The Second Sound of Love 1D

17-årige Julia McKenzie’s liv ændre sig for altid da hun pludselig får en pladekontrakt. Men langsomt indser hun at show bussiness er mere end bare musik og sangskrivning, det for hun at se da hendes agent arrangere en banebrydende historie om at Harry Styles, fra det kendte boyband One Direction, og hende dater. Er musik virkelig det værd? Og hvor længe vil historien holde når Harry har en hemmelig kæreste ved siden af? Langsomt begynder Julia at få rigtige følelser for Harry, selvom de tydeligvis ikke er gengældt. Istedet er der en af de andre drenge der har et godt øje til hende.

13Likes
24Kommentarer
1600Visninger
AA

5. Happiness Can Sometimes Face Us, Even In The Moments We Didn't Thought It Exist

 

Få morgener efter vågner jeg tideligt op. Det er idag turnen starter og Mr. Jackson vil samle mig op klokken seks. 04:21, puha. Jeg står op og tager mig god tid lige indtil det går op for mig – jeg har ikke nået at pakke. Jeg skynder mig sat gøre mig færdig og finder så min kuffert frem og pakker alle tingene tilbage i den, tjekker hele rummet for at være sikker på jeg ikke har glemt noget. Da klokken bliver seks dytter limo’en der holder ude for mit vindue. Jeg suser ned ad hotellets trapper med kufferten rullende bag ved mig. Inden jeg stormer ud af den slidte lobby aflevere jeg nøglen ved skanken. Manden, der også stod og grinte af mig forleden dag da jeg prøvede mig af med diverse sprog, siger farvel og god turne. Så folk ved altså godt hvem jeg er?

Inde i limo’en møder jeg en smilende Mr. Jackson og Margerethe. De er glad for den store begivenhed og jeg kan mærke på Mr. Jackson at han har manglet noget at arbejde med længe.

’Godmorgen Julia’ siger Margerethe og tilbyder mig en kop te. Jeg takker ja og hun rækker mig et rundstykke og en kop frugtsalat. ’Vi gik ud fra du ikke havde spist.’ Jeg nikker.

Limo’en stopper ved lufthavnen hvor der holder et privatfly... som skal flyve blandt andet mig... rundtomkring det næste stykke tid. Inden jeg bevæger mig mod flyveren ligger jeg mærke til at drengenes limo ikke er ankommet endnu. Mr. Jackson fortæller mig at jeg kan gå op og jeg nikker. Flyet er større end det ser ud til udefra. Det rummer hele 16 sæder og der end er endda placeret et bord mellem hver fjerde. Jeg sætter mig ind på en af vindues pladserne på en af de første sæder, hvor jeg har udsigt over landingsbanen. Og i det sammen køre en limo ind på banen. Lige så snart den holder stille åbner dørene og drengene træder ud. De bevæger sig mod flyet med et smil, og med bodyguards og manager i hælene. Mr. Jackson bevæger sig mod Paul... Og knap som jeg tror at de skal sidde i dette fly, køre endnu et privatfly ind på banen. Mr. Jackson, Paul, Margerete, bodyguardsne og resten af ”team 1d” tager plads i den anden flyver. I samme sekund som jeg tror at drengene fulgte med de andre, og at vi ikke skal med det  her fly, lyder en høj rystet stemme: ”halløj!”

”Halløj!” råber jeg tilbage men trækker det tilbage da jeg ser Zayns jokende ansigt. Og der er ingen tvivl, mine kinder kunne brænde op, så røde var de. Og det bliver ikke mindre akavet af at resten, slynger sig ind på sæderne, helt cool og totalt upårvirket af mit latterlige forsøg på at være sej. Men da flyet letter ændre deres ansigt sig til en cirkusklovn, altså... bare uden ansigtsmaling.

”Slap af” fortæller Harry mig og tager hovedetelefoner på. Og bare 10 minutter efter er alle af dem koncentreret om den musik de lige nu har i ørene. Jeg må indrømme jeg havde forventet noget andet, men alligevel trækker jeg en lille bog med linjer i op og finder en blyant. Jeg bladre gennem siderne og stopper et par gange op for at læse mit yndlingsstykke igennem. Og så presser jeg blyanten mod min sangbogen, og skriver.

