Secrets - 1D

17 årige Alex Davis bliver sendt til England på grund af dårlig opførelse. Heldigvis står veninde Danielle klar med åbne arme og en ny vennekreds. Men er en ny omgangskreds nok til at få hende væk fra sine gamle vaner?




Undskyld på forhånd hvis der kommer stødende sprogbrug og eller scener. Hvis I ikke kan klare at læse om sex, eller et par bandeord, er det måske ikke denne novelle, du skal læse. Jeg siger ikke, at det vil ske, men det er muligt. Tak (:

123Likes
157Kommentarer
20811Visninger
AA

20. Slutningen.

Lynhurtigt er Harry ovre hos mig og løfter mig op i hans arme.

"nej! Slip mig!" skriger jeg, imens han trækker mig væk fra stuebordet og ind i soveværelset. Han sætter sig i sengen og holder mig tæt ind til sig, mens han holder mine hænder i et stramt greb, så jeg ikke kan ramme ham.

"Hvad fanden laver I her?" vrisser jeg irriteret og prøver forgæves at kæmpe mig vej ind til stuen.

"Jeg tror, at Niall og Louis lige nu smider ham fyren ud af din lejlighed. Og derefter smider de sikkert dine stoffer ud." svarer Harry roligt og løsner sit greb en smule. Han rykker rundt på os, så han sidder op af væggen med mig mellem sine ben.

"det er altså bare Jannick. Og I rør ikke coken." snerrer jeg og kravler mod den anden ende af sengen.

"Det gør vi faktisk," siger Harry muntert og hiver mig ned at lægge på sit bryst.

 

"hvorfor gør du så det her?" mumler jeg og stirrer ind i den grå væg. Hvis jeg ikke havde været så stiv, som jeg var, havde jeg sikkert ikke talt til ham. Han griner kort og lader sine læber strejfe mit hår.

"Fordi jeg elsker dig, stive." hvisker han surt mod min hals. Vent, sagde Harry lige, at han elskede mig?

"jeg troede, du var sur?" hvisker jeg og kigger ham i øjnene.

"Jeg er sur, men det betyder ikke, at jeg ikke elsker dig." svarer han med et lille smil og lader sine læber strejfe mine kort.

"jeg er altså stadig sur," mumler jeg og trækker mig en smule væk fra ham.

"Hvorfor er du sur?" spørger han overrasket og møder mine hårde øjne.

"Fordi du tror, jeg har været sammen med Louis," vrisser jeg irriteret. Harry skal lige til at svare igen, da hans ansigt får et opgivende udtryk, og han ryster på hovedet.

 

 

"Lad os tale om det i morgen," sukker han og sætter sig op.

"Nu skal vi sove," han rejser sig op og trækker sit tøj af, så han kun har boxershorts på. Jeg sætter mig i skrædderstilling og lægger armene over kors.

"Tror du selv, at jeg gider sove i samme seng som dig?" spørger jeg flabet. Han hiver mig blidt ud af sengen, så jeg tumler ned på gulvet, mens han fjerner sengetæppet og puderne.

"Tsk, du må sgu gerne sove. Jeg går ind til Niall," siger jeg og rejser mig op fra gulvet.

"right," mumler Harry og hiver mig ind i sine arme. Jeg løfter et øjenbryn, da hans hænder tager fat i sømmen af min t-shirt og hiver den over hovedet.

"hvis du rør mine jeans, skriger jeg voldtægt." Siger jeg alvorligt og lægger armene omkring min nu nøgne mave. Harry griner dæmpet og lader sine hænder glide ned til mine jeans med et udfordrende blik i øjnene.

"får et par dage siden ville du have elsket det," påminder han of knapper knappen op.

"For et par dage siden havde du heller ikke beskyldt mig for at være utro." påpeger jeg og bider mig i læben, da han begynder at lyne dem op og hive dem ned over mine hofter.

 

 

 Han går ned i knæ og får skrallet jeansne ned til mine ankler.

"hjælper du? Eller skal jeg gøre det hele selv?" vrisser han og hentyder til, at jeg skulle løfte mine fødder. Jeg fnyser hånligt og løfter mit ene øjenbryn.

"fint," mumler han og løfter mig op over skulderen.

"Harry!" skriger jeg og prøver at sparke ud efter ham.

"sæt mig ned!" han griner højt og piller bukserne af mine fødder.

"Så," siger han og smider mig i sengen, før han går ud af døren.

"Alex og jeg lægger os til at sove nu. Niall, I kan bare blive. Så tager vi den i morgen." siger han kun højt nok til, at jeg lige kan høre det.

