Secrets - 1D

17 årige Alex Davis bliver sendt til England på grund af dårlig opførelse. Heldigvis står veninde Danielle klar med åbne arme og en ny vennekreds. Men er en ny omgangskreds nok til at få hende væk fra sine gamle vaner?




Undskyld på forhånd hvis der kommer stødende sprogbrug og eller scener. Hvis I ikke kan klare at læse om sex, eller et par bandeord, er det måske ikke denne novelle, du skal læse. Jeg siger ikke, at det vil ske, men det er muligt. Tak (:

123Likes
157Kommentarer
21396Visninger
AA

4. Hjemturen.

Da vi har spist, begynder vi i stilhed, at samle vores ting sammen og stiller os ud til bilerne. ”Hvordan kører vi?” spørger Liam og kommer sin og Danielles tasker i Danielles bil. ”Jeg kan køre,” siger Harry og går over til sin bil. ”Men jeg ved ikke med Louis. Hans tømmermænd er vist rimelig slemme.” Han kigger bekymret på Louis, der sidder på jorden og læner sig halvsovende op af Harrys ben. ”Jeg kan køre. Jeg har det fint nok,” sukker jeg og fortryder allerede at have sagt det. Harry nikker og kigger ned på Louis. ”Er det okay med dig Lou?” spørger han. Louis nikker træt og roder i sine lommer, indtil han finder bilnøglerne, som han smider over til mig. ”Jamen så ses vi,” siger Harry og trækker mig ind til et kram. Jeg gengælder krammet og håber på, at det vare for evigt. Men alt for tidligt trækker han sig væk, og hiver Louis op. ”Vi ses derhjemme,” siger han og sætter Louis ind i hans bil.

 

”Jeg gætter på du tager med dem?” siger Harry til Niall, som nikker kort. ”Vi ses,” siger Zayn og trækker mig ind til et kort kram. ”Det håber jeg,” svarer jeg og går over til Liam. ”Rart at møde dig,” siger han og giver mig et langt kram. ”I lige måde,” Jeg går videre til Danielle og giver hende et kort kys på kinden og et langt kram. ”Kommer du over og spiser i aften?” spørger jeg og smiler bedende. ”Hvad nu?” spørger hun mistænksomt og kigger mig dybt i øjnene. ”Jeg har en masse kasser, der skal pakkes ud,” forklarer jeg med et stort smil. Hun sukker dybt, men ender alligevel med at gå med til det. ”Jeg kan godt komme og hjælpe, hvis det skal være,” tilbyder Liam med et smil. ”Seriøst? Mange tak,” Jeg sender ham et stort smil. ”Skal vi sige klokken syv?” spørger Danielle og går over til bilen. ”Super,” smiler jeg og sætter mig ind.

 

  ”Hey. Jeg kan også godt komme i aften, hvis det skulle være.” mumler Niall og spænder sin sele. ”Det ville jeg blive rigtig glad for, hvis du gjorde,” svarer jeg og sender ham et stort smil. Jeg kigger på bagsædet for at tjekke at Louis sidder ordentligt, men opdager hurtigt, at han har lagt sig ned for at sove. Jeg ryster på hovedet med et smil og starter bilen. Vi kommer ud på vejen, og jeg begynder at køre efter Danielles røde bil. ”Hvor skal du af?” spørger jeg sender ham et smil. ”Bare følg Liam, så siger jeg til, når du skal dreje af,” ”Hvor meget drak Louis egentlig i går? Jeg kan slet ikke huske noget,” spørger jeg nysgerrigt. ”Det er forståeligt nok,” griner ham. ”I var begge to helt væk, da vi begyndte at spille.” Jeg rødmer svagt. Jeg drak altid, til jeg var helt væk, men det behøvede drengene ikke at vide. Og bestemt heller ikke de andre vaner, der normalt hørte med til alkohol. ”Louis plejer ikke at være helt væk. Men jeg, tror det med Eleanor tog rimelig hårdt på ham,” forsætter han med stemme fuld af sorg. Jeg nikker kort.

