Be Alright - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 jun. 2012
  • Opdateret: 9 aug. 2012
  • Status: Færdig
Efterladt af hende far, en stresset og alt for tit syg mor og så de seks små søskende, som hun passer. 16 årige Rose Horan lever det forfærdelige liv, hvor hun skal passe sin mor samt seks små søskende og opleve at blive forladt af hendes far til fordel for et kendt band, hvor hendes fætter er en del af bandet. Men da hendes fætter Niall Horan en dag dukker op og så pludselig meddeler at han har bestilt en 1 måned og en uges badeferie til Bahamas ændre noget sig. Men han glemte vist at nævne at hans band kommer med. Rose får uventet følelser for den tre år ældre Zayn, men gengælder han dem eller leger han blot med hende?

385Likes
457Kommentarer
34522Visninger
AA

1. Surprise!

Endnu engang var sommerferien kommet, hvor alle skulle ude at rejse og besøge mange flotte steder, mens vi skulle være hjemme her i kedelige Irland. Mor var for syg til at rejse med en børneflok på syv alene og far havde for travlt. Sådan var det hver evig eneste sommerferie. 

"Rose!" råbte Selly efter mig. Sukkende gik jeg over til hende og fandt hende i køkkenet med brød, smør og marmelade, hvilket betød hun var sulten. Hun var to år gammel og meget klog af sin alder, synes jeg selv. "Jeg sulten," sagde hun og rakte mig brødet. 

"Okay skat. Læg dem på bordet og stik ind til mor, så kommer jeg med det, okay?" sagde jeg og aede hende over håret, der var vokset frem igen efter hun var blevet klippet hos frisøren for nogle måneder siden. Hun nikkede smilende og viste hendes mund fuld med tænder og stak ind i stuen, hvor mor var. 

Som i trance smørrede jeg hendes mad og lagde tingene som jeg havde brugt tilbage. Så mange gange som jeg havde gjort tingene tror jeg godt jeg kunne finde ud af det i søvne uden problemer. Derefter gik jeg ind i stuen for at give hende hendes mad.

"Så er der mad, Selly," meddelte jeg og sendte hende et stort smil. Løbende kom hun hen for at hente maden tæt efterfulgt af den 1 årige Madeline. Hun var sikkert også sulten og hvis jeg var uheldig ville hun have jeg skulle skifte hendes ble. Det håbede jeg nu ikke.

"Tak, Rosie," kom det fra Selly, der næsten var ude af syne, da hun skulle ud i haven. Foran mig stod den søde og nuttede lille et årige Madeline og kiggede på mig med store bedende øjne. Det var mad hun ville have. Jeg kendte hende, så derfor tog jeg hende op i armen og førte hendes med ud i køkkenet. Mor sad stadig og så tv sammen med Ally, der var 12.

"Er du sulten, Mimi?" spurgte jeg træt med en babystemme. Klokken var 8 om aften og jeg kunne ikke holde mine øjne åbne, da jeg havde haft sidste skoledag i dag og var vågnet klokken 5 om morgenen og samtidige havde passet børnene og sendt dem i skole og børnehave og vuggestue. Alt efter hvem det var. Eksamenerne havde også taget hårdt på mig, da jeg også skulle passe børn, mens jeg skulle læse på lektien. 

"Ja," svarede hun og nikkede kraftigt med hovedet, hvilket bragte et smil på mine læber. Hun var så sød! 

"Så kom med ud i køkkenet, så får du mad," Vi var kommet til køkkenet, så jeg anbragte hende på en stol, så hun kunne sidde der, mens hun ventede. Endnu en gang tog jeg tingene frem for at smørre den samme mad til Madeline, som jeg havde smørret til Selly, men denne gang blev jeg afbrudt af nogle begejstrede stemmer udefra stuen og som jeg langsomt kunne høre føre hertil. 

Pludselig kunne jeg mærke Madeline hive i mit bukseben for at jeg skulle skynde mig og nogle der i det samme trådte ind i køkkenet med hele flokken af børn med sig. Det kunne jeg høre og det var nok mor, der for engang skyld kunne rejse sig og var kommet ind i køkkenet, så derfor vendte jeg mig om for at modtage hende, men blev godt overrasket. 

