Secrets - 1D

17 årige Alex Davis bliver sendt til England på grund af dårlig opførelse. Heldigvis står veninde Danielle klar med åbne arme og en ny vennekreds. Men er en ny omgangskreds nok til at få hende væk fra sine gamle vaner?




Undskyld på forhånd hvis der kommer stødende sprogbrug og eller scener. Hvis I ikke kan klare at læse om sex, eller et par bandeord, er det måske ikke denne novelle, du skal læse. Jeg siger ikke, at det vil ske, men det er muligt. Tak (:

123Likes
157Kommentarer
20808Visninger
AA

6. Morgenmad.

Da klokken bliver halv tre, ligger både Niall og Danielle og sover på sofaen. Liam og jeg er næsten færdige med stuen og mangler kun nogle få ting. Jeg kigger hurtigt over på uret og udbryder en forskrækket lyd.

”Liam!” hvisker jeg.

”Klokken er halv tre. Skal I ikke hjem?” hvisker jeg panisk, forfærdet over, hvor længe jeg har holdt dem her.

”Seriøst?” mumler han og kigger kort over på uret. Han rejser sig hurtigt op.

”Det kunne godt være at Danielle og jeg skulle til at tage hjem.” Jeg nikker kort og giver ham et kram.

”Hvad med Niall?” spørger han og løfter Danielle op i sine arme.

”Bare lad ham ligge,” siger jeg med et smil. Han gengælder smilet og går over mod elevatoren.

”Vi ses,” hvisker han, og pludselig er de væk. Jeg går ind i gæsteværelset og henter et tæppe, som jeg lægger over Niall. ”Godnat,” siger jeg og kysser ham kort på kinden, hvorefter jeg smutter ind i soveværelset og under dynen.

 

Jeg vågner langsomt, da lyden af pander, der faldt på gulvet begyndte. Jeg sætter mig op og gider mine øjne. Jeg begynder træt at gå ind i stue og forsætter ud i køkkenet, hvor jeg finder Niall med hovedet i mine skabe.

”Hvad laver du?” spørger jeg og hopper op på køkkenbordet. Niall hopper forskrækket tilbage og kigger på mig.

”åh, du er vågen.” siger han og retter sig op. ”

Jeg gentager: Hvad laver du?” jeg sender ham et smil og kigger på gryderne, der ligger spredt ud over gulvet.

”Jeg ville bare lave noget morgenmad,” mumler han og ser undskyldende på mig.

”Skal vi ikke hellere gå ud og købe noget?” spørger jeg med et smil, der langsomt smitter til ham.

”Hvis du synes,” siger han glad. ”Jeg går lige i bad, så tre kvarter; så er vi klar,” siger jeg og hopper ned fra bordet.

 

Efter en time gik Niall og jeg gennem Londons gader for at finde en café, han gad spise på.

”Vælg nu bare,” sukker jeg og slår ud med armene.

”Jamen, den rigtige ligger lige her nede,” forklarer han og sender mig et smil.

”Fint,” siger jeg en smule hårdt, men sender ham et smil for at gøre det godt igen. Vi går forbi en bod med blade og stopper, da en gruppe piger omringer Niall.

”Må jeg få din autograf?” råber de alle sammen. Jeg kigger på Niall og ser, at han med det samme lyser op i et smil, imens han svarer ja. Jeg vender mig om og begynder at kigge bladene igennem, indtil et blad fanger min opmærk-somhed. Jeg tager hurtigt et UK Weekly op og stirrer forfærdet på forsiden. Jeg stikker sælger betalin-gen og slår op på side fjorten. Et stort billede af mig og Louis dækker de to sider med overskriften ’Eleanor who?” Jeg skimmer hurtigt teksten, som er en eller anden opfundet historie, om Louis og mit hemmelige forhold, der endelig er blevet opdaget. Jeg sukker irriteret og stikker det ned i tasken.

”Er du klar?” spørger Niall og lægger en hånd på min skulder.

”Selvfølgelig,” svarer jeg og begynder at gå sammen med Niall.

 

Vi når hen til en hyggelig lille café, som ligger i en lille sidegade. Vi går hen til værtinden, som smiler stort til os.

”Hej Niall.” siger hun i en alt for glad tone. Jeg kigger hurtigt ned af hende og fnyser kort. Hun er højere end mig, har længere og tykkere blondt hår og de flotteste mørkeblå øjne. Hun kigger kort på mig og sender mig et kæmpe smil, som jeg forgæves prøver at gengælde.

