Secrets - 1D

17 årige Alex Davis bliver sendt til England på grund af dårlig opførelse. Heldigvis står veninde Danielle klar med åbne arme og en ny vennekreds. Men er en ny omgangskreds nok til at få hende væk fra sine gamle vaner?




Undskyld på forhånd hvis der kommer stødende sprogbrug og eller scener. Hvis I ikke kan klare at læse om sex, eller et par bandeord, er det måske ikke denne novelle, du skal læse. Jeg siger ikke, at det vil ske, men det er muligt. Tak (:

123Likes
157Kommentarer
20805Visninger
AA

7. Første arbejdsdag.

Jeg går tilbage til drengene, som venter på mig foran caféen.

”Hvad så?” spørger Harry og sender mig et smil.

”Jeg fik det!” svarer jeg glad og krammer ham.

”Tillykke,” mumler Louis og sender mig et lille smil.

”Tak Louis,” siger jeg og bliver helt glad indeni, da han endelig gider tale med mig.

”Hvornår skal du så på arbejde?” spørger Niall, som kommer gående ud af caféen.

”I aften, faktisk,” svarer jeg med et smil, og kigger ned på mit ur. Klokken viser kvart over et.

”Ved i om Danielle er sammen med Liam i dag?”

”Næh. Vi er faktisk på vej hen til Liam nu. Hvorfor?” Svarer Harry.

”Jeg ville bare ringe til Danielle, om hun kunne være sammen,” forklarer jeg. De nikker kort.

”Jamen så ses vi,” siger Niall og trækker mig ind til et kram.

 

Efter et par minutter er drengene gået, så jeg finder min mobil frem og taster Danielles nummer. ”Danielles telefon, det’ Eleanor,” siger ens stemme, som jeg gætter på er Eleanor.

”Hey Eleanor. Er Danielle der?” spørger jeg glad.

”Lige et øjeblik,” svarer hun. Der går et par sekunder, før Danielles velkendte stemme lyder:

”Ja, hvad så?” spørger hun.

”Hvad laver i?” spørger jeg nysgerrigt.

”Ikke det store. Hvorfor?”

”Skal I med ud og shoppe?” spørger jeg forførende. Et lille hvin lyder i den anden ende, før hun svarer:

”Vi kommer om lidt,”

 

En halv time senere kommer de gående ned af gaden. Jeg vinker dem hurtigt over.

”Hvad så?” siger Danielle og trækker mig ind til et kram.

”Ikke så meget,” svarer jeg og kigger over på den kønne brunette, der må være Eleanor.

”Hej jeg hedder Alex. Du må være Eleanor,” siger jeg og rækker hende hånden.

”Jaah.. Rart at møde dig, Alex,” svarer hun og trykker min hånd. Vi begynder at gå hen til et storcenter og taler lidt om deres forhold til drengene.

”Hey, undskyld med den forside.” siger jeg og smiler undskyldende til Eleanor.

”Det er helt fint,” svarer hun og sender mig et stort smil.”Det er ikke første gang, at pressen har beskyldt Louis, for at være jaloux.” Jeg griner kort og ånder lettet op. Så er hun i det mindste ikke sur. Vi drejer ned af en gade og går hurtigt ind i det store center.

 

Da klokken bliver kvart i otte, sætter jeg håret op, lyner min jakke og ringer til en taxa. Og 20:35 løber jeg ind ad døren til en fuld club. Jeg får hurtigt kontrol over min vejrtrækning og skynder mig op til baren. En fyr på omkring tyve med flotte brune øjne smiler til mig og spørger:

”Hvad skulle det være?”

”Ved du, hvor Jay er?” spørger jeg bedende, godt klar over, at jeg kommer for sent.

”Jay? Mener du Jannick?” griner han. Jeg nikker kort og mærker blodet løbe til mit hoved.”Han er ude bagved. Bare gå gennem døren der,” sagde han smilende og pegede på en dør bag baren.

”Tak,” mimer jeg, da man ikke ville kunne høre det for musikken.

 

”Jannick?” spørger jeg og kigger rundt i det lettere skumle baglokale. ”Jannick?” prøver jeg igen. Pludselig kommer en blondine ud med et stort smil.

”Jay er derinde, hvis du vil tale med ham,” siger hun og smutter forbi mig, imens hun trækker kjolen over hovedet. ”Okay..” mumler jeg og griner en smule. Jeg går stille ind i rummet, pigen kom ud fra og ser Jannick sidde på en bænk i et slags omklædningsrum.

"Hey ’Jay’,” vrænger jeg sarkastisk og sender ham et smil. ”Havde du glemt vores aftale?” spørger jeg og følger ham med øjnene, da han trækker blusen over hovedet.

”Næh, men piger som dig plejer normalt at komme for sent,” svarer han charmerende.

”Så jeg er simpelthen en bestemt type?” spørger jeg en smule irriteret.

”Jeg havde ret, ikke?” siger han overlegent og stopper foran mig. Han kigger ned af mig og får et kritisk blik i øjnene. Jeg kigger ned af mig selv og får øje på de løse jeans, t-shirten fra Levi’s og mine converse.

