Secrets - 1D

17 årige Alex Davis bliver sendt til England på grund af dårlig opførelse. Heldigvis står veninde Danielle klar med åbne arme og en ny vennekreds. Men er en ny omgangskreds nok til at få hende væk fra sine gamle vaner?




Undskyld på forhånd hvis der kommer stødende sprogbrug og eller scener. Hvis I ikke kan klare at læse om sex, eller et par bandeord, er det måske ikke denne novelle, du skal læse. Jeg siger ikke, at det vil ske, men det er muligt. Tak (:

123Likes
157Kommentarer
21395Visninger
AA

17. Spørgsmål.

Jeg kaster mobilen over i sengen og trækker et par shorts og en af Harrys gamle skjorter, som han efterlod, sidst han var her, over hovedet. Jeg overvejer kort om, jeg skal sige noget til Niall. Men beslutter mig for, at han sikkert ligger os sover. Jeg skynder mig ned ud i elevatoren og hopper ind i en taxa, som holdte i nærheden. Et kvarter senere trækker taxaen op ved siden af en fyldt club, og jeg betaler ham hurtigt. Jeg skynder mig at skubbe mig forbi de mange mennesker og når endelig op i baren.

”Louis?” råber jeg højt for at overdøve den høje musik.

”Louis?” prøver jeg igen, men opgvier hurtigt. Jeg sukker dybt og går op til en af bartenderne.

”Hey, må jeg spørge om noget?” siger jeg og smiler sødt til en af fyrene, som står i baren. Han giver mig hurtigt elevatorblikket, før han nikker med et skævt smil.

”Har du set en fyr, som er cirka så høj, mørkt hår og enten i striber eller seler?” spørger jeg med stemmen fuld af håb. Han klør sig undrende under hagen, før han peger over i den anden ende af lokalet.

”Mange tak,” råber jeg med et strålende smil.

 

Jeg krydser lokalet og når hurtigt over til den sammensunkne fyr, der hænger over et bord. Hvis det ikke var for den blåstribet t-shirt, ville jeg ikke kunne kende ham.

”Louis?” spørger jeg stille og lægger en hånd på hans ryg. Han sætter sig langsomt op og møder mine øjne.

”Alex? Du kom.” smiler han og smider armene omkring mig.

”Hey Louis,” griner jeg og lægger armene omkring ham.

”Selvfølgelig, du ringede jo. Men hvorfor ringede du ikke bare til Harry?” spørger jeg nysgerrigt og trækker ham over mod udgangen.

”han tog den ikke.” siger han kort og strammer grebet om min skulder.

”når..” mumler jeg og får ham endelig udenfor. Jeg giver en smule slip på ham for at finde min mobil frem, hvilket resulterer i, at Louis falder ned mod fortovet.

”Louis,” sukker jeg og fisker ham op, uden held med mobilen.

”Hvor meget har du drukket?” spørger jeg. Louis sender mig et lille smil og stryger en hånd ned af min kind.

”Nok for meget,” griner han. Jeg ryster sukkende på hovedet. Typisk Louis, tænker jeg.

 

Jeg skal til at trække ham ind i en taxa, da han sætter fødderne i jorden.

”Alex, der er noget, jeg bliver nødt til at fortælle dig.” siger han alvorligt og vender mig mod ham. Jeg sukker kort og lægger armene over kors.

”Hvad nu? Louis. Jeg er træt, og klokken er mange, jeg vil gerne i seng.” Han trækker vejret dybt og kigger mig i øjnene.

”Eleanor og jeg har slået op.” mumler han lavt og kigger afventende på mig.

”Hvad?!” skriger jeg og sender ham et medlident blik.

”På grund af dig.” forsætter han, hvilket får min kæbe til at falde af led.

”Louis ikke lige nu..” mumler jeg og trækker mig en smule væk. Men det var forgæves. Han tager bestemt fat i min kæbe og trækker mit ansigt helt tæt på sit.

”Louis, lad vær.” hvisker jeg blidt. Men i stedet for at gøre, hvad jeg siger, lader han sine læber møde mine. Jeg står lammet til, mens han kærtegner min kind.

”Jeg tror, jeg elsker dig,” hvisker han mod mine læber. Jeg hører nogle stille klik, men opfanger intet andet end Louis’ ord.

”Louis, lad os komme hjem.” siger jeg afværgende og trækker ham ind i taxaen.

 

Jeg skubber ham ud af elevatoren og fjerner vores jakker.

”Du kan sove her i aften, men så tager vi hjem til dig i morgentidlig.” siger jeg og hjælper ham med at få t-shirten og jeansene af. Et kort støn undslipper hans læber, så jeg trækker mig stille væk.

”Louis altså,” hvisker jeg og kigger bedende på ham.

