Secrets - 1D

17 årige Alex Davis bliver sendt til England på grund af dårlig opførelse. Heldigvis står veninde Danielle klar med åbne arme og en ny vennekreds. Men er en ny omgangskreds nok til at få hende væk fra sine gamle vaner?




Undskyld på forhånd hvis der kommer stødende sprogbrug og eller scener. Hvis I ikke kan klare at læse om sex, eller et par bandeord, er det måske ikke denne novelle, du skal læse. Jeg siger ikke, at det vil ske, men det er muligt. Tak (:

123Likes
157Kommentarer
21171Visninger
AA

19. Det skal drikkes væk!

Jeg smider mig i sofaen hjemme hos Niall og sukker dybt.

”Hvad skal jeg gøre? Niall,” siger jeg opgivende og kigger trist på ham. Han sætter sig ved siden af mig og trækker mit hoved op på sit skød, imens han nusser min hovedbund.

”Det kan jeg virkelig ikke fortælle dig smukke. Jeg elsker dem begge lige højt og synes, at de begge er fantastiske fyre. Så jeg forstår godt dit svære valg,” svarer han og smider fødderne op på sit stuebord.

”Jamen i virkeligheden var der ikke noget valg! Jeg havde valgt Harry og tog hjem til ham for at spørge ham, hvad vi skulle gøre med Louis. Men når han reagerer på denne måde, for det mig virkelig til at tvivle på ham. Tænk, at han troede, jeg kunne finde på at være utro. Det kan jeg simpelthen ikke forstå.” mumler jeg og kigger op i loftet.

”Der var trods alt billeder af dig og Louis over alt. Han kunne jo ikke vide, at du ikke gengældte det,” forsvarer han og sender et medlident smil til mig.

 

”Jeg prøvede jo at forklare ham, hvad der foregik! Det er sgu da ikke min skyld, at fyren hopper så hurtigt til konklusioner.”

”Jamen er det så ikke bare at fortælle ham det?” spørger han blidt og prikker mig på næsen, hvilket får mig til at smile.

”I princippet. Men hvis han ikke stoler på mig, burde vi så overhovedet have et forhold?” tænker jeg højt og glemmer lidt, Niall er der. Hans mobil begynder at vibrer i hans lomme, og jeg rejser mig hurtigt op. Han sender mig et lille smil og fisker mobilen op.

”Det er Harry. Han spørger om, han kan komme forbi,” sukker Niall og bider sig i læben. Jeg sender ham et lille smil og rejser mig op.

”Skriv, at han bare kan komme. Jeg skal alligevel have talt med Danni.” forklarer jeg og planter et lille kys på hans kind.

”Okay. Du skriver bare, hvis der er noget, okay?” Jeg nikker hurtigt og kæmper med at få mine sko på.

”Jeg skal nok prøve at forklare ham, at der ikke var noget i det fra din side.” siger han og går over til mig.

”Vi ses senere,” mumler jeg, før jeg går ud af døren.

 

Jeg træder ud af opgangen og skal lige til at finde min mobil frem, da jeg støder ind i noget blød. Jeg skal lige til at falde baglæns, da to arme griber mig om livet og trækker mig ind i sig.

”Det må du virkelig undskyl..” videre når han ikke, før han får øje på, hvem jeg er. Men i stedet for at skubbe mig væk, som jeg troede, han ville. Kigger han indgående og såret på mig.

”Hvorfor? Alex. Jeg troede virkelig vi havde noget.” hvisker han i en grådkvalt tone. Mine øjne finder hans, og jeg bider mig kort i læben. Hans øjne er opsvulmet og røde, som om han har grædt.

”Harry, det er jo ikke, som du tror.” hvisker jeg blidt og lægger en hånd på hans kind. Han snøfter kort og lægger sin ovenpå min. Jeg læner mig en smule tættere på ham, så vi står pande mod pande.

”Jeg kunne aldrig finde på at gøre noget, som ville såre dig,” jeg kigger ham indgående i øjnene og kærtegner blidt hans kind. Han lukker øjnene og nyder kort min berøring, før hans øjnene igen bliver hårde.

 

”Hvad fanden laver du så her? Tager du en runde med alle mine venner? Er det så Zayn næste gang? Eller går imod din egen veninde og tager Liam?!” han river sig ud af mit greb og sender mig et rasende blik.

”At du alene tror sådan noget om mig, viser mig, hvor meget vi ikke burde være sammen,” snerrer jeg og går ud mod kantstenen.

”Og hvis du ikke skulle have opfattet det; Så er vi to færdige med hinanden.” siger jeg før jeg stiger ind i en taxa. Harry kigger uforstående på mig, imens taxaen kører væk. Jeg synker den klamme klump, som har samlet sig i min hals, og finder med rystende hænder min mobil frem. Jeg taster Dannielles nummer og fører mobilen op mod øret.

