All I Want Is You - One Direction

Addison Crame på 18 år lever et helt normalt liv i London. Hun har lige afsluttet skolen, og skal nu derfor tilbringe sin sommer i Manchester med sine tre veninder. Dagene står på druk, shopping og drenge. Men hvad sker der når Addison en dag støder ind i den berømte Liam Payne? De to udvikler hurtigt et godt venskab, men Addison får lidt mere end et venskab i tankerne. Desværre har Liam en kæreste, og han elsker hende højt. Men hvad sker der når Liam egentlig finder ud af, at han måske også har følelser for Addison? Kan han i den sidste ende holde sig til Danielle?

330Likes
379Kommentarer
31938Visninger
AA

4. Help me

Jeg vågnede ved lyden af en dør, der smækkede og åbnede forvirret øjnene, så solen stod ind i hovedet på mig. Jeg lukkede hurtigt øjnene igen og gabte så højt. Roligt satte jeg mig op i sengen og åbnede øjnene. Mit blik gled forsigtigt rundt i værelset og endte på uret, der hang på væggen. Gud, klokken var allerede halv tolv. Så længe plejede jeg bestemt ikke at sove.

Jeg svang benene ud over sengekanten og rejste mig hurtigt op, så jeg blev helt svimmel. Heldigvis var hovedpinen gået over fra i går. Langsomt fik jeg bevæget mig ud på badeværelset og så mig i spejlet. Gudskelov var der ingen bule i min pande, hvilket jeg havde været meget bange for. Jeg vendte mig rundt igen og gik ind på værelset, der næsten var hedende. Jeg skyndte mig hen til glasvæggen og åbnede et vindue, så den varme luft kom mig i møde. Dejligt forfriskende.

Jeg kiggede rundt en gang nede i haven, hvor den store pools spejlbillede blændede mig – solen skinnede direkte ned på den.

Hurtigt kiggede jeg i stedet for op mod nabohuset og opdagede, at der stod en dreng i vinduet og gloede ind mod mig. Og jeg havde ligesom kun undertøj på. Perverse stodder, mand! Jeg skyndte mig væk og gik så i gang med at finde noget tøj at tage på. Det endte med et par lårkorte shorts og en helt almindelig hvid top.

Da jeg havde fået tøjet på, redte jeg hurtigt mit hår og tog noget deodorant på. Så vidt jeg vidste, skulle vi ikke rigtig lave noget i dag, så jeg gad ikke at gøre det helt store ud af mig. Jeg gik langsomt nedenunder i stuen, hvor jeg kiggede rundt. Her var til min overraskelse meget tomt, hvilket undrede mig. Jeg hørte jo en dør smække.

Jeg gik ud i køkkenet og kiggede ud af vinduet til indkørslen. Covers bil holdte der ikke. Hvor filen var de henne? Panikken steg en smule, og jeg skyndte mig op på mit værelse, hvor jeg fandt min ødelagte telefon. Et suk undslap mine læber, imens jeg sendte Cover en besked.

Cover

29/06/12 11.54

Hvor er i?!

Er taget ud for at handle dit snorketræ! Vi er tilbage om en times tid

 

Jeg sukkede og kiggede irriteret på skærmen. Hvorfor var de bare taget af sted uden mig?! Jeg kunne godt lide at være ude og købe ind og sådan. Jeg lagde telefonen ned i min lomme og gik så nedenunder igen, hvor jeg fandt en halvtom pakke boller på køkkenbordet og noget pålægchokolade ved siden af. Jeg gættede på, at en af pigerne havde taget det med, eftersom der jo ikke var noget mad her i huset. Jeg tog en bolle uden at putte noget på og gik hen mod terrassedøren. Der var hulens varmt herinde, så jeg åbnede for terrassedøren og gik ud på de varme fliser. Det blæste en smule, hvilket gav mit hår til at flagre lidt rundt, men det var rart og forfriskende.

Jeg gik lidt frem og tilbage af kedsomhed, imens jeg spiste min bolle i små bidder. Sulten var ikke så stor lige nu. Jeg endte med at smide bollen hen over rækværket. Jeg stod og så rundt i haven, da jeg så besluttede mig for at tage et billede af udsigten til søen. Så havde jeg noget at kigge tilbage på fra ferien – selvom jeg udmærket godt vidste, at det kun var det første ud af de mange billeder, der skulle tages.