They say

On the other side the grass is so much better

But they don’t know, they see, they don’t really understand

They have said that we should keep on fighting

But why do that, why just fight, when there’s nothing to fight for

But that’s just life, and I think you should keep listen

Jeg standser op og ser mig til siden hvor Zayn interesseret sidder og følger med. Så tilføjer han: ” We got our time, but don’t wanna waste it”. Jeg smiler og skriver det ned.

Don’t look through their eyes

Jeg klapper bogen sammen og lægger den tilbage i min taske.

Da vi lander genkender jeg stedet. New York. De flotte høje skyskrabere står side om side og dækker nærmest himlen. Vi forlader flyet og sætter os i endnu en limo der vil køre os rundt her ovre, og nu til hotellet. Første optræden er iaften og jeg har fået fortalt at jeg kun skal synge to sange som opvarmning. Den ene: min single, den anden: kan jeg selv bestemme.

Vi køre gennem byen i et meget langsomt tempo (eller rettere sagt, vi er i kø hele vejen). Det tager os 3 timer at komme til hotellet og da vi endelig ankommer skal vi vente 20 minutter på vores værelse. Og man skulle tro at de var kede af at der var sket sådan noget lort, men damen holder pokerface. For 20 minutter efter kommer Katy Perry ud af elevatoren med sine tasker i hælene.

”Hej drenge” siger hun overrasket og lægger alt hvad hun har i hænderne (det vil sige en sweatshirt og en lip gloss) på sofaen og giver dem alle et kram. Så hilser hun på de andre tilstedeværende og til sidst på mig.

”Du må være...” siger hun og smiler. Jeg venter på hun skal komme med et skud i luften, indtil jeg indser at hun er Katy Perry og jeg er... Nobody.

”Julia” siger jeg og gentager somom hun ikke fik den første gang: ”Julia”. Katy nikker og ønsker os god turne. Og så forlader hun hotellet. Damen beder os vente to minutter mere imens vores værelse bliver gjort rent, og derefter rækker hun os nøglerne. Mr. Jackson brummer over den irreterende ventetid, men tager imod sin nøgle. Det kommer som en overraskelse for mig, at jeg har fået min egen nøgle, mit eget værelse, ikke nogen at dele med. Da den første elevator ankommer, køre første hold op, så det næste og tilsidst det tredje.  Selvom Mr. Jackson ville have grint af mig, har jeg valgt at gå op af marmortrapperne i stilhed. Da jeg endelig når til sjette sal, er jeg den sidste (som forventet) der ankommer. Jeg låser mig ind på mit værelse hvor min bagage allerede er blevet fragtet op og jeg griner over min langsommelighed. Værelset er lille, med en nuance af sand og marmor-farver. Gulvet består af groft marmor, ligesom på trappen og væggene er en sand cremet-agtig farve. Sengen står i venstre hjørne ud mod gaden, som jeg kan se fra vinduerne. Et silkeblødt tæppe er lagt hen over og jeg tæller puderne. 10. Jeg stiller mine sko i skabet og går så over for at hente min kuffert ved døren. Ved siden af døren står et bord, hvor en lille kurv med chokolade, konfekt og sådan noget står. Jeg pakker ud imens jeg drikker en kop te.

En halv time efter banker nogen på døren, og da jeg åbner ser jeg at den nogen er Lou Teasdale, One Directions stylist. Hun aflevere et sæt tøj til mig, som hun fortæller jeg kan have på i aften. Hun siger også at jeg får lavet min make up på værelset en time inden vi skal afsted mod arenaen. Den næste jeg får besøg af er Margerete der fortæller at jeg har et photoshoot imorgen. Jeg nikker anerkendene og lukker døren inden Margerete kommer i snakkehumør (typisk hende).

Koncerten var et kæmpe brag og jeg sang to af mine egne sange. Drengene var virkelig gode, men alligevel havde vi ikke snakket sammen. Kun mig og Harry hvilket Margerete havde beordret os til. Så efter koncerten begyndte vi at snakke om film (mærkeligt emne i dette øjeblik. Jeg ved det). Og jeg er ret sikker på at et par paparazzier fik et blink af det øjeblik gennem deres linse. Men hvis der skete noget, kunne jeg jo bare beskylde Margerete. Det var trodsalt hende der havde beordret os til det –  i al offentlighed?

Og.... Du kan tro hun kom til at bøde for det. Troede jeg da.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...