All I Want Is You - One Direction

Addison Crame på 18 år lever et helt normalt liv i London. Hun har lige afsluttet skolen, og skal nu derfor tilbringe sin sommer i Manchester med sine tre veninder. Dagene står på druk, shopping og drenge. Men hvad sker der når Addison en dag støder ind i den berømte Liam Payne? De to udvikler hurtigt et godt venskab, men Addison får lidt mere end et venskab i tankerne. Desværre har Liam en kæreste, og han elsker hende højt. Men hvad sker der når Liam egentlig finder ud af, at han måske også har følelser for Addison? Kan han i den sidste ende holde sig til Danielle?

330Likes
378Kommentarer
32413Visninger
AA

6. A great night

 ”Sig mig, forfølger dig mig?” spurgte jeg drillende og tog imod den ene Sommersby, som bartenderen gav mig. Han smilede skævt og satte sig på barstolen ved siden af mig. Jeg satte mig også ned og så afventende på ham. ”En gang er en tilfældighed, to gange er skæbnen,” jokede han. Jeg grinede kort og nikkede langsomt. ”Det her er så bare tredje gang, vi mødes...” Han smilede stort  ”Tre gange, plus du er min nabo. Det må være skæbnen, ja.” Jeg smilede lidt og lukkede min Sommersby op, hvorefter jeg tog en tår.

”Hvor er det egentlig du kommer fra?” spurgte han nysgerrigt og tog en tår af sin Sommersby. ”London,” svarede jeg og gjorde det samme. Han nikkede lidt. ”Lækkert. Dejlig by.” Jeg erklærede mig hurtigt enig. ”Bor du ikke også der?” ”Jo.” Han smilede varmt til mig. ”Fedt,” konstaterede jeg lavt og så væk fra ham. Jeg rettede opmærksomheden mod den ene bartender, der rendte stresset rundt. Alligevel så han ud til at nyde sit job rimelig vel.

”Hvordan har hovedet det egentlig?” Jeg vendte rundt og så om på Liam med et lille smil. Jeg kunne ikke finde ud af, om han talte om vores tilfælde på restauranten eller poolen i dag. ”Hmm, lidt ondt. Men min telefon har det vist værre.” Jeg syntes, at det var en smule sjovt. På de tidspunkter vi havde mødt hinanden, var min telefon, mit hoved, Liam og jeg indblandet. Det skulle forhåbentlig ikke ske i dag. Jeg orkede ikke at have mere ondt i hovedet!

”Er den i stykker efter turen i vandet?” spurgte han. Jeg nikkede og smilede skævt. ”Ikke så godt,” fastslog han. Jeg grinede kort og rystede på hovedet. ”Nej. Ikke rigtig. Men det sker. Jeg kan jo ikke rigtig gøre noget ved det...” Han smilede stort og rystede på hovedet. Jeg gengældte smilet og så så rundt i klubben på de forskellige mennesker. Som jeg havde regnet med, var Lisa, Clementine og Cover i fuld gang med forspil til deres aftener. Jeg gættede på, at jeg ville få huset for mig selv til i morgen.

”Så, jeg gætter på, at du er en person, der ikke gider at drikke så meget?” sagde Liam. Jeg kørte blikket tilbage på ham og trak så på skuldrende. ”Jeg kan godt lide at feste og sådan. Og det er sjovt at drikke – en gang imellem. Men jeg har det bedst med bare at være.. mig selv,” svarede jeg fast. Han smilede lidt og nikkede. ”Det er også fedt, at du bare kan have det sjovt uden direkte at have noget i blodet,” sagde han. Jeg nikkede hurtigt og enigt. ”Hvad med dig?” spurgte jeg nysgerrigt og støttede min albue på bordet.

Han smilede svagt. ”Jeg har kun en nyre, så jeg må ikke drikke det helt store.” Jeg løftede øjenbrynene overrasket og blev bange for, om jeg havde sagt noget forkert. ”Ej, undskyld! Det var ikke meningen, at jeg ville spørge så,” sagde jeg hurtigt. Han rystede smilende på hovedet. ”Det er okay. Det er ikke så slemt. Jeg har lært at feste uden at drikke.” Jeg så forbavset på ham og nikkede så. ”Det er da også fedt, at du kan det,” smilede jeg. Han trak på skuldrende og tog en tår af sin Sommersby.

 

***

 

Jeg ved ikke, hvor lang tid jeg sad og snakkede med Liam, men der var i hvert fald gået minimum to timer. Der var kommet endnu flere mennesker inde i klubben, hvilket gjorde den ret træng og varm, og jeg havde det virkelig varmt. Men sådan var fester jo.

Jeg kastede et blik ud mod dansegulvet, hvor folk stod og dansede svedende op ad hinanden. I mængden fik jeg fat på Clementine, der stod og kyssede en fyr, som om det gjaldt hende liv. Et lille smil gled frem på mine læber.

