All I Want Is You - One Direction

Addison Crame på 18 år lever et helt normalt liv i London. Hun har lige afsluttet skolen, og skal nu derfor tilbringe sin sommer i Manchester med sine tre veninder. Dagene står på druk, shopping og drenge. Men hvad sker der når Addison en dag støder ind i den berømte Liam Payne? De to udvikler hurtigt et godt venskab, men Addison får lidt mere end et venskab i tankerne. Desværre har Liam en kæreste, og han elsker hende højt. Men hvad sker der når Liam egentlig finder ud af, at han måske også har følelser for Addison? Kan han i den sidste ende holde sig til Danielle?

330Likes
378Kommentarer
32233Visninger
AA

8. Nice day

 Efter nogle minutter standsede Harry bilen, hvilket betød at vi var ankommet til byen. ”Gå ud herhenne, så det ikke ser så mistænksomt ud,” sagde Liam advarende til mig, inden jeg åbnede døren til min side. Jeg så på ham og nikkede langsomt. ”Vi skulle nødig få en bøde,” jokede Zayn med et grin og spændte sin sele op. Liam hoppede ud af bilen, hvorefter Zayn joinede ham, og så fjernede jeg mig fra Niall og steg ud til dem. Det blæste en smule, men stadigvæk nok til at få mit hår til at flyve rundt i mit hoved.

”Nå, hvor skal vi gå hen?” spurgte Harry og låste bilen. Drengene kiggede med det samme på mig, men jeg rystede bare på hovedet. ”Jeg har aldrig været her før, så I skal ikke spørge mig,” sagde jeg hurtigt. De smilede lidt og så sig så omkring. ”Der ligger et center derhenne. Mon ikke de har en telefonbutik?” spurgte Louis og pegede hen på en stor bygning, hvor der hang butiksskilte. ”Tjo, det burde de vel have,” sagde Liam beslutsomt og vendte sig om. ”Kom.”

Han begyndte at gå derhen, og drengene fulgte med det samme med.

Jeg dannede hurtigt bagtrop med Niall, som begyndte at snakke til mig. ”Hvor gammel er det du er?” Jeg så på ham og fjernede så noget hår fra mit ansigt, da det sad i vejen. ”18,” svarede jeg smilende og rettede så lige frem igen, så mit hår blev blæst tilbage og ikke ud til siden.

”Så er du måske også færdig med skolen?” spurgte han nysgerrigt. Jeg nikkede en enkelt gang og kiggede efter drengene, der næsten var nået hen til centeret. Eftersom Niall og jeg gik bagerst og koncentrerede os om at snakke, var de nået først derhen. De stod og ventede utålmodigt foran. ”Kom nu,” brokkede Zayn sig og stillede sig hen til skydedørene, der blev ved med at lukke og og i, da han irriterende gik frem og tilbage. ”Så slap dog af,” svarede Niall og daskede ham blidt på skulderen, da vi var kommet hen til ham. Han slog blidt Niall igen, og så gik der ellers en eller anden diskussion imellem dem. Jeg gik bare for mig selv og så smilende til, indtil en person landede ved siden af mig.

Jeg vendte hovedet om, og så at det var Liam. ”Der er noget galt med dem,” sagde han og holdt blikket på dem med et smil. Jeg kiggede tilbage på dem og nikkede smilende. Jeg kunne vel kun give ham ret. De var virkelig underlige, men samtidig underholdende og venlige.

”Okay, Liam. Du sagde, at der lå en telefonbutik herinde. Find du den,” halvråbte Harry, da han var kommet lidt foran Liam og jeg, der gik for os selv. ”Hvor går I så hen?” spurgte Liam ham. Han pegede ned ad den lange gang, hvor der lå forskellige butikker. ”Hvad peger du på, Haz?” sagde Liam, mindst ligeså forvirret som jeg. Harry sukkede lidt. ”Vi køber ind,” indskød Louis og trak Harry i armen. ”Vi skriver, når vi er færdige!” halvråbte han, og så stak de af med Zayn og Niall, der stod og ventede på dem.

