Be Alright - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 jun. 2012
  • Opdateret: 9 aug. 2012
  • Status: Færdig
Efterladt af hende far, en stresset og alt for tit syg mor og så de seks små søskende, som hun passer. 16 årige Rose Horan lever det forfærdelige liv, hvor hun skal passe sin mor samt seks små søskende og opleve at blive forladt af hendes far til fordel for et kendt band, hvor hendes fætter er en del af bandet. Men da hendes fætter Niall Horan en dag dukker op og så pludselig meddeler at han har bestilt en 1 måned og en uges badeferie til Bahamas ændre noget sig. Men han glemte vist at nævne at hans band kommer med. Rose får uventet følelser for den tre år ældre Zayn, men gengælder han dem eller leger han blot med hende?

384Likes
456Kommentarer
34177Visninger
AA

9. A heart and feelings!

"Rosie," På den måde han sagde det kunne jeg umiddelbart se at han havde gentaget mit navn flere gange uden at få kontakt til mig. Det var nok de tanker om at jeg måske var tiltrukket af Zayn, der distraherede. Oh god, det var ikke et måske. Jeg var ikke tiltrukket af ham. "Rose!"  Ja, det var så nu jeg skulle svare, hvis jeg ikke skulle have ham til at tro jeg var komplet dum eller døv. Hvorfor bekymrede hans mening om mig overhovedet? Så hold dog kæft hjerne! Okay, jeg tager mig sammen nu.

"Ja, Zayn?" svarede jeg efter lang tid. Han sukkede irriteret - tror jeg? - og himlede med øjnene. 

"Er du sikker på at du er okay?" spurgte han igen. Derfor blev jeg igen nødt til at nikke. Måske blev det ikke så overbevisende som jeg troede for han tog min hage op med to finger, så jeg så ham direkte i øjnene. Jeg rev mig løs og gik ind på mit værelser, der var nærmest. Han fulgte efter. Hvorfor han overhovedet stillede de spørgsmål ved jeg overhovedet ikke. Jeg var da okay. 

"Rosie," begyndte han med en blid stemme. 

"Zayn, fat det nu. Jeg er okay," afbrød jeg ham irriteret. Hans blik skiftede hurtigt fra blidt til hårdt. Der gik det op for mig at han nok bare havde prøvet at være venlig, men at jeg så havde svaret ham sur og tværs ud som jeg plejer med alle her i huset. Hvorfor var jeg så sød i Mullingar og så ond ved alle, der havde et hjerte her i Bahamas?

"Undskyld, Zayn. Det var ikke mening jeg skulle være så ond ved dig. Sæt dig," sagde jeg træt og klappede på sengen ved siden af mig. Altså ved siden af mig på sengen. Han bevægede sig ikke ud af flakken, hvilket bare fik mig til at sukke. "Jeg mener det, Zayn. Undskyld. Jeg er bare træt og måske også overrasket og vred over at far lige pludselig er dukket op her. Det var meningen det skulle være en ferie, men jeg ødelægger alt stemning og humør hver gang jeg åbner min mund." Jeg havde rejst mig op og gik frem og tilbage på gulvet med en hånd på hovedet. Mit humør havde skiftet fra irriteret til stresset og træt på kun nogle få sekunder. 

"Rose. Rose." Han stoppede min stresset gang frem og tilbage i gennem værelset ved at holde min arm. Overrasket stoppede jeg. Nok fordi at ligeså snart han tog fat i min arm gik der et stød igennem mig. Lige som om jeg havde fået et elektrisk stød eller sådan noget. 

"Det er mit navn," svarede jeg flabet med en halv hjertet svar, der altid virkede, tilbage. Grinende sukkede han over mit svar. Jeg burde nok ændre min attitude og min behandling af folk. Jeg savnede gamle Rosie, der rigtigt hedder Rose. 

"Hvorfor er det egentlig at folk kalder mig Rosie, når jeg rigtigt hedder Rose. Det står faktisk også på mit sygsikriningskort og jeg ville have vist dig det, hvis det ikke lige var fordi mit sygsikringsskort er pist væk," vrølede jeg. 

"Hvornår har du fødselsdag?" spurgte han pludselig intens. Han stod mærkelig nok tættere på mig end han før havde gjort. Ved opdagelsen af den kendingstegn bankede mit hjerte hurtigere og mere højlydt. Et øjeblik troede jeg at han kunne høre det. 

"Den 28. september," svarede jeg lavt og åndeløs. Han nikkede. "Hvornår har du fødselsdag?" Han lo et lavt grin og kiggede op på mig med et smørret grin på læberne. Da han grinte havde han flyttet sig nogle centimeter, så jeg igen kunne få vejret, men jeg tror egentlig ikke han havde flyttet sig af den grund.

"Du kan finde næsten alt om mig på internet," svarede han. Jeg himlede med øjnene. 

"Som om jeg kunne finde på at stalke dig på nettet," svarede jeg smilende tilbage. Han trak på skulderne med et skævt smil. "Der kunne jeg aldrig finde på, Zayn!" tilføjede jeg for en sikkerheds skyld. Han grinte og rystede kraftigt på hovedet for at modbevise min påstand. 

"Sikkert," 

"Bare fortæl hvornår du har fødselsdag," grinede jeg af ham. 

