All I Want Is You - One Direction

Addison Crame på 18 år lever et helt normalt liv i London. Hun har lige afsluttet skolen, og skal nu derfor tilbringe sin sommer i Manchester med sine tre veninder. Dagene står på druk, shopping og drenge. Men hvad sker der når Addison en dag støder ind i den berømte Liam Payne? De to udvikler hurtigt et godt venskab, men Addison får lidt mere end et venskab i tankerne. Desværre har Liam en kæreste, og han elsker hende højt. Men hvad sker der når Liam egentlig finder ud af, at han måske også har følelser for Addison? Kan han i den sidste ende holde sig til Danielle?

330Likes
378Kommentarer
32227Visninger
AA

3. When we first met

 Jeg faldt næsten i staver, da jeg mødte drengens blik, men hans stemme tog hurtigt koncentrationen fra mig. ”Det må du virkelig undskylde,” sagde han med et lille grin. Jeg lænede mig lidt tilbage, så jeg kunne se ham ordenligt. Og jeg var nødt til at indrømme, at han var virkelig pæn. Han smilede venligt og undskyldende til mig på samme tid. Jeg rystede hurtigt på hovedet og smilede flovt. ”Jeg er et klods,” sagde jeg hurtigt. Han smilede lidt stort og rakte mig min telefon. Jeg tog imod den, så vores hænder mødtes kort. Hans hånd efterlod brændende spor i min, hvilket fik min kropstemperatur til at stige en hel del. Jeg kastede et hurtigt blik rundt på de andre drenge, der sad ved bord med drengen. Heldigvis lod de til at have gang i deres egen samtale, så de ikke så på os.

”Liam.” Drengen rakte hånden frem med et smil, og jeg tog langsomt imod den. ”Addison.” Han nikkede. ”Godt at møde dig.” Han sendte mig et varmt blik, som jeg prøvede at gengælde, selvom mine øjne ikke lige var særlig tiltrækkende som hans. Der var bare et eller andet over ham.

”I lige måde,” sagde jeg med et lille smil. Jeg kunne høre Covers og Clementines stemmer på afstand og slap derfor Liams hånd. ”Tak for..” jeg rakte telefonen frem, og han nikkede smilende. Så satte jeg mig ind til min bord igen, lige da Cover dukkede op. Hun skyndte sig hen og så sig ved siden af mig. ”Har du ikke fået din mad endnu?” spurgte hun og satte sig til rette. Jeg rystede på hovedet og lagde min telefon ned i min pung igen. ”Add, du skulle virkelig have set buffeten! Den er mega lækker,” udbrød Lisa og pegede på hendes tallerken, hvor der lå diverse kød, kartofler og salat. ”Jeg tror, at jeg holder mig til kyllingen,” smilede jeg.

Hun himlede med øjnene. ”Dig og din kylling. Og salat for den sags skyld.” Cover grinede lidt, hvilket smittede af på de andre piger. Jeg sad bare og smilede for mig selv, imens jeg lod mærke til, at en tjener kom med min mad. Han satte tallerkenen foran mig, og jeg sagde tak og tog min bestik.

Jeg begyndte at spise, og vi snakkede igen. Så meget vi dog havde at snakke om. ”Okay, skal vi ikke aftale, at hvis vi tager med en dreng hjem fra en fest, så giver vi lige hinanden besked. Jeg orker ikke at skulle ud og finde en hos en fremmed,” sagde Cover og tog en tår af sin cola. Clementine og Lisa nikkede. ”Og,” Cover så hen på mig ”du er nok den mest ansvarsfulde, så hvis vi er fuld eller noget, kører du hjem.” Jeg himlede med øjnene. ”Så må I vel nok skære ned på alkoholen,” drillede jeg. Cover så på mig med store øjne. ”Ellers må du vel bare skære op, hvis man kan sige det.” Hun smilede hånligt til mig, imens jeg bare rullede med øjnene.

