All I Want Is You - One Direction

Addison Crame på 18 år lever et helt normalt liv i London. Hun har lige afsluttet skolen, og skal nu derfor tilbringe sin sommer i Manchester med sine tre veninder. Dagene står på druk, shopping og drenge. Men hvad sker der når Addison en dag støder ind i den berømte Liam Payne? De to udvikler hurtigt et godt venskab, men Addison får lidt mere end et venskab i tankerne. Desværre har Liam en kæreste, og han elsker hende højt. Men hvad sker der når Liam egentlig finder ud af, at han måske også har følelser for Addison? Kan han i den sidste ende holde sig til Danielle?

330Likes
378Kommentarer
32369Visninger
AA

2. The arrive

 ”Er vi der snart?” lød det for tiende gang fra Lisa, min veninde. Jeg sukkede lavmælt af hendes spørgsmål og så ud af forruden, hvor den lange motorvej stadigvæk banede sig vej frem. Vi var på vej til Manchester – Lisa, Clementine, Cover og mig. Rettere sagt, mine gode veninder og mig. Eftersom vi lige havde afsluttet skolen, havde vi som en fortjeneste lejet et sommerhus i udkanten af Manchester, hvor vi skulle tilbringe hele sommeren. Helt uden forældre eller noget. Det eneste vi sådan set havde i tankerne om, hvad vi skulle lave var, at feste, shoppe, måske score nogle lækre drenge. Det ville blive en fantastisk sommer!

”Stadigvæk om en halv time,” brokkede Cover sig og satte farten i bilen op. Siden hun havde fået sin drømmebil, en Audi Cabriolet, havde hun været vild med køre som en sindssyg. Nogle gange fik man kvalme af hendes uveninder og pludselige stop. ”Slap lige af en gang,” sagde Clementine med et grin. Jeg smilede og så tilbage på hende og Lisa. De sad på bagsædet i deres sommertøj og lignede nu mere nogle, der skulle til Grækenland end Manchester. ”Må jeg ikke se brochuren med seværdigheder?” spurgte jeg og rakte hånden frem for at få den. Clementine gav mig den, og jeg satte mig tilbage igen og kiggede til siden ud. Der var en bil, der kørte ved siden af os med nogle drenge i, og de kiggede på os med et smil og vinkede. ”Idioter,” mumlede Lisa, hvilket jeg bare smilede af. ”Dyt af dem!” sagde Clementine højt til Cover for at overdøve vinden, der kom trængte igennem hele bilen. Jeg så på Cover og anede lige et smil i hendes mundvige, før hun trykkede på rattet, så bilen gav en høj lyd fra sig. Vi begyndte alle sammen og grine, imens Cover skyndte sig at køre hen i den næste vejbane og fortsatte ligeud.

Musikken blev skruet op i bilen, og der gik ikke lang tid før vi alle sammen sad og skrålede med på sangen, Call Me Maybe. Den fik os alle i langt bedre humør, og vi fortsatte mod sommerhuset med strålende solskin på himlen.

***

”Er det her?” spurgte Cover og så på GPS'en, der hang på forruden. Jeg kiggede hurtigt på den og nikkede så. ”Det skulle det meget gerne være. Nogen, der kan se hvilket nummer det er?” Jeg lænede mig lidt frem og så forbi Cover og ind mod det store, flotte sommerhus, der var kommet til syne. Det så skønt ud. Beigefarvet, store vinduer, balkon, og så var der et stort rækværk rundt om haven. Og i beskrivelsen af huset stod der, at der var pool. Så hvis det var det, hvilket jeg håbede på, måtte den gemme sig derinde.

