Be Alright - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 jun. 2012
  • Opdateret: 9 aug. 2012
  • Status: Færdig
Efterladt af hende far, en stresset og alt for tit syg mor og så de seks små søskende, som hun passer. 16 årige Rose Horan lever det forfærdelige liv, hvor hun skal passe sin mor samt seks små søskende og opleve at blive forladt af hendes far til fordel for et kendt band, hvor hendes fætter er en del af bandet. Men da hendes fætter Niall Horan en dag dukker op og så pludselig meddeler at han har bestilt en 1 måned og en uges badeferie til Bahamas ændre noget sig. Men han glemte vist at nævne at hans band kommer med. Rose får uventet følelser for den tre år ældre Zayn, men gengælder han dem eller leger han blot med hende?

385Likes
457Kommentarer
34693Visninger
AA

11. Don't want to see you or you!

"Argh!" råbte jeg, da jeg brat vågnede op. Jeg kunne med det samme se hvad grunden til at jeg havde vågnet så brat var fordi det både tordnede og lynede udenfor. Ikke lige det sommerferie vejr, jeg havde forventet, men det var jo også første gang i de her to uger vi havde befundet os her. 

Søvnigt rejste mig op for at sidde op. Langsomt lagde jeg min pude så den stå ret op og lænede mig mod den. Uden lyd stirrede jeg bare mod vinduet, der blev vådere og vådere for hvert øjeblik, der gik. En gang i mellem kunne jeg se forskellige farver vises på himlen. 

Til sidst blev jeg lidt træt af at sidde og stirre ud af vinduet, så jeg rejste mig op for at lave noget. Måske kunne jeg danse? Jeg slog tanken ud igen. Hvis jeg tændte for musik kunne jeg vække de andre og jeg var ville gerne hvile i mit eget selvskab lige nu. Jeg savnede at danse. Da vi var i Mullingari dansede jeg rigtig meget, men stoppede da jeg blev 14 og Madeline blev født. 

Døren blev åbnet og et hoved, der tilhørte Liam blev stukket ind. "Er du vågen?" spurgte han og rystede så på hovedet. Han kunne jo se at det var jeg. Så derfor besvarede han selv sit spørgsmål. "Ja, det kan jeg se du er. Så er alle vel blevet vækket af vejret udenfor. Og lige for at informere dig var du den, der sidst blev vækket af det. Imponerende faktisk!"

Grinende nikkede jeg. "Hvem vågnede først?" spurgte jeg. 

"Helt klart Zayn. Det var ham, der vækkede både Harry og Niall. Derefter 'kom' han til at vække Louis og Elanor," svarede han og tilføjede. "Bemærk ironien i den sidste sætning."

Hvis de havde været en anden var jeg nok begyndt at grine, men fordi erindringen fra i går stadig sad i mit nethinde grinede jeg så ikke. Liam lagde så ikke mærke til det, da han i det samme rystede på hovedet og lukkede døren efter sig. Impulsivt og irriteret over at blive husket på den forhadte Zayn tændte jeg for musikken og skruede helt op. Synd for dem, der kunne blive irriteret over musikkens højde, da det også var en sang, der var gang i jeg havde tændt for.

I gang med at prøve at glemme mine tanker prøvede jeg at huske en af de trin jeg havde lært sidste år. Det ene fod der, så ned på gulvet, dreje rundt om dig selv og derefter med maven samtidige med at dine hænder og fødder bevægede sig. Da jeg så ikke kunne huske resten af koreografien besluttede jeg mig for at lade mig styre af musikkens rytme. Snart bevægede hele min krop sig i takt med musikken og jeg levede mig helt ind i musikken. Mine tanker var glemt. Det samme var min omgivelser, derfor lagde jeg ikke mærke til da jeg kom tættere og tættere på sengen. 

Først da min fød ramlede ind i sengens kant og min hånd slog sig på min kommode ved siden af kom jeg til mig selv. "For helvede!" udbrød jeg samtidige med at døren blev åbnet. 

