Be Alright - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 jun. 2012
  • Opdateret: 9 aug. 2012
  • Status: Færdig
Efterladt af hende far, en stresset og alt for tit syg mor og så de seks små søskende, som hun passer. 16 årige Rose Horan lever det forfærdelige liv, hvor hun skal passe sin mor samt seks små søskende og opleve at blive forladt af hendes far til fordel for et kendt band, hvor hendes fætter er en del af bandet. Men da hendes fætter Niall Horan en dag dukker op og så pludselig meddeler at han har bestilt en 1 måned og en uges badeferie til Bahamas ændre noget sig. Men han glemte vist at nævne at hans band kommer med. Rose får uventet følelser for den tre år ældre Zayn, men gengælder han dem eller leger han blot med hende?

384Likes
456Kommentarer
34175Visninger
AA

4. Am I allowed to be happy or..?

Kapitel 23 var jeg nået til i Hush Hush 1 af Becca Fitzpatrick. En virkelig fantastisk bog, men jeg blev afbrudt af de tre små, der løb ind i mit værelse, der var stoort. Klokken var 11  nuog jeg var vågnet klokken 7, da jeg ikke kunne sove. Jeg var vant til at vågne klokken 7, men på hver dagene vågnede jeg klokken 5, da jeg skulle gøre klar til skole. 

"Hej børn," smilede jeg morgen friskt. Hoppende og glade - sikkert også mætte - hoppede de op i min seng og ville alle kramme mig, hvilket bragte et stort smil på mine læber. De børn var virkelig søde, næsten ligesom de var mine egne børn.

"Cornflacks spise, Osie!" fortalte Madeline begejstret. De to andre nikkede bekræftende. 

"Har I?" sagde jeg og lagde hende på mit skød, mens jeg begyndte at kilde hende. "Hvorfor fik jeg ikke noget?" 

"Du får noget, hvis du går ned efter det, Rosie!" fortalte Oliver stammende. Han stammede lidt med ordene, men ellers var han rigtig god til at snakke. Jeg lo ad ham og aede ham over hovedet, men flyttede sig. Han synes åbenbart han var blevet for stor.

"Gå ud, så storsøster kan gøre sig klar, okay?" sagde jeg smilende og lagde Madeline ned. Resten fulgte selv med. Oliver tog Madeline i hånden og så var de ude ligeså hurtigt som de var kommet. Men som jeg havde sagt til dem rejste jeg mig ikke fra sengen. Jeg blev siddende og begyndte at tænke. Hvad mon jeg skulle lave i dag? Hjemme ville jeg i hvert fald ikke være. Sommerferien skulle nydes i fulde drag!

Måske skulle jeg tage ud til stranden? Eller ud i centeret og shoppe? Det er så lang tid siden jeg har været ude at shoppe faktisk. Ja, jeg tror jeg shopper og samtidige køber mig noget badetøj, så også kunne komme til den berømte Bahamas strand. Det ville bestemt blive en vidunderlig dag.

I et strålende humør hoppede jeg op ad min seng uden at se, hvor jeg var nået i min bog. Da børnerne var her havde jeg holdt en finger i klemme i bogen. Så tog jeg mig et håndklæde og noget undertøj. Jeg ville begynde dagen med et forfriskende bad. Mere frisk kunne jeg vel ikke blive, men et bad var altid dejligt. 

Kun iført undertøj tog jeg et håndklæde omkring mig og gik ud for at tage et bad. 

Men blev nødt til at rejse mig fra gulvet, da en person bragede ind mig. Håndklædet var væk fra min krop, men heldigvis havde jeg stadig undertøj på. Jeg kiggede op for at se hvem det var og opdagede at det var Zayn. Det fik mit blod til at koge over. Hvorfor var det at One Direction fik det væreste frem i mig? 

"Fandme! Har du ikke taget din latterlig hævn eller var det for at se mig nøgen?! Desværre havde jeg undertøj på, din perverse stodder!" udbrød jeg rasende og næsten rød i hovedet. Ikke fordi jeg rødmede, men fordi jeg var rasende.

