All I Want Is You - One Direction

Addison Crame på 18 år lever et helt normalt liv i London. Hun har lige afsluttet skolen, og skal nu derfor tilbringe sin sommer i Manchester med sine tre veninder. Dagene står på druk, shopping og drenge. Men hvad sker der når Addison en dag støder ind i den berømte Liam Payne? De to udvikler hurtigt et godt venskab, men Addison får lidt mere end et venskab i tankerne. Desværre har Liam en kæreste, og han elsker hende højt. Men hvad sker der når Liam egentlig finder ud af, at han måske også har følelser for Addison? Kan han i den sidste ende holde sig til Danielle?

330Likes
379Kommentarer
31936Visninger
AA

12. Feelings

Jeg vågnede op, klistrende og fugtig, i et telt fyldt med fem snorketræer. Selvom jeg prøvede at falde i søvn igen, var det umuligt. Lydene spolerede forsøgene, og jeg opgav hurtigt. Niall lå helt henne mod mig og åndede mig på kinden, hvilket heller ikke ligefrem hjalp. Så jeg lå nu bare og stirrede op i luften. Jeg vidste ikke, hvad klokken var, men det var lyst inde i teltet, så den måtte i hvert fald være mere end de 6 stykker – om morgenen.

Jeg skulle tisse og havde brug for at strække mig. Eftersom jeg stadigvæk havde nøglen fra i går af, tog jeg initiativ til at gå indenfor i huset. Det var nervepirrende at komme ud af teltet, da jeg var bange for at vække drengene. Til sidst lykkedes det dog, og jeg kom udenfor i den fugtige morgenluft. Klokken kunne ikke være mere en 7, eftersom det stadigvæk var dugget og køligt.

Jeg gik hen til hoveddøren og låste den op. Heldigvis var der koldere indenfor. Jeg gik hurtigt på toilettet og satte mig så ind i sofaen et kort øjeblik. Uret viste 6:39, hvilket automatisk fik mig til at gabe. Selvom jeg sagtens kunne fungere uden at få så meget søvn, var jeg ufattelig træt.

Niall og jeg havde jo også først lagt os til at sove ved en firetiden, så det havde måske noget med det at gøre. Jeg tog mine sko af og greb fjernbetjeningen, der lå på bordet. Efter lidt tid havde jeg fundet en eller anden kanal, der viste en film om ulykkelig kærlighed. Sært nok kunne jeg ikke lade være med at tænke på Liam undervejs. Han havde virkelig formået at gå ind og pille ved min motor. Ændre udstødningen totalt. Og jeg kunne ikke lide det. Jeg måtte ikke være forelsket i ham.

Jeg lå og skiftede mellem at se filmen og tænke på Liam, indtil søvnen overmandede mig, og jeg faldt i søvn.

 

Liams synsvinkel

Et spark i siden vækkede mig langsomt. Jeg slog øjnene træt op og gabte højt, imens jeg så på Zayn. Ham, der havde vækket mig. Et suk undslap mine læber, da jeg vidste, at det ville blive umuligt for mig at falde i søvn igen. Drengene snorkede så højt, at det gjorde det virkelig svært. Der kunne gå timer, før jeg endelig ville falde i søvn igen.

Jeg rullede om på siden for at se på Addison. Underligt nok lå hun der ikke? Dog lå Niall helt inde over hendes plads, og deres soveposer var lynet sammen. En rynke samlede sig mellem mine bryn, og jeg fandt forvirret min telefon for at tjekke klokken, og for at se om der var kommet en sms fra Addison, siden hun ikke var her.

Klokken var snart 8, og jeg så irriteret på Zayn, der bare lå og sov. Han var skyld i, at jeg vågnede så tidligt. Jeg rystede på hovedet og sukkede lidt. Ingen sms fra Addison. Måske var hun gået ind i huset?

Jeg kom ud af soveposen og tog bukser på, hvorefter jeg gik ud fra teltet. Addisons sko var her ikke, så hun var i hvert fald gået. Jeg halvløb indenfor i huset, eftersom jeg frøs. Det var rimelig koldt, selvom solen allerede stod på himlen og lyste gul op.

Roligt åbnede jeg hoveddøren, der stod ulåst. Så måtte Addison altså være derinde. Mine sko stillede jeg i gangen, og så gik jeg ind mod stuen. ”Addi...” Jeg afbrød mig selv, da jeg så hende ligge på sofaen med lukket øjne og trække vejret dybt. Hun sov.