”Jeg kan se, at der står nummer 8,” sagde Lisa fra bagsædet og klikkede sin sele op. Cover kørte ind i indkørslen og parkerede bilen. Jeg tog min sele af og sprang ud over døren, så jeg landede på de lyse fliser. Det var rart at stå op efter en så lang køretur. Jeg strakte min krop og vendte mig så om og tog mine ting, der lå i bilen. ”Add, du har nøglen, ikke?” spurgte Clementine hurtigt. Jeg nikkede. ”Jo, den ligger lige her.” Jeg fandt nøglen i min håndtaske og gik om til bagagerummet, hvor jeg tog min store taske, hvor jeg havde alt mit tøj og mine sko i. Så havde jeg selvfølelig en ekstra tom taske med til ting, som jeg skulle købe. ”Fedt kvarter egentlig,” mumlede Lisa. Jeg så rundt en gang og måtte give hende ret. Her var ret flot. Store huse, fede biler og en lækker udsigt til en sø. Jeg gik op til den hvide hoveddør, og de andre kom tumlende efter mig i et langsomt tempo. Jeg satte nøglen i låsen, drejede den, tog den ud og lukkede døren op. En stor gang kom mig i møde, og jeg trådte nysgerrigt ind i den. Der lugtede helt neutralt i huset. Intet røg, parfume eller noget var der. Men det ødelagde Cover så lige – hun røg. Jeg hostede dramatisk, og hun himlede med øjnene af mig. Jeg smilede sødt til hende og tog mine ballerinaer af og stillede efterfølgende mine ting på trægulvet.

”Wow, her er virkelig fedt!” blev der råbte inde fra rummet foran gangen af Clementine. Jeg gættede på, at det var stuen. Der så i hvert fald dejlig lyst ud. Jeg gik derind og så overrasket rundt. Her var virkelig fedt. Helt pænt, lyst og stilet. Den ydre væg bestod af et enormt vindue ud til terrassen og haven, og der kunne poolen ses. ”Fuck, her er pænt,” sagde Lisa fra døren af og gik videre ind i stuen. ”Og køkkenet er endnu federe!” Jeg gik den samme vej som hende og drejede lige om hjørnet, så et åbent køkken kom frem. Det var virkelig også bare pænt. Marmor, amerikansk køleskab og flotte redskaber. ”Hvad med værelserne?” spurgte Cover og åbnede døren til terrassen, så der kom frisk luft ind. ”Helle for det første!” sagde jeg hurtigt smilende og skyndte mig ud gangen igen med Lisa efter mig.

Der var en trappe, der førte ovenpå, og vi halvløb op ad den, så jeg var ved at snuble op til flere gange. Da vi endte oppe ved en ny gang, løb Lisa foran mig og skyndte sig ind ad den første dør, der var. ”Wow, det her tager jeg fandeme!” råbte hun. Jeg stoppede op ved døren og så ind. Hun havde smidt sig i en stor drømmeseng, der stod i midten af værelset. Jeg kiggede rundt og var virkelig imponeret over synet. Hun måtte uden tvivl have fået det bedste værelse her i sommerhuset!

Jeg gik videre på gangen og forbi de næste værelser, indtil jeg nåede gangen. Jeg ville gerne bo ude i enden, for så havde jeg kun en nabo, som jeg skulle høre på. Og hvis jeg kendte Cover ret, ville det blive hende. Vi havde kendt hinanden i længst tid, og var rigtig gode veninder. Ikke bedste veninder, men gode veninder.

Jeg trak ned i håndtaget på den hvide dør og åbnede til et smukt syn. Ikke lige det jeg havde regnet med. Jeg gik ind på værelset og studerede det nøje. Det var helt klart federe end Lisas! Hendes værelse havde en væg med et enkelt vindue. Jeg havde en væg – en glasvæg. Jeg kunne se direkte ned i haven på poolen og noget af den flotte udsigt til søen. Et kort øjeblik stod jeg bare og beundrede udsigten, men besluttede mig så for at gå ned og hente mine ting. Jeg gik ud fra værelset og nedenunder, hvor jeg hørte Cover og Clementine snakke. Jeg gik hurtigt ind i stuen til dem og så, at de sad i sofaen og talte om mad. De fik øje på mig og smilede så. ”Er værelserne fede?” spurgte Clementine. Jeg nikkede bekræftende. ”Virkelig fede! I har de to værelser i midten,” svarede jeg og dumpede langsomt ned i den anden sofa, hvor de ikke sad. Cover fnøs fornærmet. ”I har taget de fedeste værelser, ikke?” Jeg smilede og trak på skuldrende. ”Lisa tog det første, og jeg tog det sidste. Helt uden at tjekke dem igennem.” Hun skulkede lidt til mig, men nikkede så og sendte mig et kærligt smil.

