I Never Told You ~ One Direction.

Hvis du kunne skrue tiden tilbage, ville du så det? Hvis du kunne rette op på alle fejl, ville du så det? Hvis du kunne få din elskede tilbage, ville du så det?
Det er der kun et svar på.. Ja.

7Likes
2Kommentarer
1217Visninger
AA

2. Kapitel 1.

Det var en regnfuldsdag i det indre London, og som sædvandlig sad jeg på min yndlings café The Golden Hammer. Eller. Det var ikke min yndlings café. Det var Louis'. Men han var her ikke. Han var skredet som de fleste af mine kærester. Men denne her gang var jeg selv skyld i det. Mit stofmisbrug og min være måde, havde selvfølgelig været grunden til det. Jeg var faktisk selv overrasket over at jeg havde sunket så lavt, som jeg gjorde.

Jeg havde været i behandling de sidste 6 måneder og var endelig slippet ud derfra. Jeg havde fejret fødselsdag, jul og nytår derinde, da mine forældre smed mig ud da jeg var 16. Min 18 års fødselsdag var ikke speciel særlig - jeg fik en købekage nede fra bageren og mine forældre sendte mig et kort. Louis havde ikke ringet, men hans mor havde. Dejlig kvinde. Hun var altid så kærlig og beskyttede andre. Selvom han havde slået op med mig, støttede hun mig hundrede procent.

Da jeg lige var kommet ud, tog jeg selvfølgelig hjem til Louis, men hele lejligheden var tom. Derefter ringede jeg til hans mor, som fortalte at han var med i et talentshow, der hed X-Factor. Han snakkede om det da vi var sammen, men han fik aldrig taget sig sammen til at melde sig til. Nu hvor jeg ikke var der, havde han vel nok tid til det. Hans mor fortalte også, at han var nået ret lang - og var kommet i en gruppe, hvor de kaldte sig 'One Direction'. Jeg havde ønsket tillykke med at han var kommet så langt, lagde på, satte mig udenfor lejligheden og tudede i flere timer. Jeg fik så taget mig sammen og tog hjem til mine forældre, hvor jeg undskyldte og de tog grædende mig tilbage. Jeg fik gæsteværelset, hvilket var mit gamle værelse. De lavede det om, da jeg blev smidt ud.

Der var så gået nogle dage, jeg fik kontakt til mine gamle venner og hængte ud med dem. Alt var som det var før - bare stoffrit. Stofferne havde hjulpet mig igennem en del, men også taget det hele fra mig. Hvis jeg bare kunne spole tiden tilbage, til hvor mig og Louis mødtes sådan rigtigt første gang..

 

Det var en varm sommer og alle menneskerne nede ved stranden havde badetøj på. De søde små drenge og piger, der holdte deres mødre og fædre i hænderne. De søde kærestepar, som kyssede hinanden og hyggede i sandet. Og så var der mig. Jeg sad alene på et sort og lilla tæppe og var pakket ind i tøj. Ikke fordi at jeg har en grim krop eller ikke kan lide den - jeg kunne bare ikke lide solen, og mine venner havde tvunget mig med ned, og de havde nu forladt mig. De var henne og spille volly, og hygge sig med de andre. Men det var her jeg fik øje på ham - Louis Tomlinson. Hans kejtet hår og lidt for store badebukser. Jeg havde haft et godt øje til ham, siden jeg flyttede til byen. Han smil og hans stemme fik mit til at smelte. Man kunne godt kalde mig en stalker, for helt seriøst.. Jeg stalkede ham. Jeg sad længe bare og kiggede på ham, uden at han vendte sin opmærksomhed mod mig. Men pludselig råbte Dan mit navn, og han kiggede nu på mig. Tiden gik i stå.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...