All I Want Is You - One Direction

Addison Crame på 18 år lever et helt normalt liv i London. Hun har lige afsluttet skolen, og skal nu derfor tilbringe sin sommer i Manchester med sine tre veninder. Dagene står på druk, shopping og drenge. Men hvad sker der når Addison en dag støder ind i den berømte Liam Payne? De to udvikler hurtigt et godt venskab, men Addison får lidt mere end et venskab i tankerne. Desværre har Liam en kæreste, og han elsker hende højt. Men hvad sker der når Liam egentlig finder ud af, at han måske også har følelser for Addison? Kan han i den sidste ende holde sig til Danielle?

330Likes
378Kommentarer
32232Visninger
AA

7. Messages

 Lyden af en irriterende ringeklokke, vækkede mig fra en dyb søvn. Jeg slog sukkende øjnene op, kom hurtigt på benene og satte kursen ned mod hoveddøren. Vinduerne fik gangen til at lyse kraftigt op, hvilket afslørede den lille hovedpine. Endnu et suk undslap mine læber – jeg havde lige troet, at den var væk.

Jeg kom ned til hoveddøren og åbnede den, uden at tænke over, hvordan jeg så ud. Det gjorde nu heller ikke så meget, da det bare Lisa, der stod ude foran. Hun åndede lettet op og trådte ind, da jeg gik til siden.

”Jeg troede lige, at du ikke var hjemme,” udbrød hun hektisk og stillede sine sko og sin taske på gulvet. Jeg lukkede døren og tog mig lidt til hovedet, da smerten blev større, da hun snakkede. ”Hmm,” mumlede jeg kort og betragtede hende. Hun lignede et værre rod, mere kunne jeg ikke sige.

Hun rettede sig op og så med et smil på mig. ”Er du først lige stået op eller sådan noget?” spurgte hun og studerede min krop, der kun var beklædt med undertøj. Jeg nikkede og gabte kort, før jeg gik hen mod stuen. Jeg gad ikke at gå ovenpå og prøve at sove igen, da det umuligt ville ske. Det var også alt for lyst til at falde i søvn. ”Wow, Add. Klokken er halv tolv, og du er først stået op. Velkommen til, B-menneske.”

Lisa fulgte efter mig ind i stuen og smed sig på sofaen med et bump. Jeg gik hen i køkkenet og begyndte at lave noget kamillete. Så tog jeg en pille og håbede på, at hovedpinen snart ville fordufte.

”Nå, hvad lavede dig og Liam så i går?” begyndte Lisa og rettede sit blik hen mod mig. Jeg lænede mig op ad bordpladen og kiggede tamt på hende. ”Snakkede bare,” svarede jeg kort. Hun så en smule dumt på mig, så jeg gengældte bare hendes blik. Der skete jo intet. Vi snakkede, lærte hinanden lidt at kende, intet mere.

”Yeah right, det er derfor du er så træt. Ligger han oppe i din seng eller sådan noget?” Jeg åbnede munden lidt og så irriteret på hende. Hvad foregik der lige inde i hendes hoved? Som om vi havde lavet noget. ”Hvad tror du selv?” spurgte jeg stift. Hun smilede lidt og rystede på hovedet af mig. ”Hvad snakkede I så om?” sagde hun og satte sig interesseret op i sofaen. Jeg trak lidt på skuldrende. ”Vi lærte bare hinanden lidt bedre at kende,” svarede jeg roligt. Der var en lille tavshed, men lyd afbrød den, da elkedlen meddelte, at teen var færdig.

Jeg gik hen og tog kanden, hvorefter jeg hældte en sjat i min kop. ”Intet mere?” spurgte Lisa en smule ivrigt. Jeg sukkede lydløst og rystede på hovedet, imens jeg søgte efter sukkeret. Det stod i skabet. ”Hm,” mumlede hun skuffet. Jeg smilede for mig selv et kort øjeblik, imens jeg tog en teske sukker i teen og drejede rundt.

”Hvad med dig?” spurgte jeg og tog teen med hen til sofaen, hvor jeg satte mig. Hun så på mig, og skuffelsen i hendes ansigt forsvandt straks og blev i stedet for overvældet at glæde. ”Jeg mødte en, der hedder Danny. Og vi tog hjem til ham,” sagde hun. Og så kunne jeg så godt forestille mig resten. ”Er der noget imellem jer?” Jeg tog en tår af min te og så nysgerrigt på hende. Hun smilede. ”Han har inviteret mig ud i morgen,” svarede hun med et snert af jubel i stemmen. Jeg åbnede mine øjne lidt mere end før og løftede øjenbrynene. ”Virkelig?” spurgte jeg. Hun nikkede smilende og lod så et kort grin slippe ud.

