All I Want Is You - One Direction

Addison Crame på 18 år lever et helt normalt liv i London. Hun har lige afsluttet skolen, og skal nu derfor tilbringe sin sommer i Manchester med sine tre veninder. Dagene står på druk, shopping og drenge. Men hvad sker der når Addison en dag støder ind i den berømte Liam Payne? De to udvikler hurtigt et godt venskab, men Addison får lidt mere end et venskab i tankerne. Desværre har Liam en kæreste, og han elsker hende højt. Men hvad sker der når Liam egentlig finder ud af, at han måske også har følelser for Addison? Kan han i den sidste ende holde sig til Danielle?

330Likes
378Kommentarer
32436Visninger
AA

17. What's going on?

 

Jeg græd ikke.

Selvom jeg følte, at jeg burde kom ud med al gråd, alle tårer, alle følelser, gjorde jeg det ikke. Hvorfor, fattede jeg egentlig ikke. Jeg var så ked af det. Jeg følte mig næsten knust. At blive afvist af Liam var værre, end jeg egentlig havde regnet med.

Måske fordi jeg ikke havde forestillet mig at blive afvist på denne måde. Jeg havde for alt i verden aldrig troet, at han ville læne sig frem mod mig. Aldrig. Jeg ville så inderligt ønske, at jeg et kort øjeblik kunne svømme ind i hans hoved og læse hans tanker. Få at vide hvad han følte omkring mig. Der måtte da være noget, siden han var ved at kysse mig.

Jeg sukkede og holdt håndklædet strammere om min krop. Jeg havde lige været i bad. Efter Liam var gået op fra vandet, var jeg blevet siddende og kiggede efter ham. Lige indtil jeg begyndte at fryse, og underligt nok var det først, da det var blevet halvmørkt. Derfor havde jeg også fået ret ondt i halsen nu, og jeg følte mig ærlig talt bare dårligt tilpas – både indeni og udenpå.

Pigerne var stadigvæk ikke komme hjem, og jeg undrede mig lidt, hvor du blev af, men lod det hurtigt lægge igen. Jeg havde for meget i hovedet lige nu til at tænke på dem.

Jeg tog min pyjamas på, da klokken var halv otte og besluttede mig for at lægge neglelak, da det underligt nok altid havde haft en beroligende påvirkning på mig. Både på grund af spritten i stadset, men også fordi jeg skulle koncentrere mig om noget andet end mine tanker.

Så jeg lagde min iPhone på gulvet og tændte for lidt musik på den, hvorefter jeg fandt et par blå neglelakker frem i forskellige nuancer. Roligt begyndte jeg at pensle mine fingrer i flotte mønstre. Til sidst dekorerede jeg lidt med en sølv glimmer neglelak, der satte prikken over i'et.

Jeg viftede med mine hænder for at få neglelakken til at tørre hurtigere, og da det var helt tørt, satte jeg låget på og rejste mig op igen. Neglelakkerne røg på plads igen, og jeg gik hen til vinduet. Langsomt slukkede jeg lyset på kontakten, så jeg kunne kigge helt uforstyrret ud ad vinduet på de smukke stjerner, der knap nok lyste himlen op.

Dog blev mit blik hurtigt fjernet fra himlen, da jeg kunne se et lys ud af øjenkrogen. Jeg kiggede automatisk hen på nabohuset, hvor jeg så en velkendt skikkelse gå rundt indenfor. Hårdt og smertefuldt bed jeg mig i læben. Jeg havde virkelig ikke lyst til at se ham lige nu. Hvorfor boede vi også så tæt på hinanden?

Jeg var lettet over, at lyset var slukket, da han så herhen. Hurtigt var jeg væk fra vinduet og lod egentlig bare som om, at der slet ikke var nogle på værelset.

Ikke engang selvom jeg var sikker på, at han havde set mig.

 

***
 


”Her, tag denne her på,” kommanderede Lisa og rakte en sort, stropløs kjole frem mod mig. Jeg tog en smule langsomt imod den og lod mit blik studere den grundigt, for at forestille mig selv i den. Efter nogle minutters overvejelse tog jeg den på og så mig selv i spejlet. Jeg følte mig måske ikke helt bekvem i den,, men jeg lod være med at brokke mig.

Lisa kiggede smilende på mig og nikkede. ”Perfekt. Du kan bare låne den. Så gå ind og læg makeup og ordn dit hår.” Jeg nikkede en enkelt gang, før jeg fandt vejen ind på mit eget værelse. Derinde gik jeg som sagt i gang med makeuppen og håret. Det blev dog ikke til så meget, eftersom jeg ikke følte humør for det. Rettere sagt følte jeg mig virkelig syg. Jeg havde haft kvalme og underlige fornemmelser i maven her i dag.