”Nå, så er det vist kun os,” sagde Liam på en måde, som gav mig kuldegysninger. Jeg kiggede hen på ham og nikkede med et lille smil. ”Hvor skal vi hen?” spurgte jeg og kiggede dalrende rundt i centeret. Der var en masse butikker, men ikke lige nogen telefonbutik så vidt jeg kunne se. ”Måske derhenne?” foreslog Liam og gjorde et nik hen mod en butik, hvis vindue havde en telefon, hvor der stod et tilbud på, som jeg ikke kunne se.

”Skal vi gå derhen?” spurgte jeg langsomt og kiggede på ham for at få et svar. ”Yep.” Han gik hen mod butikken med mig ved siden af. Jeg kiggede interesseret rundt i centeret for at se, om der var nogle spændende butikker. Måske kunne jeg foreslå en shoppetur herinde for pigerne?

Vi kom ind i butikken, og Liam havde heldigvis ret – de solgte telefoner. Vi fik lov til at stå og kigge lidt, før en ekspedient spurgte, om vi skulle have hjælp. ”Min veninde her skal have en ny telefon,” sagde Liam, før jeg nåede at svare. Jeg blev lidt glad, da han omtalte mig som 'hans veninde'.

”Jaså.” Ekspedienten så hen på mig og sendte mig et forretningsmil, hvorefter han gik op til en disk. Liam og jeg stillede os overfor ham og ventede på, at han ville sige noget. Der gik et øjeblik, hvor han stod og tastede noget ind på en computer. Jeg vendte mig om og kiggede på Liam, der bemærkede mine bevægelser, for han kiggede på mig. Han sendte mig et lille ventesmil, som jeg gengældte. Jeg studerede ham hurtigt, som jeg plejede, og endte som altid ved hans øjne. Der var noget specielt ved dem. ”Nå, en telefon siger I,” begyndte ekspedienten. Jeg så hen på ham og nikkede roligt. Manden kiggede venligt på mig. ”Har du nogen idé, om hvilken en?” spurgte han mig. Jeg rystede roligt på hovedet. ”Bare en eller anden, der funger,” svarede jeg en smule uinteresseret. Ligeud sagt var jeg fuldstændig ligeglad med, hvilken telefon jeg skulle eje.

Ekspedienten sendte mig et smørret smil og nikkede så. ”Har du nogle krav? Touchskærm, kamera, hukommelse?” Jeg satte en tot hår om bag mit øre og så hjælpeløst hen på Liam, der bare stod og smilede. ”Hvad koster en iPhone?” spurgte han ekspedienten. Jeg løftede skødeløst mine øjenbryn. En iPhone? Den måtte da koste flere hundrede pund!

”Det kommer an på, om I har sim-kort eller ej,” svarede ekspedienten Liam og vendte sig kort om for at kigge i et skab. Liam kiggede på mig. ”Mangler du et sim-kort, eller virker det stadigvæk?” spurgte han forundret. Jeg tog min taske op til disken og lynede den op. Min telefon lå nede i bunden, helt ødelagt. ”Jeg ved ikke, om det virker mere,” sagde jeg til Liam. Han tog min telefon og prøvede at tænde den. ”Hmm.” Han lagde telefon på disken og fandt sin iPhone frem. ”Har du en ørering?” spurgte han mig med et skævt smil. Jeg rynkede panden lidt og nikkede så, hvorefter jeg pillede min ørering ud af øre og rakte ham den. Han tog smilende imod den og stak så spidsen ned i et lille hul, så sim-kortet blev skudt frem. Smart.

Han fjernede bagsiden af min telefon og tog så sim-kortet ud, hvorefter han satte det ind i sin iPhone og tændte den. Jeg stod og fulgte hver bevægelse, han lavede, ret opslugt. Måske lidt for opslugt.

Jeg fjernede mig lidt, og betragtede i stedet for han iPhone, der tændte. ”Det ser ud til at virke fint,” sagde Liam lavmælt og lød koncentreret. Jeg nikkede og så op mod ekspedienten, der stadigvæk stod og kiggede i et glasskab. Han havde fundet nogle æsker frem og vendte sig endelig om og kiggede på os. Med æskerne kom han hen til os og satte dem på disken med et smil.

