Det bedste af det bedste...

"Det bedste af det bedste..." er en novelle der handler om nogen af de bedste oplevelser jeg havde på min sprogrejse i England sidste sommer. Jeg beskriver mange følelser der fra og fortæller om reelle ting der kan komme til at ske hvis man tager på sprogrejse.

0Likes
0Kommentarer
245Visninger
AA

1. Ehh Margarina…

 

Ehh Margarina…

Klokken var lidt over syv, da hendes mobil brød ud i sang. Jeg satte mig langsomt op i sengen, efter det første vers var afsluttet. Min søvnmangel begynde så småt at kunne mærkes da jeg trådte ud af den knagende seng for at afslutte alarmen på hendes mobil. Deres ansigter begyndte langsomt at titte frem under dynerne, imens jeg gik tilbage til min seng. Da Claudia havde fået søvnen ud af øjnene vendte hun blikket mod mig og sagde: ”Good morning Julie” med hendes hyggelige spanske accent. Jeg svarede med et skævt smil, imens jeg tænkte på hvor sjovt det ville lyde hvis hun skulle prøve at snakke dansk.

Jeg fik den der følelse inde i mig selv af at alt var godt.

Efter en times tid tog vi den lokale dobbeltdækkerbus. Vi fandt os nogle gode pladser ved udgangen. De sad og snakkede lidt internt på deres fremmede sprog imens jeg kiggede ud af vinduet. Byen så hyggelig og imødekommende ud, fyldt med en masse mennesker, der alle var travlt beskæftiget. Jeg vendte mig nysgerrigt rundt for at gå på opdagelse i bussen. Et par sæder længere henne sad en ældre dame helt alene med sin rollator, som en af de eneste og et par sad i hjørnet og hyggede sig.

   Bussen stoppede nu, og jeg kunne ikke lade hver med at blive overrasket over hvor fint de ny ankommende tålmodigt ventede i en længere kø. Jeg kiggede smilende over på Carlota, da jeg så hun begyndte at ligge hendes sædvanlige makeup, mascara, eyeliner, pudder, ruche og lipgloss. Vi fik øjenkontakt. Hun havde sådan nogle flotte bruneøjne, der smilede til mig. Jeg smilede igen, og vores smil begyndte at udvikle sig til noget komisk. Hun begyndte at grine, jeg begyndte at grine, og så begyndte Claudia også at grine.

Den der følelse hvor det føles som om intet kan gå galt.

   Vi sagde farvel til hinanden henne på skolen. Jeg fik deres to spanske kys på kinden og de fik mit kram.

Jeg gik hen af den lange gang med alle klasselokalerne. Gangen var helt tom, da timen allerede var begyndt. Da jeg kom ind i klassen, kiggede de alle sammen op. Jeg satte mig ned på den nærmeste ledige plads. Mrs. Park fortsatte sin undervisning. Smalltalk var hovedemnet i dag. Imens læreren holdt en lille prædiken, viste min  ivrige sidemakker sin nye hat. Jeg smilte til hende, og kunne ikke lade hver med at grine lidt af hendes dårlige timing.

Følelsen af at alt er muligt, som var man en af de der superhelte fra fjernsynet.

   Vi blev sat i gang med at lave nogle grammatiske opgaver. Imens jeg sad og overvejede mine svar, kiggede jeg rundt i klassen. Et par sæder væk fra mig sad russeren og tegnede. Læreren var gået ud af klassen, så jeg gik over til hende og kiggede på hendes tegning. Hun tegnede vores klasse og i midten af tegningen befandt jeg mig i en hoppende stilling. Jeg blev helt glad inden i ved synet.

Det var som om følelsen bare spredte sig ud. Den gav mig helt kuldegysninger.

Os der havde købt fun pack mødtes på Bonn square efter vores timer. Vi skulle ud og punte. Jeg besluttede mig for at gøre det sammen med nogle skønne danskere. På den måde kunne jeg få slappet af i hovedet uden at skulle tænke på at oversætte alt.    Vi fik et kort over åen, et hjemkomsttidspunkt og så var det ellers bare af sted. Han startede med at få os frem ved hjælp af den lange pind. Jeg lagde mig bare ned i båden og kiggede op i himmelen. Vejret var rigtig godt, solen stod højt, og der var ikke en eneste sky at se. Nogle få småfugle fløj hen over os med deres beroligende fløjtesang.

   Der lød et plask. Jeg satte mig hurtigt op. Han var faldet i vandet. Vi fik trukket ham op af det glitrende vand. Han var blevet helt gennemblødt fra top til tå. Han vred sin bluse udover mig, og jeg prøvede at skubbe ham væk. Han smilede, jeg smilede og vi begyndte at grine.     

Følelsen kunne mærkes helt ned til tåspidserne.

Da det var begyndt at blive mørkt tog vi til en af de arrangerede fester. Festen foregik på et rigtigt diskotek og der var kommet en rigtig DJ. Dansegulvet blev hurtigt fyldt godt op med en masse unge elever. Lyset blev slukket, og i stedet blev neonlyset tændt og så var festen ellers i gang. Jeg lod mig rive med af den gode stemning og begyndte at danse. Jeg stillede mig sammen med en masse af dem jeg allerede kendte i forvejen. Vi lavede en form for rundkreds, hvor vi på skift gik ind i midten og slog os løs. Temperaturen steg, i takt med at folk gik mere og mere til den.

   Vores danske gruppe blev opløst. Jeg dansede rundt i mellem en masse fremmede folk, da jeg fik øje på ham. Han stod og betragtede os alle ude fra sidelinjen af. I takt til musikken fik jeg bevæget mig over til mig. Vi fik øjenkontakt og jeg kunne ikke lade hver med at invitere ham op at danse. Vi bevægede os ud i mængden. Han var elendig til at danse, så jeg kunne ikke lade hver med at grine lidt. Vores øjne mødtes igen, og vi gik tættere på hinanden. Jeg lagde mig ind til hans mave, og kunne mærke hans muskuløse krop. Følelsen af at røre ham gav mig helt kuldegysninger.

Den følelse får jeg altid når noget af det bedste sker for mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...