Love isn't a fairytale ¤1D¤

Zoey er en 17-årig pige, en meget heldig pige. Hun har udseendet, pengene, og jobbene. Men hun vil ikke have noget af det, hun forbander det hele. En dag får hun nok, hun stikker af uden noget som helst. Hun går rundt i London, og forskellige ting kommer i vejen for hende.
Især trangen til at give det hele op, og lade sig falde hen til et liv som stofmisbruger, eller alkoholiker.

8Likes
11Kommentarer
1206Visninger
AA

3. Væk!

 

Jeg ligger stadig i sengen, selv om min mor har kaldt på mig flere gange. Jeg skal være klar om en time, men jeg gider ikke. Ikke igen i dag, ikke igen... En idé former sig i mit hoved, og jeg tager chancen. Jeg står ud af sengen, og kigger mig i spejlet. De friske sår svier en lille smule, men det gør ikke noget. Jeg skynder mig ind i mit Walk-In-Closet, og finder min blå one piece. Jeg tager en hvid top, et par korte shorts, og korte strømper på. Jeg tager one piece'en uden over, og et sorte par Converse. Jeg går hen til mit vindue, udenfor skinner solen, der er ingen skyer på himlen. Jeg åbner det store vindue, og hopper ud. Jeg lander på det bløde grønne græs, det er ved at være langt. Men lige nu, er jeg total ligeglad! Det eneste jeg tænker på, er at komme væk, finde et sted at sove.

 

Jeg har et sted i tankerne, men jeg ved ikke helt hvor det er. Jeg ved at det ligger i London, på en af de mindre store gader. Jeg begynder at gå, min mor er i bad, så der går noget tid inden hun finder ud af at jeg er væk. Jeg må sørge for at gemme mig for alle andre. Jeg kan ikke klare hvis politiet eller noget, finder mig! Det ville være pinligt hvis det kommer ud at jeg er stukket af, og hvis jeg så bliver tvunget til at tage tilbage. Jeg er ikke myndig endnu, jeg er kun 17.

Jeg går ned af den mørke gade, og genkender den. Det er længe siden jeg var her sidst, og det er nok også godt. Min mor vil aldrig finde mig her, aldrig! Jeg kigger nervøst på alle de mennesker der er på gaden, de fleste er på stoffer, eller alkoholiker. Husene er revnede, og malingen skaller af. Det er London's slumkvarter, som nogle vil kalde det.

 Endelig kommer jeg til huset, jeg genkender trappen ved den lille dør, hvor jeg engang legede. Jeg går op af den store trappe, og banker på døren. Bare det nu er her, bare det nu ikke er helt forkert det jeg har gjort.

Ja, hvad har jeg egentlig gjort? Opsøgt en alkoholiker, stofmisbruger, voldtægtsmand??

Nej, det ville jeg ikke kalde det.

 Jeg har jo bare opsøgt min far....?

En mand åbner døren, hans hår er fedtet og sort. an har mørke render under øjnene, og de er rødsprængte. Hans tøj er laset, og han lugter som en der ikke har været i bad i flere uger. Han stirer på mig som om jeg er et rumvæsen fra mars. Måske er jeg også det for ham. Et rumvæsen han ved et uheld blev far til?

"Hej far" siger jeg og kigger forventningsfuldt på ham, han nikker kort til mig, og peger ind. Jeg går forsigtigt et skridt op af trappen, og videre ind i gangen. Her er koldt, og fugtigt. Gangen er kort, og der er et par døde, som alle er lukkede. Jeg åbner munden for at sige noget, men bliver mund lam da gangen pludselig bliver lagt i totalt mørke. Jeg kigger mig forskrækket omkring, en stor hånd tager fat om min skulder og skubber mig brutalt videre. Jeg kan ikke andet end at gå, jeg skulle nok ikke have taget her hen. En klump former sig i min hals, men jeg vil ikke græde. Ikke overfor min egen far.

Jeg åbner munden, men når ikke at sige noget da jeg bliver skubbet ind i et nyt rum. Et køkken. jeg ånder lettet op, han førte mig bare ind i køkkenet! Tag det roligt Zoey! Han går hen til komfuret, og tænder for en el kedel.

"Te?" spørger han mig kort, jeg nikker og finder en stol at side på. Stolen er gammel, og beskidt. den knirker lidt da jeg sætter mig, ikke fordi jeg er tyk, tvært imod. Jeg er ret tynd, meget tynd faktisk. Mine håndflader er svedige, og her bliver varmere og varmere i min One Piece. ”Tag den af, hvis du har det varmt” siger min far pludseligt, jeg kigger nervøst op på ham. Bad han mig lige tage mit tøj af? Men jeg har jo shorts og en trøje indenunder, så der kan ikke ske noget ved at jeg tager One Piecen af. Jeg rejser mig, og lyner den forsigtigt ned. Han reagerer ikke på det, så jeg tager den af. Kedlen hyler, men min far, som sidder og kigger i avisen, reagerer ikke. Jeg kan ikke holde ud at høre på den, så jeg slukker den, da jeg vender mig taber jeg nær kedelen. Min far har lydløst stillet sig helt op til mig, min vejrtrækning bliver hurtigere, og selvom jeg næsten intet tøj har på bliver mine håndflader svedige. Jeg er glad for at kedelen er imellem os, men den er ret lille, og han ligner ikke en der er bange for en kedel?

Han flytter sig, og sætter sig på en stol. Jeg går lettet over for at sætte mig på den anden, men han tager fat i min arm og river mig hen på hans skød. Han store hånd begynder at massere mit lår. Jeg bevæger mg uroligt, men kan ikke komme væk.

"Tag det roligt, jeg gør dig ikke noget" hvisker han mit øre med en sukkersød stemme. Jeg blive med det samme meget utryg. Hans finger tegner cirkler på mit lår, og hans anden hånd holder fast om min mave. Jeg prøver at skubbe han hænder væk, men han er alt for stærk, og jo mere jeg stritter i mod, jo sjovere er det for ham. Han ender med at grine af mig, han griner, mens jeg sidder som en forskræmt due på hans lår. Hånden han har på min mave bevæger sig langsomt opad, og ender på mit ene bryst. Adrenalinen suser gennem mig som et lyn, og jeg skriger. Jeg skriger mens jeg af alle kræfter prøve at slippe fri. Han holder mig for munden, til hans egen ærgrelse, for jeg bider ham fingeren. Jeg kan smage bod, en rusten smag fulder min mund. Jeg føler mig næsten som en vampyr, for jeg slikker blodet af. Jeg rejser mig hurtigt, mens han prøver at stoppe blodet, og løber ud til gangen hvor jeg kom ind. Fodtrin lyder bag mig, fuck, han er efter mig igen. 

En hånd griber fat i mig, og slår mig op af døren. Han må da være fandens stærk, eller så har han bare prøvet et her mange gange. Hans læber presser sig mod mine, og forhindrer mig i at skrige...

 

-Undskyld jeg ikke har skrevet i lang tid, jeg har været på ferie:D I får snart endnu et kapitel:)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...