Jeg kiggede tilbage på Liam, der sad og kiggede ud mod dansegulvet, ligesom jeg havde gjort. Det var virkelig hyggeligt at snakke med ham, men jeg ville egentlig gerne bare hjem nu. Mit hoved dunkede, og jeg havde det bare varmt af helvedes til. Jeg trængte til noget frisk luft.

”Ved du hvad klokken er?” spurgte jeg dumt og ærgrede mig over, at jeg hverken havde telefon eller ur at kigge på. Jeg ejede ingen af delene. Ur var ikke mit speciale at gå med. Og min telefon var ligesom smadret. ”Snart et,” svarede han og smilede. Jeg nikkede som tak og kiggede ud mod dansegulvet igen. Clementine var forsvundet, men jeg så Cover et andet sted. Jeg kunne bare gå hen til hende og sige, at jeg smuttede. Jeg havde penge og det hele med til en taxa. Og jeg havde nøglerne til huset.

”Er du okay” sagde Liam henne fra sidelinjen af. Jeg kiggede hurtigt hen på ham og nikkede kort. ”Jeg tror bare, at jeg vil tage hjem. Jeg har ondt i hovedet og her er ret varmt...” Uden svar rejste han sig og hjalp mig ned fra stolen. Jeg så forvirret på ham, men han smilede bare. ”Lad mig køre dig,” sagde han venligt og smilede. ”Ej, Liam, det behøver du ikke,” fastslog jeg hurtigt og slog lidt ud med armene. Han trak bare på skuldrende. ”Men det vil jeg gerne. To sekunder, jeg finder lige drengene og siger, at jeg smutter.” Han vendte sig om og smuttede, imens jeg så fortabt efter ham. Hvorfor gad han at køre mig hjem nu?

Jeg kunne på den anden side heller ikke lade være med at smile over hans venlighed. Han måtte være en fantastisk ven for drengene. Lige sådan en ven jeg gerne ville have. Selvfølelig var vi ikke lige nået det stadie, og det ville vi nok heller aldrig nå.

”Add!” En stemme bag mig tiltrak min opmærksomhed, og jeg vendte mig og så på Lisa. Hun så virkelig fuld ud. ”Ja?” spurgte jeg. Hun smilede stort. ”Hvem er ham, du sidder sammen med? I har siddet sammen i snart tre timer.” Wow, var der gået så lang tid? ”Det er bare Liam,” svarede jeg kort og så tilbage og efter ham. Han var heldigvis ikke til syne. ”Men Lisa, jeg smutter hjem nu. Har mega ondt i hovedet, okay?” Hun nikkede langsomt og kiggede optaget på personerne bag mig. ”Jeg vil vide detaljerne!” Med de ord, vendte hun sig om og gik sin vej mod dansegulvet. Jeg så forvirret efter hende og vendte mig om, hvor Liam kom gående. Åh gud, troede hun at vi skulle lave noget? Så kunne hun da godt tro om igen! Liam havde allerede fortalt mig om hans kæreste og ifølge ham, var hun rimelig sød og sådan. Han virkede meget glad for hende. Ikke, at det generede mig overhovedet. Det var da godt, at han havde fundet kærligheden.

”Nå, skal vi køre?” halvråbte han for at overdøve musikken. Jeg nikkede smilende og møvede mig lidt frem, til vi kom udenfor, hvor den friske luft tog godt imod mig. Det føltes som en lettelse endelig at komme ud. ”Her var der ikke så meget larm,” mumlede Liam for sig selv og stak sine hænder i lommerne. Jeg rystede på hovedet. ”Det er rart. Lige nu i hvert fald,” svarede jeg. Han så hen på mig og lyste op i et svagt smil.

 

***

 

Vi var nået hjem til Liams sommerhus og steg ud af bilen. Jeg havde regnet med at gå ind til mig selv, men han inviterede mig indenfor, og det kunne jeg ikke rigtig sige nej til. Han havde givet mig en rundvisning i det enorme sommerhus, der var langt mere imponerende end vores. Nu havde vi så sat os ind i stuen, og han havde lavet the til os. Så sad vi ellers bare os snakkede og hyggede os. Jeg syntes, at vi klingede rimelig godt sammen, og han var allerede som en ven for mig, selvom vi kun havde snakket sammen i dag.