"Rolig nu. Du åbnede døren og gik ind i mig. Hvorfor fanden skulle jeg i alverden havde lyst til at se dig nøgen?!" spurgte han også selv vred, men ikke helt på mit stadie endnu. Vent, snart kommer han der. Jeg rejste mig fra gulvet og kiggede op til ham, da han var højere end mig. 

"Ved du hvad din irriterende, perverse og egoistiske sanger?! Du er en dreng, så selvfølgelig kigger du på en nøgen krop," sagde jeg surt med et dræber blik, men det så ikke ud til at han tog sig af det. I stedet så han ud til at morer sig bekosteligt. Indtil jeg begyndte at prikke ham i brystet af bare vrede, så hurtigt blev erstattet med et hånende blik, da jeg mærkede hans vrede. 

"Flyt dig," sagde han blot, men jeg kunne mærke på skælven i hans stemme at han prøvede at beherske sig. 

"Så flyt mig," svarede jeg bare med et smil. Han tog en dyb indånding, men sagde intet. Jeg lo et hånende grin. 

"Typisk! Fyre har det hele i munden," sagde jeg med et smil og gik rundt om ham, så jeg kunne komme forbi. Jeg kunne se ham vende sig om i øjenkrogen. 

"Som om jeg kunne finde på at slå på en pige," råbte han efter mig. 

"Sikkert," lo jeg tilbage samtidige med at Louis sagde; "Slå på hvem?" Hvilket kun fik mig til at le højere. Den måtte han selv forklare sig ud af, måtte han. 

***

Niall og de resterende One Direction bandmedlemmer, bortset fra Zayn, sendte mig blikke resten af dagen og det var ikke mørke og vrede blikke, men mere glade og som om de var ved at dø af grin over noget sjovt, så jeg kunne nemt regne ud at Zayn havde fortalt de andre om den lille episode om morgenen. Det irriterede mig en smule at han havde fortalt det for jeg havde slet ikke snakket pænt. Faktisk havde jeg slet ikke snakket pænt de to dage vi havde opholdt os i Bahamas. Jeg forstod det virkelig ikke..

"Ally, jeg tager måske ud og shopper. Tager du med?" spurgte jeg hende glad. Episoden med Zayn havde ikke været god og jeg havde været tværet og sur, da jeg gik i bad, men efter jeg var kommet ud var det som om badet havde vasket mit dårlige humør ud og erstattet det med et gladt humør. 

"Hvad med de små?" spurgte hun bekymret. Jeg nikkede mod den pige, der madede Madeline. "Nårh ja, au pair pigerne," mumlede hun som om hun savnede de små selvom hun var glad for at de blev passet af andre end hende for de var virkelig ikke lette at passe. 

"Så tager jeg med," svarede hun med et stort smil. Smilet var virkelig godt for hendes ansigt. Virkelig. Hun gik ud efterfølgende.

"Vi tager også med," udbrød Niall pludselig. Jeg havde næsten glemt at de sad lige ved siden af os og havde overværet vores lille samtale. "Igos Zayn?" tilføjede han snedigt. 

"Jaja," svarede Zayn, der åndsfrævarende kiggede på skærmen, der forstillede et tv. 

"A'hvad?!" Jeg rejste mig overrasket op. Jeg havde overhovedet ikke troet han ville svare lige præcis det. Hvis Zayn skulle med ville jeg ikke med dem. 

"Jeg tror jeg har ombestemt mig. Enten går I med uden to personer, som jeg ikke bryder mig specielt om i øjeblikket eller så bliver I for jeg vil virkelig ikke have dem med. Sorry boys," sagde jeg henvendt til de tre resterende som intet havde gjort mig.. forløbeligt. 

"Hvem er de to? Det er vel ikke mig, Rose?! Please Rose. Lad mig komme med. Jeg kysser dine fødder, hvis vi må komme med alle," sagde Louis hurtigt med et skuespillet desperat udtryk i ansigtet.Han gik ned i knæ. Jeg var ved at flække af grin. Den dreng var syg i hovedet!