”Skal i have jeres ejet bord eller sidder i sammen med Harry og Louis?” spørger hun i den samme tone.

”Er de her?” spørger Niall overrasket og kigger efter dem. Lidt efter for jeg også øje på den store krøller.

”Vi sidder bare sammen med dem, tak.” siger han og trækker mig med over til de andre.

 

”Hey Harry,” siger Niall og sætter sig ved siden af Harry, der giver ham et hurtigt kram.

”Hey,” siger jeg og bukker mig ned for at kramme Harry. Jeg sætter mig ved siden af Louis og sender ham et stort smil. ”Hey Lou,” siger jeg glad. Men i stedet for at vende sig mod mig og give mig et kram, nikker ham bare. Jeg rynker kort på panden, men skubber det hurtigt væk.

”Hvor længe har i været her?” spørger Niall med hovedet i menukortet.

”I et kvarter eller noget i den stil,” siger Harry og smiler skævt til mig. ”Vi har først lige bestilt.” Niall nikker kort og kigger over på mig.

”Ved du, hvad du skal have?” spørger han og hopper lidt med benet.

”Er du sulten, Niall?” driller jeg og lader mine øjne glide over menukortet. Han sender mig et irriteret blik, som jeg besvarer med et smil.”Fint. Bare en kop kaffe,” siger jeg og giver ham menukortet. Han sender mig et mærkeligt blik, men rejser sig bare op og finder en servitrice.

 

Efter vi havde spist sad vi og talte lidt om i går og forgårs, da Harry pludselig får øje på bladet i min taske.

”Når du har set det?” spørger han med et smil.

”Hvad?” spørger jeg forvirret og følger hans blik.

”Nåårh.. Jeg det blev solgt lige udenfor, så jeg ville lige læse, hvad der blev skrevet.” svarer jeg og hiver det op af tasken. Jeg slår op på siden og stirrer igen på billedet.

”Undskyld,” mumler Louis, stadig uden at kigge på mig. Jeg studerer hans ansigt, og sværger på, at der glider et smil over hans læber, da hans øjne finder billede af os to. Jeg kigger forvirret på ham, men smilet er forsvundet igen. Jeg ryster bare på hovedet og kigger ud af vinduet, hvor jeg får øje på en natclub med et skilt på døren.

”Hey. Hvordan er clubben der?” spørger jeg og peger over på den anden side af gaden. Drengene følger min hånd og trækker på skuldrene.

”Den er vel okay. Vi har været der et par gange, men vi kan ikke rigtig huske noget,” griner Niall sammen med de andre. Jeg nikker kort og smiler skævt.

”Hvorfor?” spørger Harry og fanger mine øjne.

”Jeg mangler et job,” svarer jeg og rejser mig op. ”Vi ses om lidt,” siger jeg og tager min taske og går.

 

Jeg åbner forsigtigt døren og ser en tom club.

”Hallo?” spørger jeg og går længere ind. ”Er her nogen?” jeg kigger rundt omkring og skal lige til at gå, da et hoved stikker op over disken.

”Jamen hej,” siger han i en glad tone. Han sender mig et skævt smil og bider sig kort i læben. Jeg går tættere på og rækker ham hånden.

”Jeg hedder Alex,” siger jeg og gengælder hans smil. Han trykker den kort og lader den bliver lidt for længe i sin egen. ”Jannick, men folk kalder mig Jay.” svarer han og tjekker mig ud.

”Hey ’Jay’,” griner jeg kort og lader tungen følge min overlæbe. Jay er cirka et halvt hoved højere end mig, med tykt blondt hår og kønne grønne øjne.

”Hvad vil du så her Alex?” spørger han og slipper endelig min hånd.

”Jeg mangler et job og kan se, at I søger en,” forklarer jeg og ligger armene over kors

. ”Hvad skal du i aften?” spørger han charmerende og læner sig op af baren.

”Intet,” svarer jeg i samme tone.

”Så kom på arbejde i aften. Hvis jeg kan lide dig, er du ansat. Vi mangler også kønne piger her omkring,” siger han og blinker. Jeg nikker kort og begynder at gå mod døren.

”Kom klokken halv ni. Så sætter jeg dig ind i tingene,” råber han efter mig, da jeg går ud af døren med et smil.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...