All I Want Is You - One Direction

Addison Crame på 18 år lever et helt normalt liv i London. Hun har lige afsluttet skolen, og skal nu derfor tilbringe sin sommer i Manchester med sine tre veninder. Dagene står på druk, shopping og drenge. Men hvad sker der når Addison en dag støder ind i den berømte Liam Payne? De to udvikler hurtigt et godt venskab, men Addison får lidt mere end et venskab i tankerne. Desværre har Liam en kæreste, og han elsker hende højt. Men hvad sker der når Liam egentlig finder ud af, at han måske også har følelser for Addison? Kan han i den sidste ende holde sig til Danielle?

330Likes
379Kommentarer
31906Visninger
AA

5. Hello. Again

Jeg kiggede underligt på drengen, men kunne ikke lige umiddelbart se hvem han var. Det skyldes nok det mega chok, jeg lige havde fået. Min hjerne skulle lige fungere normalt igen. Jeg kiggede rundt på drengene, der holdt deres blikke på drengen og jeg. Langsomt gik det op for mig, at jeg havde set dem før.

Jeg så tilbage på drengen, som var hoppet i vandet efter mig. Han havde vådt hår og hans overkrop var bar. Noget sagde mig at jeg havde afbrudt et eller andet med mine skrig. Jeg lod hans blik trænge igennem mit hjerne og lod så et velkendt ansigt dukke op foran mine øjne. Det var da ham!

”Liam?” sagde jeg en smule dumt, hvilket fik et stort smil til at brede sig ud på hans læber. Jeg løftede øjenbrynene lidt og var ret overrasket over, at jeg så Liam Payne igen. To gange på mindre end 24 timer. Det måtte være ren held.

Nu når jeg tænkte over det, havde jeg egentlig været ekstremt heldig. Hvis ikke han, eller drengene, havde opdaget mig, sad jeg nok ikke her lige nu.

”Nå, så du bor her?” spurgte han nysgerrigt og rakte min telefon frem mod mig. Jeg rystede langsomt på hovedet, så mit hoved dunkede. Jeg havde banket hovedet ind i kanten af poolen, der jeg lå i vandet og prøvede at komme op. Perfekt. To hovedskader på mindre end 24 timer! Jeg tog imod min telefon, som nok var helt død nu, lagde på bordet og svarede, ”jeg er bare på ferie her i Manchester.” ”Sjovt, der vi også,” udbrød en stemme. Jeg kiggede hen mod min højre side, hvor en lyshåret dreng stod. Det måtte vel være Niall. Jeg nikkede igen, men stoppede da den dunkende smerte gav genlyd i mine ører. ”Er du okay?” spurgte Liam hurtigt og fik mig til at på ham. ”Jeg har det fint. Bare lidt hovedpine,” mumlede jeg kort og kiggede hurtigt rundt for at få bekræftet, at alle drengene så på mig. Det skræmte mig en smule, at de alle var her – hele One Direction. Louis, Zayn, Harry, Niall og Liam. Det var ikke lige hver dag et kendt boyband redede mig fra at drukne.

”Tusind tak,” sagde jeg hurtigt og skænkede dem alle et blik med taknemlighed i. De nikkede og smilede alle sammen. ”Du må hellere lige passe på næste gang,” sagde Harry til mig. Jeg kunne ikke lade være smile lidt, da han sagde det med et lille grin i stemmen. ”Det skal jeg nok.” Jeg kiggede hen på Liam igen. Han smilede stort til mig og pegede så lidt på mit tøj. ”Du bør nok skifte, så du ikke bliver syg.” Jeg kiggede ned af mig selv og nikkede så langsomt. Mit tøj var drivvådt, og jeg frøs meget.

”Er du her alene herhenne?” spurgte Zayn mig og satte sig ned på en af sofaerne. ”Nej, mine veninder og ude og købe ind,” forklarede jeg, lige som hoveddøren i gangen blev åbnet og nogle pigestemmer overdøvede mine tanker. ”Add! Vi er hjemme!!” blev der råbt ude i gangen af Lisa. Jeg kiggede hen mod døren til gangen og så, at hun kom ind på rade række med Cover og Clementine efter sig, og de stoppede alle op en efter en, da de så jeg sad her. Med One Direction. ”Hvad er der sket med dig?” spurgte Cover en smule skeptisk og gav mig et elevatorblik. Hun virkede ret ligeglad med drengene.

Jeg så hurtigt rundt på drengene, der også kiggede hen mod døren, hvor pigerne stod. ”Det her er så mine veninder,” sagde jeg langsomt og så hen på Cover, der stod med løftet øjenbryn. ”Rart at møde jer,” var Liam den første til at sige. Efterfølgende gentog drengene det, han havde sagt, og pigerne gik endelig i gang med at præsentere sig selv, så det ikke var helt så akavet.