”Hvad er der?” spørger jeg hårdt.

”Dét der går ikke.” siger han bebrejdende og begynder at rode i et af skabene. Han rækker mig en bunke sort tøj og spørger: ”Skostørrelse?”

”39,” svarer jeg forvirret og tager imod tøjet og de sorte stilletter han rækker mig.

”Her, hvis du altså har lyst til at tjene nogle drikkepenge i aften,” siger han og går ud af døren.

 

Jeg sukker dybt og kigger tøjet igennem, som består af et par sorte hotpants, en hvid top med reklame for et vodkamærke på lænden og en sort vest. Jeg stirrer irriteret på tøjet og håber, at det forsvinder. Da det ikke gør, begynder jeg at åbne mine jeans og krænge shortsene på. Jeg hiver toppe over hovedet og lukker vesten, der sidder en smule for stramt, om det er med vilje, ved jeg ikke. Jeg lægger hurtigt mine ting ind i skabet og glider hurtigt ned i stiletterne. Jeg går et par ture frem og tilbage, da det er et stykke tid siden, jeg har gået i stiletter. Jeg kigger mig hurtigt i spejlet og beslutter mig for at slå håret ud. Jeg vender siden til og er taknemlig for, at jeg ikke spiste den samme morgenmad, som Niall. For ellers kunne jeg helt sikkert ikke have denne uniform på.

 

Jeg gik ud gennem døren og hen til Jay, som sad i baren.

”Hvad så? Hvor lang tid arbejder man? Og er der specielle kunder?” spørger jeg og støtter mine albuer på baren. Han kigger kort på min overkrop.

”Meget bedre,” siger han med et smil. Jeg sukker dybt og rejser mig op. ”Skal vi sige til klokken et? Og du betjener bare de kunder, der kommer. Hvis du er i tvivl, hvordan noget laves, kan du spørge Lucas, ellers ligger der en liste under baren,” Jeg nikker kort og vender mig mod den første kunde.

”Hvad skulle det være?” spørger jeg en køn attenrig pige.

”En vodka-cola, tak,” siger hun med en ånde, der stinker af alkohol.

”Selvfølgelig, er på vej,” svarer jeg og tager imod pengene. Jeg går over til drikkevarerne og begynder at blande.

”Kender du godt reglerne?” spørger en dyb stemme ved min skulder. Jeg vender mig om og får øje på fyren med de flotte brune øjne, som sikkert er Lucas.

”Nej. Hvad?” spørger jeg med et smil.

”På din første dag; for hver drink du serverer, skal du tage et shot,” svarer han og løfter et øjenbryn, mens han fylder et shotglas.

”Tak,” siger jeg og bunder glasset.

 

Et par timer senere er der en der prikker mig på skulderen. Jeg vender mig langsomt om, med et stort smil på læben. ”Jaah?” siger jeg og kigger Jay direkte i øjnene.

”Klokken er et, du har fri.” siger han og følger mine store bevægelser med øjnene.

”Cool,” svarer jeg og trækker o’erne ud i flere stavelser.

”Lad os få dig hjem,” siger han og lægger armen omkring mine skuldre. ”Kan du lukke når det kommer til det? Lucas,” spørger han og begynder at hive mig ud af bagdøren. Lucas nikker kort og vender sig mod en kunde.

”Hvor skal vi hen?” spørger jeg og gaber kort.

”Hjem.” svarer han hurtigt. ”Hvor meget drak du egentlig?” Jeg viser begge mine hænder frem og stritter med fingrene. ”Kun ti?” spørger han forundret. Jeg ryster hurtigt på hovedet og bryder sammen af latter. ”Jeg gætter på lidt flere,” mumler han og roder i mine lommer.

”Hvad laver du?” spørger jeg og sender ham et strålende smil. Han hiver min mobil frem og begynder at kigge mine kontakter igennem.

”Finder nogle der kan komme og hente dig,” Jeg sætter mig ned på kantstenen og støtter mine albuer på knæene.

”Ring til Eric. Han ville komme,” sukker jeg.

 

Efter en halv time triller en sort bil hen foran mig.

”Er det Eric?” spørger jeg og kigger op på Jay.

”Eric er i New York, Alex,” siger han og sender mig et lille smil.

”Når ja,” mumler jeg og ser trist ned i jorden. En fyr kommer gående over til Jay og giver ham hånden

. ”Tak fordi du kom. Jeg kunne ikke få fat på andre,” siger han undskyldende.

”Hun har vist fået rimelig meget at drikke.”

”Okay, jeg skal nok tage den her fra,” siger en køn stemme. Jeg hører fodskridt som langsomt bliver lavere og kigger endelig op på fyren.

”Harry?” spørger jeg forvirret og rejser mig langsomt op.

”Hey Alex.” siger han og hjælper mig ind på forsædet.

”Hvorfor er du her?” spørger jeg og spænder selen.

”Nogen skulle jo hente dig,” siger han med et smil.

”Okay. Du vækker mig bare når vi er hjemme.” Jeg lægger langsomt hovedet op af ruden og falder langsomt i søvn.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...