Alligevel havde jeg ikke sagt nej til at tage på klub her i aften med pigerne, selvom jeg heller ikke havde lyst til det. Men det var jo blandet andet derfor vi var kommet herhen på ferie, og jeg kunne ikke bare svigte pigerne sådan. Især ikke når de havde været så søde ved mig de sidste par dage her.

Jeg havde fortalt dem alt. Ganske simpelt alt.

Alt om Liam, alt om mine følelser, alt om vores tur ned til søen, hvor vi var ved at kysse. Alt.

Og da jeg havde brudt grædende sammen, vidste de godt, at jeg havde brug for hjælp. Så de trådte til som de tre gode veninder jeg havde og forkælede mig. Vi havde slet ikke lavet noget de tre dage. Intet andet end at se film, spise god mad, og bare hygget på det groveste. Og det klagede jeg da ikke over. Men inderst inde ville jeg selvfølelig hellere ønske, at det ikke var på grund af Liam, vi sad og gjorde alt dette.

”Add, er du klar?” hørte jeg Clementine råbe fra gangen. ”Kommer,” svarede jeg og skruede låget på min mascara igen. Jeg tjekkede mig selv hurtigt ud i spejlet en gang, før jeg trak i min blazer og tog mine grå Converse på som det sidste. Jeg orkede ikke stiletter og valgte derfor den anden løsning i håb om, at ingen ville kommentere det. Men det viste vel også bare, hvor meget pige jeg egentlig var.

”Converse?” mumlede Cover, da jeg trådte ned ad trappen. Jeg svarede ikke, men gik blot ud i køkkenet og tog hurtigt et glas vand, før jeg slentrede tilbage i gangen.

Lisa kiggede smilende på mig og nikkede. ”Du ser godt ud,” komplimenterede hun. ”I lige måde,” fortalte jeg kort og smilede svagt. ”Tak. Skal vi smutte?” Vi andre nikkede bekræftende, hvorefter vi fandt vores vej hen til døren.

 

***
 


Bassen pumpede hårdt, jeg havde det varmt og havde bestemt ikke særlig godt. Min mave snurrede rundt, og kvalmen var steget dobbelt så meget som før. Jeg vidste ikke, om det skyldtes de drinks, som jeg havde taget, eftersom der ikke burde have været så meget alkohol i. Ellers var mine følelser og mit humør ved at plombe over.

Klokken var snart halv 12, og pigerne havde allerede drukket en del. Et held for mig, at vi havde taget en taxa herud, så jeg ikke skulle køre hjem. Jeg var vist også selv det, man kaldte for beruset.

Som sædvanlig sad de og snakkede med drenge, hvorimod jeg sad alene oppe i baren, og lod som om jeg var beskæftiget med noget, hvilket jeg slet ikke var. Jeg sad faktisk bare og legede med sugerøret i min drink. Ret spændende.

”Add!” hørte jeg en råbe bag mig. Jeg vendte mig om og så undrende på en fyr, der smilede storslået til mig. Han havde lyst strithår og et par blå øjne, som jeg slet ikke brød mig om. Overhovedet ikke min type. ”Hvem er du?” spurgte jeg og drejede rundt på stolen, så jeg sad front mod ham. Han smilede flirtende og kørte en hånd igennem hans hår. ”Dine veninder sagde, at du kedede dig. Så jeg ville høre, om du skulle med ud og danse?” Jeg bed mig i læben og havde egentlig lyst til at sige nej, men på den anden side kedede jeg mig så forfærdelig meget, og det kunne vel ikke skade.

Så jeg nikkede.

Fyren tog min hånd og trak mig ned mod dansegulvet. ”Jeg hedder forresten Nick,” fortalte han, da vi gik igennem en mængde mennesker. Jeg kiggede hen mod Cover, Lisa og Clementine, der pludselig så på mig og vinkede, imens de smilede stort. Garanteret fordi jeg gik sammen med Nick. Jeg kiggede væk fra dem og smilede svagt til ham. Han tog min hånd og alt muligt, som jeg ikke helt opfattede. Så begyndte han ellers bare at danse. Og jeg dansede. Fuldstændig ligeglad med alting. Et kort øjeblik opfattede jeg mig selv som lykkelig.

Men det varede ikke i lang tid. For pludselig landede et alt for forkert følelse i min mave. Den snurrede rundt, vendte sig, trak sig sammen, og før jeg vidste af det, var jeg løbet ud mod toilettet. Folk gloede på mig, men jeg løb bare. Da jeg så endelig kom derud, hang jeg et par sekunder over toilettet, da alt kom op. Alt.

