Thank you, One Direction. (One Shot)

Jenna Samson er en rigtig stor Directioner! Hun elsker de 5 drenge overalt på denne jord. De er hendes helte URL .. Men hvad nu hvis de også bliver hendes helte IRL? Hun har fået chancen til at tage til drengenes koncert i hendes naboby. Hendes mor giver lov efter en masse løfter.. Men en anden ting standser hende foran koncerthallen. // Den er med i konkurrencen. :)

111Likes
50Kommentarer
4905Visninger
AA

1. I'm broken.. Do you hear me? ♥

Jeg vil starte med at takke min nuværende ekskæreste.

Hans største fejl fik mig til at møde min idoler.

 

 

Jeg er her. Jeg er her lige nu. I blandt alle disse piger, der føler præcis det samme, som jeg. Jeg vil vædde på, at vi er 200-300 foran koncerthallen, og koncerten begynder først om 2 timer. Alle piger snakker med hinanden. Vi er jo én stor familie. Vi hjælper hinanden, vi støtter hinanden, og vi forstår hinanden. Vi kan ikke bede for mere. Der er vildt mange vagter rundt omkring, men det er også forståeligt - Nogle af os er lidt sindssyge, hvis det er det man kan kalde os. Men hvis jeg møder drengene, vil jeg ikke rive, hive og skrige efter dem. Jeg vil måske græde, for de er mine største inspirationer og idoler, men jeg ved, de hader når pigerne skriger og river efter dem - Jeg vil respektere det, så er jeg sikker på, at de respektere mig. Men disse tanker er til intet nytte, jeg kommer aldrig til at møde dem. Og det er det her, der forbinder denne familie. Vi har de samme tanker om drengene, de samme følelser, og vi kan snakke med hinanden om det, for vi forstår hinanden. Ingen andre gør. Jeg vender mig om et par gange og kigger rundt; Pigerne snakker lystigt med hinanden. De griner og hygger sig. Jeg vender mig om igen, men jeg kan ikke få øje på Jasmine. Jeg tror, at hun er smuttet helt omme foran. Vi har alligevel pladser lige ved siden af hinanden. Jeg skal nok finde hende igen senere.

Jeg stiller mig ved siden af en pige. Hun har langt mørkebrunt hår og mørke øjne. Vi er ret meget tæt på indgangen, hvor en masse bodyguards står og skubber pigerne væk, så de ikke smutter ind. Jeg mærker et hårdt skub bagfra, og hvis den pige ved siden ikke af mig ikke havde grebet mig, var jeg faldet ned. "Tak," siger jeg taknemmeligt og sender hende et stort smil. "Det var så lidt. Nogen af dem vil virkelig gøre alt for dem," siger hun og sender mig et trygt smil, "jeg er Rebekka." Hun rækker sin hånd frem til mig, og jeg tager blidt imod den. Hendes svedige hånd rammer min, lige så svedige, hånd. Jeg smiler stort til hende, for jeg ved, at hun ikke er ligesom de andre. Ikke fordi de andre er dumme eller dårlige, men hun har præcis de samme tanker, som jeg. Hun vil ikke gå amok, hvis hun møder drengene, hun vil snakke med dem - For hun ved det også. De kan ikke lide, at vi skriger dem i ansigtet. De vil have en normal samtale med os. "Jenna," siger jeg hurtigt og trækker min hånd til mig igen. Jeg vender opmærksomheden mod flokken igen. Der er ikke så lang tid tilbage, så de må snart åbne dørene. "De åbner dem nok snart," siger Rebekka, som om hun har læst mine tanker. Jeg nikker mig enig og stiller mig op på tær, så jeg måske kan få øje på Jasmine eller bare en bodyguard, så jeg kan spørge ham om hvornår de vil åbne. "Dørene åbnes om lidt. Stop med at skubbe, for jeres egen sikkerheds skyld!" råber en bodyguard, og pigerne begynder langsomt at slappe af. Hvis du vil ind, så skal du også holde kæft - En meget vigtig regel for store fans.

