Secrets - 1D

17 årige Alex Davis bliver sendt til England på grund af dårlig opførelse. Heldigvis står veninde Danielle klar med åbne arme og en ny vennekreds. Men er en ny omgangskreds nok til at få hende væk fra sine gamle vaner?




Undskyld på forhånd hvis der kommer stødende sprogbrug og eller scener. Hvis I ikke kan klare at læse om sex, eller et par bandeord, er det måske ikke denne novelle, du skal læse. Jeg siger ikke, at det vil ske, men det er muligt. Tak (:

123Likes
157Kommentarer
21223Visninger
AA

18. Tilbageblik.

Jeg fjernede læberne fra Harrys hals og sendte ham et lille smil. Han kiggede såret på mig og trak mig tættere.

”Jeg skal lige ud og ryge,” hviskede jeg og sendte ham et stålende smil, før jeg hoppede ned af hans skød. Jeg kiggede kort på sugemærket på hans hals og rødmede en smule. Havde jeg virkelig lavet det? Jeg skævede til Louis og løftede et opfordrende øjenbryn, før jeg vendte mig om og gik. Jeg begyndte at rode mine lommer igennem, men indså hurtigt, at jeg havde glemt dem.

”Zaaaaaaayn?” råbte jeg og vendte mig igen mod de fire drenge. Han løftede hovedet fra bordet og sendte mig et sløret smil.

”Kan jeg låne en smøg?” spurgte jeg bedende og blikkede med øjenvipperne. Han begyndte at rode sine lommer igennem og fandt til sidst en lille pakke frem.

”Nu skal jeg,” sukkede Louis og tog imod pakken, før han kom over imod mig.

”Hvor er du fantastisk,” sagde jeg og placerede et lille kys på hans kind.

”I know,” svarede han drillende og ledte mig hen imod bilerne.

 

Jeg satte mig på den lille kantsten og tændte en af smøgerne. Louis dumpede ned ved siden af mig og sendte mig et lille smil. Han var helt sikkert heller ikke ædru.

”Hvorfor var det, at du kom til England?” spurgte han bekymret. Jeg sukkede kort. Havde jeg ikke forklaret det før? Da jeg ikke kunne huske, hvad jeg før havde sagt, begyndte jeg at fortælle ham sandheden.

”Wauw..” mumlede han, da jeg endelig blev færdig.

”Men hvorfor forlod du så ikke Eric, hvis han var sådan overfor dig?” spurgte han og nussede mit hovedet, som nu lå i hans skød. Jeg trak på skulderne og kiggede ind i hans gråblå øjne.

”Jeg følte mig på en eller anden måde tryg hos ham. Og jeg var overbevist om, at ingen andre gad være sammen med mig, så jeg kunne ligeså godt blive hos ham,” mumlede jeg med en rystende stemme.

”Alex. Du er jo en fantastisk pige, selvfølgelig er der mange som vil stå i kø for dig,” forsikrede han mig om med strålende øjne. Et lille smil gled over mine læber, og hans blik flakkede kort ned til dem.

 

Jeg satte mig forsigtigt op og lod min hånd hvile på mit lår.

”Hvorfor er du så sød mod mig?” hviskede jeg og mødte hans blide blik.

”Jeg er jo ikke lige frem den venligste person i verden,” grinede jeg, mens en enkel tåre løb ned af min kind. ”

Alex..” hviskede han blidt og trak mig over på sit skød.

”Du er en fantastisk person. Og det siger jeg, selvom jeg kun har kendt dig i et par timer,” forsatte han og fjernede tåren fra min øjenkrog. Jeg mødte igen hans øjne og sendte ham et lille smil.

”Eleanor er virkelig en heldig pige,” hviskede jeg og skævede kort til hans læber, hvilket hans vist lagde mærke til, da en svag rosa farve sneg sig over hans kinder.

”Eleanor,” gentog han tvært og bed tænderne sammen så hans kæbe spændtes.

”Hvad nu?” spurgte jeg blidt og lod en finger strejfe hans kæbe, så den spændtes endnu mere.

”Det er lige meget,” mumlede han med blikket låst mod mine læber. Jeg lænede mig tættere på ham, velvidende at det var helt forkert. Jeg lod min pande hvile mod hans og lod en blid finger strejfe hans læber.