Jeg gik lidt tættere på klinten ned til søen, hvilket var ret tæt på poolen. Alligevel holdte jeg mig et stykke væk fra den. Vandet så indbydende ud. Men så alligevel ikke. Jeg tog min telefon op ad lommen og gik ind i kamera. Så rakte jeg den højt op i luften og indstillede kameraet, så jeg kunne få et godt billede. Problemet var bare, at solen skinnede direkte ind i linsen.

Jeg trådte et skridt til venstre og fandt ud af, at det virkede. Langsomt tog jeg et til. Og så et til. Perfekt. Jeg trykkede på knappen, så billedet røg ned i mit album. Sådan.

Jeg vendte mig rundt, da jeg i forskrækkelse opdagede, at jeg stod virkelig tæt på poolen. Og i forskrækkelsen tabte jeg min telefon i vandet. Et kort øjeblik stod jeg bare lammet og vidste ikke, hvad jeg skulle gøre. Det var løgn. Jeg havde ikke lige tabt min telefon, vel?! Pis!

Jeg kunne se den sorte skikkelse nede på bunden, og det så ikke ligefrem ud som om, at der var så dybt. Jeg bed mig lidt i læben, men tog mig så sammen. Forsigtigt lagde jeg mig ned på kanten af poolen og rakte hånden en smule frem, så jeg kunne mærke på vandet. Det var iskoldt efter min mening. Mit hjerte begyndte automatisk at banke en smule hårdt, da jeg lagde hele armen i poolen og rakte ned efter min telefon. Jeg kiggede ned og så, at jeg var rimelig tæt på. Hvis jeg bare lagde mig lidt tættere på, kunne jeg nå den.

Med rolige bevægelser skubbede jeg mig med albuerne længere frem, så min arm røg længere ned i poolen. Jeg kiggede ned i poolen for at se, om der snart var bid. Næsten. Igen rykkede jeg mig længere frem. Og denne gang, da jeg kiggede ned i poolen for at se, hvor langt der var endnu, skete der noget fuldstændig uventet – jeg faldt i.

 

Liams synsvinkel

”Hvilken film skal vi se?” spurgte Harry langt om længe, efter han havde siddet og kigget sin taske igennem for femte gang. ”Bare en eller anden,” svarede Zayn ligegyldigt og lænede sig tungt op ad væggen. ”Lou? Nialler? Liam? Nogle ønsker,” fortsatte Harry og kiggede opslugt på de forskellige dvd-titler. Jeg rystede på hovedet og smilede svagt. ”Bare en eller anden, som Zayn sagde,” mumlede Niall træt. Louis nikkede, selvom Harry nok ikke så det.

Vi sad alle sammen oppe på første salen i tv-stuen. Eftersom det havde været en lang dag i går, ville vi bare slappe af med film i dag. Det syntes vi alle, at vi fortjente eftersom vi havde arbejdet så hårdt her på det sidste. Heldigvis var der tre ugers ferie fra i dag af. I Manchester. Vi havde lejet et sommerhus her, da vi ikke ville være for langt væk fra London, men så alligevel gerne væk derfra. Manchester var et glimrende sted at holde ferie.

Jeg kastede et blik rundt på drengene. Louis lå med hovedet i Zayns skød. Niall lå lænet op ad sofalænet med fødderne over Louis'. Jeg sad i den anden sofa og ventede på, at Harry ville komme og slutte sig til mig.

”Jeg er sulten,” mumlede Niall langsomt og så op fra sin telefon. Jeg smilede automatisk og kiggede på Harrys endelige valg af film. Men In Black. Ikke værst. Han rejste sig op fra gulvet og kom gående hen til mig, hvor han smed sig lige oveni mig, så det gav et bump i hele sofaen. ”Og hej til dig, Hazza,” sagde jeg. Han grinede lidt og satte sig så roligt ved siden af mig.

Fjernsynet blev tændt, da vi hørte et højt skrig henne fra naboen af. Om det var et godt eller dårlig skrig, kunne jeg ikke helt afgøre. Jeg kiggede hurtigt rundt på drengene, der bare så på fjernsynet. ”Var jeg den eneste, der hørte det?” spurgte Niall pludselig, da et skrig lød igen. Jeg kiggede bekymret over på ham og mødte hans blik hurtigt. ”Nu håber jeg ikke, at folk allerede ved, hvor vi er,” sagde Louis og lagde sin telefon på sofabordet. Jeg rystede på hovedet og måtte indrømme, at jeg var enig. Vi elskede vores fans, men det var rart med ferie en gang imellem.

Niall rejste sig op og gik langsomt hen mod vinduet med små skridt. Jeg satte mig lidt mere til rette i sofaen og lænede mig op ad Harry. Hans krøller røg lidt ned i mit hoved, så jeg pustede dem væk, og han begyndte at grine lidt.