Imens Cover, Clementine og Lisa sad og begyndte at diskutere et eller andet ligegyldigt, benyttede jeg mig tiden til at kigge lidt rundt i den efterhånden overfyldte restaurant. Mit blik faldt på vinduet, der var ved siden af drengenes bord. Der var en flot udsigt til byen, der lyste op i flere farver. Jeg faldt ind i en trance, indtil jeg opdagede at drengene ved bordet kiggede på mig. De troede vel nok, at jeg kiggede på dem. Jeg rystede på hovedet for mig selv og vendte tilbage til min bord. Clementine og Lisa havde rejst sig og var gået. De skulle nok have noget mere mad.

”Ved du hvad klokken er?” spurgte Cover mig. Jeg fandt min pung igen og tog min telefon frem, da jeg til min store overraskelse opdagede, at der var kommet en stor flænge i skærmen fra faldet. Pis. ”Okay, hvad er der lige sket med den?” Cover så mig hen over skulderen, da jeg tændte for skærmen og så på klokken. ”Jeg tabte den,” mumlede jeg kort og en smule irriteret. ”Nederen,” mumlede Cover, og jeg nikkede bare. Hun smilede lidt og fik så et blink i øjet. Hendes hoved bevægede sig ned mod mit øre. ”Er det ikke lidt vildt, at vi sidder på restaurant og oveni købet ved siden af One Direction?” Jeg rynkede panden fortvivlet, men kom så i tanke om, at det jo var der, jeg havde set dem. Det verdenskendte boyband. Hvorfor havde jeg glemt det? Det slog mig pludseligt, at jeg så havde holdt den kendte Liam Payne i hånden. Og stødt mit hoved ind i hans. Og han havde rørt min telefon. Et øjeblik havde jeg lyst til at fortælle Cover det, men hun ville bare have mig til at snakke med ham igen, hvis jeg gjorde det. Og det ville jeg ikke ligefrem. Desuden var han vist også optaget.

”Tjo, det er det vel,” mumlede jeg. Hun smilede lidt tamt. ”Det lyder ellers ikke sådan.” Hun lænede sig væk fra mig og spiste lidt af sin mad igen. Jeg så over på hende med et lille smil og rystede så på hovedet. ”Hvad skal vi lave i morgen?” spurgte jeg og tog en tår iskold cola. Hun trak på skuldrende. ”Måske se lidt af byen. Eller bare slappe af. Jeg kunne godt trænge til lidt sol.” Jeg nikkede kort. ”Jeg stemmer for at slappe af. Hvis der er noget, der hedder bil-lag, så har jeg det.” Hun grinede højlydt, hvilket fik de nærmeste gæster til at se på os. Jeg så rundt og opdagede, at One Direction-bordet kiggede på os. Ej, hvor pinligt. Det værste var, at Liam sad og kiggede på mig. Jeg skyndte mig at kigge væk og begravede ansigtet i hænderne. Det gjorde jeg altid, hvis jeg stod i en pinlig situation. Så håbede jeg på, at den var forsvundet, når jeg så op igen. Som regel kiggede folk dog stadigvæk, så det hjalp ikke ligefrem.

Jeg så langsomt op, og heldigvis så de fleste folk væk. Men jeg kunne stadigvæk mærke nogle blikke hvile på os, hvilket fik varmen i ansigtet til at stige. ”Okay, pinligt,” sang Cover, hvilket gjorde at der kom fnis henne fra One Direction-bordet af. Jeg så på Cover og mødte hendes blik. Hun smilede fjoget til mig og så roligt hen på drengene, der stadigvæk sad og småfnes. Garanteret af os. Jeg satte mig langsomt rettet op igen og kiggede hurtigt hen mod drengenes bord. De begyndte at snakke en smule, selvom der stadigvæk kom blikke og sådan lidt hen mod os en gang i mellem.

Jeg så på Cover med et lille smil, og hun gengældte det hurtigt. ”Jeg har for resten tage hele Friends-boxen med.” Jeg smilede stort og klappede i mine hænder. ”Tak!” Jeg var lige ud sagt besat af Friends. Aldrig havde jeg set hele serien, men nu havde jeg så endelig fået muligheden for det! ”Ingen problemer.” Hun smilede varmt og tog en bid mad. Jeg nappede også lidt af min salat, men da jeg egentlig følte mig mæt, lagde jeg beslutsomt mit bestik på tallerkenen for at vise, at jeg var færdig.