”Nå, vi sidder lige og taler om aftensmad. Vi tænkte på at tage ud og spise?” sagde Clementine til mig og kørte en hånd igennem sit brune hår. ”Jo, det kan vi da godt,” svarede jeg kort og pillede lidt ved mine negle – gammel vane. Cover rejste sig op og nikkede. ”Klokken er halv syv. Hvis vi gør os klar til halv otte, finder vi et sted at spise?” Jeg rejste mig op og nikkede, hvorefter jeg gik hen mod døren og fandt min taske i gangen. Jeg gik op på mit værelse og stak hurtigt hovedet ind på Lisas værelse. Hun lå stadigvæk i drømmesengen. ”Vi skal ud og spise om en time, bare så du ved det.” Hun så op fra sin pude og hen på mig. ”Yes.” Jeg smilede kort og forlod værelset og gik hen på mit eget. Der var en smule køligt derinde, så jeg tændte hurtigt for radiatoren og vendte så tilbage til min taske. Jeg roede alt mit tøj ud på den store dobbeltseng og fik det hen i kommoden i en pæn orden. Derefter tjekkede jeg hurtigt den dør, der var henne ved et stort billed. Jeg havde ikke lige lagt mærke til den før. Da jeg åbnede den, kom et stort smil frem på mine læber. Jeg havde eget toilet. Og der var bad og det hele. Lækkert!

Jeg fandt hurtigt et håndklæde og noget undertøj, hvorefter jeg tog mig et bad. Så tog jeg undertøj på og gik ind på værelset igen. Da jeg stod og ledte kommoden igennem for en kjole, blev døren til værelset brast op, hvilket jeg fik et chok over. Lisa, Clementine og Cover stod alle og så rundt på mit værelse. ”Fuck, dit værelse er fandeme det pæneste!” fastslog Lisa hurtigt. Jeg himlede med øjnene og vendte tilbage til mit tøj. ”Ihh, jeg ville have haft dette her værelse,” brokkede Clementine sig. Jeg smilede lidt for mig selv, da det altid var mig, der endte i situationer, hvor jeg fik det dårligste – ikke, at nogle af værelserne her var dårlige. Men jeg fik det bedste.

”Oh my, det er et værelse. Vi skal alligevel ikke bruge tiden her.” Cover hev Lisa og Clementine ud og gav mig et smil, inden hun lukkede døren. Jeg smilede stort og vendte mig så om og kiggede ud af glasvæggen. Solen var ved at gå ned, hvilket dannede en flot lyserød/orange farve på himlen. Jeg gik lidt tættere på væggen og lod mine hænder hvile på glasset, imens jeg så ned i haven. Den store pool så virkelig forfriskende ud. Vandet, der var helt blåt og lå helt vindstille. Dog kneb det lidt med svømmeriet – jeg kunne ligeud sagt ikke svømme. Og det var måske ikke det fedeste. Men bare jeg havde en kant at støtte mig til, så skulle det nok gå.

Jeg vendte tilbage til kommoden og gennemgik mine kjoler igen. Til sidst endte jeg med at finde en sort, stropløs kjole, der sad stramt på min krop og gik ned til lårene. Enkelt og pæn. Jeg lagde den på sengen og fandt min hårtørrer og børste, der lå i min taske. Så føntørrede jeg håret, så det hang glat ned ad ryggen. Inden jeg tog kjolen på, lagde jeg lige en hurtigt makeup. Da jeg stod foran spejlet, der hang på væggen, bankede det på døren til værelset, og Cover stak hovedet ind med et smil. Hendes hår sad oppe i en knold på hovedet, hvilket var sjældent jeg så hende med.

”Vi kører nu.” Jeg nikkede kort og skyndte mig til min skorække og fandt et par sorte pumps, som jeg tog på. Jeg kiggede på Cover igen og slog ud med armene. ”Er det fint?” spurgte jeg en smule usikkert. Hun nikkede ivrigt og åbnede døren, så hun selv kom helt til syne. Hendes slanke krop var iført en kort, rød, elegant kjole, der viste hendes former. ”Hva' så, lækre?” jokede jeg. Hun smilede drillende og vendte rundt på de sorte pumps. Jeg greb hurtigt et par smykker på vejen og tog noget duft på ud fra værelset, samt en pung, som jeg kunne have penge og telefon i.

