Be Alright - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 jun. 2012
  • Opdateret: 9 aug. 2012
  • Status: Færdig
Efterladt af hende far, en stresset og alt for tit syg mor og så de seks små søskende, som hun passer. 16 årige Rose Horan lever det forfærdelige liv, hvor hun skal passe sin mor samt seks små søskende og opleve at blive forladt af hendes far til fordel for et kendt band, hvor hendes fætter er en del af bandet. Men da hendes fætter Niall Horan en dag dukker op og så pludselig meddeler at han har bestilt en 1 måned og en uges badeferie til Bahamas ændre noget sig. Men han glemte vist at nævne at hans band kommer med. Rose får uventet følelser for den tre år ældre Zayn, men gengælder han dem eller leger han blot med hende?

384Likes
456Kommentarer
34267Visninger
AA

5. Free Shopping!

Jeg forstår virkelig ikke hvordan mor havde givet dem lov til at få os med? Jeg forstår det virkelig ikke, men mit dårlige humør overvandt min glade humør jeg var vågnet op med, så jeg sagde ikke en lyd i bilturen. Heller ikke, da Niall fortalte at han ville i Nandos. Og det lignede mig virkelig ikke at snakke. Ally lagde mærke til det, men kommenterede ikke. De andre kendte mig sådan set ikke. Zayn var kommet med og han havde også protesteret kraftigt imod det, men han havde sagt ja. Selvom det kun havde været et jaja. Det mindede Niall og Louis ham om. 

Vi var kommet ud af Nandos og havde fået os et virkelig godt, men fuld med fedt, måltid. Niall elskede bogstavligt talt det sted. Det måtte man give ham. Og en stor mave det har han også for han spiste seriøst det samme som os resterende seks tilsammen spiste. Lige nu vadede vi bare omkring på må og få i nogle butikker på øen. Det hele så virkelig dyrt ud, men jeg skulle i hvert fald have et valg frit outfit, som Louis ville betale. Fantastisk!

"Hva' Louis? Går du ikke lige med ind i den her butik og køber mig et sæt tøj, som du lovede mig?" sagde jeg med et smil, som klart ikke var til Louis fordel. Og han vidste det for han smilede ikke ligefrem, men nikkede. Derfor vendte jeg mig om og gik ind. Hvad jeg så ikke vidste så jeg bagefter. 

"De andre er gået videre. Vi tre går alene nu," bekendtgjorde Louis. Travlt optaget af at finde et dyrt, men samtidigt lækkert outfit kiggede jeg ikke op. Det kunne jo være lige meget hvem han havde taget med. Det var alle afskyelige. Hvorfor var jeg egentlig så ond? Selv i mine tanker tænkte jeg ondt om dem? Hvorfor det at det kun var overfor dem, at jeg var sådan? Oh gard! Rose koncenterer dig om at shoppe! 

"Er den ikke fed, Louis?" spurgte jeg og rakte en fed trøje med det amerikanske flag på. Den så fantastisk ud. Måske ville jeg købe den.. 

"Jo, men jeg tror ikke den ville klæde dig," svarede en uønsket stemme. Zayns stemme. Hvad ind i helvede lavede han her? Jeg svovlede og bandede, så Zayn fik løftet et øjenbryn. Flere bandeord, der måske var for sarte ører blev bandet inde i mit hoved, der heldigvis var prviat. Tak gud for det. Personalet ville have anholdt mig, hvis de var tankelæser, da der befandt sig en lille nuttet pige i butikken. Og hun skulle nødig høre tanker om en person, der skulle brænde op i helvedet og 'shut the fuck in your... Glem det!

"Hvem spurgte om din mening?" spurgte jeg venligt, men så han vidste at jeg ikke orkede ham. Og egenlig var det ikke skuespil. Jeg orkede ham virkelig ikke, når jeg var i sådant et humør. Spørg mine søskende og du ville vide, hvor sur jeg kunne være efter sådan en omgang tuderi. Zayn ville finde ud af det..

"4 millioner af piger længes efter at jeg snakker til dem," svarede han hånende. 

"Nårh, hvor synd at jeg ikke er en af de  millioner af piger, der vil have et svar eller en samtale med dig. Jeg er nok en af dem, der vil have du holder kæft med dine uønskede meninger," svarede jeg med et blik fuld med had. Lige i det øjeblik hadede jeg ham virkelig. Jeg hadede ham så meget at jeg uden videre gav ham en lussing, der fik Louis til at kigge hen på os over i den ande ende af lokalet. 