”Du kan ikke benægte, at du føler noget for mig.” siger han bestemt og fastholder mit blik.

”Louis jeg er sammen med Harry!” siger jeg en smule højt.

”Måske ikke meget længere,” hvisker han og presser endnu en gang sine læber mod mine.

”Louis!” siger jeg hårdt og skubber ham væk.

”Læg dig til at sove. Du kan se mere klart i morgen,” sukker jeg og skubber ham over i sofaen.

”Godnat min skat,” mumler han med lukkede øjne. En lille tåre forlader mit øje, og klumpen i min hals bliver større. Jeg kigger over mod gangen til værelserne og møder Nialls spørgende øjne. Jeg krydser hurtigt gulvet og smider mig i Nialls arme, før tårerne begynder at falde.

 

Jeg vågner i min seng med tørre tårebaner ned af mine kinder. Jeg kigger kort på uret ved siden af mig og sukker. Klokken er kun ni, men hvis det skal ske, bliver det nødt til at være nu. Jeg rejser mig langsomt op fra sengen og kigger ned af mig selv. Jeg har stadig tøjet fra i går på, men Niall lå ikke i sengen. Han var sikkert gået, da han havde trøstet mig, og jeg var faldet i søvn. Jeg måtte huske at takke ham, men det blev ikke lige nu. Jeg trækker tøjet af og hiver en tynd sommerkjole på, før jeg går ind i stuen. Indtil ham.

”Louis, vi skal afsted nu,” siger jeg lavt og skubber en smule til ham. Han rører en smule på sig og lidt efter, møder han mine øjne.

”Godmorgen Alex,” smiler han og rækker en hånd ud efter mig.

”Hvor er vi?” spørger han med et smil.

”hjemme hos mig,” sukker jeg og træder lidt væk.

”Seriøst?” siger han, mens glæden glider over hans ansigt.

”Vi har ikke lavet noget,” siger jeg hårdt.

”Men vi skal hjem nu.” Jeg kaster tøjet i hovedet på ham og går over mod døren.

 

I stilhed stiger vi ind i en taxa og kører over til hans og Harrys lejlighed. Jeg åbner døren og smækker den bag mig.

”Kommer du eller hvad?” spørger jeg og lægger armene over kors. Han hopper hurtigt ud af taxaen og skynder sig efter mig. Louis fumler en smule med sine nøgler, men får endelig åbnet døren, og jeg råber højt:

”Harry? Er du hjemme?”. Et højt fnys lyder inde fra stuen, og jeg følger lyden, imens jeg trækker Louis med.

”Harry!” siger jeg løber halvvejsover mod ham. Men stopper, da jeg ser hans ansigtsudtryk.

”Hvad nu?” spørger jeg bekymret og slipper Louis.

”Havde I håbet, at jeg ikke var hjemme eller?” snerrer han surt og rejser sig fra sofaen.

”Nej, vent hvad?” spørger jeg og lægger hovedet på skrå.

”Jeg ved sgu da godt, hvad i lavede i går!” skriger Harry mig lige ind i hovedet.

”Hvad fanden taler du om?!” skriger jeg.

”Det her!” Harry vender sig mod sofabordet og hiver bærbaren op i mit ansigt. Jeg stirrer ind i skærmen, hvor et billede af mig og Louis, som står og kysser, pryder skærmen.

”Men..” mumler jeg og kigger lamslået på bærbaren. Det var klikkene, jeg havde hørt i går. Paparazzier selvfølgelig.

”Det var jo slet ikke det, der skete!”  skriger jeg på grådens rand.

”Det var ham, som kyssede mig! Jeg skubbede ham jo væk!” hulker jeg og følger Harry med øjnene, da han haster mod døren.

”Harry! Vi har jo kun kysset til den der fest, hvor du sad lige ved siden af!” mine ben knækker sammen, da døren smækker bag ham.

 

Et par stærke arme lægger sig omkring mig og placerer mig i sofaen.

”Hvorfor sagde du ikke noget til ham?!” hulker jeg ind i sofaens pude.

”Fordi inderst inde har jeg jo ikke lyst til, at I er sammen.” smiler han og stryger en hårlok om bag mit øre. Jeg trækker mig væk fra ham.

”Hvorfor kan du overhovedet lide mig?” hvisker jeg med en svag stemme. Louis lyser op i et smil.

”Jeg har, kunne lide dig lige siden første gang, vi mødtes,” svarer han.

”Men… Du var jo pikkestiv? Vi snakkede jo aldrig sammen eller var alene.” Et lille grin undslipper hans læber.

”Kan du ikke huske det?” griner han.

”Hvad nu?” spørger jeg.

”Kan du virkelig ikke huske, hvad der skete den aften?”  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...