Lyset ude på gangen var blevet tændt, og der lugtede allerede af forskellige pafumer og deodoranter. ”Kommer I?” råbte Cover. Straks blev døren til Lisas værelse åbnet, og hende og Clementine kom ud i deres påklædning. Clementine havde taget en guldkjole og nogle stilletter på. Hendes skulderlange hår var blevet krøllet, og hun så virkelig kær ud. Lisa havde tværtimod taget et par pæne, sorte bukser, en skjorte og en blazer på. Hun var ikke den type, der gik i kjole. Hendes sorte hår var kort og redt til siden med voks. Jeg elskede hendes stil. Rå, men feminin.

”Uh, der er vist nogen, der skal score, hva'?” sagde Clementine til Cover og jeg. Jeg rystede på hovedet med et lille smil. Cover nikkede på begge vores vegne. ”Jo, det skal vi. Og det gør vi.” Hun gik ned ad trappen, og vi andre gik efter. Vi fortsatte ud ad hoveddøren i den efterhånden mørke aften. Cover låste bilen op, og vi satte os alle ind. De samme pladser som før. Bilen blev startet, og vi kørte ind mod centrum.

”Nu drikker du ikke, sådan så du ikke kan køre hjem,” sagde jeg varsomt til Cover, der bare lod et grin slippe ud. ”Ellers kan du jo bare køre hjem.” Jeg himlede med øjnene, men svarede ikke, så bare ud af vinduet. Taget var blevet rullet på igen, da bilen jo ikke skulle stå uden tag med fri adgang.

Vi kom ind til centrum, hvor der var rimelig mange mennesker. Ikke noget jeg ikke var vant til. Det var værre i London. Vi kørte forbi en række fede butikker og sådan, som vi blev enige om, at vi skulle ud og se på en dag. Jeg sad og kiggede opslugt ud af vinduet for at finde et restaurant, der måske så lidt interessant ud. ”Hvad med den der?” spurgte Lisa og lænede sig frem imellem Cover og jeg, imens hun pegede ligefrem mod en restaurant. Den så ganske normal ud som alle andre. ”Hvad er der specielt ved den?” spurgte Cover en smule skeptisk, imens hun tog et sug fra sin smøg og den stikende røg ud. ”Det ved jeg ikke. Men jeg er sulten. Vi har ikke spist, siden vi stoppede på McDonald's på vej herhen.” Jeg grinede kort og gav hende ret. Sulten meldte sig på, og min mave knurrede næsten.

”Ja ja, så tager vi den,” mumlede Cover og kørte ind på en ledig parkeringsplads. Vi steg ud af bilen, og jeg rettede kort på min kjole, før jeg gik hen til pigerne, der allerede var begyndt at gå hen mod restauranten. Jeg indhentede dem og gik op ved siden af Clementine. Hun så på mig og smilede. ”Jeg elsker virkelig din kjole!” Jeg grinede kort og himlede med øjnene. ”Det er sjovt nok også dig, jeg har fået den af,” sagde jeg smilende. Hun smilede stort til mig og nikkede. ”Du må indrømme, at jeg lignede en hvalros i den,” fortsatte hun, imens jeg hæderligt rystede på hovedet. En ting jeg hadede ved folk, var, når de kritiserede sig selv. Det var så irriterende at høre på. Jeg vidste godt, at Clementine mente det for sjov, men alligevel kunne det godt irritere mig.