”Nå, fandt I ud af om sim-kortet virker?” spurgte han. Jeg løftede øjenbrynene lidt. Havde han fulgt med i vores samtale? ”Det virker, ja,” sagde Liam og tog netop mit sim-kort ud igen. Han rakte mig min ørering, og jeg satte den i mit øre. ”Godt. Så er det vel kun telefonen, du mangler,” fortsatte han og kiggede på mig. Jeg nikkede og så ned på de æsker, som han havde fundet frem. iPhones. ”Jeg kan se, at du har haft en Nokia før det.” Han tog min gamle telefon og studerede den grundigt. ”Ja, den gik bare i stykker,” sagde jeg langsomt. Han nikkede og lagde den så på bordet, imens han skiftevis så på på Liam og jeg.

”Hvis vi starter med en iPhone 4s,” begyndte han og kiggede professionelt på mig, imens han tog låget af æsken, så en splinterny iPhone dukkede op. ”16 GB, 8 megapixels kamera, touchskærm..” Han begyndte give mig en hel tale om, at iPhonen var en af de bedste telefoner nu til dags. Det vidste jeg også godt, alle havde dem jo næsten. Den var rimelig fed og flot, det var nu bare mere prisen, der bekymrede mig. ”Hvad koster den så?” spurgte Liam, som om han havde læst mine tanker. Ret besynderligt. ”Du kan betale den kontant, når du vil købe den. Ellers kan du betale den over 6, 12 eller 24 måneder,” sagde manden og så på mig. Jeg nikkede langsomt og forstående. ”Den koster 499£. 32 GB koster 599£, og den på 64 GB koster 699£.” Det var ikke så slemt, som jeg havde regnet med. Dog var det stadigvæk en del penge. Men jeg havde jo brug for en ny telefon, det var livsnødvendigt.

Jeg nikkede tavst og så så hen på Liam. ”Hvad syntes du?” spurgte jeg ham. ”Hvor mange penge har du?” Han kiggede hurtigt hen på ekspedienten, der stod og fulgte nysgerrigt med i vores samtale, hvilket irriterede mig en smule. Det ragede vel ikke ham, hvor mange penge jeg havde. ”Nok til sådan en. Men er den god?” Han nikkede smilende. ”Bestemt. Hvis du har råd, syntes jeg du skal købe den. Du bliver i hvert fald ikke skuffet.” Jeg smilede i hans forsøg på at sælge mig en iPhone. Han lød professionel og venlig.

Jeg så på ekspedienten og nikkede så. ”Jeg tager den.” Han smilede storartet, nok fordi han havde solgt noget. Sådan havde jeg også reageret. Jeg arbejdede selv i en tøjbutik, og vidste hvordan følelsen var, når man havde solgt noget.

”Jamen, så finder jeg lige en ude på lageret. Hvis I bare venter her.” Han forsvandt ud i et lagerrum, hvilket betød at Liam og jeg var alene.

”Wow,” mumlede han. Jeg så om på ham med et øjenbryn i vejret. ”Han kan vist godt lide at lytte til andres samtaler.” Jeg udstødte et lille grin og nikkede. ”Nu føler du dig ikke presset til at købe den, vel?” spurgte han efter en lille pause. Jeg så forvirret på ham og rystede på hovedet. ”Hvorfor skulle jeg det?” sagde jeg undrende. Han trak på skuldrende, imens et lille smil spillede rundt om hans læber. ”Du så bare ud til at være i tvivl, om du skulle have den eller ej,” forklarede han. Jeg smilede skævt. ”Jeg skal bare også lige have råd til huslejen i næste måned.”

Han nikkede langsomt og så interesseret på mig. ”Bor du alene?” Jeg nikkede. ”Jeg har en lejlighed ved Kensington,” sagde jeg og lænede mig op ad disken, imens jeg holdt vores øjenkontakt. Han sendte mig et smil med øjnene, hvilket jeg ikke havde oplevet folk gøre før. ”Arbejder du så også?” spurgte han nysgerrigt. Jeg nikkede igen. ”Arbejder i en tøjbutik på Oxford Street,” fortalte jeg og pillede ved mine negle.

”Er det det du skal resten af livet?” sagde han undrende. Om det var en god eller dårlig ting, kunne jeg ikke helt placere. Jeg trak på skuldrende. ”Det ved jeg ikke. Jeg har lige afsluttet skolen, og jeg har ikke lyst til at tage på universitet. Jeg kunne godt tænke mig at være sælger. Sælge tøj, altså.” Han nikkede smilende og åbnede munden for at sige noget, men ekspedienten afbrød ham ved at komme ind igen og smile overrumplet til os, som om han havde lyttet til vores samtale igen.