Mens vi langsomt kommer tættere og tættere på døren, får vi en besked om at dørene vil åbne om 10 minutter. Rebekka og jeg klapper på samme tid af glæde, og vi griner begge på samme tid efter det. Jeg kan pludselig mærke min vibrerende telefon i min lomme, hvilket kilder mig ret meget. Jeg trækker hurtigt min telefon op af min bukselomme og ser navnet Musen. Jeg smiler automatisk, da jeg ser hans kælenavn på min skærm. Jeg har savnet ham utrolig meget. Vi har ikke rigtig haft tid til hinanden - Eller han har ikke rigtig haft tid til mig for tiden. Men det kan jeg ikke ændre på. Hvis han ikke har tid til mig, så har han ikke. Jeg kan ikke tvinge ham til at være sammen med mig hele tiden, selvom jeg til tider kommer til at savne ham, som en gal, ligesom nu. Jeg vender mit blik op mod Rebekka, der også kigger på mig. "Kan du ikke holde min plads? Jeg er tilbage om 2 minutter," siger jeg venligt, og hun nikker trygt til mig. Jeg smiler taknemmeligt til hende og går langt væk fra flokken, så jeg kan hører vores egen samtale. "Hej skat," siger jeg glad, da jeg tager telefon. "Hej." Han lyder slet ikke glad, men heller ikke særlig sur. Han lyder mere følelsesløs og kold, hvilket gør mig en smule urolig. Har han været væk fra mig i så lang tid, at han har glemt mig? Måske hader han mig lige frem? "Er der noget galt?" spørger jeg blidt og stiller mig ved siden af en bænk. Jeg overvejer et sekund at sætte mig ned, men det har jeg ikke tid til. Dørene åbner snart, og jeg skal nå derind. "Nej," siger han først, "jeg mener, ja. Der er noget." Mit hjerte begynder at slå en smule hurtigere. "Fortæl skat," siger jeg og kigger ud mod flokken, der hurtigt er blevet mindre og mindre. Jeg tror, at dørene er åbnet. 

"Hør Jenna. Jeg ved, at dette er dit livs bedste dag. Jeg ved, hvor meget du elsker disse 5 drenge. Jeg ved, at du elsker, når jeg sender deres sangtekster til dig, for du føler dig speciel hver gang du hører dem. Jeg ved også, at du er der sammen med Jasmine. Gå væk fra hende, Jenna. Lad mig starte sådan; Os to går ikke. Jeg er en forfærdelig kæreste, du fortjener bedre. Du fortjener en bedre kæreste og bedsteveninde. Jasmine og jeg har været sammen i et par måneder snart. Jeg siger det i dag, for at du skal holde dig fra hende. Du er en perfekt kæreste. Du har givet mig alt det, jeg behøver. Det er bare mig, der er noget galt mig. Jeg kan ikke se dig i øjnene igen. Du skal nyde din dag i dag, for dine 5 idoler er kommet til din naboby, og du har chancen for at se dem. Du skal ikke ødelægge din dag."

Den velkendte tone begynder at bippe, mens jeg stadig står og kigger ud til ingen ting. Jeg kigger helt sikkert på flokken med pigerne, men jeg ser intet. Min telefon er stadig ved mit øre, og jeg holder den strammere og strammere for hvert sekund. Tårerene i mine øjne begynder at prikke, og jeg tvivler et sekund på, om jeg skal lade dem frit løbe. Jeg sætter mig ned på bænken og kigger på pigerne, der nu går ind af de åbne døre. Jeg skal ikke derind. Jeg skal ikke sidde ved siden af hende. Hvordan vil han have, at jeg ikke skal ødelægge min dag? Jeg har mistet min kæreste til min bedsteveninde. Hende, som jeg mest følte mig tryg hos. Mit hjerte slår en kolbøtte, og det næste jeg mærker, er mine kolde tårer, der hurtigt - En efter en - triller ned af mine røde kinder. Det går langsomt op for mig, at det er slut. Ham og jeg er slut. Hende og jeg er slut. Min chance for at se drengene er slut. Jeg vender mit våde blik hen mod dørene, der nu er lukket. Hvor lang tid har jeg sat her? Pigerne skriger i hvert fald meget lige nu. Men jeg har ikke lyst til at gå derind. Jeg vil hellere sidde her og tude over, at min verden er ramlet sammen. Intet bliver som før mere. Jeg kommer aldrig til at stole på nogen igen - Aldrig nogensinde i hele mit liv. Han sagde, at jeg er en perfekt kæreste - Hvorfor er han så sammen med hende? Er jeg for kedelig? For grim? For tyk? For provokerende? Tankerne løber igennem mit hoved, og jeg bruger ikke energi på at stoppe dem. For en gangs skyld, giver jeg dem lov til at løbe frit. Både mine tanker, og mine tårer.