"Den 12 januar," Jeg nikkede eftertænktsom. På det tidspunkt ville vi befinde os på hver sin side af landet. Han skulle på tour tror jeg. Det havde Ally nævnt på et tidspunkt. "Hvad vil du med min fødselsdag? Du planlægger dig da ikke at give mig en gave, vel," 

"Never!" svarede jeg og kunne pludselig se at han nu var tættere på end før. 

"Men det gøre jeg måske," Med de ord trykkede han sine læber mod mine. Et gisp undslap mig, da det ikke ligefrem var det jeg havde forventet af ham. Hans læber var bløde, så bløde. Han havde kysset mig før, men det var ikke fordi jeg havde bemærket hans læber der. Mine hænder fandt frem til hans hår og kørte hænderne i dem. Det var så fint og dejligt at røre ved det. 

Jeg trak mig væk fra ham, men han trak med det samme mig ind til sig igen. Drillende bed jeg ham i læben, hvor jeg derefter blev opslugt af hans kys igen. Hans hænder var gledet længere ned af min krop, men jeg fornemmede ikke rigtigt, hvor de befandt sig. Det eneste jeg følte var Zayn, kun Zayn,

"Nej," udbrød han pludselig og trak sig væk fra mig. Han så ud til at have tænkt på noget der ikke var specielt behageligt. "Vi kan ikke, Rose. Niall slår mig seriøst ihjel, hvis han ser det eller finder ud af det. Undskyld." Uden at lade få et ord indført forsvandt ud af værelset med hastige skridt. 

Forvirret jeg tilbage med en masse stød i min mave. Noget jeg ikke rigtigt kunne beskrive, men som jeg fandt behageligt. De mange følelser forsvandt fra min hjerne eller hjerte eller hvor som helst jeg havde følt dem. Zayn havde først taget initiativet til at kysse mig og havde derefter trukket sig væk fra mig. Med ordene ' Vi kan ikke, Rose!' 

Vredt tørrede jeg de tårer væk som jeg ikke havde lagt mærke til trillede ned af mine kinder. Jeg skulle i bad. Det var højst nødvendigt at jeg vaskede hans berøringer væk fra mig. Lige når jeg havde besluttet at være sød mod ham, så behandler han mig som lort. 

Rasende tog jeg et håndklæde frem og noget tøj og gik ellers hen mod badeværelset.

***

Jeg satte mig ned i stuen med 'Snow White and The Huntsman'. Den ville jeg se uanset om der var nogen, der ville se den med mig eller ej. Jeg havde poppet nogle pocorn, tage en pose chips samt noget slik med ned. Selvfølgelig kunne jeg ikke undvære chokolade, så det havde jeg også med. 

Halvvejs i gennem filmen var nogen så dukket op. De små var blevet puttet og Cher, Simon Cowells familie og far havde trukket sig tilbage til sig selv. Liam og Danielle var gået ind til dem selv. Det samme havde Eleanor og Louis gjort. Nok fordi de havde savnet hinanden. 

Niall, Harry, Ally, Jo - der sov på sofaen -, Ryan og mor så filmen sammen med mig. Inden Jo var faldet i søvn havde hun hentet noget slik og sådan noget, der jeg havde nægtet at dele. Kun med Ally, Jo, Ryan og mor. Det havde Niall og Harry så ikke accepterede, så der en slikkrig blev sat i gang, hvor vi skulle forsvare vores slik og de så skulle stjæle det. Til sidst havde mor fået nok af det og havde sendt Jo efter noget drengene kunne spise. Vores der var blevet spredt til alle sider var færdigt, så Ryan blev også sendt ud bare så han kunne hente til os. 

Nu sad alle og så film stille og roligt. Filmen var nået til en højdepunkt, så mit blik var klistret fast til skærmen. Det samme med Ally, mens Niall og Harry snakkede lavmælt med hinanden. Mor var forsvundet, da hun ikke fandt filmen spændende. En fornærmelse. 

Hvis jeg skulle være ærlig så jeg kun filmen for at distrahere mine tanker væk fra Zayn. Så var lækre Chris Hemsworth og dygtige - også lækre - Kristen Stewart en god distrahering. Filmen havde jeg stenet før. Nok fordi Kristen var mit idol og en fantastisk skuespiller.

"Shh, drenge," sagde jeg, da deres lavmælte snak pludselig steg en tak højere. De sendte mig begge drillende blikke, men de dæmpede sig i hvert fald,

"Ally, læg lige Jo ind til hende selv," sagde mor, der var dukket op. Nok for at sikre sig at Jo og hvis Ryan var faldet i søvn - hvilket han ikke var endnu - kunne komme hen til deres senge. Ally nikkede og rejste sig, men gentagende gange kiggede hun tilbage. Jeg lo en drillende latter, som hun besvarede med en tunge stukket ud af munden.

"Rosie, du går i seng efter det her. Det gøre du og Ally også, Ryan. Okay?" Igen var filmen blevet spændende, så mor fik kun et fraværende nik fra os begge. 

"Vas Hapening, Guys," lød en stemme som tilhørte en person som jeg havde flygtet fra i flere timer. Hvorfor kom han herned? Vidste han ikke at jeg måske havde nogle følelser eller noget stolthed? Hvorfor kom han herned? 

"Ses, folkens. Jeg går op på mit værelse. Bare giv mig min dvd, når I bliver færdige med at se den," sagde jeg og tog min dyne med, som jeg havde lagt ned på gulvet. Ally nikkede fraværende. Ryan var så meget inde i filmen at han slet ikke lagde mærke til mig. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...