”Du får denne her,” sagde han og fandt en pose frem, hvori han anbrang æsken med iPhonen. Han lagde den foran mig og så på mig. ”Hvordan ønsker De at betale?” spurgte han og stod klar med computeren. ”Bare kontant. Eller, beløbet må det så være,” svarede jeg kort og fandt min pung frem i min taske. Liam var rigtig venlig og lagde min gamle telefon derned og tog så posen for mig.

Jeg betalte, sagde tak og farvel, og så smuttede Liam og jeg ud af butikken igen. ”Det var så det,” sagde han og så ned på sit ur. Jeg nikkede og kiggede rundt i centeret. ”Tror du drengene er færdige?” spurgte jeg og kiggede hen mod gangen, hvor de førhen havde gået ned af. Han trak på skuldrende med et smil. ”Vi kan gå hen og tjekke efter?” foreslog han med løftet øjenbryn. ”Okay,” sagde jeg muntert og begyndte at gå derhen. Liam gik efter mig og endte oppe ved siden af mig.

”Vi nåede aldrig at snakke færdig før,” begyndte han og lød nysgerrig igen. Det undrede mig lidt, at han ville vide alle disse ting om mig. Var det ikke nok med et navn og en alder? Åbenbart ikke.

”Hvad vil du nu spørge mig om?” grinede jeg. Han smilede bredt og rykkede lidt hen mod mig, så et mand ikke gik ind i ham. ”Hvilken butik er det du arbejder i?” Jeg skulle til at svare, da nogle drengestemmer afbrød. ”Liam! Addison!” Vi så begge derhen, hvor Harry og Zayn stod med indkøbsposer i hænderne og nede imellem fødderne og ventede udenfor supermarkedet, hvor Niall og Louis nok befandt sig.

Vi skyndte os hen til dem og stillede os foran dem. ”Hvor er Niall og Louis?” spurgte Liam og kiggede ind mod supermarkedet. ”De glemte at købe te, og der er bare fandens lang kø,” svarede Harry lidt brokkende og kiggede også derind. Jeg opdagede, at de stod i kø oppe ved kassen og snakkede. Ligeså snart de så hen mod os vinkede de. Jeg kiggede hurtigt rundt og opdagede, at jeg var den eneste, der så i den retning. Vinkede de til mig?

Mit blik faldt tilbage på dem, og de vinkede helt overgearet til mig, hvilket fik et smil til at glide frem på mine læber. Jeg løftede roligt hånden og vinkede igen. Niall smilede stort til mig og rakte en pakke Pickwick-te frem, som om den var alt. Jeg rynkede panden lidt og lavede thumbs-up. ”Hvad er det du kigger på?” lød det pludselig fra min venstre side af. Jeg så derhen og opdagede, at Harry, Zayn og Liam stod og gloede smilende på mig. Mine kinder blussede svagt op, men pegede så hen mod Niall og Louis, der nu var kommet til kassen for at betale.

”Hvilken telefon købte du?” spurgte Zayn mig om. ”En iPhone,” svarede jeg og kiggede hen på posen, der lå godt i Liams hånd. ”Uha! Den er lækker,” sagde han bestemt, hvilket fik mig til at løfte øjenbrynene en smule. Sagde han lige, at en iPhone var lækker? Mærkværdigt.

”Lige præcis som mig,” lød det fra Harry. Jeg så hen på ham med et lidt skeptisk blik, hvilket Zayn og Liam begyndte at grine af. Harry så trist på mig, indtil jeg lagde en hånd på hans skulder og smilede. ”Du er da for lækker, Harry!” jokede jeg og var en smule forlegen over mit udbrud. Jeg plejede ikke at snakke sådan til folk, som jeg næsten lige havde mødt. Men det så heldigvis ikke ud til at genere ham, for han smilede bare stort og så kostbart på Liam og Zayn, som om de havde tabt en udfordring.

 

***

 

Nogle få timer efter var vi på vej ud til Harrys bil igen. Det havde overrasket mig meget, at jeg havde brugt så lang tid sammen med drengene. Jeg havde regnet med, at det ville blive en kort tur på en halv time, men vi havde brugt flere timer i centeret. Timerne havde gået med at se på tøj, sko, film, og så havde Niall tvunget os en café. Jeg havde slet ikke noget imod det, eftersom jeg nu havde fået et bedre indblik i drengens liv og var kommet en del tættere på deres personligheder.