”Hey det Dannielle.” siger en stresset stemme i den anden ende. En piget hulk lyder i den anden ende, og jeg stirrer skræmt ligeud. Var Eleanor hos hende? Så kunne jeg bestemt ikke tage hjem til hende.

”hallo?” mumler Danielle irriteret, og jeg havde helt glemt, at jeg talte i telefon.

”Hey Danni. Er det Eleanor ved siden af dig?” spørger jeg blidt og håber inderligt, at Eleanor ikke hører mig. En kort stilhed lyder i mobilen, før helvede bryder ud.

 

”Hvordan fanden tør du ringe til mig?! Og gu fanden er det Eleanor, som sidder ved siden af mig grædende!” skriger Danni ind i mobilen, og får mig til at fjerne mobilen en smule fra øret.

”Er det hende?” spørger en stemme i baggrunden.

”Du skal ikke tale med hende Elle. Det ville ikke hjælpe nogen,” trøster Danni blidt, og jeg håber inderligt, at det var mig, hun talte sådan til lige nu.

”Alex?” hvisker en ny stemme, som sikkert er Eleanor.

”Ellle! Det var virkelig ikke meningen at komme i mellem dig og Louis! Jeg kan slet ikke..” starter jeg, men bliver afbrudt af et ynkeligt fnys.

”Hør lige her kælling! Er du klar over, hvor længe mig og Louis har været sammen? Hvor meget vi har været i gennem? Hvor mange aftner jeg skulle sidde her hjemme, mens han var i fucking Amerika eller Australien, uden at kunne se ham? Du har for satan kun kendt ham i et par måneder, og så får du ham til at droppe mig, bare fordi du er blevet en smule træt af Harry? Tsk! Jeg græmmes.” snerrer hun og en tom stilhed fylder røret.

Jeg sidder målløs og kigger på sædet foran mig. Aldrig nogensinde havde jeg forstillet mig, at Eleanor kunne tale så grimt. Hun havde altid virket som denne perfekte pige, med det fantastiske udseende og den endnu bedre personlighed. Tårerne samler sig i mine øjenkroge, og langsomt bliver mine kinder våde.

 

”Tænk, at jeg introducerede dig for drengene. Jeg troede faktisk, at du havde ændret dig. Men du er stadig samme ligeglad Alex, som pisser på alle andre end dig selv. Farvel Alexandra. Jeg håber, at vi aldrig kommer til at tale sammen,” hvæser Danielle og lægger på.

”Hvor skal vi hen miss?” spørger taxachaufføren, som bare har kørt i cirkler rundt om Nialls bygning.

”Øhm.. Ved du, hvad klokken er?” frastammer jeg og prøver ihærdigt at fjerne tårerne, som triller ned af mine kinder.

”Halv seks,” siger han blidt og sender mig et lille smil. Jeg nikker kort og fortæller ham adressen, hvor jeg skal hen.

 

Jeg træder ind på den lille club, som jeg kalder mit arbejde, og går med lange skridt op til baren. Jeg glider stille end på en af stolene og lægger mit hoved på baren.

”Miss? Er der noget galt?” spørger en blid stemme, som lyder meget som Lucas. Jeg løfter langsomt hovedet og løfter et øjenbryn.

”Miss? Siden hvornår er vi blevet så formelle?” driller jeg, for at gemme over mit dårlige humør.

”Alex? Jeg kunne slet ikke kende dig,” griner han og planter et kys på min kind. Jeg gengælder kysset og sender ham et skævt smil.

”Er Jannick på arbejde?” spørger jeg med et smil, men desværre knækker min stemme over. Han lægger hovedet på skrå og giver min hånd et klem.

”Er der noget galt smukke?” spørger han bekymret og læner sig ind over baren. Jeg ryster kort på hovedet og snøfter hurtigt.

”Er han?” insisterer jeg og kigger bedende på ham.

”Han er ude bag ved sammen med en brunette.” svarer han og peger over mod døren til baglokalet.

”Tak Luke,” smiler jeg og hopper ned af stolen.

 

”Jay?” råber jeg og lukker døren bag mig. Et lille fnis lyder, og jeg følger lyden.

”Jay?” gentager jeg og når døren. En køn pige med brunt hår sender mig et flabet smil og bider sig i læben.

”Jaer?” siger hun irriteret og giver mig elevatorblikket. Jeg fnyser kort over hendes flabede kommentar. Selvom jeg var klædt i et par stramme jeans og en løs t-shirt, var der ingen grund til at være fordømmende, så hende opførelse pissede mig bare af.