Jeg var glad på hendes vegne. Men ifølge mig var det en lidt skør måde at blive inviteret ud på. Jeg mener, plejer man ikke at stikke af efter et engangsknald? Åbenbart ikke i denne her verden.

”Ved du, hvad der er sket med Cover og Clementine?” spurgte jeg og satte min kop på sofabordet. ”De fandt en fyr hver.” Selvfølelig. Intet nyt i det.

Jeg nikkede langsomt og rejste mig så. ”Jeg går op og tager et bad.” Hun nikkede og tog fjernbetjeningen, der lå på bordet og tændte for fjernsynet. Jeg gik ud i gangen og så op af trapperne og ind på mit værelse. Som en vane kiggede jeg hen mod nabohusets vindue, der som altid stod åbent.

Jeg fjernede blikket og slog det hen på kommoden, som jeg gik hen til. Mission find-tøj gik i gang. Jeg skulle ikke ligefrem noget, men det var vel altid rart at have tøj på, der tilfredsstillede en selv. Resultatet blev en oversize oneshoulder t-shirt og et par shorts. Jeg lagde det på sengen og gik ud på badeværelset, hvor jeg tog mig et dejligt bad.

10 minutter efter gik jeg ind på værelset igen med et håndklæde svøbt omkring min krop. Det var lidt kort, men det gik nok. Der var vel ingen, der så mig. Det dårlige ved dette her værelse var, at der ikke var noget gardin, der kunne dække den store glasvæg. Selvfølelig kunne jeg bare tage tøj på ude på badeværelset, men jeg nød nogle gange bare at gå rundt i undertøj og sådan. Det havde jeg ikke ligefrem lyst til lige nu, da jeg bare kunne risikere, at en eller anden kiggede ind og så mig.

Jeg gik hen til min seng, hvor mit tøj lå klart. Inden jeg tog mit undertøj, sikrede jeg mig lige, at der ikke var nogle ved vinduet på nabohuset.

Og der blev jeg så en del overrasket, da jeg så en person stå i vinduet og skubbe det op. Jeg blev endnu mere overrasket, da jeg så, at person kiggede på mig – det var Liam. Selvom vi stod langt fra hinanden, kunne jeg sagtens se det smil, som han sendte mig. Han rakte en hånd i vejret og vinkede. Tøvende vinkede jeg tilbage. Jeg følte mig dum, eftersom jeg kun havde et håndklæde omkring mig.

Han mimede noget til mig, som jeg ikke rigtig forstod, så jeg rynkede bare panden forvirret. Så rakte han to fingre frem mod mig, som et 'to sekunder'. Jeg nikkede og så ham forsvinde. I mellemtiden gik jeg helt hen til glasvæggen, så det var nemmere at se ham. Efter to minutter dukkede han op. Hans blik var nede på et eller andet, som han et øjeblik efter rakte op. Et stykke papir, hvorpå der stod noget.

'Har du fundet ud af noget med i dag?'

Jeg bed mig i inderlæben for at skjule et smil, der var på vej frem. Apropos hans spørgsmål – jeg havde tænkt lidt over det i går og tjekket min konto for, hvor rig jeg var. Der stod omkring 7000 på, men 1000 af dem var til huslejen, og så havde jeg et par regninger, men hvis jeg havde jo fået lønforhøjelse på arbejdet, så det kunne måske godt gå med et billig telefon.

Jeg vendte mig om og gik desperat i gang med at lede efter noget papir og en tusch. Til mit store held (som måske var begyndt at komme igen) lå der en blok papir i den lille reol, der stod i hjørnet. I den næste skuffe lå en sprittusch. Jeg tog hurtigt tingene og skrev følgende på blokken og rakte op:

'Ja'

Han smilede lidt og skrev et eller andet på sit papir. Jeg tog lidt hårdere fat i mit håndklæde, da det var ved at ryge en smule ned. Og jeg havde ikke lige lyst til at vise mig nøgen overfor Liam.

'Og svaret er så...?'

Jeg smilede hurtigt og rakte det samme stykke papir op som sidst.

'Ja'

Han nikkede og skrev igen.

'Hvornår kan du være klar?'