Jeg tror, at jeg har sat herude i flere timer, men jeg kan stadig hører pigerne skrige. Jasmine er også i blandt dem. Jeg vil ønske, at jeg kunne få kvalme ved hendes navn - Men jeg holder stadig af hende på en måde. Det er stadig ikke gået op for mig, at hun helt seriøst har taget min kæreste, helt ligesom i film, selvom mit hjerte brænder af smerte. Jeg trækker mine ben under mig og lægger mit hoved på mine knæ. Jeg lukker mine øjne og snøfter. Træk vejret, Jenna. Alt skal nok gå. Det kan godt være, at du har mistet din kæreste, bedsteveninde og One Direction på den samme dag, men det er jo bare en dårlig dag - Ikke et dårligt liv. Alt skal nok blive godt igen. Jeg skal bare tro på det. Jeg skal bare selv starte det op igen og vise dem, at jeg er glad. At jeg ikke har brug for nogen af de idioter, der stak mig i ryggen. Men alligevel bryder jeg sammen i tårer. Jeg omfavner mine knæ og ben. Alt føles så forkert, men rigtig alligevel. Jeg kan ikke lide tanken om at hun har taget ham, men alligevel er jeg glad for at jeg ved, hvad for en type de begge er nu. Det gør bare ondt, meget ondt. Mit hjerte begynder at banke hurtigt igen, og jeg begynder at få vejrtrækningsproblemer. Jeg strammer godt til om mine ben, mens jeg lader tårerene frit løbe. 

"Øhm.. Er du okay?" hører jeg en dyb stemme spørge. Stemmen er ikke helt tydeligt, for hele mit hoved er begravet i mine knæ. Jeg trækker let på skuldrene og snøfter endnu en gang. Personen lægger sin hånd på min ryg, og jeg kan hører personen læne sig ned til mig. "Har du det fint?" Denne gang kan jeg hører, at det er en dreng. Det er jo også lige det jeg mangler - En dreng. Det er jo heller ikke fordi min kæreste har været mig utro, og nu skal en eller anden dreng komme og trøste mig. Efter flere timers gråd har jeg ikke energi tilbage, så jeg kan ikke hejse mit hoved op og kigge på ham. Jeg holder mit hoved nede ved mine ben og ryster på hovedet. Jeg snøfter endnu engang og ønsker, at han bare vil smutte nu. "Hey, drenge. Vent," råber han højt, "eller nej. Kom bare herover." Jeg kan hører en masse skridt komme løbende, og denne gang tvinger jeg mig selv til at kigge op. Altså, så vidt jeg kan hører, så er det en masse drenge, der kommer løbende, også skal jeg ikke kigge på dem? Tænk, hvis de vil voldtage mig? Slå mig? Kidnappe mig? Man skal jo altid kigge op. 

Efter flere sekunders stilhed, og diskussioner med mig selv, bestemmer jeg mig for at kigge op. Jeg løfter langsomt mit hoved op, og jeg kan mærke smerten i min nakke efter at have anstrengt den så meget. Jeg skærer en grimasse med mit ansigt og kigger direkte op i et par grønne øjne. Grønne øjne, tynde læber og en penis formet næse. Harry kigger med medlidenhed på mig, mens jeg sidder her med mascara tværet ud over hele mit ansigt. Jeg vil ikke prøve på at fjerne min mascara og tårer, for jeg ved, at jeg kommer til at bryde sammen igen. Jeg kigger lidt nærmere rundt omkring og lægger mærke til, at de andre drenge også står rundt om mig. Zayn, Niall, Louis, Liam og Harry står rundt om mig og kigger med medlidenhed på mig. "Hvad er der sket?" spørger Harry blidt. Han sætter sig ved siden af mig på bænken og ager blidt min ryg. Det er meningen, at jeg skal flippe ud lige nu. Det er meningen, at jeg skal snakke med dem - Tage billeder, få autografer og spørge dem om de vil gifte sig med mig - Selvom mit hjerte banker hårdt, så er jeg slet ikke i humøret til det. Intet føltes rigtigt lige nu. "Har du det fint? Skal vi ringe til en læge?" spørger Niall, og han sætter sig på bænken på den anden side af mig. "Hun har nok bare tabt sine billetter," siger Zayn, mens han trækker på skuldrene, "så kan vi jo hurtigt give hende en lille koncert her?" Jeg ryster hårdt på hovedet og snøfter en gang til. Jeg tvinger min kolde hånd ned i min bukselomme, hvor jeg trækker den sølv og hvid-farvet billet ud. Drengene kigger chokeret på billetten også ser de på hinanden. "Wow. Det er første gang vi ser en fan, der har en billet, men ikke er kommet ind til koncerten. Er det virkelig så dårligt? Hvad er der sket, babe?" spørger Louis og sætter sig på hug foran mig. Jeg har stadig ikke sagt noget siden de kom, og jeg planlægger heller ikke at sige noget. Jeg er for ked af det til at snakke, men jeg er også glad - Mine idoler er foran mig. Lige nu.