”Hvor fanden bliver de af?” mumlede Cover utålmodigt. Jeg trak på skuldrende og kiggede hen mod trappen, hvor jeg kunne se Clementine komme gående. Hun havde sin tallerken med, og den var mere fyldt end før. Gad vide hvor lang tid vi så skulle sidde her endnu. ”Når de kommer op,” sagde Cover, så jeg så på hende,” skal du så med ud og ryge?” Jeg nikkede kort og betragtede Lisa og Clementine komme hen til os. ”Vi går lige ned og ryger, ”sagde Cover til dem og rejste sig. ”Nej, du gør. Jeg går med. Du får det altid til at lyde som om, jeg ryger,” rettede jeg og rykkede mig ud. Hurtigt skænkede jeg den såkaldte Liam et blik og opdagede, at hans bord sad og tjekkede os lidt ud. Jeg skyndte mig at rejse mig op, hvorefter jeg gik ud til Cover, der stod og ventede. ”Vi kommer om lidt.” Cover førte an ned og ud foran restauranten, hvor hun tændte en cigaret og begyndte at ryge.

”Åh, jeg er træt i benene af at have kørt,” mumlede hun og gik lidt frem og tilbage på asfalten. Jeg nikkede lidt. ”Jeg har ondt i hovedet,” sagde jeg. Hun løftede øjenbrynene en smule. ”Hvad har du lavet?” Jeg bed mig lidt i inderlæben og smilede så svagt. ”Bare en masse pigefnidder. Det kan godt være lidt for meget.” Hun smilede stort og nikkede. Det var ikke ligefrem derfor, jeg havde ondt i hovedet. Det var på grund af Liam. Hans hoved mod min pande gjorde ret ondt.

”Nå, skal vi smutte ind igen og håbe på, at de snart er færdige med at spise?” Jeg nikkede hurtigt, og hun gik ind i restauranten igen. Vi kom tilfældigvis forbi et toilet, som jeg stoppede ved. ”Cover, jeg kommer om lidt.” Jeg gik derind og så mig hurtigt i spejlet, der hvor det gjorde gjorde ondt. Der var ikke rigtig noget, der tydede på en bule. Heldigvis.

Jeg skyndte mig ud fra toilettet igen og fandt vejen ovenpå igen. Langsomt gik jeg hen mod vores bord, hvor der stod en tjener. Noget sagde mig at vi skulle til at gå. Hvad var klokken heller ikke efterhånden? Ti? Halv elleve? Jeg var i hvert fald godt træt, og kunne bare godt bruge noget søvn.

”Hvordan vil De betale?” spurgte tjeneren. Jeg satte mig ned igen og fandt min pung frem, hvor mit kort lå i. ”Hver for sig, hvis det kan lade sig gøre,” svarede Clementine. Tjeneren kneb lidt med øjnene. ”Desværre. Kun kontant eller samlet.” Clementine lod sit blik glide rundt. ”Jeg har kun kontanter med,” sagde hun. ”Samme her,” sagde Cover og Lisa og så på mig. Jeg smilede til dem og rakte tjeneren mit kort. Han kørte det igennem en terminal, så en bon blev printet ud. Så rakte han mig kortet, bonen og kuglepennen. Jeg tog imod det hele og skrev min underskrift, hvorefter jeg afleverede det igen. ”Mange tak. Hav en god aften.” Han forsvandt, og jeg så på pigerne. ”Vil du bare have kontanterne?” spurgte Lisa mig. Jeg rystede på hovedet. ”Jeg giver.” ”Ej, Add,” protesterede Clementine hurtigt. Jeg smilede og rejste mig op igen. ”Du skal ikke bruge penge på os,” fortsatte Cover. Jeg himlede bare med øjnene og trådte lidt væk fra One Direction-bordet, som jeg stod med røven op af. Jeg lod blikket glide ned på drengene, der underligt nok så på mig. Jeg kiggede langsomt væk, men stoppede ved Liam, da han sad og smilede til mig. Jeg ville ikke være uhøflig, så jeg smilede hurtigt igen og så så væk.

