I should've kissed you! - [1D]

Hannah Payne er Liam Paynes 17-årige lillesøster. Siden Hannah mødte det band hendes bror er i - One Direction, har hun været helt og aldeles forelsket i Harry Styles. Men er hans følelser overhovedet gengældte? Hannah har ikke set sin bror siden koncerten i London, for 2 måneder siden. Men da han invitere hende sammen med resten af bandet med på deres turne til Miami, takker hun ja og pakker sine ting og tager til London, og bor hos drengene. Men hvad sker der når følelser opbygges for andre, nogle følelser der ikke var planlagt. Og hvad sker der når de pludselig er gengældte.Og værst af alt hvad vil der ske med Hannah på turnen......

16Likes
8Kommentarer
1446Visninger
AA

2. Welcome to London!

Hannahs synsvinkel.

Jeg så rundt i det næsten tommeklædeskab, det så helt nøgent ud uden alt mit tøj. Alt det tøj jeg havde brugt timer på at pakke ned i mine 4 sorte kufferter. Lyden af en SMS lød fra min hvide iPhone, jeg var sikker på det var Jackie, min bedsteveninde, jeg nu skulle undvære hende indtil drengenes turne var ovre. Det ville blive hårdt at være adskilt fra hende, for vi havde været sammen konstant, fra vi var helt små til nu. Jackie havde været den der havde taget sig af mig, siden Liam rejste til London for at bo med drengene, og være tættere på hans kæreste Danielle. Stemningen mellem Danielle og jeg var nok ikke som en dans på roser, første gang vi havde mødtes havde jeg været så sur på hende, fordi jeg mente hun stjal min bror fra mig, enligt gjorde hun det også. Men jeg havde voldsomt overreageret. Efter det havde vores samtaler været korte, når Liam endelig havde hende med hjemme.

Jeg fumlede med at lukke den sidste overfyldte kuffert i, inden jeg kunne svare på SMS’en. Da jeg endelig havde fået kufferten lukket, med meget besvær, satte jeg mig ned i sengen med min mobil. #Hey smukke, jeg kommer over til dig om lidt hvis du ønsker det, så jeg kan få sagt ordenligt farvel! - Jackie<3# skrev hun. Det bliver forfærdeligt, ikke at skulle se hende i så lang tid. Heldigvis kan jeg jo altid ringe til hende. Jeg valgte ikke at skrive tilbage, da jeg ikke rigtig vidste hvad jeg skulle svare. Jeg var så glad og ked af det, på samme tid. Totalt glad, fordi jeg endelig skulle være sammen med drengene igen, men ked af det, fordi jeg skal sætte mit liv herhjemme på standby! Det bankede stille på døren, ”Hva nu?” råbte jeg med en rimelig neutral stemme. Min mor stak hovedet ind ”Liam har ringet, de er her om ca. en times tid” sagde hun. ”Okay, jeg kommer ned om lidt” svarede jeg neutralt og rejste mig, for at få tjekket, om alt var pakket. Jeg gennemgik den huskeliste, der lå på det lyse egetræs bord, der udgjorde mit skrivebord. Jeg havde krydset alt af på listen, når det var pakket. Heldigvis mangledes intet at krydses af på listen og alt var klart og pakket.  Jeg fik besværet båret den først af de fire kufferter, ned af den smalle trappe der førte op til første sal, hvor mit og Liams værelse lå. Altså når han endelig var hjemme, hvilket var sjældent efter de var blevet kendte og han havde fundet Danielle.