Det føltes forfærdeligt. Virkelig smertefuldt. Jeg havde aldrig haft det sådan, når jeg brækkede mig, og jeg gættede bestemt ikke på, at det skyldtes alkohollen. Ikke engang når jeg var fuld.

”Er hun okay?” hørte jeg en mumle bag mig. Jeg drejede hovedet kort og så, at et par piger kiggede uroligt på mig. ”Jeg har det fint,” nikkede jeg. ”Er du sikker?” spurgte den ene. Jeg nikkede kort, og de nikkede igen, hvorefter de gik.

De nåede lige ud af døren, da jeg igen kastede op. Denne her gang kom jeg med små klynk. Min mave gjorde så ondt. Det føltes som krampe. Virkelig slem krampe.

”Add, hvor er du?” lød det pludselig ude fra toilettet. Lisa. ”Herinde,” svarede jeg grødet og lagde mærke til, at jeg faktisk var begyndt at græde. Det gjorde virkelig ondt. ”Åh, skat, hvad fanden laver du?” spurgte hun og kom herud. Jeg rystede på hovedet og kneb øjnene hårdt sammen i smerte. ”Jeg ved det ikke. Min mave gør så ondt,” hulkede jeg. Hun kiggede bekymret på mig og tog noget toiletpapir, som hun tørrede mig rundt om munden med.

”Er du fuld?” sagde hun og kørte en tot hår om bag mit øre. Igen rystede jeg på hovedet. ”Jeg ved ikke, hvad der sker, Lisa, det gør så ondt.” Jeg tog mig til maven, imens Lisa kiggede bekymret på mig. ”Du ser også virkelig dårlig ud,” mumlede hun usikker. Jeg gættede på, at hun ikke vidste, hvad hun skulle gøre. Lige præcis som mig.

”Har du menstruation?” spurgte hun lidt efter. Jeg rystede på hovedet og tørrede mine kinder, der ud fra mine hænder, var sorte. ”Så ved jeg det ikke, Add. Hvad skal jeg gøre?” Hun så sørgmodigt på mig, hvilket nok skyldtes, at hun var fuld. ”Bare.. gå ind igen,” snøftede jeg, lige inden jeg stak hovedet hen over toilettet igen, da jeg skulle kaste op. ”Add, jeg henter Cover,” nåede jeg lige at høre Lisa sige, før hun forsvandt.

 

Liams synsvinkel

”Wow, der er mange,” skrålede Niall for at overdøve musikken. Jeg nikkede enigt og så rundt. ”One Direction's in da house babyyyy,” råbte Harry og gik op mod baren. Jeg grinede kort af ham, inden jeg fulgte efter Zayn og Niall, der kiggede efter et ledigt bord. Det lykkedes idet mindste at finde et til sidst.

”Er i klar til at feste?” spurgte Zayn med et smil. Niall nikkede, hvorimod jeg trak på skuldrende. ”Op med humøret, Liam,” mumlede Niall og gav min skulder et klem. Jeg svarede ham ikke, men kiggede bare væk.

”Har du snakket med Dani?” sagde Zayn og så alvorligt på mig. ”Næh..” svarede jeg kort og afvisende, eftersom jeg ikke gad at snakke om hende nu. Jeg gad ikke blive hentydet til hende, for hver gang jeg tænkte på hende, tænkte jeg på Addison, og det ville jeg ikke. Siden den dag havde jeg undgået at tænke på hende. Og så selvom det var umuligt. Og det gjorde det ikke nemmere, at hun boede lige ved siden af mig. Jeg havde op til flere gang set hende igennem et vindue. Og jeg havde også opdaget, at hun så alt andet end glad ud.

Jeg var sur på mig selv, da jeg begyndte at blande følelser ind i det hele. Det var ikke meningen. Overhovedet. Det var en dum fejl. Jeg vidste jo godt, at jeg havde en kæreste. Det var bare som om, at når jeg var sammen med Addison, glemte jeg alt om Danielle. Jeg hadede det virkelig. Men jeg kunne ikke komme udenom det – jeg var forelsket i Addison, og jeg havde ingen anelse om, hvad jeg skulle gøre ved det.

”Hey, er det ikke One Direction vi har her?” lød det pludselig bag fra mig. Jeg vendte mig om ved den genkendelige stemme og bed tænderne en smule sammen, da jeg opdagede, at det var Cover. Addisons Cover.

”Hey,” hørte jeg Niall sige. Jeg kiggede hen på ham, og han smilede bare opmuntrende til mig, fordi han kunne se, at det gik mig på. Da jeg så tilbage på Cover, bemærkede jeg, at Clementine også var på vej hen til os nu.