"Hvad vil du hvem du nu er?!" spurgte jeg vredt og satte mig ned, mens jeg ømmede mig. 

"Intet. Bare snakke eller sådan noget i den retning tror jeg," svarede han. Jeg kunne så godt sige han uden at have set personen. Nok fordi jeg kendte stemmen, der snakkede. Det var Zayn. Vredt rejste jeg mig op og tog nogle skridt hen mod ham.

"Hvor er du fræk!" udbrød jeg igen med fornyet vrede og irratation. 

"Det har du nok ret i at jeg er," svarede han med morskab i stemmen. Jeg kiggede op lige i tide til at se at han havde haft et frækt glimt i øjet. Min vrede skriftede med lynets hast fra vrede til raseri. Bemærk at det lyner udenfor ligeså gjorde det inde i mit hoved og jeg tror også man kunne se det i mine bevægelser og øjne for Zayn stoppede hastigt med at være flabet.

"UD!" sagde jeg rasende, men behersket. Da han ikke reagerede gentog jeg det igen. "UD, mens du stadig er i et stykke!" 

"Rosie.." prøvede han, men det var forgæves jeg ville lade ham snakke. Igen tog jeg nogle skridt hen mod ham og han bevægede sig ikke. Nu var der kun nogle par skridt i mellem os, så hvis jeg tog nogle skridt igen var jeg henne hos ham."Er du døv eller er det bare mig?!" spurgte jeg retorisk. "Hvad fatter du ikke ved ordet ud?!" 

"Vil du have et ærlig svar?" spurgte han igen flabet, men denne gang lod jeg ham svare på det, så jeg nikkede. "I denne her sammenhæng fatter jeg ikke de to simple bogstaver u d så meget, når det betyder noget så simplet som ud. Som du nok har bemærket vil jeg ikke snakke med dig og jeg kunne ingen steder uden jeg har fået lov til det." 

"Hvad hvis jeg ikke gider at høre på hvad du vil have at sige?" spurgte jeg. Han trak på skulderne. 

"Så bliver jeg her til du vil det," svarede han. Jeg nikkede. 

"Det noget du tror!" Igen trak han på skulderne. 

"Rosie," udbrød han samtidige med at døren gik op og en anden stemme udbrød det samme. Indtil videre havde døren gået op tre gange og kun en gang havde jeg været glad for at den, der åbnede døren. Fantastisk start på dagen. 

"Hvad vil du, far?" spurgte jeg irriteret. 

"Det er mor, Rosie," begyndte han bekymret. 

"Hvis du har gjort hende noget, så dræber jeg dig!" sagde jeg. 

"Det sagde du også til mig," komenterede Zayn fra sit hjørne med et smil på læberne. Jeg sendte ham et dræberblik. 

"Jeg har intet gjort hende," svarede han. "Men hun faldt og besvimede bare da jeg kom ind af døren." Zayn begyndte at grine, men prøvede at holde det tilbage. Så i stedet fniste han. Hvis det ikke var fordi det var min mor ville jeg selv have grint. 

"Og indtil videre er hun ikke vågnet," tilføjede han, hvilket kun fik Zayn til at fnise mere. Da jeg sendte ham et dræberblik til begyndte han i stedet at hoste. 

"Hvor er hun?" spurgte jeg og gik forbi ham ud af døren. 

"På sit værelse," svarede han sukkende og bekymret. Lidt efter kom jeg til min mors værelse, hvor alle havde befundet sig så det ud til undtagen Zayn og jeg. 

"Hun er stadig ikke vågnet, Rose. Louis har ringet til en ambulance," meddelte hun bekymret og med tårer trillende ned af kinderne. I begge sine hænder holdte hun Madelines og Sellys hænder. Jo og Ryan hulkede højlydt. Da så jeg situationens alvor. Et hulk undslap min mund. Mine øjne begyndte at græde. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...