Det havde trængt op til et smule regn, himlen var helt grå og så næsten dyster ud. Og så blæste det som jeg ved ikke hvad. Mit hår fløj rundt om mit hoved og ind i Louis som jeg gik ved siden af. ”Har du brug for en elastik?” tilbød Harry bag fra mig af. Jeg fik et chok, da det gik op for mig, at han var rimelig tæt på mit øre, og det gav mig kuldegysninger. ”Hvis du har en, ville jeg blive ret glad, ja,” sagde jeg en smule irriteret. Ikke på grund af ham selvfølelig, men på grund af mit hår. Det måtte sidde forfærdeligt lige nu!

Han rakte en elastik frem mod mig, og jeg tog hurtigt imod den uden at spørge om, hvorfor han rendte rundt med en elastik. Med besvær fik jeg samlet mit hår i en rodet knold og sat elastikken rundt om. Jeg prøvede ivrigt at få et blik af mig selv i et butiksvindue, som vi passerede, men Louis gik i vejen for mig, hvilket gjorde det umuligt for mig.

”Det sidder fint nok,” sagde Liam fra min venstre side af. Jeg kiggede forskrækket hen på ham. Hvordan vidste han, at jeg ville se mig selv i spejlet? ”Okay,” sagde jeg langsomt. Han sendte mig et smil og rettede så blikket, så han så hen mod bilen, som kom tættere og tættere på. Vi nåede lige at gå tre skridt mere, før det stod ned med regn. ”Mit hår!” råbte Zayn og løb hen mod bilen. Jeg så dumt efter ham, imens drengene bare begyndte at grine. Gik han virkelig så meget op i sit hår eller var det bare for sjov? Jeg håbede på nummer to, ellers var han virkelig underlig.

”Lås nu bilen op, Harry!” skreg han og tog hårdt fat i dørhåndtaget. ”Ja ja,” svarede Harry og halvløb op til ham. Mine bare arme blev beklædt med kuldegysninger, og jeg lagde armene over kors for at få noget varme. ”Lorte vej,” udbrød Louis hektisk og gik hurtigere med sine indkøbsposer på slæb hen til bilen. ”Så slemt er det da ikke,” sagde Niall, men gik alligevel hurtigt efter ham og sprang ind i bilen ved siden af Zayn. Jeg grinede af ham og stillede mig i døren til bilen.

”Sidder du bare ovenpå mig?” spurgte Liam og satte sig ind. Jeg nikkede kort og lod mærke til, at mine tænder begyndte at klapre lidt. ”Der er vist en, der fryser,” sagde Louis fra forsædet af. ”Ej, virkelig?” mumlede jeg ironisk og betragtede Liam tage sine sele på. Da han endelig var færdig, klappede han på sine lår, og jeg skyndte mig ind til ham. Han smækkede døren i, og Harry tændte hurtigt bilen og skruede op for varmen. Jeg gik i gang med at tørre mit ansigt og fortrød, at jeg ikke havde taget et spejl med i min taske. Jeg måtte da ligne en heks!

Jeg kunne mærke Liam tage lidt mere fat i mig, så jeg blev lænet lidt tilbage og sad tungere på op ad ham, men efterfølgende fjernede han straks sine hænder fra mine hofter, som om at der var noget galt med, at han holdte om dem. Måske var der også det. Han havde jo trods alt en kæreste, og han ville nok ikke give mig et forkert blik på ham.

”Fryser du stadigvæk?” spurgte Harry og mødte mit blik i bakspejlet. Jeg rystede kort på hovedet, selvom det ikke passede helt. Dog klaprede mine tænder ikke mere. ”Det trænger op til torden,” sagde Zayn henne fra sin side af. Han sad med sin telefon i hænderne og kiggede vist nok på en vejrudsigt. ”Øv,” mumlede Niall skuffet og lænede sig op ad ham. Jeg lænede mig hen mod vinduet og kunne heldigvis hvile mit hoved op ad det. Det var bare ret ubehageligt, eftersom jeg havde en knold i vejen. Med besvær fik jeg rettet mig op igen og taget elastikken ud. ”Tak for lån,” konstaterede jeg og rakte den til Harry. Han så hurtigt tilbage på mig og smilede så. ”Ehm, det var så lidt. Kan du ikke tage den, Louis?” Han rettede blikket hen mod forruden igen, og Louis tog imod elastikken. Jeg lænede mig tilbage og prustede, imens jeg kiggede ud af vinduet, hvor regnen bare styrtede ned.