”Det gjorde du ikke,” svarede jeg bestemt. Hun smilede skævt. ”Jeg er nu meget glad for, at jeg gav den til dig. Den klæder dig virkelig godt!” Jeg smilede taknemligt og opdagede, at vi stod foran døren til restauranten. Der stod en tjener ude foran ved et højt bord. Han tog nok imod de kommende gæste. Cover så hen på som tegn til, at jeg skulle snakke med ham. Sådan var det ret ofte. Jeg var den af os, der skulle snakke med folk. Og så kaldt den mest ansvarsfulde. Jeg nikkede og trådte frem, så jeg fik hans opmærksomhed. Han smilede til mig. ”Hvad kan jeg hjælpe med?” ”Et bord til fire,” svarede jeg og smilede svagt. Han nikkede en enkelt gang og kiggede ned på et stykke papir, der godt kunne minde om en plan over restauranten. ”Ja, hvis I kommer med mig.” Han tog fire menukort, hvorefter han gik indenfor i restauranten. Pigerne og jeg var hurtigt efter ham, selvom det var ret besværligt, da han gik så hurtigt. Og jeg havde en vabel på min fod, så jeg gik virkelig dårligt i de her pumps. Måske et dumt skovalg.

Jeg rystede på hovedet af mig selv og bed bare tænderne sammen. Det var for sent at tænke på nu. Tjeneren førte os ovenpå og stoppede først ved et bord, der stod helt nede i hjørnet. Eller, vi fik det ved siden af det, der stod helt henne i hjørnet. Men vi sad dog ved siden af bordet. Der var en lang sofabænk, som den ene side skulle sidde på, og så var der stole på den anden side. Og det var ikke ligefrem fordi, at bordene stod helt så langt fra hinanden. ”Jeg kommer om nogle minutter og tager jeres bestilling,” sagde tjeneren og forsvandt. Jeg nikkede og satte mig roligt ned på sofaen. Jeg tog pladsen tættest på det tomme bord og håbede bare, at det ville forblive tomt hele aftenen.

”Nå,” mumlede Lisa og tog et menukort, som hun åbnede og kiggede i. ”Hvad vil I have?” spurgte hun. Jeg tog et menukort og kiggede det igennem. Til sidst blev jeg bare enig med mig selv om, at jeg ville have en kyllingesalat med en cola zero. Da tjeneren kom, bestilte vi og fik med det samme vores drikkevare. Så kørte snakken ellers bare derudaf.

Vi aftalte nærmere om, hvad vi skulle i løbet af sommeren. Min opmærksomhed blev taget lidt, da fem drenge kom gående hen mod vores bord. Jeg studerede dem lidt og syntes, at de så ret bekendte ud. Hvorfra jeg havde set dem, kunne jeg ikke lige få hoved på. Men jeg var sikker på, at jeg havde set dem! Jeg havde en lille trang til at spørge Cover, om jeg var den eneste, der havde set dem før, men hun ville garanteret bare grine og sige, at jeg paranoid. Eller sådan noget. Hun var ret god til at komme med latterlige kommentarer.

Drengene skulle have bordet ved siden af os, hvilket gjorde, at jeg sad ret tæt på dem og kunne høre deres snak. ”Ryk ind, Niall,” sagde en lidt dyb stemme med et grin, hvilket på en måde fik mig til at smile. Jeg kunne godt lide stemmen og accenten, og den fangede mig en del. Problemet var bare, at jeg ikke vidste, hvem der talte.

”Jeg går altså ned og tager mad nu,” fastslog Lisa og rejste sig. Hende og de andre piger skulle have buffet, og den stod nedenunder. Jeg var outsideren her. ”Venter du her?” spurgte Cover og så på mig, inden hun rejste sig. ”Nej, jeg går nu,” sagde jeg ironisk og smilede dumt. Hun fnes kort, før hun forlod bordet og lod mig sidde tilbage helt alene. Jeg måtte næsten ligne en, der var blev dumpet eller sådan noget.

Jeg fandt min pung og tog min telefon op af den. Nogle sms'er, intet interessant. Jeg låste skærmen og skulle til at lægge den ned i pungen igen, da jeg tabte den, og den faldt helt ned på gulvet i midten af mit, og det bord de ukendte drenge sad ved. Et kort suk undslap min mund, og jeg lænede mig frem og bøjede mig ned mod den, da en hånd kom mig i forkøbet og tog den til mig. Jeg skulle til at kigge op, da min pande stødte lige ind i et hoved, så det dunkede af smerte.

Jeg tog mig hurtigt til panden og lænede mig op, hvorefter jeg så ind i et par smukke, brune øjne.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...