”Du burde have mødt mig, før jeg fandt sammen med Eleanor,” hviskede han og lukkede øjnene, imens hans vejrtrækning blev en smule tungere. Jeg grinede kort og lagde min anden hånd mod hans kind.

”Du burde have mødt mig, før Eric ødelagde mig.” Han åbner igen øjnene og møder mine, som sikkert er fulde af begær.

”Du er ikke ødelagt, -lagt fra,” hviskede han, med læberne få centimeter fra mine.

 

Sådan sad vi i flere sekunder uden at sige noget. Jeg stirrede bare ind i hans øjne, mens hans tunge åndedrag kildede mig.

”Vi burde gå tilbage,” hviskede jeg, uden at gøre tegn til at flytte mig. Han nikkede enigt, men trak mig bare tættere ind til sig.

”Hvis du ikke havde Eleanor, tror jeg allerede, at jeg var faldet for dig.” hviskede jeg blidt mod hans læber og sendte ham et trist smil. Hans hænder, der før lå på mine ben, løftede mig kort, så jeg kom til at side med et ben på hver side af hans. Hans ene hånd lagde sig på min lænd og trak mig tættere, mens den anden nussede min rygrad. Et lille suk undslap mine læber, og jeg lukkede kort øjnene. Hans hånd fandt vej til min nakke og trak mig helt tæt på. Jeg åbnede øjnene og mødte hans ømme blik.

”Er du sikker?” hviskede jeg stille og skævede til hans læber, som så så indbydende ud. I stedet for at sige noget pressede han blidt sine læber mod mine. Hundrede sommerfugle blev sluppet fri i min mave, og hurtigt fandt mine hænder frem til hans hår. Jeg kyssede blidt igen og kørte den ene hånd igennem hans hår.

 

Han spredte forsigtigt mine læber med sin tunge og stønne kort. Jeg smilede skævt og flyttede den ene hånd ned mod hans mave. Jeg lod mine fingre strejfe hans muskler, hvilket gjorde at han spændte. Jeg grinede kort og trak mig en smule væk fra ham. Men det var han ikke med på, før hurtigt fandt hans læber mine igen, mens han nussede min ryg. Jeg skulle lige til at hviske hans navn, da et andet undslap mine læber.

”Eleanor,” hviskede jeg og spærrede øjnene op. Louis stoppede kort og trak sig en smule væk fra mig.

”Hvad sagde du?” hviskede han forskrækket.

”Vi kan ikke gøre det imod hende.” forklarede jeg trist. ”Jeg kan ikke være den anden pige,” mumlede jeg sagte og rejste mig op.

”Men..” startede han og stillede sig foran mig.

”Jeg kan ikke være sammen med en, som er sammen med en anden,” undskyldte jeg og sendte ham et lille smil.

”Så hvis vi..” sagde han med rystende stemme. Jeg rystede hurtigt på hovedet.

”Louis nej! Du kan ikke slå op med hende på grund af mig! Du har først lige mødt mig..” hulkede jeg og trådte væk fra ham. ”

Men hvis I en dag finder ud af, at I ikke længere hører sammen, så ring til mig,” hviskede jeg, før jeg gik tilbage mod Harry.

 

Jeg måber kort og tænker tilbage den aften. Alt det jeg ikke kunne huske, havde Louis fortalt mig. Og nu gav det pludselig mening. Hvorfor han havde ringet, da de havde slået op, hvorfor han ikke ville tale med mig dagene efter den aften. Jeg møder hans blide blik, som sidder og studerer mig.

”Louis, j-jeg..” mumler jeg forvirret og bider mig i læben.

”Jeg ved det godt Alex. Du kan ikke tage stilling til noget lige nu. Men jeg syntes bare, at du burde vide, hvad der skete den aften. Og hvorfor jeg ikke kunne få dig ud af hovedet lige siden.” Han sender mig et lille smil og rejser sig op.

”Du kan blive så længe, du har lyst til,” hvisker han og planter et lille kys på min pande. Jeg nikker kort og smider mig tilbage i sofaen. Jeg bliver nødt til at tale med nogen om dette, tænker jeg og finder min mobil frem.

 

 

***

Hvad synes i om den drejning novellen har taget? Og hvad med Louis? Er han et no-go for Alex? Eller burde hun glemme Harry? Vil han overhoved tro på hende?  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...