”Hvad laver i her?” spurgte Zayn interesseret og kiggede nysgerrigt på dem begge. ”Det samme som jer vel. Og leder efter et par one night stands,” grinede Clementine. Både hende og Cover var virkelig påvirket af alkohol, det var nemt at se.

”Så der drinks!” råbte Louis, der kom gående med tre drinks. Harry kom lige efter, og han havde derimod kun to med sig. De så på Clementine og Cover og kiggede så hurtigt på mig. Jeg rystede en enkelt gang på hovedet og kløede mig lidt i nakken.

”Cover! Cleme!”

Jeg drejede hovedet, hvor Lisa kom løbende. Et gys gik igennem mig. Hvis de tre var her, hvor var- ”Add overbrækker sig ude på toilettet.”

Jeg så overrasket på hende. Addison? Overbrække? Hvad?

”Hvad? Er hun så fuld?” spurgte Cover med et grin. Lisa rystede ivrigt på hovedet. ”Jeg tror, der er noget galt. Hun har det virkelig dårligt og tager sig hele tiden til maven, jeg ved ikke lige, hvad der sker,” forklarede hun videre. Bekymringen indeni mig steg, men blev erstattet med irritation da Cover og Clementine bare begyndte at grine. ”Ej, hallo, det er faktisk alvorligt,” snerrede Lisa og så surt på dem. ”Ja, slap dog af. Hun er bare fuld og skal nok have sin menstruation,” svarede Cover og kiggede på os. ”Farvel drenge. Det var godt at se jer.” Og med de ord trak hun Clementine efter sig ud på dansegulvet.

Lisa rystede på hovedet og så bebrejdende efter dem. ”Fuck hende,” vrissede hun og kiggede på mig. Jeg nikkede lidt og bed mig i læben. Hun sukkede og så uroligt rundt. ”Hej med jer. Men farvel igen så. Jeg må nok hjælpe hende hjem..” Hun vinkede til os og snurrede langsomt rundt, men jeg var hurtig nok til at gribe spontant fat i hendes hånd. Hun så overrasket på mig.

”Lad mig gøre det. Jeg skal nok hjælpe hende hjem. Du er alligevel beruset, så du kan ikke køre, og jeg har ikke drukket noget.” Hun så tøvende på mig. ”Er du sikker Liam? Jeg ved ikke med Add..” svarede hun usikkert. Jeg nikkede betryggende. ”Stol på mig. Jeg skal nok få hende sikkert hjem.” Hun kiggede lidt på mig men nikkede så. ”Vær sød at skrive så..” ”Skal jeg nok. Er hun ude på dametoilettet?” spurgte jeg. Hun nikkede. ”Jeg viser dig lige derud så..”

Jeg vendte mig rundt mod drengene, der allerede havde fulgt med i samtalen. ”Er du sikker på, at det er en god idé?” sagde Louis langsomt. Jeg trak på skuldrende. ”Hvis hendes veninder ikke kan hjælpe, kan jeg vel,” mumlede jeg. ”Vær forsigtig,” svarede Niall og gav mig et kram. Jeg grinede og nikkede. ”Vi ses derhjemme.” De nikkede og vinkede.

Jeg gik efter Lisa ud på dametoilettet. Hun åbnede døren og tjekkede hurtigt det hele ud. ”Der er ingen,” fortalte hun og åbnede døren, så jeg kunne komme ind. Jeg trådte ind i en ukendt lugt og så rundt. Som sagt var der ingen ude på toilettet, og der kunne ikke høre så meget udover musikken, der dog var dæmpet herude.

”Add, du skal hjem. Og jeg har fundet en, der gerne vil hjælpe dig,” sagde Lisa og gik ned til den sidste bås. Jeg kunne på afstand se, at der sad en på knæ derinde, og selvfølelig var det Addison.

Jeg bed mig lidt i læben, da jeg gik tættere på. En stank af opkast gik mig i møde, men jeg ignorerede den, da jeg så Addison foran mig. Hun sad på gulvet og kiggede på Lisa, men kiggede langsomt på mig. Hendes blik var smertefuldt, og det var tydeligt, at hun havde ondt. Hun var rød i huden, men lignede en der frøs.

Lisa kiggede hen på mig med et alvorligt blik. ”Er du sikker på, at du kan klare det?” Jeg nikkede afgjort. ”Ja. Smut du bare..” svarede jeg kort og lod mit blik falde ned på Addison igen, der fulgte med i vores samtale. ”Så god tur hjem. Add, jeg smutter. Vi ses derhjemme.”

Jeg kiggede stadigvæk på Addison og lod mine øjne brænde ind i hendes, indtil jeg hørte en dør smække og meddelte, at vi nu var alene.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...