 

”Du skal bare dreje af her,” siger Niall og peger på en lille side gade. ”Jeg lejer en lejlighed herinde i byen, men jeg er der næsten aldrig. Vi er altid hos Louis og Harry. Men du må gerne komme på besøg en dag,” forslår han glad. ”Det skal jeg huske,” siger jeg med et smil og holder foran lejlighedskomplekset. Han læner sig over og giver mig et kram. ”Vi ses i aften,” siger han på vej ud af bilen. ”Hey vent!” råber jeg, men han er allerede væk. ”Satans,” mumler jeg. Hvordan skal jeg finde ud til Harry? Jeg har aldrig været der før og har ingen adresse fået. Så jeg kravler hurtigt mellem de to sæder og hen til Louis. ”Hey. Er du vågen?” spørger jeg og nusser ham på kinden. Han rykker lidt på sig, men åbner stadig ikke øjnene.

 

”Hvor bor du henne?” spørger jeg og rusker en smule i ham. ”ikke så højt,” mumler han. ”okay,” hvisker jeg tæt på hans øre. ”Hvor skal vi hen?” Han rækker ud efter mit ansigt med sin ene hånd og begynder at ae min kind, stadig med lukkede øjne. ”Eleanor? Er det dig? Hvorfor kom du ikke i går?” spørger han sorgmodigt. ”Louis, det er mig Alex,” hvisker jeg og fjerner hans hånd. Han slår øjnene op og kigger på mig. ”når,” siger han trist og lader sin hånd falde, hvorefter han mumler en adresse. ”Tak,” hvisker jeg og kravler tilbage på sædet.

 

Vi når frem til en høj bygning, som jeg holder foran. ”Hey Louis,” hvisker jeg, men han er desværre faldet i søvn igen. Så jeg hopper ud af bilen og åbner døren til bagsædet. ”Louis, jeg skal bruge din mobil.” Da der intet svar kommer, sukker jeg irriteret og snupper mobilen fra hans bukselomme. ”undskyld,” mumler jeg og finder Harrys nummer. ”Hey Lou. Hvad så?” spørger en stemme, som lød som Harry. ”Det er ikke Louis, men Alex. Jeg står udenfor jeres lejlighed og tænkte, om du kunne komme ned og hjælpe med at få ham op?” spørger jeg bedende. ”Selvfølgelig, jeg kommer om lidt.” og så lægger han på. Jeg kommer mobilen i baglommen og hiver Louis op at sidde. ”Så, stive.. Så skal vi hjem,” siger jeg og lægger armene om livet på ham. Søvnigt lægger han armen omkring mine skuldre og støtter sig til mig. Vi begynder at gå mod bygningen, da tre hurtige klik lyder. Jeg vender mig forskrækket om, men finder intet, så jeg skubber det bare det væk.

 

Vi går ind i forhallen, og jeg sætter Louis på trappen. Jeg prøver at vikle mig fri fra hans greb, men han hiver mig bare ned ved siden af ham. ”Du må ikke sige det til nogen, vel? Men jeg synes faktisk, at du er rigtig sød,” mumler Louis med hovedet på min skulder. ”Jeg synes også, at du er en sød fyr,” svarer jeg med et smil. ”Jaah.. Men ikke på samme måde,” mumler han lavt. Jeg kigger forvirret på ham, men bliver afbrudt af Harry, der stiger ud af elevatoren. ”Der er i,” siger han lidt for højt, så det gør ondt i mit hoved. ”Shh,” vrisser Louis  og vifter ham væk. ”Nu skal jeg,” siger Harry tålmodigt og løfter Louis væk fra mig og skubber ham over i elevatoren. ”Tak,” mumler jeg med et smil og giver ham et kram. ”Vi ses senere,” siger han og trækker sig væk fra mig. Jeg nikker kort og kigger ham dybt i øjnene. Han gør det samme, men bryder kontakten, da et højt bump lyder. Vi kigger begge over på Louis, der ligger på gulvet. Harry skynder sig der over og hjælper ham op. Vi jeg griner kort og vinker farvel til dem begge, før jeg går ud og ringer til en taxa.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...