Efter flere minutters stilhed, hvor drengene venter på, at jeg snart kan åbne min mund og fortælle dem noget, bryder Niall tavsheden. "Det er også i orden, hvis du ikke vil fortælle det. Men vi vil med glæde hjælpe." Jeg ryster først på hovedet, men så slår det mig virkeligt - Jeg sidder med mine 5 idoler. De 5 drenge, der har givet mig et nyt synsvinkel til livet. De 5 drenge, der aldrig har svigtet mig i mit dårlige humør. De 5 drenge, der har givet mig en ny familie. Jeg nikker hurtigt igen, inden de når at rejse sig op. "Jeg.. I.. Det er bare mærkeligt, at fortælle sådan noget her til sine egne idoler," mumler jeg og snøfter igen. Jeg tørrer de små tårer, som jeg har tilbage i mine øjenkroge. Drengene nikker, som tegn på, at jeg bare skal begynde med min ulykkelige historie. Jeg begynder langsomt at fortælle om Jasmine, og om mit forhold med hende. Efterfølgende fortæller jeg om ham, og vores perfekte forhold. Jeg fortæller dem også om hvordan jeg kom herop med en masse plagen til min mor, og dengang han ringede til mig. Jeg fortæller dem det hele - Fra detalje til detalje. Efter at have fældet en masse tårer og snøftet en del, tager jeg mig sammen og sætter mig ordentligt op. Jeg kigger på drengenes chokerede udtryk. Liam er den første, der sender mig et hurtigt og skævt smil. "Op med humøret, babe!" råber Louis og tager blidt min hånd. "Det er ikke for sjovt, vi er dine idoler. Vi skal nok få dit humør op!" siger han lidt mere stille og trækker mig op. "Kom med din telefon. Nu skal vi tage et par billeder og give dig en masse autografer. Så kan vi snakke lidt. Vi har også travlt, bussen venter." Han tager min telefon ud af hånden på mig og åbner mit kamera. "Men.." protestere jeg og prøver at rive min telefon ud af hånden på ham, "jeg har makeup ud over hele mit ansigt. Jeg ser ikke godt ud." 

Don't need makeup to cover up, being the way that you are is eno-o-ough!

Begynder Zayn langsomt at synge, og de andre drenge deltager langsomt med i sangen. Jeg smiler automatisk og kan mærke mit hjerte banke hårdt - På den gode måde. Drengene stopper med at synge og tager min telefon frem igen. Jeg får taget et billed med hver og en af dem, og bagefter et gruppebillede. Der bliver taget billeder, hvor drengene kysser min kind og hånd, også hvor jeg kysser dem. Jeg får deres autograf på mine hænder, bagsiden af min telefon og på et stykke papir. Jeg smiler stort. Lige nu er jeg så glad. Fuck ham! Han har ikke gjort noget for mig. Han har aldrig fået mig til at føle mig så glad på et helt år, men disse drenge har fået mig til at føle, som den lykkeligste pige på mindre end en halv time. Det er derfor, jeg elsker dem! De er fantastiske. De er perfekte.

"Giv mig din Twitter! Så kan jeg følge dig! Så kan du skrive til mig over beskeder derinde, hvis du føler dig skidt tilpas," siger Liam og rækker mig sin telefon. Jeg griner og tager imod den. Typisk Liam. Han vil altid følge fansene på Twitter, men det er nu dejligt. Jeg har skrevet til ham millioner af gange, men han har aldrig lagt mærke til det - Nu spørger han endda mig, om han gerne vil få mit Twitter-navn. Det har jeg aldrig set komme. Jeg skriver min Twitter ned og aflevere telefonen tilbage. "Vi er nødt til at smutte. Paul bliver sur," kommer det fra Zayn, der har hænderne i sine lommer. Jeg nikker forstående, selvom jeg ikke vil have, at de skal gå fra mig. "Husk, du fortjener bedre," siger Louis, "du er meget bedre," fortsætter Harry, "du er en af de bedste," siger Zayn. Liam og Niall nikker sig enigt med dem. "Du er helt speciel," siger Liam og giver mig et langt kram. Jeg kan føle mit hjerte banke hårdt og hurtigt af glæde. De er de bedste rollemodeller og idoler nogensinde. "Jeg har sagt det før, og jeg siger det igen; Vores fans er de bedste. De drenge, der mister dem, er så uheldige og går glip af noget fantastisk. Og lige nu, mener jeg det!" siger han og krammer mig hårdt. Jeg krammer ham hårdt tilbage. Han dufter af en blanding af jordbær og One Million parfume. Jeg trækker mig fra og giver de andre drenge et knus. Jeg takker dem uendeligt mange gange, mens de går bagud, vinkende til mig. Jeg kan fortælle dig - Dagen i dag, er den bedste dag nogensinde i mit liv.

 

Jeg har måske aldrig været,

den du vil have,

jeg skulle være.

Men jeg kan sige dig,

der er en anden person derude,

der vil have mig,

som præcis den jeg er.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...