Drengene startede en samtale, og jeg sad bare og lyttede på dem. Jeg følte mig pludselig træt og lad. Mit hoved var begyndt at banke igen, hvilket var ret smertefuldt, så jeg prøvede bare at lukke ørerne, men opgav da Harry udbrød et højt, ”Shit!” Jeg så forvirret på ham, hvilket drengene også gjorde. ”Hvad er det?” spurgte Louis hurtigt og kiggede rundt på vejen. Zayn kiggede ud af vinduet, hvilket Niall, Liam og jeg også endte med at gøre. ”Politiet er lige bag os,” sagde Harry en smule højt. Fuck. Vi var ligesom en for mange i bilen.

”Pis.” Alle drengene kiggede på mig, og det fik skyldfølelsen til at stå på. De skulle ikke have en bøde på grund af mig! ”Der ligger et tæppe i bagruden,” sagde Louis og kiggede om på mig. ”Kan du ikke klemme sig ned i mellem Liams ben?” Jeg stirrede lidt på ham. Mente han det virkelig? Skulle jeg gemme mig for politiet? Åh gud.

Jeg endte med at nikke. Det var vel bedre at forsøge ikke at blive opdaget, selvom jeg ikke havde lyst til det. ”Vent lige 2 sekunder,” sagde Liam hurtigt og satte sig længere op og gjorde plads foran sig, og Louis rykkede sit sæde længere frem. Jeg bed mig genert i læben, imens jeg satte mig ned foran Liam, så han kunne få tæppe på og lade som om, at jeg var hans ben. Det føltes forkert, men jeg tvang mig selv til at gøre det. ”De kommer nu, tæppe på,” befalede Harry, og inden jeg nåede at reagere, blev et tæppe smidt ned over mit hoved og dækkede mig og Liams ben. ”Hovedet lidt ned,” fnes Niall, og et kort øjeblik havde jeg lyst til at slå ham. Han blev ikke udsat for det her lort!

Jeg gjorde alligevel, som han sagde, men endte med at ligge med hovedet imellem Liams ben, hvilket måske var en smule for grænseoverskridende. Lad os bare sige, at jeg kiggede et sted hen, hvor jeg ikke burde kigge. ”De bliver ved at kigge herind,” mumlede Liam en smule tøvende. Jeg bed mærke i, at situationen måske også gjorde ham en smule utilpas. Forståeligt. ”Bare snak,” sagde Zayn hurtigt. Han havde ret. Hvis de snakkede almindeligt og lod som om, at politiet ikke gik dem på, så virkede de ikke mistænksomme.

”Sidder du godt?” spurgte Niall med et smil, som om han slet ikke var påvirket af situationen. Han stod nu heller ikke for skud. Tænk hvis politiet opdagede mig. Hvis de rev mig ud af bilen og råbte af mig. Det ville være virkelig ubehageligt. ”Hæsligt!” stønnede jeg ind mod Liams ben. Jeg kunne mærke nogle hænder blive placeret ovenpå tæppet, hvilket gav mig et chok. ”Relax,” grinede Zayn. Åh min gud. Jeg sukkede og kunne mærke smerten i min ryg. Fuck jeg sad dårligt! ”Det er løgn,” mumlede Harry pludselig, hvilket gav mig nøjeren på. Hvad skete der?! ”Hvad er det?” spurgte Liam, inden jeg gjorde. ”Deres lys blinker. For helvede.” Harry lød en smule irriteret, og jeg blev virkelig nervøs. Nu håbede jeg virkelig, at de ikke opdagede mig! De skulle bare tro, at Liam havde tæppe på. Intet andet.

”Nej, de fortsætter sgu da videre mod den næste bil,” sagde Louis så. Jeg kunne mærke lettelsen i min krop brede sig ud. ”Gør de?” spurgte Niall og bevægede på sig. Der var lidt stilhed, indtil Harry sagde, ”pyha.” Jeg blev rolig og overvejede at spørge, om jeg snart måtte kigge op fra mørket, men lod være. Vi skulle måske lidt længere væk.