”Add, hvad er der sket, siden du er så våd?” blev Cover ved, imens hun af og til skænkede Liam et blik, nok fordi han også var våd. Jeg smilede skævt. ”Jeg faldt i poolen.. Og drengene her redede mig." ”Gud, er du okay?!” spurgte Clementine hurtigt og alvorligt. Jeg nikkede. Lisa så hurtigt rundt på drengene med et taknemligt blik. ”Godt, at I var hjemme!” fastslog hun hurtigt. Harry smilede betryggende til hende og gjorde et nik med hovedet. ”Jeg tror, at I skal sige tak til Niall og Liam. Niall opdagede det, og Liam var den første, der tænkte på at hoppe i vandet.” Af ren refleks så jeg hen på min redningsmand, som underligt nok også sad og kiggede på mig. Han sendte mig et roligt smil, hvilket mærkelig nok gjorde mig tryg.

”Nå, skal vi se at komme tilbage?” spurgte Louis og kiggede på drengene. ”Jep,” blev de alle enige om. Vi rejste os fra sofaen og gik ud i gangen. Cover, Clementine og Lisa gik ud i køkkenet med deres varer, så jeg fulgte drengene ud.

Zayn åbnede døren, og de gik alle ud, imens jeg blev stående på trinnet. Så vendte de sig om og smilede alle sammen. ”Vi ses vel nok en dag igen, Addison,” begyndte Harry og lod en hånd køre igennem sine krøller. Jeg nikkede lidt stramt og sendte ham et svagt smil. Drengene vinkede og skulle til at gå. Men Liam. Han blev stående, imens de andre vendte rundt, stadigvæk med et smil på læben. ”Er du sikker på, at du har det fint?” spurgte han hurtigt. Jeg nikkede og smilede lidt. ”Tak. Igen, igen,” sagde jeg. Han grinede kort. ”Det var så lidt. Hvis det er, at du har brug for hjælp, så er vi lige ved siden af.” Han gjorde et hurtigt vink med hånden, vendte sig så om og halvløb hen til drengene, der var nået ud af indkørslen. Jeg blev stående og så lidt efter dem. Fedt, nu troede han garanteret, at jeg var sådan en, der blev forfuldt af ulykker. Jeg sukkede og vendte mig så om og gik ind.

”Er de gået?” råbte Clementine inde fra stuen af. ”Ja!” Jeg stoppede op foran spejlet i gangen og kiggede mig ind i det. Mit spejlbillede var ikke ligefrem noget at råbe hurra for. Jeg så lige ud sagt forfærdelig ud. Jeg rystede på hovedet og gik ind i stuen og hen i køkkenet. Pigerne stod derude og snakkede. Jeg satte mig op på køkkenbordet og lænede hovedet op ad en af skabslågerne. ”Nå?” sagde Lisa og så afventende på mig med et stort smil. Jeg løftede øjenbrynene lidt, da jeg kunne se, at hun havde noget på hjertet. Hendes smil afslørede alt. ”Nå, hvad?” spurgte jeg kort. Hun så dumt på mig og slog mig så blidt på benet. ”5 drenge på en gang. God scoret.” Jeg himlede med øjnene og rystede efterfølgende på hovedet. Hun måtte være syg i hovedet. De drenge var ikke ligefrem mig. Og jeg havde mødt dem to gange. Men der var jo intet i det! Og de gad nok at lære mig ligeså meget, som jeg ville lære dem at kende. Det vil sige, at vi slet ikke gad at lære hinanden at kende.

”Årh hold op,” udbrød Clementine. Jeg så irriteret over på hende og gjorde et kast med mit våde har, selvom det gjorde ondt i hovedet. ”Jeg tror, at dig og Harry ville se søde ud sammen,” fortsatte hun og lagde en pakke boller ned i skabet. ”Shut up. De redede mig og ikke en skid mere,” svarede jeg afvisende. Cover grinte kort. ”Du mener vel, at Liam redede dig,” rettede hun og lagde tryk på 'Liam'. Jeg kiggede hen på hende og forventede egentlig hjælp fra hende, men hun var bare ligesom de andre – irriterende. ”Ja, Liam redede mig. Men hvad så? Det ville en hver vel have gjort.” Jeg hoppede ned fra køkkenbordet og gik ud ad køkkenet. Jeg fortsatte op på mit værelse, hvor jeg fandt min toilettaske og hovedpinepillerne, der lå i. Hurtigt slugte jeg en og fandt så noget andet tøj, som jeg kunne have på. Det blev til en blå sommerkjole. Den var let og enkel. Jeg orkede ikke at gøre noget ud af mig selv, så jeg skiftede bare hurtigt og redte mit hår.