Et smil bredte sig på mine læber, selvom jeg var lidt forvirret over, at hun sov herude. Hun var vel nok vågnet og kunne så ikke falde i søvn, eftersom vi drenge snorkede rimelig meget. Jeg gik tættere på hende og så, hvordan hun lå og rykkede på sig, som om hun frøs. Forsigtigt tog jeg tæppet, der lå i fodenden og foldede ud over hende.

Mit blik faldt hen på fjernsynet, der stod og kørte. Hun så en eller anden gammel film, som jeg gættede på lige var startet. Gad vide hvor lang tid hun havde sovet herinde?

Jeg så på hende igen. Hendes lyse hår så uglet, men robust ud. Det klædte hende godt. Hendes læber bevægede sig i takt med hendes brystkasse, når hun trak vejret. Hendes øjne var blidt lukket, og fik hende til at se fredfyldt ud. Jeg smilede igen ved synet og rejste mig så.

Jeg havde brug for et bad, og nu hvor alle andre sov, kunne jeg godt tage mig et ulejliget.

Vandet var dejlig varmt og opløste alle mine spændte muskler. For en gangs skyld tog jeg mig mere tid til at stå under bruseren, eftersom jeg gættede på, at drengene stadigvæk sov. Og også Addison for den sags skyld. Selvom hun selvfølelig godt kunne være vågenet nu. Jeg troede bare ikke ligefrem, at hun havde noget imod at vente på, at jeg var færdig. Det var sådan nogle ting, jeg godt kunne lide ved hende. Hun var tålmodig og havde et roligt temperament. Hun hissede sig ikke op over nogle ligegyldige ting. Hun var en smule klodset, men det var bare kært at se på, syntes jeg. Hun smilede altid, hvilket jeg godt kunne lide. Og så var hun en smule genert, hvilket jeg ikke rigtig forstod. Når man lærte hende at kende, var hun sprudlende og glad, men hun holdt sig stadigvæk lidt tilbage, syntes jeg.

Jeg kunne rigtig godt lide hende. Hun var en god veninde, og det så meget ud som om, at hun tænkte det samme om mig. Jeg havde et lidt bedre forhold til hende, end drengene havde, eftersom vi havde tilbragt mere tid sammen alene. Jeg nød hendes selskab. Vi talte altid om ting, seriøse, ligegyldige, underlige ting. Det var bare som om, at vi kunne snakke med hinanden om alt. Og det var rimelig sjældent, at jeg havde fundet en pige, som jeg kunne snakke med alt om.

På nær Danielle selvfølelig. Hende kunne jeg også godt tale med alt om. Der havde dog bare været et par gange, hvor jeg følte, at Addison var kommet tættere på mig end Danielle. Og det undrede mig lidt.

Jeg hadede at sige det, men nogle gange glemte jeg Danielle, når jeg var sammen med Addison. Jeg viste ikke ligefrem, at jeg havde en kæreste. Men det vidste Addison godt, derfor vidste jeg også, at hun ikke misforstod noget ved det.

Hun skulle nødig tro, at jeg godt kunne lide hende. Heller ikke selvom tanken flere gange havde strejfet mig. Men jeg havde Danielle, og når jeg kom i tanke om det igen, forsvandt tanken med det samme igen, som om den aldrig havde eksisteret.

 

***

 

Jeg gik nedenunder igen efter at have fået tøj på og ordnet mit hår kort. Der var stadigvæk helt stille, og Addison lå stadig og sov på sofaen, som om hun ikke havde rørt på sig en eneste gang.

Jeg satte mig i sofaen og tog fjernbetjeningen, som lå på sofabordet. Der var ikke rigtig noget spændende i fjernsynet, men jeg besluttede mig for at se Top Gear, eftersom det var det eneste, der interesserede mig.

Efter nogen tid gik hoveddøren op, og nogle stemmer ude i gangen lød. Jeg rejste mig hurtigt op og gik ud i gangen, hvor jeg tyssede på Niall og Harry, der var kommet ind. De rynkede panden. ”Addison sover,” forklarede jeg hurtigt. De nikkede begge to og smilede undskyldende. ”Hvor lang tid har I været oppe?” spurgte Niall og tog sine sko af. ”Jeg har været vågen i en times tid nu. Jeg ved ikke med Addison, men hun sov, da jeg kom herind,” svarede jeg og gik roligt ind i stuen, hvor Addison stadigvæk sov. Hun måtte virkelig have været træt, siden hun ikke var vågnet, og Harry og Niall havde ikke ligefrem været stille.