”Den gik,” sagde Liam lettet og løftede tæppet blidt, så jeg kunne kigge op på ham. Jeg så op og hev ud efter noget frisk luft, eftersom der var ret trængt. Jeg kunne ikke lade være med at smile til ham, og han gengældte det heldigvis. ”Inden vi er hjemme,” begyndte jeg. Han løftede opmærksomt øjenbrynene og nikkede, ”kan du så ikke lige hjælpe mig med min iPhone. Jeg har ingen anelse om, hvordan den fungerer og sådan..” Han nikkede og smilede så skævt. ”Der er intet strøm på, så jeg kan kun sætte dit sim-kort i,” sagde han med et lille grin. Jeg smilede dumt og nikkede så. Han tog posen, hvor han fandt min iPhone frem. ”Uh, iPhone!” frydede Niall sig, som om det var stort. Jeg lænede hovedet lidt frem og gloede dumt på ham, hvilket Zayn fnes over. Jeg kunne ikke lade være med at smile over det. ”Ørering igen?” sagde Liam, hvilket fik mig til at se på ham. Jeg fik den ud igen og rakte ham den. Så tog jeg min taske, fandt min gamle telefon og pillede sim-kortet ud af den. Jeg gav ham det, fik min ørering i bytte, og så satte han sim-kortet i.

”Et styks iPhone til fruen,” sagde han fint, hvilket jeg grinede af. Jeg tog imod min iPhone og lod fingrene undersøge den. Noget andet end jeg var vant til, men jeg skulle vel bare vænne mig til den. Til gengæld skulle jeg virkelig undgå at tabe den, for det lignede, at den nemt kunne gå i stykker.

”Er vi der ikke snart?” sagde Niall en smule utålmodigt. Jeg kiggede hen på ham, og han så bare lige frem mod Harry og Louis. ”Om 10 minutter,” svarede Harry kort. Niall sukkede. ”Hvem laver aftensmad?” spurgte han dumt. Jeg løftede øjenbrynene lidt. Havde han ikke lige spist på café? Og aftensmad? Var klokken ikke kun fem eller sådan noget? ”Tja, det kan du jo gøre, nu når du er sulten,” svarede Liam en smule flabet. Jeg smilede af ham og lænede mit hoved op ad hans ene ben, så jeg kunne hvile det. ”Jeg lavede mad i går. Nu burde det være en af jeres ture,” svarede Niall ham. Og så begyndte de at diskutere. På trods af, at jeg havde ondt i hovedet, morede jeg mig over at se. De var ret underholdende og virkelig skøre!

 

***

 

Endelig hjemme. Jeg strakte min krop, da jeg med besvær var kommet ud af bilen. Min ryg gjorde en smule ondt, men jeg prøvede så vidt så muligt bare at ignorere det. ”Fuck, det regner meget,” sagde Harry og halvløb op til deres sommerhus og låste døren op. Louis var kommet hen til mig og stod nu bare og smilede. ”Det var hyggeligt! Vi ses vel nok i morgen eller sådan noget,” sagde han med et grin. Jeg smilede og nikkede. ”Ja, det gør vi nok.” Han åbnede armene og trak mig ind til et varmt kram, selvom han var drivvåd. Jeg grinede lidt og trak mig så rystende tilbage. Han smilede stort og gik hen til bilen og tog nogle af poserne fra bagagerummet.

Niall kom i mellemtiden hen til mig og stod med et smil på læben. ”Din mascara..” kommenterede han. Jeg rynkede panden og ledte panisk efter noget, som jeg kunne se mig i. Han slog bare en latter op og rystede på hovedet af mig. ”Så slemt er det altså ikke,” sagde han. Jeg rystede på hovedet af ham, så mit hår sprøjtede med regn. ”Hey!” halvråbte han og bakkede væk mig. ”Som om det er værre end vejret her,” smilede jeg. Han trak på skuldrende med et smil, hvorefter han skyndte sig hen og krammede mig hårdt. ”Jeg vil gå ind og lave mad nu! Så du må have det, indtil vi ses igen, ikke?” Jeg nikkede. ”I lige måde.” Han vendte sig om og løb hen mod hoveddøren.