Efter forvandlingen igen gik jeg nedenunder og ud på terrassen, hvor jeg kunne se Cover sad i en af solvognene med sin telefon ved øret. Lisa og Clementine var gået i poolen. Jeg satte mig på græsset over for Cover og så på hende. Hun himlede med øjnene af personen hun snakkede med i telefonen. Jeg smilede skævt og mimede et 'hvem er det?'. Hun mumlede et 'mor' med et lydløst suk. Jeg følte straks medlidenhed for hende. Hendes mor var virkelig forfærdelig. Hun kom med sådan nogle åndssvage kommentarer. Hun skulle altid tale om sig selv og sine problemer. Og hvis man så endelig fortalte hende noget spændende, afbrød hun bare eller svarede med et 'ja', og gik i gang med sine egen problemer. Forfærdelig type.

”Ja, hej hej, mor,” kunne jeg høre Cover sige, og inden hun havde fået svar eller noget, tog hun telefonen væk fra øret og lagde på. ”Oh god, hun er irriterende!” sagde hun højt og slog ud med armene. ”Hvad nu?” spurgte jeg nysgerrigt. ”'Ej, hundene mangler mad. Jeg må hellere give dem noget. Mille har for resten tabt sig, og jeg havde dyrlægen ude i går...' Argh, jeg kan ikke tage den kvinde!” Hun sukkede og smed sig ned i solvognen. Jeg smilede lidt og fnes af hendes opførsel. ”Luk, Add.” Jeg smilede for mig selv og rejste mig. ”Skal du have noget at drikke?” spurgte jeg og gik hen mod terrassedøren. ”Ja, tak,” halvråbte hun.

Jeg smuttede ind i køkkenet og kiggede køleskabet igennem for noget iskoldt at drikke. Jeg fandt en fanta og tog fire glas med ud på terrassen i dag. Så satte jeg mig på solvognen ved siden af Cover. Der stod et bord imellem, og på det satte jeg fantaen og glassene.

”Har du din telefon på dig?” spurgte Cover, imens hun stak snuden ned i sin telefon. Jeg kom i tanke om, at den lå inde på sofabordet og rejste mig hurtigt. Jeg skyndte mig ind og hentede den og tog den så med ud til Cover igen. Forsigtigt trykkede jeg på lås-op-knappen og selvfølelig var skærmen bare sort. Jeg sukkede og lagde den på bordet. Cover så undrende på mig med et løftet øjenbryn. ”Den røg i poolen,” mumlede jeg en anelse irriteret og sukkede endnu en gang. ”Hmm. Hvordan fuck kunne du egentlig ryge i?” Hun tog en smøg frem og satte ild til den. ”Jeg prøvede at nå den, og så røg jeg lige ud,” svarede jeg kort og tog hætten af fantaen. Cover grinede kort og pustede røgen ud i hovedet på mig. Jeg så med afsky på hende.

”Virkelig?” Jeg svarede ikke, hun kunne vel selv gætte sig til svaret. ”Det undrer mig ikke. Klovn.” Jeg hældte noget fanta op i vores glas og satte hætten på igen. ”Nå, men drengene virkede da rimelig søde overfor dig,” sagde hun og så op på mig, imens hun tog sine solbriller ned fra panden. Jeg nikkede langsomt med et lille skuldertræk. De havde været søde, ja. Men jeg tror ikke ligefrem, at de ville have været onde mod en, der var ved at drukne. Jeg kendte dem jo ikke overhovedet – og jeg havde heller ikke lige planer om at lære dem at kende.

Der var en lille tavshed imellem Cover og jeg, og jeg brugte bare tiden på at kigge rundt i haven. Lisa og Clementine lå på nogle bademadrasser og solede sig, imens de snakkede. Ellers skete der ikke noget. Jeg kiggede nysgerrigt op mod nabohuset. Vinduet stod åbent og der kunne høres svag musik derinde fra.

Jeg rystede på hovedet for mig selv og så hen på Cover. ”Nogen planer planer for i dag?” spurgte jeg. Hun så op fra sin telefon og nikkede. ”Vi skal i byen og drikke os stive,” svarede hun og greb sit glas. Jeg nikkede stille, selvom jeg egentlig ikke orkede en bytur lige nu. Tanken gav mig endnu mere hovedpine. Og jeg syntes allerede, at jeg havde oplevet nok hovedpine for de næste par dage her.

 

***

 

Som timerne gik, var jeg gået i gang med at klæde mig på til vores tur i byen. Jeg havde lige været i bad og gik kun klædt i undertøj inde på mit værelse. Jeg havde lige føntørret mit hår, så det var blevet lidt fyldigere end før. Mit ansigt havde fået en smule makeup på, intet overdrevet. Bare lidt mascara, eyeliner og rouge.

