Forbedringen

Hun har et forfærdeligt liv, og hendes liv i skolen er ikke særlig sjovt.
Pigen Dina er 13 år, og hun har ingen venner, - Eller en kæreste.
Hun er helt ensom, indtil hun møder drengen Carl nede ved søen.
Alt ændrer sig for Dina, idet de får bygget et stort venskab op.
Hør mere om Dina (og Carl) i 'Forbedringen'

2Likes
0Kommentarer
535Visninger
AA

1. Beginning

Tristheden lå inde bag hendes muntre smil. Det var tydeligt. Dina lod fingerspidserne køre hen over de sorte solbriller, der passede hende perfekt, og derefter kørte hendes fingerspidser ned af hendes helt lige næse, og derefter ned foran læberne, der var let fyldige. Alligevel  var der ingen, der brød sig om hende. Men hvorfor?. Alle drengene var tydeligvis tilfredse med hende, men Dina brød sig ikke om pludselig og ukendte kæresteforhold. - Hvorfor skulle hun dog træde ind hos en fremmed dreng?. 

Hendes blå øjne fulgte alle klassens elever, én efter én, studerede dem alle, tænkte på dem; Cecilia, den populære og selvfede. Lene, den nørdede. Marcus, den drengede, en af dem, der var forelsket i Dina, og egentlig var ret lækker, - Selv Dina måtte da indrømme det! Sandra, den helt stille og rolige type. - Og generte type. Sådan en, som Dina godt kunne tænke sig at være sammen med. - Men desværre er Sandra for genert. Dina lod de skjulte øjne køre hen over resten af kammeraterne; Matias, en stille dreng. - Som ikke var forelsket i hende, halleluja.

Alle de andre gad hun ikke glo på, de var ikke det værd. Matias og Sandra var hendes klart yndlingspersoner, de stille, og alligevel sejeste personer; De var de eneste, der ikke talte om, hvor seje de var. Og de var klart allersejest! Dinas fingre løb igennem hendes lige, brune hår, der havde en rimelig pæn farve. Brun, på grænsen til at være mørkebrun. Hendes smil var også virkelig yndigt, hun var utrolig yndefuld nå hun bevægede sig; Ligemeget hjalp det, hun blev holdt udenfor af alle og enhver. Bortset fra Marcus, han var åben overfor hende. - Men Dina brød sig ikke om Marcus, og hun smilede sit sødeste smil og sagde nej tak. - Marcus blev skuffet hver gang, selvom han vidste, Dina ikke brød sig om ham. - Alligevel blev han ved med at prøve.

En dag gik Dina hjem fra skole, trist som altid, dog var der én forskel; Denne dag skød en enkelt tåre frem i hendes øjenkrog og piblede langsomt ned fra hendes lysbrune, perfekt en smule blege kind. Hun begyndte at nynne sin yndlingssang mens hun gik over mod sin cykel, der var sort med orange racerstriber på. Hun trak ned i sin kortærmede bluse, og svang benet hen over cyklen. Hun hoppede op på den, trådte ned på pedalerne og cyklede hurtigt væk. Hun cyklede ikke hjem, hun cyklede hen til skovsøen, der lå et par kilometer væk. Hendes benmuskler var stramte og spændte, og varmen brændte hende på ryggen, så sveden til sidst løb ned af hendes pande. Hun lukkede i et splitsekund øjnene, og gav slip på den ene side af styret. - Hun lod den frie hånd løbe ned langs hendes kindben, der var tydeligt markeret. - Derefter jog hun fingerspidserne ned langs ribbene, der var passende, ikke for skjult, ikke for tydelige. Hun var nemlig ikke for tynd, eller for tyk. - Hun var helt ligevægtig. Alligevel, ingen gad at være hendes ven, bortset lige fra Matias, men han talte ikke, da Dina ikke brød sig om ham. Hun mistede pludselig balancen i et sekund, og hendes hånd slap hendes side og hun fik hurtigt grebet om cyklen igen, og trådte dernæst hurtigere ned på pedalerne. Søen kunne anes i det fjerne, og et smil, der hurtigt blegnede igen, trådte frem på hendes læber, der var påført et tyndt lag lipgloss.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...