”Så hvorfor er det du ikke lærer at svømme?” Jeg trak på skuldrende og smilede svagt. ”Jeg prøvede det engang, hvor jeg fik en svømmelærer, der prøvede at drukne mig, ligeud sagt.” Han slog en høj latter op, som jeg automatisk begyndte at smile af. ”Prøvede din svømmelærer at drukne dig?” gentog han imellem sine grin. Jeg nikkede igen med et større smil. ”Hvordan?” spurgte han kækt. ”Hun sagde, at jeg skulle springe fra 3 meter vippen allerede anden gang, jeg var hos hende. Og da jeg så nægtede, sagde hun at jeg skulle gå fra holdet. Så lærte jeg det aldrig,” svarede jeg roligt. Han nikkede og smilede. ”Men du bør altså lære det. Du går glip af meget, når du ikke kan svømme.” Jeg nikkede langsomt. ”Tro mig, det er heller ikke ligefrem noget, jeg er stolt af...” Han gav mig et lille klap på skulderen, imens han smilede.

”Jeg giver dig en lektion. Så får Zayn også en med i købet,” sagde han smilende. Jeg rynkede panden lidt. ”Kan Zayn ikke svømme?” spurgte jeg en smule skeptisk. Det havde jeg godt nok ingen anelse om! Liam rystede på hovedet. ”Ej, det vidste jeg slet ikke,” udbrød jeg. Han smilede stort og lænede sig tungt tilbage i sofaen. ”Du ikke ikke lige den ultimative Directioner, hva?”

Jeg smilede skævt. ”Det må jeg så sige nej til.” Han grinede kort og varmt. ”Det er også rart bare nogle gange at snakke med personer, som ikke ved alt om en. Det er lidt mere interessant for begge parter,” sagde han stille. Jeg nikkede langsomt med hovedet og over på uret, der hang på væggen. Et lille gab undslap ufrivilligt. ”Er du træt?” spurgte Liam. Jeg så tilbage på ham med et lille smil. ”Ja. Jeg må nok hellere se at komme over. Pigerne kommer nok snart hjem, og det er mig, der har nøglen,” forklarede jeg. Han nikkede og smilede en smule ærgret.

Jeg rejste mig og gik ud i gangen, hvor jeg tog mine pumps på. Liam kom efter mig tændte lyset derude. Jeg rettede hurtigt på min kjole og mit hår, og så vendte jeg mig om mod ham med et lille smil. ”Tak for i aften,” sagde jeg. ”Det var hyggeligt,” tilføjede jeg hurtigt. Han nikkede afgjort og smilede stort. ”Hvis du giver mig dit nummer, kan vi finde ud af noget i løbet af ugen?”

Jeg kunne mærke en lille glæde indeni stige. Det var rart at vide, at han ikke bare ville slippe kontakten med mig igen, selvom vi først lige havde mødtes. Men så blev jeg lidt trist igen. Min telefon var jo gået i stykker. Pis!

”Det ville jeg gerne. Men min telefon er jo i stykker.” Jeg så trist på ham, men han blev bare ved med at smile. ”Skal du noget i morgen?” spurgte han nysgerrigt. Jeg rystede på hovedet og løftede øjenbrynene. ”Så lad os tage ud og købe en telefon til dig,” sagde han, som om det var en strålende idé. Jeg måtte indrømme, at gerne ville, men jeg vidste ikke helt, om jeg havde råd til det helt store. Og desuden vidste jeg ikke, om pigerne og jeg skulle noget i morgen. ”Kan jeg ikke svare dig senere?” spurgte jeg og smilede svagt. Han nikkede lidt. ”Hvordan?” Jeg tænkte lidt, imens han grinede fjoget.

”Jeg kommer og banker på eller sådan noget...” Han smilede stort og nikkede så. ”Yes. Men så ses vi indtil da, ikke?” Jeg nikkede, og før jeg vidste af det, havde han trukket mig ind til et varmt kram, så en ukendt parfume fylde min næse. En underlig fornemmelse fik hårene på mine arme til at rejse sig, og jeg trak mig derfor væk fra ham. ”Ja, vi gør,” sagde jeg så og smilede, inden jeg vendte mig om og åbnede døren. Jeg skyndte mig ud og vinkede hurtigt til Liam, der stod i døren og betragtede mig.

Han lukkede den først, da jeg drejede rundt om hjørnet hen imod sommerhuset. Jeg kiggede tilbage mod hans hus og kom til at smile lidt for mig selv. Selvfølelig på grund af ham. Han var bare ret sød og venlig. Han virkede virkelig rolig og som en, der havde styr på rimelig mange ting, og det beundrede jeg ham for. Jeg var glad for, at han gerne ville se mig igen, og på en måde håbede jeg vi ville udvikle et godt venskab, for jeg kunne mærke, at han var det værd.

 

------------------------------------------------------------

Hey folkens!

Kommer hjem fra ferie i morgen, men har internet nu. Har haft dette her kapitel som udkast, og det skulle min veninde publicere. Underligt nok har hun ikke gjort det.

Jeg er meget ked af ventetiden, og skal nok skrive mere hurtigt!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...