”Ja, vi ses, Addison,” sagde Zayn og kom hen til mig. Han gav mig et kram og trak sig så tilbage med et smil. ”Skal du ikke se at komme indenfor, inden dit hår bliver ødelagt?” jokede jeg. Han smilede ondt til mig, men nikkede så. ”Ses!” Han vendte sig om og stak af. Jeg grinede af ham og så så hen på Harry, der kom gående hen mod mig. Jeg var ved at grine igen. Han lignede en våd hund.

”Er det tilladt at kalde dig Add, som dine veninder gør?” spurgte han undrende og trak mig ind i et kram. Jeg smilede for mig selv. ”Selvfølgelig,” fastslog jeg hurtigt. ”Så må du gerne kalde mig Hazza,” sagde han og trak sig tilbage. Jeg rynkede panden lidt. ”For det er også de færreste, der kalder dig det,” mumlede jeg ironisk. Han grinede af mig og daskede mig blidt på skuldren. Jeg smilede til ham og opdagede, at Liam kom gående hen mod os bagfra. ”Ses,” sagde Harry og vendte sig så rundt og gik hen mod hoveddøren.

Liam kom smilende hen til mig. ”Skal jeg følge dig over?” tilbød han og forventede nok ikke andet end ja, eftersom han bare begyndte at gå hen ad fortorvet mod mit sommerhus. Jeg fulgte straks efter og endte oppe ved siden af ham. ”Pas nu på telefonen denne gang, ikke?” sagde han med et lille smil. Jeg smilede flovt til ham. ”Skal jeg nok...” Han grinede lidt og drejede ind ad indkørslen til mit sommerhus.

Vi nåede op til døren og vendte os om mod hinanden. ”Tak for i dag, det var hyggeligt,” konstaterede han venligt. Jeg nikkede enigt. ”Meget.” Han åbnede armene og trak mig ind i et varmt, langtrukkent kram. Hans duft sværmede om mig, og gjorde mig næsten helt ør og blød i knæene. Jeg undrede mig over, at reagere sådan, og trak mig derfor væk, dog med et smil. ”Vi ses,” sagde jeg langsomt. ”Ja, det gør vi,” svarede han impulsivt. Jeg løftede øjenbrynene kort, men nikkede så. ”Skynd dig nu af sted, inden du bliver syg.” Jeg skubbede blidt til ham, imens jeg gik baglæns hen mod døren. Han grinede og nikkede så.” I lige måde!” Og med de ord, vendte han sig om og halvløb sin vej.

Jeg blev stående i nogle sekunder, da jeg fandt ud af, at det måske var en meget dum idé. Jeg vendte mig om og trådte op på trappen, hvorefter jeg hev ned i dørhåndtaget. Døren var heldigvis åben. Jeg trådte ind i varmen og smækkede døren i efter mig. ”Add?!” råbte Clementine inde fra stuen af, og jeg kunne høre nogle skridt komme hen mod gangen, imens jeg tog mine kilehæle af. ”Wow, du ser herrens ud!” lød der fra stuedøren af. Jeg rettede mig op og slog ud med armene. Foran mig stod Cover, imens hun røg. ”Ej, virkelig? Tell me about it!” Jeg gik frem, så jeg så mig selv i spejlet, og ja, jeg så herrens ud. Min makeup, mit hår, selv mit tøj sad af helvedes til. Jeg rystede kort på hovedet af mig selv og gik så ind i stuen, hvor fjernsynet kørte. Pigerne sad i sofaen og stirrede opslugt på skærmen. Ligeså snart de så mig, var Lisa den første til at bryde ind, ”fortæl alt!”

Jeg himlede med øjnene og dumpede ned på den frie sofa med et suk. Det var virkelig koldt, og jeg havde ekstremt meget brug for noget tørt tøj. ”Du er så kedelig, Add,” udbrød Clementine. Jeg kiggede bebrejdende hen på hende. ”Der er intet at fortælle? De er bare mine venner,” sagde jeg kort og rejste mig op. ”Host, host. Kommende kærester,” mumlede Cover, inden jeg gik op ad trappen. Selvom det ikke passede, blev der stadigvæk placeret et lille smil om mine læber. Der var bare noget specielt over de drenge. De virkede anderledes i forhold til så mange andre, og det var bestemt det, der gjorde, at jeg gad at have noget med dem at gøre.

 

---------------------------------------------------------------

I må meget gerne like den, hvis I syntes, den er god xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...