Foran mig stod ikke min mor, men en helt uventet person. Foran mig stod nemlig den verdens berømte sanger - og så den kedelige titel - min fætter Niall Horan. Helt ufatteligt! Hvordan kunne han have tid til at komme og besøge os? Skulle han ikke noget sammen med sit band eller min far? 

"Hej, Rosie," sagde han med et stort smil på læberne og kaldte mig samtidige mit kælenavn. Forpulede sanger!

"Hej. Så er din mad færdig, Mimi," sagde jeg smilende til den lille baby ned under mig. Hun tog den og begyndte straks af spise af toasten med marmelade. Hun bragte et lille smil på mine læber som hastigt forsvandt, da Niall begyndte at snakke. 

"Kan jeg snakke med dig, Rosie? Jeg har gode nyheder," begyndte han stadig med det irriterende smil klistret til fjæset. Gode nyheder? Hvad mon? Han havde vakt min nysgerrighed, men det viste jeg ikke. Den velkendte facade sad fast på mit fjæs. 

"Hvad? Giver du os vores far tilbage? Det ville virkelig være fantastisk og en god nyhed!" udbrød jeg sarkatisk. Endelig forsvandt det store smil på hans ansigt og blev erstattet med et såret blik. Arghh!! Jeg hadede bare, når Niall sendte mig det blik og for at gøre det endnu værre kiggede min lillesøster  irretsættende på mig.. 

"Oh my god," udbrød jeg irriteret. "Gå ud og leg udenfor alle sammen og Ally tag Mimi med ud, så jeg kan snakke med Niall alene." 

Hun nikkede og tog den spisende baby på armen og gik ud sammen med de resterende fire. Da vi var alene tilbage vendte jeg blikket mod ham og kiggede afventende på ham. 

"Ja," sagde jeg og gjorde det klart at det var ham jeg ventede på. Han rømmede sig og kiggede hen på mig i stedet for at studere vores gamle, men rene køkkenet som han havde været i gang med. 

"De er vokset alle sammen. Især Ally, Jo og Ryan," kommenterede han. "Hvor gamle er de nu?"

"Ally er tolv og hvis du har glemt det nummer to i familien, mens 10 årige Ryan er den tredje og Jo er den på ni, som kom som den fjerde. De tre seneste hedder Oliver, der er fem, Selene, på 2 og Madeline på 1. For en sikkerhedsskyld hedder jeg Rose Horan og er din seksten årige kusine. Og stop nu med høflighedssnakken og fortal hvad du er kommet for." svarede jeg hårdt tilbage. Han vred sig under mit hårde tonefald med en såret mine og fik mig til at vende hovedet væk for ikke at få øje på det sårede blik, der snart ville vise sig i den følsomme Nialls ansigt. Jeg kendte ham. Han havde været som min bedsteven.

"Undskyld Rosie, men jeg kom bare for at fortælle at jeg synes I havde fortjent en ferie, så jeg havde bestilt billetter til Bahamas, så I alle kunne komme med sammen med mig, men det ser ikke ud til at du gider at tilbringe en måned og en uge sammen med mig, så jeg tror bare jeg afbestiller billetterne igen," sagde han surt og godt irriteret på mig. So what?! Åh vent en halv! Er det bare mig eller nævnte han noget med en badeferie på Bahamas i en hel måned og en uge med? Det skal jeg fandme ikke gå glip af!

Jeg tog en dyb indånding, da det jeg nu ville gøre var noget jeg aldrig ville gøre, hvis det ikke var fordi det her var en guldkorn. 

"Nej, undskyld Niall. Vil du ikke nok lade os tage til Bahamas? Så er du sød?" Jeg trængte seriøst til en ferie ellers havde jeg ikke tigget Niall om at lade vær med at aflyse ferien. Jeg kunne godt havde undgået at se det selvtilfredse smil på hans ansigt, men det hørte vel med.

"Endelig!" sagde han med det store smil på læberne igen og jeg fik straks lyst til at slå ham i fjæset. Men jeg lod vær, for at han skulle tage os med til Bahamas. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...