”Og du har ikke en gang lavet mad?” mumlede Niall skuffet og smed sig i sofaen ved siden af mig. Jeg så hen på ham med et lille smil. ”Desværre, du.” Han stak underlæben ud og så med store øjne på mig, hvilket fik mig til at fnise. ”Liaaaam?” Selvfølelig ville han have mig til at lave morgenmad.

Jeg himlede med øjnene og smilede så. ”Jojo. Men så dækker du bord.” Han nikkede smilende og rejste sig. Jeg gik ud i køkkenet og gik i gang med at lave røræg, stege bacon, riste toast og sådan.

Harry kom dumpende ud i køkkenet, helt nyvasket og frisk. ”Laver du mad?” spurgte han og smilede. ”Jep,” svarede jeg og rørte rundt i røræggen. Han slikkede sig om munden, en efterligning af Niall.

”Går du ikke ud og vækker Zayn og Louis?” spurgte jeg og sendte ham et svagt smil. Han nikkede hurtigt. ”Jo, selvfølelig. Hvad med Addison?” Vi så begge ind i stuen, hvor hun stadigvæk lå i sofaen og sov sødt. ”Bare lad hende sove til vi spiser,” sagde jeg langsomt og fastholdt mit blik på hende, imens Harry gik ud fra køkkenet og fortsatte ud til hoveddøren.

Jeg koncentrerede mig om maden igen, imens jeg småsnakkede med Niall, der gik og dækkede bord. Efter noget tid kom Louis, Zayn og Harry tilbage. Zayn så ekstremt morgensur ud, og jeg gættede på, at Harry havde vækket ham. Louis så bare træt ud. Men det gjorde han efterhånden hver morgen.

”Hvorfor vækkede I mig?” spurgte Zayn og så bebrejdende på mig. Jeg sendte ham et smil og rystede på hovedet. ”Er man sur?” drillede jeg og tændte for vandhanen, hvorefter jeg satte den varme pande ind under, så det sprøjtede med fedtstof. Han rullede med øjnene og gabte, imens han gik hen mod stuen i et langsomt tempo. Jeg fulgte ham med øjnene, indtil han stoppede hårdt op og stirrede målrettet på Addison.

Han vendte sig hurtigt om mod mig med et irriteret blik. ”Hvorfor må hun sove, når jeg ikke må?!” spurgte han surt, sukkede og gik ind i stuen, før jeg overhovede nåede at svare. En grin listede sig ud igennem mine læber, og jeg rystede på hovedet af ham. Typisk Zayn.

Maden blev færdig, og vi havde fået dækket bord, Zayn var blevet lidt friskere, og Louis havde fundet sine underlige morgenbemærkninger frem. Alt vi nu manglede var at vække Addison.

”Hvad med en spand vand?” foreslog Zayn, som om det var den bedste idé i hele verdenen. Jeg grinede af ham. ”Hvad med, at du stoppede med at være jaloux over, at hun fik lov til at sove længere end dig?” Han vrissede et eller andet af mig og tiede så stille igen.

”Kys hende, Niall,” sagde Harry og skubbede Niall frem mod hende. Jeg rynkede panden. Kysse hende? Hvorfor det?

”Ej, det gør man ikke,” svarede Niall med et grin og stoppede op. En lettet følelse fløj igennem min mave, og jeg var taknemmelig for, at Niall ikke havde gjort det. Addison ville ikke bryde sig om det. Og værre, jeg ville ikke bryde mig om det.

”Stik en gulerod i munden på hende,” begyndte Louis langsomt og hvilede hånden på sin hofte, som om han stod og legede model. Harry og Zayn begyndte at grine, selvfølelig fordi de havde misforstået den. Det var typisk de to.

”Hvad med, at vi synger for hende?” endte Niall med at foreslå. Jeg så hen på med løftet øjenbryn. Det lød da som en meget god idé. ”Hvilken sang?” spurgte jeg og nikkede. ”One Thing?” sagde Harry og satte sig på sofabordet overfor Addison. ”Ja. To sekunder, jeg henter lige guitaren.”