Jeg skævede lidt til papiret og tænkte. Realset kunne jeg vel bare tage af sted nu. Jeg manglede jo bare at få gjort mig klar. Morgenmaden kunne jeg vel godt tillade mig at springe over i dag. Jeg var ikke særlig sulten.

'Om 30 min?'

'Super! Så er vi hos dig der'

Jeg smilede stort, og han gengældte det. Så vinkede jeg kort og vendte mig om. Jeg nuppede mit tøj på sengen og skyndte mig ud på badeværelset, hvor jeg gik i gang med at klæde mig på. Jeg lagde makeup, redte og tørrede hår, gjorde mig pæn istand. Efter 20 minutters tid var jeg så klar. Jeg afsluttede mit look med et par kilehæle. Det måtte være fint nok.

”Add, du har gæster!” blev der pludseligt råbt nede fra gangen af. Jeg skyndte mig at tage min taske med i købet, da jeg gik hen mod døren. Og så bed jeg mærke i ordet 'gæster'. Var det ikke kun Liam, der kom? Det slog mig, at han også havde skrevet 'vi' i en af hans papirbeskeder. Nå, men det gjorde da ikke så meget. De andre drenge virkede da også meget venlige.

Jeg gik nedenunder og rettede straks blikket mod døren, hvor Liam stod. I baggrunden stod de andre drenge så og snakkede og føjede lidt rundt. Jeg smilede, da jeg mødte hans blik og gik hen til døren. ”Hej,” hilste han. ”Hej,” svarede jeg langsomt og løftede hånden kort. Jeg vendte mig om mod Lisa. ”Vi ses senere,” sagde jeg og smilede svagt til hende. Hun nikkede vantro og stirrede lidt på mig. Jeg rystede kort på hovedet og vendte opmærksomheden hen mod Liam.

”Nå, skal vi smutte?” spurgte jeg og gik ud på fliserne ved siden af ham. ”Yes.” Jeg lukkede døren, da Lisa stadigvæk bare gloede på os, og så gik jeg lidt væk fra den. Liam fulgte lydløst efter mig. ”Hey Addison,” sagde en stemme. Jeg så hen mod drengegruppen, der kiggede på mig, imens de smilede. En efter en sagde hej, og jeg kunne ikke lade være med at blive en smule glad, da de tog sig tid til det.

”Vi har altså kun Harrys bil,” sagde Liam, da vi var på vej hen mod en Range Rover, som så nok var Harrys bil. ”Men kan der ikke kun sidde fem personer i?” spurgte jeg dumt. Han smilede og nikkede. ”Derfor må du sidde ovenpå Niall,” svarede han og nikkede hen mod Niall. Jeg kiggede hurtigt hen på ham og smilede. ”Hvis du altså ikke har noget imod det,” sagde Niall smilende. Jeg rystede blot på hovedet og smilede en smule større.

Niall åbnede døren til bilen og satte sig ind. Zayn og Liam satte sig og så ind på bagsædet, og så tog de seler på. Jeg trådte op i bilen og dumpede langsomt ned på Niall, imens jeg prøvede at gøre mig så vægtløs, som jeg nu kunne blive. Niall lukkede døren og tog lidt fat i mig, så jeg sad bedre. ”Hvis du får taget i hovedet, så bare læn dig tilbage,” forsikrede Zayn mig om med et grin. Han lænede sig lidt til siden, så der var et mellemrum imellem ham og Nialls hoveder. Jeg smilede svagt og lænede mig tilbage, så jeg kom imellem dem.

Bilen blev startet, og vi kørte af sted mod centrum. Drengene snakkede utrolig meget. Det generede mig ikke, faktisk var jeg bare glad for det. Så behøvede jeg ikke at sige helt så meget. Jeg kendte dem trods alt ikke, kun Liam. I hvert fald bedre end dem. Men som sagt, de virkede rigtig søde og åbne.

”Hvilken telefon er det du skal have?” spurgte Harry mig om. Han fangede mit blik i bakspejlet, da vi holdte for rødt. ”Bare en eller anden,” svarede jeg diskret. Han sendte mig et lille smil. ”Touchskærm eller tastatur?” indvente Louis og så om på mig. Jeg trak på skuldrende. ”Bare en jeg kan skrive på,” sagde jeg og smilede svagt. ”Ja, så kunne du få min gamle klaptelefon,” grinede Zayn. Jeg så om på ham og begyndte at smile, da hans grin smittede positivt af på mit humør.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...