"Sover du inde hos hende?" spørger en vantro stemme.

"Ja Louis. Hun er sjovt nok min kæreste, og sådan noget gør kærester." svarer Harry hårdt, og pludselig bliver døren revet op.

"problemer i paradis?" driller jeg og vender mig mod ham.

"Louis fatter bare ikke, hvad der er mit, og hvad der er hans." svarer Harry og rykker tættere på mig.

"Apropos; så slog vi faktisk op tidligere i dag," påminder jeg ham. "så faktisk er jeg ikke 'din' længere."

"Hvis det virkelig er det, du mener, kan du slå op med mig igen i morgen," hvisker han og trækker mig ind til sig. Jeg lukker stille øjnene og lægger en hånd på hans bryst.

"det gør jeg så," mumler jeg mod hans hals. Han griner sagte og lægger sig ned på ryggen. Han trækker mig over på sig, så jeg lægger med overkroppen mod hans og mine ben imellem hans, mens han holder mig tæt med sine arme.

"hvis du hader mig så meget, hvorfor trækker du dig så ikke væk?" driller han og planter et kys på min pande.

"Fordi det ville knuse dit hjerte." hvisker jeg og glider ind i søvnen.

 

 

"det ligner ikke, at de er uvenner." hvisker en stemme, som vækker mig. Jeg slår øjnene op og mærker pludselig vægten fra Harry, som lægger ovenpå mig.

"måske fandt de sammen igen i nat. Men i går, da jeg talte med dem, var de begge to helt smadrede." svarer Niall lidt højere.

"står i og bagtaler os?" brummer Harry, og giver mig et lille chok, da jeg troede han sov. Han triller stille væk fra mig, men trækker mig alligevel ind til sig.

"vi troede, I sov." forklarer Zayn og klør sig nervøst i håret.

"I vækkede os sjovt nok." snerrer jeg og kan allerede mærke tømmermændene. Jeg sætter mig langsomt op og tager mig til hovedet.

"wow alex. Fed bh," griner Zayn og nikker anderkendende til den neonpinke blonde bh, jeg havde sovet i. Jeg sender ham et flabet smil og trækker dynen omkring.

"Kast lige en t-shirt Niall." mumler jeg og tager imod blusen, han kastede, selvom det er Harrys.

 

 

"Kommer I med ind i stuen? Vi skal tale om noget." Siger Niall neutralt og sender mig et lille smil, før han og Zayn forsvinder ind i stuen. Jeg sukker tungt og møder Harrys undrende blik.

”Kan du husk noget fra i går?” spørger han og stryger blidt mit hår væk.

”Jeg kan huske, at du beskyldte mig for at være utro. Hvorefter Danielle svinede mig til. Og så tog jeg ned til Jay.” forklarer jeg og sætter mig op af væggen. Harry nikker kort.

”Kan du huske, hvad dig og ’Jay’ lavede?” spørger han og vrænger af Jannicks navn.

”Vi drak?” svarer jeg usikkert og bider mig i læben. Harrys blik flakker kort til min læben, men fokuserer hurtigt på mine øjne igen.

”Jay tog en bane coke, og du skulle lige til at følge ham, hvis ikke jeg var kommet.” forklarer han og sender mig et alvorligt blik. Jeg fnyser højt og kravler over ham, for at komme ud af sengen.

”Det burde jo ikke rage dig, hvad jeg laver længere, vel?” mumler jeg irriteret og leder efter mine jeans.

”Ovre ved døren,” siger han og svarer på mit usagte spørgsmål. Jeg løfter et øjenbryn og kigger skeptisk på ham, imens jeg går over og finder dem.

”Hvordan fanden vidste du det?” Han sender mig et bedrevidende smil og rejser sig fra sengen. Jeg stikker benene i bukserne og lukker knappen, før jeg vender mig mod Harry.

”Hvad laver du overhoved her inde?” spørger jeg og lægger hovedet let på skrå.

”Jeg savnede dig vel,” mumler han og lægger en hånd på min kind. Jeg bider mig i læben og sender ham et lille smil.

 

”Det ændrer jo ikke noget,” siger jeg en smule hårdt og trækker hans t-shirt over hovedet. Han tager imod den og ser uforstående på mig. Jeg går ud af døren og forsætter over til tøjværelset.

”Jeg kan ikke være sammen med en, som ikke stoler på mig. Og hvis du stadig er overbevist om, at jeg er forelsket i Louis, så tvivler du jo åbenlyst på mig,” forklarer jeg og åbner en skuffe med bluser. Harry læner sig op ad dørkarmen og betragter mig tavst. Jeg trækker en ærmeløs skjorte over hovedet og stopper den ned i mine jeans.