 

Addisons synsvinkel

Flotte stemmer trængte ind igennem mit øre og gjorde det helt umuligt at falde i søvn igen. Faktisk gjorde de mig friskere. Dog nænnede jeg at åbne mine øjne, der var klemt i. Jeg ville nyde stemmerne. Og det gjorde jeg fuldt ud, indtil det gik op for mig, at det var drengene, der sang.

Jeg slog øjnene op og blinkede et par gange, før jeg så, at de stod foran mig. Niall i midten med en guitar. Harry på hans venstre side, og Zayn ved siden af Harry. Liam på Nialls højre side, og så Louis yderst. Zayn var i gang med sit vers og så yderst utilfreds ud, hvilket skræmte mig. Og det tror jeg, at Harry opdagede, han begyndte i hvert fald og grine. Heldigvis begyndte Zayn også at grine, og det gjorde, at sangen gik i koks for ham, og så begyndte alle drengene at grine, og Nialls guitarspil gik i kage.

Jeg satte mig op i sofaen og gabte lidt. ”Godmorgen Add,” sagde Harry og gav mig et morgenkram, hvilket overraskede mig lidt. ”Godmorgen Harry,” mumlede jeg og sendte ham et smil, da han trak sig tilbage.

”Morgen, sovetryne!” råbte Louis og satte sig ovenpå mig. ”Av, Louis!” råbte jeg grinende. Han begyndte at grine og rokkede rundt på mig. ”Hallo, vi skal have mad, kom nuuuu!” insisterede Niall og var allerede på vej hen mod spisebordet. Jeg smilede for mig selv, imens Louis rejste sig.

”Sovet godt?” spurgte Liam og smilede svagt til mig. Jeg nikkede langsomt og bed mig i læben. ”Meget, tak.” Han nikkede en enkelt gang og gik hen mod spisebordet.

Jeg rejste mig og gik hen mod drengene, der allerede havde sat sig. Pladsen ved siden af Zayn, var den eneste frie. Jeg dumpede langsomt ned ved siden af ham. Han gav mig et elevatorblik, hvilket gjorde mig lidt usikker. Så jeg så slem ud.

”Zayn er misundelig over, at du fik lov til at sove længe,” forklarede Harry, som om han havde læst mine tanker. Jeg så på Zayn med et lille grin. ”Undskyld.. I kunne bare have vækket mig. Hvad er klokken overhovedet?” Jeg så rundt på drengene, der var gået i gang med at spise af den lækre morgenmad.

”Klokken er snart 9,” svarede Niall med munden fuld af mad. ”Og Liam sagde, at vi skulle lade dig sove,” tilføjede Harry. Jeg så hen på Liam, der bare smilede til mig. Jeg smilede hurtigt til ham og så med det samme væk igen, da jeg blev for varm i maven af at kigge på ham.

”Nå, hvem faldt sidst i søvn i går?” spurgte Louis interesseret, imens han smurte marmelade ud på et stykke toast. ”Addison eller mig,” fortalte Niall hurtigt, imens han tog en tår appelsinjuice. ”Vi lå og snakkede til klokken fire,” indskød han langsomt. Drengene nikkede lidt, og Harry så på mig. ”Så er der jo intet at sige til, at du var så træt. Hvad skete der egentlig for jeres sovepose?” Hans blik vekslede mellem Niall og jeg, og i den sidste endte, kunne jeg se, at han skjule et frækt smil bag sine læber. Jeg rystede hurtigt på hovedet af ham, imens jeg havde mad i munden.

”Lad være med at tænke sådan, Harry.” Liam og Niall begyndte at grine af min bemærkning, imens Zayn og Louis bare så uforstående på os. De havde nok ikke opdaget, at Nialls og min sovepose var lynet sammen.

”Add og jeg havde bare lynet vores soveposer sammen, fordi hun frøs,” forklarede Niall alle drengene. Jeg smilede lidt, da han sagde det. Han fik det til at lyde, som om han var en rigtig god ven, der ofrede sig – det gjorde han jo også. Og så var han bare en god ven.

Da jeg kiggede rundt, fangede mit blik Liams. Han sendte mig et smil, som jeg langsomt gengældte. Dog kiggede jeg bare væk igen.

Følelserne var på vej over gevind.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...