer. Det gik ondt, men det ville jeg aldrig sige. I stedet kiggede jeg på ham med et blik fuld med den største vrede jeg kunne fremkalde. 

"Hvorfor er du så fuld af indre vrede, Rose?! Indre vrede til os?! Hvad har vi gjort dig?!" spurgte han med et sænket blik alligevel kunne jeg mærke vreden i styrken i hans arme. Spørgsmålet fik al det vrede så jeg havde holdt tilbage til at buldre ud på en gang. 

"Zayn, flyt dig frem!" sagde jeg stille. Han flyttede sig ikke. "Zayn for helevede. Det er One Direction skyld at far bruger mere tid på jer end på sin familie. Det er jeres skyld at mor er blevet syg. At hun ikke er sig selv halvdelen er tiden. Det er jeres skyld at mor er overbeskyttende i sådan en grad at..." 

Hans læber mod mine afbrød min vredesudbrød. Hans læber var bløde og dejlige. Som om jeg havde ventet på at han skulle kysse mig i meget lang tid. Hans kys var i modsætning til Seth ikke bilde og forsigtig til at starte med. Det var hårdt og desperat. Sommerfuglene som ikke var dukket op, da Seth havde kysset mig havde nu fuldt min mave op til randen nu. 

Midt i mellem kyssene trak jeg mig væk, men han trak mig ind til sig igen. Ikke en eneste gang skænkede jeg min alder en tanker. "Du har nu også stjålet mit andet kys. For helvede hvad gøre du ved mig, Zayn." Han lo og kyssede mig igen. 

"Nu har jeg også stjålet dit tredje," Denne gang var det mig der lo, mens jeg lagde mine læber mod hans.

"HVAD FANDEN ER DET I LAVER?!" Forskrækket fløj vi fra hinanden og kiggede hen mod den råbende stemme. Mit hjerte fløj op i halsen på mig, mens mine kinder blev røde af en kraftig rødmen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...