Da lyden for dørklokken skar gennem huset, var jeg ved at bære den sidste af de fire tunge kufferter ned fra trappen. Ja det tog uendeligt lang tid, nok fordi de vejede så forbandet meget, fordi jeg ikke kunne begrænse mig. Jeg smed kufferten fra mig og løb ned ad trappen. Mens kufferten faldt ned efter mig. Jeg flåede nærmest døren ud af hængslerne da jeg åbnede døren. I døren stod min elskede bror, ham jeg havde savnet i flere uger. Jeg var ved at græde ved synet af ham, lige foran mig, helt virkelig. Jeg sprang ind i hans åbne favn og trykkede mig ind til ham. Savnet til han havde været stort, alt forstort til at kunne bære. Men nu eksploderede følelserne i mig og jeg kvalte det hulk der trængte sig på. Vi slap hinanden efter et stykke tid, ikke frivilligt, men fordi en hvis dreng, med fantastiske krøller havde prikket Liam et par gange i skulderen. Jeg åbnede øjnene og så ind i de mest fantastiske grønne øjne, et par øjne der kun kunne tilhøre en dreng Harry, Harry Styles. Drengen der havde taget mig med storm, men som aldrig måtte få noget at vide om mine følelser. For jeg kunne ikke bære et afslag, det havde jeg aldrig rigtigt kunnet. Han smilede stort til mig og trak mig hurtigt ind i et kram. Jeg mærkede en rødmen stige op i kinderne og gengældte ellers det lille kram. Han trak sig hurtigt og begyndte ellers at bære en kuffert ud til Liam bil. Jeg så smilende over på Liam, der snakkede om det praktiske med vores mor. Efter de havde fået krammet hinanden farvel og Liam havde været inde og hilse på far, var vi ellers klar til at køre. Jeg fiskede min iPhone op af lommen på de mørke jeans, og læste Jackies besked en sidste gang og bestemte mig ellers for at svare på hendes besked. #Undskyld jeg ikke har skrevet tilbage, kan bare ikke bære vores farvel, eller vi ses.. Vi køre nu Babe! Vi ses<3 XoXo din Hannah# Jeg fik besværet trykket på send knappen, jeg vidste hun ville være skuffet over vi ikke kunne sige farvel til hinanden. Enlig var jeg ekstremt skuffet over mig selv, at jeg ikke havde taget mig sammen og fået skrevet til hende noget før. For det var hende jeg ville savne mest, mere end mine egne forældre. Jeg stod i min helt egen verden, fuld af irritation over jeg var sådan en dårlig veninde, da jeg blev vækket fra tankerne af et dyt.  Imens jeg havde stået her og været ynkelig omkring mig selv havde Liam og Harry læsset bilen med alt min bagage og var nu klar til at køre. Jeg luntede kluntet ned til bilen der holdt i indkørslen og ventede på at trille tilbage til London hvor den hørte til. Jeg vinkede til mine forældre der stod i døren og satte mig ellers ind i den sorte bil.

Harry og Liam snakkede omme på foran, men jeg lyttede ikke rigtig efter hvad de sagde. jeg satte høretelefoner i ørene, og satte gang i 'I should've kissed you'- 1D. den sang var bare så sød, bare jeg ville få en kæreste, som skrev sådan en sød sang til mig. Jeg fik pludselig øjenkontakt med Harry i bakspejlet, hans smil fik mig helt til at rødme, så jeg skyndte mig at kigge ud af vinduet i stedet for. Jeg slukkede for musikken, da jeg kunne se, at vi nærmede os London. ”Mine damer og herrer! her på jeres venstre side, ser i den vestlige del af London, og på jeres højre side, ser i den østlige del af London!” sagde Harry, som en rigtig tour guide. Jeg kunne ikke lade være med at grine, og det kunne Liam bestemt heller ikke. Mon de altid havde det så sjovt sammen. Det må være dejligt at have så mange, som man bare kan være sig selv med. jeg har kun Jackie, men sammen med hende kunne jeg trods alt, også være lige den, jeg havde lyst til. ”Hvad synes du om det, du har set indtil videre Hannah?” spurgte Harry, og drejede hans krop, så han sad og kiggede om på mig. ”Jo, det er nu meget smukt, men jeg synes sku det ser ud som det plejer” fniste jeg. jeg kunne se på ham, at han blev helt flov, på den måde, som han pludselig vendte sig om på, og bare så over på Liam, som var ved at flække af grin. 

Vi var nu ankommet til lejligheden. Liam og Harry, var allerede i gang med at læsse mine kufferter af. ”Havde du regnet med, at vi var nogle mega stærke mænd, som kunne bære over 100 kilo?” grinte Liam. ”Ja det havde jeg faktisk” sagde jeg, og gik hen mod lejligheden. Harry åbnede døren, og råbte ”Drenge vi er hjemme!” 3 velkendte ansigter, kom tumlende igennem den lyse gang, for at se hvem der var kommet. "Hannah!!!" råbte de i munden på hinanden, og kom stormende imod mig. Jeg rynkede lidt på panden, da jeg pludselig fik stukket en gulerod op i ansigtet. "Hannah, vil de smage?" sagde han, og efterlignede Nialls irske accent. En meget velkendt parfume sig, Zayn. han lagde armene om mig, "skal jeg hjælpe med kufferterne?" spurgte han, og inden jeg nåede at svare, var han allerede gået afsted med 2 af mine kufferter under armene. jeg kunne ikke lade være med at grine, da Harry kom prustende og stønnende afsted med 1 kuffert, og Zayn havde nemt ved, at tage 2. 

Efter kufferterne var båret ind på det lyse værelse hvor jeg skulle bo de næsten 3 dage, før turneen begyndte. Begyndte jeg ellers at pakke den mindste af de fire kufferter ud i skabet, den indeholdte tøj til de næste par dage samt sko. Jeg havde lige fået lagt den sidste BH ind i skabet da det pludseligt bankede på den store mørke egetræs dør og en velkendt stemme skar gennem luften, Harry...... 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...