”Du får dem igen.” Lisa rev mig frem til virkeligheden igen. Jeg svarede ikke, men begyndte bare at gå – ned mod bilen. Min træthed havde overtaget kroppen en smule, og jeg følte mig helt lad. ”Kan du ikke køre?” spurgte Cover mig, da vi stod nede ved den. Jeg nikkede kort, selvom jeg egentlig ikke orkede. Men hun havde kørt hele dagen, så hun havde nok brug for at slappe lidt af i benene.

Jeg fik stukket nøglerne i hånden og gik om til førersædet, som jeg satte mig ind på. Pigerne satte sig ind, og jeg satte nøglen i tændingen og drejede den. ”Taget skal af. Jeg sveder af helvedes til,” mumlede Cover og gjorde, så vi pludselig fik bar himmel at se, og køligheden overvandt varmen i bilen. ”Hvorfor må Add køre, når jeg ikke må?!” spurgte Clementine højt fra bagsædet af. Jeg smilede for mig selv lidt og så på Cover, der gloede ud i luften. ”Du dumpede tre køreprøver, Cleme. Bilen er ny.” Lisa fnes lidt, hvilket smittede af på mig. Clementine sad bare og surmulede på bagsædet. Jeg kiggede hen på Cover, der sad og roede med GPS'en. Så kiggede jeg langsomt hen mod restauranten, hvor en flok drenge kom ud. Det var dem.

”Kør nu, Add,” sagde Cover utålmodigt. Jeg nikkede hurtigt og skyndte mig at se ud af forruden og kiggede så i sidespejlet og så, at der var fri bane. Uden at tænke nærmere over det, trykkede jeg hårdt på speederen, så bilens hjul hvinede under os, og vi tiltrak en del opmærksomhed. Bl.a. deres. Igen ville jeg gerne begrave mit ansigt i hænderne, for det her var virkelig pinligt.

”Og du lader Add køre?!” halvråbte Clementine forskrækket, så endnu flere folk gloede. Jeg rystede på hovedet og satte farten lidt op, så vi kom væk fra stedet. Det havde virkelig været ydmygende. Jeg lignede jo en, der slet ikke kunne køre i bil. ”Ja, jeg gør,” forsvarede Cover mig. Jeg så hen på hende og smilede taknemligt. Hun smilede igen og lænede sig tungt tilbage. Jeg skruede lidt op for musikken, så vi ikke skulle høre på al den pigesnak, der foregik i bilen. Mit hoved var så træt, og min pande gjorde ondt.

 

***

 

Vi kom endelig hjem fra byen, og jeg parkerede bilen i indkørslen. Lisa var den første til at gå op mod døren. Dog havde jeg nøglerne, så hun kunne ikke rigtig komme ind. Jeg låste op og gik ind. Med det samme tog jeg mine pumps af, så jeg kun havde bare tæer. Det var virkelig befriende, og jeg stod i et kort øjeblik og hvilede min fødder. Pigerne fandt i mellemtiden vej ind i stuen og smed sig på sofaerne. Jeg gik ind til dem og smilede svagt.

”Jeg går i seng.” Lisa løftede øjenbrynene. ”Nu?” Jeg nikkede. ”Godnat.” De vinkede og smilede. ”Godnat. Sov godt.” Jeg gik op ad trappen og fandt mit værelse, hvor der var helt mørkt. Lyset tændte jeg, og så børstede jeg ellers bare tænder og gjorde mig sengeklar.

Jeg fik endelig lagt mig i sengen og lå og stirrede ud i af den store glasvæg. Det gode var, at sengen var placeret sådan, så jeg kunne kigge ud i haven og se den mørke himmel, der var dækket af stjerner. Dog irriterede huset ved siden af mig en smule. Man kunne se lyset være tændt igennem vinduerne, og jeg vidste, at der skulle gå et par dage før jeg ignorerede det helt. Men der gik heldigvis alligevel ikke særlig lang tid, før jeg faldt i en dyb, drømmeløs søvn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...