”Er I færdige eller hvad? Jeg skal tale med Jannick.” vrisser jeg og lægger armene over kors. Den brunhårede pige sukker dybt og trækker kjolen over  hovedet igen.

”Vi var slet ikke begyndt,” mumler hun og smutter forbi mig. Jeg løfter et øjenbryn og følger hende med øjnene, da hun lukker døren bag sig.

”Emma?” spørger Jannicks velkendte stemme, og lidt efter viser han sig i døren. Han stopper forvirret op og kigger overrasket på mig.

”Du er ikke Emma?” mumler han og stiller drinksene, han havde i hånden på bænken.

”Nej, jeg er Alex.” sukker jeg og sætter mig ned. Hans ansigtsudtryk ændrer sig hurtigt, og pludselig sidder han ved siden af mig med armen omkring mig.

 

Seks timer senere og tonsvis af drinks efter, sidder jeg usikkert på en af barstolene og griner af en latterlig joke, Lucas fyrede af.

”Wow, jeg tror, hun har fået nok,” griner Lucas og sender Jannick et sigende blik.

”Bitch Please! Jeg er først lige startet!” jubler jeg og bunder shotet, Jannick lige havde hældt op til sig selv. Drengene griner begge og bunder derefter deres. Jeg havde fortalt Jannick alt, hvad der var sket, og det eneste han havde sagt, var, at det skulle drikkes væk, og drikkes væk blev det. Jeg havde faktisk glemt alt om Harry og Louis og var i et meget godt humør lige nu. Det skulle hverken Jannick eller Lucas ødelægge, ved at hive mig hjem nu klokken lidt i tolv. Natten var ung! Men alligevel lægger Jannick en arm omkring min skulder og siger farvel til Lucas.

”Kom smukke, vi skal hjem nu,” hvisker han i mit øre.

”Nej! Kom nu, der er en masse, vi kan lave her i byen,” beder jeg og sender ham et strålende smil.

”Hvem skal jeg ringe efter?” spørger han, da vi når ud på fortorvet.

”Ingen. Niall har ikke kørekort, Harry er sur, og jer orker ikke Louis, hvis jeg er stiv.” forklarer jeg og sætter mig igen ned på den kolde vej. Han sukker dybt og finder sin mobil frem.

”Så må jeg jo gøre det.” sukker han.

 

Vi tumler ind i lejligheden og smider skoene rundt omkring i stuen, før vi lander i sofaen. Jannick åbner sine arme, så jeg kan ligge med hovedet mod hans bryst. Jeg lukker mine tunge øjne og lader hans blide berøring berolige mig.

”Ved du, hvad jeg virkelig har lyst til lige nu?” spørger han med et grin. Jeg vender hovedet i mod ham og møder hans blik.

”hvad?” spørger jeg drillende og løfter et spørgende øjenbryn.

”Det kan dine sarte ører slet ikke holde til,” driller han og sender mig et smil.

”Du burde bare vide, hvad mine ører kan tåle,” svarer jeg flabet.

”Har du nogensinde prøvet coke?” spørger han, hvilket overrasker mig. Jeg havde på ingen måde gættet, at Jannick var en, der tog stoffer.

”Hvorfor?” spørger jeg nysgerrigt og sætter mig en smule op.

”Fordi det ville virkelig være godt lige nu,” svarer han og kæmper sig op på sine albuer. Et stort smil glider over mine læber, og jeg rejser mig op.

”Hvor skal du hen?” råber han efter mig, men jeg er allerede inde på tøjværelset. Jeg stikker hånden ind og trækker den gamle sko ud. Jeg fisker den lille pose op og læser igen beskeden. Jannick havde ret, det var lige, hvad jeg havde brug for, nu hvor alle hadet mig.

 

Jeg nærmest løb ind til Jannick, med den lille pose i hånden.

”Hvor fanden har du det fra?” spørger han forbløffet.

”Har jeg fortalt dig om min eks? Han havde gode forbindelser,” griner jeg og rakker ud efter cd’en, der ligger nærmest. One Direction ’Up alle night’ – perfekt! Rigtig passende siden det er dem, som har fået vi til dette. Jeg knækker cd’en og hælder en smule af det hvide pulver ud af posen, før jeg begynder at dele banerne op.

”Vil du starte?” spørger jeg forførende og gør en gestus mod de perfekte hvide baner på bordet.

”Mig en ære,” svarer han og bøjer hovedet ned mod bordet. Han sniffer hele banen og løfter så hovedet.

”Fantastisk,” hvisker han og smiler til mig. Jeg bøjer hovedet og fører to fingre op til mit venstre næsebor. Jeg skal lige til at sniffe det ind, da min dør går op.

”Alex?! Hvad fanden laver du?”  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...