Jeg stod med hovedet ved kommoden og roede igennem mit tøj, indtil jeg fandt en kjole, som vist nok var meget passende at tage på. Sort og kort med en dyb v-udskæring og bar ryg, ergo den skulle bindes i ryggen. Jeg tog den på og så mig i spejlet. Det måtte være fint nok. Jeg havde ikke planer om at score, drikke mig virkelig fuld eller noget. Jeg tror bare, at jeg ville finde nogle personer at snakke med og måske nippe til et par drinks. Kald mig kedelig, men sådan var jeg altså.

Jeg vendte mig om, så jeg kiggede ud af den store glasvæg og direkte hen på nabohusets vindue, der stadigvæk var åbent. En dreng stod og hang halvt med hovedet ud af det, og jeg kunne svagt ane, at han stod og talte i telefon. Til min store overraskelse kiggede han op og så ind på mig. Det var Liam. Jeg kunne mærke, at jeg blev en smule flov. Nu troede han garanteret, at jeg havde stået og stirret på ham hele tiden.

Han rakte en hånd op i luften og vinkede så, imens han smilede. Jeg kunne mærke en rar følelse placere sig i min mave. Hurtigt stak jeg en hånd op i vejret og vinkede så tilbage med et lille smil på læben.

”Cleme og Add! Taxaen er her!” Shit. Jeg vendte mig hurtigt om og greb de pumps, som jeg havde på i går, selvom de sad af helvedes til. Så tog jeg hurtigt noget duft på og greb min pung, imens jeg gik ud af døren til værelset. Jeg tog mine pumps på og skyndte mig så nedenunder, hvor Cover stod utålmodigt og ventede i døren. ”Der var du,” mumlede hun. Jeg nikkede mut og gik ud i indkørslen, hvor jeg fortsatte hen til taxaen, der holdte og ventede på Cover og jeg. Jeg satte mig ind til Lisa og Clementine, der sad på bagsædet. Cover fik æren af at sidde ved siden af taxachaufføren, der mindede mig om en dranker. Cover gav ham adressen, og kort efter var vi på vej mod byen.

 

***

 

Vi var endelig kommet ind i en stor klub, hvor det væltede rundt med mennesker. De fleste virkede lige umiddelbart fulde, ikke at jeg havde noget imod det. Jeg syntes, at fulde mennesker var rimelig morsomme. Deres vrøvl og opførsel. Noget man kunne smile af. Når Cover var fuld, var hun altid virkelig kærlig. En gang havde hun holdt om mig en hel aften, fordi hun var bange for, at jeg ville stikke af. Den dag i dag, kunne jeg stadigvæk drille hende med det.

”Nå, hvem vil med op og have en drink?” spurgte Clementine og begyndte allerede at gå op mod baren. Jeg smilede for mig selv og gik efter hende. Vi kom hurtigt til og fik bestilt en drink hver især. Jeg havde bestilt en Filur og fik den stukket den i hånden lidt efter. Cover betalte for mig i går, som tak for maden jeg havde givet på restauranten. Jeg tog en tår af drinken og lod den iskolde fornemmelse ryge igennem min krop.

Vi blev enige om at finde et sted at sidde, og efter noget tid rejste en flok mennesker sig fra to sofaer, og vi var de første til at nakke dem. Jeg satte min drink på bordet og lænede mig tilbage, imens jeg vippede med hoved i takt til musikken.

Der gik ikke lang tid, før der var dukket en flok drenge op ved os. De begyndte at tale, og der var en, der satte sig ved siden af mig. Han var ikke lige en person, som jeg brød mig så meget om. Ellers var det bare fordi, at han var så stiv. Men han var ret sjov og kom med de mærkeligste kommentarer en gang imellem.

Da jeg endelig så en mulighed for det, rejste jeg mig op og tog min pung. Jeg så hen på Lisa, som var den eneste af pigerne, der sad i sofaen endnu med en dreng ved sin side. De andre var gået ud for at danse. Jeg gik målrettet op mod baren og endte der efter nogle minutter. Der var ret mange mennesker deroppe, hvilket gjorde det ret trængt, men alligevel kom jeg hurtigt til. ”En Sommersby,” sagde jeg højt og begyndte at rode i min pung, da jeg pludselig blev forskrækket over en stemme bag mig, ”lav det om til to.” En pengeseddel blev lagt på bordet foran bartenderen, og jeg løftede øjenbrynene usikkert. Tog jeg fejl? Jeg vendte mig langsomt om, og nej jeg tog ikke fejl. Det var Liam.

 

---------------------------------------------------------

100 tak for de mange likes, favoritlæsere og søde kommentarer. Det betyder meget! :-)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...