Mørkets kærlighed

Claire er trist over at alle hendes venner har fundet sig en kæreste. hun længes efter Damon, som engang viste følelser for hende, men han er for længst væk, eller er han? For en dag står en høj og mørk skikkelse og venter på hende.

3Likes
3Kommentarer
810Visninger
AA

1. Mørkets Kærlighed

Claire smilede anstrengende til sine venner. Matt havde armen om Bonnie, der med røde kinder nød varmen fra hans krop, mens Elena og Stefan stirrede forelskede på hinanden. Det hele var sket så hurtigt. Bonnie var blevet så glad ved synet af Elena, at hun var sprunget i armene på Matt og havde kysset ham. Stefan og Elena havde elsket hinanden siden den nat på kirkegården, hvor Tyler – den idiot – havde prøvet at kysse hende. Meredith var syg, men gik ikke glip af noget. Kærligheden havde nemlig blomstret hele ugen.

Claire sukkede, mens en tåre trillede ned af hendes brune kind. Hvorfor var der ikke nogen, som elskede hende? Hvorfor var der ingen, der smilede og kiggede hende dybt i øjnene uden at sige et ord? For ingen ord behøvede, hvis det var ægte kærlighed. Hun tørrede tåren væk og vendte sig om mod turtelduerne. ”Vi skal til time,” sagde Elena og hev af sted med den charmerende Stefan. ”Jeg skal vist også videre,” sagde Claire og trak på smilebåndet. Matt og Bonnie vinkede og gik derefter også til time. Claire gik med tunge skridt op af stentrappen. Det gav genlyd på den tomme gang. Da hun nåede sidste trin lagde hun mærke til en mørk skikkelse stå lænet op af elevernes skabe. Skikkelsen var høj. Ekkoet rungede i gulvet da skikkelsen trådte et skridt frem i lyset. ”Da.. Damon,” sagde Claire med rystende stemme.

Han kiggede op og mødte hendes blik. Et kort øjeblik var alt lukket ude. Der var kun de to, alene. Hans øjne var mørkere end hun huskede. Smukke, sorte og lysende. Hans hår skinnede som ædelstene når solens stråler ramte det. Han var flottere end nogensinde. ”Hvad laver du her?” Spurgte Claire. Hun havde fået styrken igen og kunne nu holde rysten inde. ”Jeg, jeg har noget vigtigt at fortælle dig.” svarede han med en stærk, men genert stemme. ”Hvad vil du sige?” spurgte Claire bønfaldende. ”Jeg els..” Han holdt inde og kiggede undrende på deres sammenflettede hænder. Claire kunne ikke huske at han havde taget hendes hånd eller, at hun havde taget hans, men hun trak ikke hånden til sig. ”Jeg elsker dig.” Sagde Damon. Claire stirrede med kærlige øjne på ham, mens han fjernede en hårlok fra hendes ansigt. Et smil bredte sig på hans læber. Ikke det ondskabsfulde og lumske smil som han plejede. Det var noget helt andet, det var kærlighed. Hans mørke hår strejfede hendes kind da han lænede sig frem mod hende. Claires hjerte hoppede i brystet på hende. Så var der alligevel nogen, der elskede hende.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...