”Fuck!” råbte Niall pludseligt, hvilket fik os alle til at fare op og se hen på ham. Han pegede med store øjne ud ad vinduet og holdte sig for munden, som om han var fuldstændig chokeret. Jeg rynkede øjenbrynene og sprang op af sofaen, hvorefter jeg gik hen til vinduet, hvor jeg kunne høre et højt råb om hjælp trænge ind igennem vinduet.

Shit! Der lå en pige nede i nabohusets pool, og ud fra mit syn lignede det ikke, at hun kunne svømme. Et kort øjeblik blev jeg helt bange på hendes vegne.

”For helvede, hun drukner sgu da!” halvråbte jeg og begyndte at løbe hen mod trapperne. Niall løb med det samme efter mig, og et kort øjeblik efter tror jeg ogs, at Zayn, Harry og Louis havde sluttet sig til os. Vi løb nedenunder og ud ad hoveddøren uden at tænke på at få sko eller ordentligt tøj på. Vi havde alle morgenhår, men det var lige meget. Måske afhang pigens liv af os – og jeg ville bestemt ikke være vidne til, at hun druknede.

Indkørslen til naboens hus var ikke så svær at finde, og jeg skyndte mig op til hoveddøren. ”Liam, den er nok låst,” sagde Harry panisk og løb hen til plankeværket, som han begyndte at kravle op af, selvom det så ud til at gå lidt dårligt. Jeg ignorerede ham og trak ned i dørhåndtaget, hvilket åbnede døren. Jeg skubbede den op og løb ind i det store hus. Stuen lå lige ude foran, og jeg kunne se poolen igennem glasvæggen. Jeg satte i løb ud af stuen og ud i haven. Græsse føltes tørt mod mine fødder, og jeg kunne mærke en torn bane sig op i min fod. Men jeg var ligeglad.

Uden at tænke mere over det, hoppede jeg i vandet. Det var iskoldt og fik min krop til at skælve en smule, selvom det var varmt i dag. Jeg fik hurtigt fat på en arm, der lå og rakte op mod overfladen. Poolen var fandens dyb, så hvorfor dog hoppe i, når man ikke kunne svømme? Jeg trak pigen op til overfladen og stak hovedet op over vandet og kiggede så rundt. Niall og Louis stod klar til at hjælpe pigen, der lige nu bare hang i mine arme og hostede som en sindssyg. Jeg overlod vægten til Louis og lod ham trække hende op ad vandet, så hun blev tvunget op på det ellers så tørre græs. Jeg lænede mig over kanten og så hende ligge med lukket øjne og sprutte vand op fra munden. Harry havde lagt sig hen over hende og holdt en hånd foran hendes øjne, som han rystede frem og tilbage for at få kontakt.

”Hallo, er du okay?!” halvråbte han og kiggede hurtigt på Zayn, der stod lidt væk fra poolen. Han var nok bange for at få samme tur. ”Gå ind og prøv at find et håndklæde eller sådan noget.” Zayn nikkede bekræftende og løb ind i huset. Jeg så hurtigt på pigen med et bekymret blik. ”Bør vi ringe efter en ambulance?” spurgte Niall skræmt. Jeg rystede på hovedet, da pigen rykkede på sig. Der trillede stadigvæk vand ned fra hendes rystende krop. Hun måtte fryse meget. Nu havde hun heller ikke andet end et par shorts og en top på.

”Jeg tror, hun er god lige om lidt,” konstaterede jeg og hoppede op, så jeg sad på kanten af poolen i stedet for nede i den. Luften føltes kold mod mine bare overkrop, og jeg forsøgte at varme mig lidt ved at gnide hænderne op ad hinanden. Det hjalp bare ikke rigtig.

”Liam, er du sikker? Harry trækker hun vejret?” Louis satte sig bekymret hen over hende og lænede sig ned, så han kunne lytte til hendes vejrtrækning. Han så koncentreret ud i luften og nikkede så. Jeg åndede lettet op og bed mig så i læben. Bekymringen sad fra top til tå. Selvom hun var fremmed for mig, og jeg 'bare' havde reddet hende fra at drukne, følte jeg mig alligevel en smule knyttet til hende. Jeg følte mig ansvarlig for hendes liv dette her øjeblik.

Jeg trak benene op fra vandet og satte mig hen ved siden af pigens ansigt, og jeg måtte indrømme, at der var noget bekendt over hende. Hun mindede mig om en bestemt person, som jeg havde set her for nylig. Hvorhenne, kunne jeg ikke lige komme i tanke om. Men bare et eller andet sted.