Rasende vendte jeg mig om igen, så jeg kune lede efter mit outfit igen. Zayn ignorede jeg bare, men jeg kunne høre at Louis var kommet hen til ham nu. Jeg fattede altså ikke hvordan jeg havde givet ham en lussing? Måske havde jeg ikke været mig selv i det øjeblik? Jo, jeg havde været mig selv, men han havde også provokeret kraftigt. Arghh! Hvordan kunne jeg slå en person?! 

Stop Rosie! Han fortjente det!

Jeg fik mine tanker til at stoppe med at kredse omkring episoden og ledte efter noget tøj i stedet. Jeg fandt en masse som jeg synes godt om, men de var virkelig dyre. Så ond var jeg heller ikke at tømme hans bankkonto, selvom de nemt kunne tro det efter de her to dage, hvor vi havde opholdt sammen. 

"Jeg har fundet et par jeans, en t-shirt, en cardigan og et halstørklæde samt nogle shorts. Og din bankkonto er virkelig tømt for penge, når du har købt de her, Louis," jokede jeg uden at kigge på Zayn. Måske troede han jeg var følelsesladt, men jeg var bare god til skuespil. Louis nikkede og gik hen til kassen. Jeg fulgte efter, mens Zayn gik ud. Indtil videre var vi ikke blevet opdaget af nogle fans. 

Kassedamen skannede vores ting ind uden at kigge op. "Det bliver 200 punds," sagde hun toneløst og kiggede op. I det samme fik hun øje på Louis. BUSTED! "Er du ikke Louis Tomlinson?" Louis nikkede træt, men smilede stadig til hende, da hun tydeligvis var fan. Hun begyndte at hypentilviere, så Louis blev nødt til at gå om bag kassen for at hun ikke skulle gå omkuld i gulvet. 

"Rolig nu," mumlede han, da hun begyndte at skrige over hans berøring. Men hun ignorede ham, men spurgte i stedet om et billed, et kram, et kys på kinden og en autograf. Og hver gang var hun ved at gå ud af sit gode skind af glæde, så det tog længere tid end det normalt ville have taget. 

I mens stod jeg tålmodigt og ventede. Egentlig er jeg aldrig så tålmodig, men jeg tror det har noget med den lussing jeg gav Zayn og som jeg tror Louis ikke blev så glad for. Jeg lagde de to hunderede pund på bordet, da jeg heller ikke havde en så stor tålmodighed og at han stadig manglede at kysse hende på kinden og omvendt. Jeg var rigtig glad på hendes vegne for jeg ville sikkert have været værre, hvis jeg mødte Kristen Stewart, men jeg var virkelig ikke i humør til sådan noget lige i dag. 

Zayn ventede udenfor og jeg tror ikke han var blevet opdaget endnu. Måske skulle jeg få henledt nogle fans på ham for at slippe for ham? Ej, det var for ondt... 

"Hvor er Louis?" spurgte han med et smil. Automatisk kiggede jeg mærkeligt på ham og prøvede at finde ud af om smilet var fake. Men det var hverken falskt eller ondskabsfuldt, men venligt. Det gjorde mig kun mistænksom, men jeg svarede alligevel normalt på spørgsmålet. 

Drengen var virkelig underlig. Jeg havde stukket ham en lussing. Er det så ikke på det tidspunkt, men begynder at være ond mod personen i stedet for at blive venlig og smilende? Jo, det var vist på det tidspunkt. 

"Kassedamen var åbenbart fan," svarede jeg ligegyldigt og fiskede min mobil ud af lommen. Jeg besluttede at smse med Ally, der var efterladt alene med Niall, Harry og Liam. Måske kunne jeg smutte hen til dem, hvis de var i nærheden?

Hvor er i henne, Ally?

"Hvorfor er du sådan?" spurgte han pludselig efter jeg havde sendt beskeden. Brat kiggede jeg op og så på ham. Det mente han seriøst ikke? Han ville da ikke starte en samtale med mig ved at spørge hvorfor jeg var sådan?

"Spørg gud," svarede jeg kort. "Måske svarer han." Han nikkede, men et smil dukkede op på hans læber. Ikke på grund af at han ville være 'venlig', men på grund af mit svar. Det irriterede mig en smule. 

"Det gøre jeg måske, men hvorfor er du egentlig sådan mod mig? Hvad har jeg egentlig gjort dig? Hvorfor bærer du sådan et stort had mod One Direction? Du blander dig ikke så meget med os, som dine søskende gør?" 

"Zayn stop! Lad være med at være venlig. Det klæder dig ikke. Jeg kan bedst lide dig, når du ikke er venlig. Og jeg gav dig en lussing. Du burde være sur, vred, rasende!" 

"Måske, men det er jeg ikke. Jeg er anderledes, søde skat," svarede han drillende. 

"Kald mig søde skat igen og du risikere at få en lussing til, lille ven!" truede jeg. Han grinede bare af det.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...