"Så kys dem," sagde jeg grinende. Han kiggede brat op med et mærkeligt udtryk i ansigtet. "Skynd dig," 

"Du mener det vel ikke," sagde han. De andre var også begyndt at grine med, men jeg kiggede udelukkende på Louis. 

"Jeg mener det," svarede jeg gravalvorligt, men blev ødelagt at det smil, der alligevel dukkede op i mit fjæs. 

"Undskyld, min dronning, men er det nok hvis jeg køber dig et sæt tøj på shoppeturen?" spurgte han med et bedende udtryk i ansigtet, der også var faket. Men det var en rigtig god ide, da jeg kunne få en gratis gave. "Men ikke for dyr," tilføjede han.

"Deal, men du er en superstjerne. Seriøst?" sagde jeg for sjovt. 

"Rose. Mor siger vi ikke må gå ud," Det var Ally, der meddelte den triste nyhed. Også tænkte jeg bare Fuuck?! 

"Hvorfor?" spurgte jeg en smule sur. Rettelse meget sur. 

"Fordi. Eller det svarede hun," Jeg nikkede. Typisk! Jeg måtte intet. Passe børn 24/7 og når jeg for engangs skyld fik en ferie måtte jeg ikke nyde den. Når der var skole måtte jeg ikke gå ud med mine veninder, fordi der var skole. I weekenderne måtte jeg heller ikke, fordi der var børn der skulle passes. Endnu engang nikkede jeg og forlod hastigt lokalet for at løbe ind på mit værelse med et humør, der var så dårligt at det var helt vild. 

Det væreste var nok at jeg ikke havde fået lov til at gå ud foran One Direction! Hvorfor havde jeg egentligt pjattet med dem?! Det var deres skyld at far interessede sig mere for dem end for os! Han havde kun skabt os og derefter forladt os med en ustabil mor. Før Madeline var mor stabil. Der besøgte far os også noget mere. 

"Hvis Niall ikke var blevet kendt havde far ikke efterladt os. Hvis han ikke havde forladt os til fordel for den forbandede sanger ville vi stadig have en far, der bekymrede sig for sine børn. Så ville mor heller ikke være så streng. Hun er kun streng, fordi hun har ansvaret for syv børn som hun gerne vil opdrage rigtig godt. Jeg forstår hende godt, men behøves hun at være så ond!" Tårerne var ufrivilligt kommet trillende ned af mine kinder. De kom altid, når jeg tænkte på min situation. 

"Jeg hader mit liv," sagde jeg stille og følte så stor en vrede at jeg fik lyst til at slå på noget eller nogen. Jeg valgte derfor mig selv som en rigtig god kandidat og rev mig selv i håret efterfølgende sparkede jeg til min seng, så mine tæer føltes som om de var blevet trådt på af en elefant. Til slut slå jeg min hånd ned i bordet, så jeg følte den mindst var forstuvet, men jeg stoppede ikke. Igen ramte den bordet med sådan en stor kraft at den nok var forstuvet, men jeg troede det ikke. Jeg havde prøvet det mange gange før. 

Nu da jeg var faldet til ro og havde slået mig selv, så min indre vrede var stilnet lidt af faldt jeg sammen. Tårerne trillede bare ned og jeg begyndte at tænke på hvad der ville ske, hvis jeg begik selvmord. Ville far overhovedet dukke op eller ville han have for tralvt med One Fucking Direction?! 

"Det hele er også One Direction's skyld! Jeg hader dem!" råbte jeg rasende ud i rummet. 

"Det burde du virkelig ikke, da det er One Direction's skyld du nu må gå ud og shoppe," sagde en pjattende stemme. Harry.

 

_________________________________________________________________________________Hej søde læser. Jeg er tilmeldt til One Direction konkurrencen, så derfor ville det være fantastisk, hvis I gad at like den og skrive en kommentar om hvad I mener om den. Jeg håber virkelig også at I ikke ignorer min besked her og skriver hvad I mener jeg kan gøre bedre eller ændre på den. På forhånd tak :D

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...