Et højt host afbrød mine tanker, og pigen åbnede sine øjne med et svimlende blik. ”Hey, er du okay?” spurgte Harry hurtigt og lænede sig helt tæt på hende. Jeg betragtede dem lidt og så, at hun bare stirrede lidt på ham, imens hendes vejrtrækning var det rene postyr. Da hun endelig fik den lidt på plads, sank hun en stor klump og nikkede langsomt med hovedet. Jeg åndede lettet op og kiggede på hendes krop, der stadigvæk lå og rystede.

Zayn tiltrak min opmærksomhed, da han kom løbende ud fra huset med to store håndklæder. Det ene smed han i hovedet på mig, og det andet gav han til Harry, som så kunne lægge det ovenpå pigen. Harry foldede det ud og lagde det over pigen som et tæppe. Hun mumlede noget, der lød som et tak. Ingen tvivl om, at hun var i chok. Men det var vel forståeligt nok.

Jeg tog håndklædet omkring mig og nød varmen fra det. Mit blik røg op på Zayn, der stod og sagde noget til Niall. Han kiggede på mig og mimede et 'er hun okay?'. Jeg nikkede hurtigt og så ned på pigen, der havde lukket øjnene. Hun lå nok lige og fik samlet sig en gang, tror jeg. ”Jeg tror, vi skal hjælpe hende op og sidde,” sagde Harry til mig og satte sig på sit ene knæ i stedet for på hug. ”Og så hjælpe hende indenfor måske. Der er nok varmere her. Hun skal nok have noget tørt tøj på.” Jeg nikkede langsomt og lagde så håndklædet fra mig. ”Vi hjælper dig lige indenfor,” sagde Harry til pigen. Hun nikkede langsomt med hovedet, men stadigvæk med lukket øjne. Vi tog begge fat under hver en arm og hev hende langsomt op. Hun blev stablet rystende på benene, og Harry og jeg hjalp hende ind i den store stue og placerede hende på den hvide sofa. Hun lænede sig tilbage med de nu åbne øjne. Jeg kiggede roligt på hende og satte mig på sofabordet over for hende. Hendes læber, der førhen havde været blå, var begyndt at få den rødlige farve tilbage.

”Er du okay?” spurgte jeg alvorligt. Hun så lidt på mig. ”Ja,” mumlede hun kort. ”Hvad skete der?” var Louis den første til at spørge om. Pigen så langsomt hen på ham og redte så sit hår væk fra ansigtet. ”Min telefon røg i poolen, og jeg prøvede at få fat på den. Men så røg jeg så i...” Hendes stemme lød lidt rystet, men alligevel var den en hel del stærkere end før. Jeg så lidt på hende med løftet øjenbryn. ”Ligger den stadigvæk ude i poolen?” spurgte jeg. Hun nikkede og bed sig kort i læben, imens hun så ned i gulvet. Jeg rejste mig bestemt og gik udenfor igen. Da jeg kom hen til poolen, kunne jeg godt se noget sort ligge på bunden. Jeg hoppede ned på bunden og fik hurtigt fat på den, hvorefter jeg gik op fra vandet igen. Håndklædet, som stadigvæk lå på græsset, tog jeg og tørrede mig kort med, inden jeg gik indenfor igen.

Harry sad lige nu og snakkede med pigen, garanteret for at berolige hende lidt. Selvom hun virkede meget rolig over situationen, kunne det sagtens være, at hun var virkelig chokeret og bare ikke kunne vise det. Så var det lidt af vores pligt at hjælpe hende på vej igen.

Jeg gik over til pigen og satte mig ned i sofaen ved siden af hende. Hun kiggede på min hånd, hvori hendes telefon lå. Jeg åbnede hånden og så til min overraskelse en ret så velkendt telefon. Den samme flænge i skærmen. Det samme cover, hvorpå der var et billed af to piger. Begge rimelig velkendte – mest den ene. Jeg rynkede øjenbrynene lidt og tænkte så lige igennem, hvorefter det slog mig, at jeg havde mødt pigen i går. Addison! Hende, der tabte sin telefon. Hende, der var blevet pinlig berørt, da hendes veninde havde flækket af grin over en eller anden bemærkning. Hende, der virkede som en sød og glad pige.

Jeg kiggede med løftet øjenbryn på pigen, og var nødt til at være helt sikker. ”Addison?” Hun så op på mig med et lidt forvirret blik. ”Ja?”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...