”Desværre Pretty boy.” hvisker jeg, da jeg går forbi ham og ind i stuen til de andre.

”Pretty boy?” spørger han undrende og følger efter mig.

”Det er ikke normalt at se sådan ud, når man lige er vågnet.” forklarer jeg og dumper ned i sofaen ved siden af Zayn.

”Det gælder også dig, Malik.” Jeg prikker ham blidt i siden, mens han griner af mig.

 

Døren brummer og irriteret mig grænseløst. Flere gæster er ikke godt for mine tømmermænd, men som den perfekte vært jeg er, går jeg over og åbner døren.

”Niall?” siger stemmen ind i dørtelefonen.

”Nej, Det er Alex.” svarer jeg forvirret.

”Nååår.. Hey Alex. Det er Liam.” Han tonefald ændrer sig fra lettere træt til anstrengt og tørt.

”Okay. Du kommer bare op.” mumler jeg og lukker ham ind.

”Liam kommer nu!” råber jeg ind i stuen og begynder at fumle med mine sko.

”Hvor skal du hen?” spørger Niall, som kom ud til mig i gangen.

”Jeg ville hente noget morgenmad. Så i fem kunne få lov til at tale i fred,” siger jeg med et lille smil og åbner døren, hvilket betyder, at jeg støder ind i Liam.

”uh, hey Alex.” mumler han og hjælper mig op fra gulvet.

”Hey Liam. Du er endelig velkommen i mit hjem. Næsten gang du ser din fantastiske kæreste, så hils endelig,” siger jeg sarkastisk og smutter forbi ham. Det var ikke meningen, at det skulle gå ud over Liam, men lige nu havde jeg brug for at afreagerer, og han var det tætteste, jeg kunne komme på det.

 

Efter en lille time, hvor jeg havde været forbi caféen for at få noget kaffe, var jeg nu på vej hjem til drengene. Jeg træder ind i gangen og hører deres oprørte stemmer. For det meste er det Harry og Louis, som taler, men nogle gange afbryder Liam eller Niall. Burde jeg gå? Det var trods alt min lejlighed, men de havde vidst brug for at tale ud. Så jeg beslutter mig for at lægge morgenmaden i gangen og smutte ned for at ryge. Jeg træder ud i den milde vind og stiller mig op af muren. Jeg sætter mine læber mod smøgen og suger dybt ind.

”Zayn?” spørger jeg, da jeg får øje på en sorthåret fyr et stykke væk. Han vender sig om og sender mig et lille smil. ”

Jeg vidste ikke, du var tilbage,” smiler han og går over mod mig.

”De råbte, så jeg gad ikke gå ind.” forklarer jeg og tager endnu et hvæs.

”Jah, det har de gjort i en time nu.” sukker han og ser længselsfuldt på min smøg.

”vil du have et hvæs?” spørger jeg med et smil og rækker ham smøgen.

 

Fire timer senere sidder jeg i min bil sammen med Niall.

”hvorfor helt præcis skulle jeg med?” spørger jeg nysgerrigt og trækker ind på en parkeringsplads.

”Fordi du bliver nødt til at høre, hvad vi har af sige.” forklarer han mystisk og sender mig et lille smil, før han smækker døren bag sig. Jeg sukker irriteret og følger efter ham ind på settet. Drengene havde et interview her om lidt, og de skulle åbenbart sige noget meget vigtigt, siden jeg skulle med. Vi kommer ind i baglokalet, og vi begynder at kramme drengene goddag.

Da Zayn og jeg var kommet op, havde de alle kigget indgående på hinanden, hvorefter Liam havde spurgt i en trist tone: ”Er det virkelig, det vi gør?”

De nikkede alle sammen, og en efter en havde de forladt min lejlighed. Jeg fjerner Louis’ arme fra mit liv og går videre hen til Harry for at sige hej. Hans hænder finder hurtigt min lænd og trækker mig tættere. Jeg begraver hovedet i hans hals og aer ham blidt på ryggen. Ligesom alle de andre var der noget galt med ham. Ingen af dem udstrålede den glade, friske personlighed, som de normalt havde. I stedet undgik de hinandens blikke og smilede knapt.

 

”Er du sikker på, at der ikke er et eller andet, jeg kan gøre?” hvisker han i mit øre. Jeg trækker mig en smule væk fra ham og sender ham et lille smil.

”Ikke lige nu. Men måske om et par uger. Hvis du lærer at stole på mig, kan vi sikkert godt finde ud af noget.” smiler jeg og kærtegner hans kindben. Han lukker øjnene og nyder min berøring.

”hvad med Louis?” spørger han lavt og skæver til hans ’bedste’ ven. Jeg sukker blidt og fanger hans blik.

”Har jeg nogensinde vist interesse i Louis?” spørger jeg blidt og lægger mine hænder på hans kinder.

”ikke direkte,” mumler han uforstående.

”Så har du vist heller ikke noget at være bange for,” hvisker jeg og presser mine læber imod hans for måske sidste gang. Hans hænder flytter sig til mine hofter, mens han ivrigt kysser med. Men i stedet for at udvikle det, afbryder jeg kysset og trækker mig væk fra ham.

”Vi ses bagefter ikke?” smiler jeg og smutter ind i studiet til publikummet. Jeg sætter mig bagerst for at undgå for mange blikke fra fans, men et par stykker for alligevel øje på mig. Jeg sender dem et lille smil og håber inderligt, at de ikke hader mig.

 

”Når drenge. Hvad er jeres situation med pigerne? Er den ændret?” spørger den unge blondine, som skulle forestille at være journalist, men i stedet for at stille professionelle spørgsmål, kom der nogen gange nogle små udbrud.

”Jeg har stadig Danielle.” oplyste Liam med et lille smil.

”Zayn og jeg er stadig single,” sagde Niall, mens Harry og Louis forblev tavse.

”Hvad med dig, Louis, og Eleanor? Rygterne siger jo, at du har forladt hende. Er det sandt?” spørger hun og sender ham et udfordrende smil. Louis rømmer sig kort og rykker ud på kanten af den røde sofa.

”Det er korrekt. Mig og Eleanor er ikke sammen længere.” svarer han sorgmodigt. Publikum gisper højt, og lidt efter høres en høj hvisken.

”Kan jeg spørge hvorfor?” Louis vrider sine fingre, indtil hans hænder bliver helt hvide. En hånd lægger sig ovenpå hans, hvilket overrasket mig meget, da den tilhører Harry. Jeg lægger hovedet på skrå og læner mig en smule frem.

”De voksede fra hinanden. De er dog stadig venner, bare rolig.” forklarer Harry med et smil. Jeg fnyser kort, hvilket heldigvis ikke bliver opdaget af nogen. Personligt ved jeg nemlig, at Louis og Eleanor ikke længere er venner. Måske bliver de det senere, men lige nu hade hun ham som pesten.

 

 Louis sender Harry et lille smil, som for andre ville se taknemmeligt ud, men for mig var det undskyldende.

”Hvad med dig Harry? Er du stadig sammen med den fantastiske Alex?” driller hun. Harry blik flakker til mig og han ser spørgende på mig, som om han spurgte om lov til at lyve. Men hvad skade kunne det gøre? Jeg havde jo ikke lige frem tænkt mig, at løbe ud og finde en ny. Så jeg havde i princippet ikke noget imod at lyve mod deres fans. Jeg nikker kort og sender ham et smil.

”Ja, vi er stadig sammen.” forklarer ham glad, hvilket giver et lille gip i Louis, som journalisten tydeligvis lægger mærke til.

”Hvad med det billede som blev taget af hende og Louis?” spørger hun en smule hårdt. Jeg bider mig i læben og får helt ondt af Harry og Louis.

”Det er helt misforstået. Louis var stiv, og Alex var så sød at hente ham. Vinklen er bare virkelig uheldig,” griner han og læner sig skødesløst tilbage.

”Så kysset har altså intet med dit og Eleanors brud at gøre?” uddyber journalisten og vender sig denne gang mod Louis. ”Slet ikke. Som Harry; billedet er bare taget fra en uheldig vinkel. Der er absolut intet mellem Alex og jeg.” siger Louis og skæver kort til Harry, som har knyttet sine hænder.

”Når, men det var vel det. Så vil jeg sige tak for i ville..” starter hun, men bliver afbrudt af Liam.

 

”Vi har faktisk noget vi gerne vil ud med, hvis det selvfølgelig er okay.” siger han og sender hende et undskyldende smil. Hun kigger forvirret på ham, men ender med at nikke. Det stod garanteret ikke i hendes kort. Drengene skæver til hinanden, mens de beslutter, hvem der skal sige noget. Harry ender med at rette sig op og læne sig et stykke frem med albuerne mod lårene.

”Vi havde besluttet, at holde en pause med One Direction,”  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...