Ocean Of Secrets ❁ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 jun. 2012
  • Opdateret: 13 jan. 2013
  • Status: Færdig
Kærlighed er på ingen måde nemt. At alle odds er imod en, at drengen du kan lide, ikke kan lide dig men derimod er forelsket i en anden, og at du er for genert og for bange til at fortælle om dine følelser. Ja sådan har Sophia Callista McKenna det om sin bedste ven, One Direction-kendissen, Harry Styles. De to har været altid været bedste venner, og da følelserne bliver stærkere hos én af de to personer, kan der opstå konflikter, hvilket til tider resulterer i, at et venskab som deres bliver sat på den værste prøve af dem alle – at kærligheden kommer mellem dem.

268Likes
458Kommentarer
34087Visninger
AA

24. You and I

”Du er min bedste ven, men jeg er fuldstændig sindssygt forelsket i dig. Er det underligt? For jeg ved godt, at du har sagt til mig, at du også godt kunne lide mig, men det hele er bare så underligt for mig. Du har jo lige haft noget med Mary. Ja faktisk sluttede det jo sådan set her for ganske kort tid siden, og derfor er det bare så…”

”Soph er du snart færdig, eller skal jeg finde noget nyt tøj til dig, hvis det andet ikke passer?” Harry afbrød mig i min mindre tale, ved at banke på døren ind til badeværelset. I det jeg hørte hans stemme fór jeg sammen. Uden at jeg kunne nå at reagere, havde han trukket ned i dørhåndtaget, og stod allerede bag mig. Alt dette kunne jeg se i spejlet foran mig.

”Hvem snakkede du med lige før?” kom det så fra ham, som lød det til, at han tydeligvis havde hørt det jeg sagde tidligere. Dengang jeg snakkede med mig selv. Jeg bed mig genert i læben, inden jeg så svarede ham:

”Ikke nogen. Det var bare noget fra min mobil.” Han havde fortalt alle sine følelser til mig, og alligevel havde jeg ikke haft modet til at fortælle ham om mine følelser, dengang vi begge stod, drivvåde, nede i hjertet af London. Og at jeg så havde valgt at øve en mindre tale for spejlet, som jeg havde set så mange piger gøre i film, så skulle jeg selvfølgelig ende med at blive busted i det.

”Det er underligt, når din mobil er inde i stuen,” konstaterede han så, inden han lod sit blik glide ned over mit nye outfit. ”Men hvis jeg må sige en ting, så ser du nu godt ud.” Dertil endte han med at grine, inden han tog det sidste skridt om bag mig, hvorefter han så slog sine arme om mine skuldre. Hans ord fik mig til at rødme, hvilket han selvfølgelig skulle ende med at se i spejlet. Men han vidste hvordan hans komplimenter kunne få farven frem i mine kinder.

Da vi havde begivet os hjem fra afsatsen foran London Eye, efter at Harry havde givet mig den helt store kærlighedhistorie, og efter at jeg egentligt havde tilgivet ham, dog ikke så han vidste det endnu, så havde han tilbudt mig at overnatte ved ham. Han havde sørget for at Louis var blevet sendt hjem til Eleanor, så vi to bare kunne være alene. Ikke at han havde i sinde at lave noget med mig, siden han ville være alene og sove med mig – hvilket jeg ikke troede at han havde. Men han havde tilbudt mig at låne noget af hans tøj, siden mit eget var gennemblødt. Og et tilbud som dette kunne jeg jo langt fra afslå. Jeg endte så med at have fået en stor sweatshirt i denimblå, samt et par store sorte sweatpants. Noget der kunne holde mig varm.

Hans læber ramte lidt efter min hals, hvilket fik et flashback på i mig. Et flashback fra vores intime og intense nat på handicaptoilettet. Netop dér, havde han også kysset mig op og ned af halsen, og derefter havde det så gået vildt for sig.

”Harry,” mumlede jeg bare, i frygt for, hvad han havde i sinde at gøre. Ikke at jeg ville have noget imod at han lod sine læber ramme mine, men han havde trods alt lige haft noget kørende med Mary. Så måske jeg bare følte mig som en reserve, selvom jeg inderst inde godt vidste, at Harry var forelsket i mig. Derfor besluttede jeg mig også for endeligt at fortælle ham om mine skjulte og hemmelige følelser for ham.

”Vi burde gå ind i stuen,” hviskede jeg i hans øre, og rev ham så med mig ind i Louis’ og hans store og dejlige sofa. En sofa som Harry havde fyldt op med dyner og puder – klar til en filmaften i selskab med hinanden. Han lagde sig ned under alle dynerne, og hev mig så med ned i faldet, så mit hoved landede på hans bryst, og jeg i hans favn.

”Jeg har noget jeg gerne vil indrømme,” startede jeg ud. Ikke at jeg havde i sinde at fortælle en lang historie, som Harry havde gjort tidligere. Jeg ville bare gerne ud med mine følelser, så jeg ikke længere skulle gemme på dem. Han fortjente at vide hvordan jeg havde det.

”Da du tidligere fortalte mig, at du var forelsket i mig, blev jeg bange. Bange for, at du vores venskab ville blive sat på en prøvelse, hvis jeg også fortalte dig om mine følelser. Derfor holdt jeg mund, dengang du lige havde kysset mig.” Selvom jeg endnu ikke havde fået fortalt ham, hvordan jeg følte, var det som om, at han allerede godt vidste hvad jeg ville fortælle ham. Alligevel kiggede han så roligt og fredfyldt på mig, mens han nussede mig op og ned af min ene arm.

”Vores venskab er for stærkt og unikt til nogensinde at ville gå i opløsning. Vi har klaret løgne, falske forhåbninger og udnyttelse, så hvad kan være værre end det, søde? Hvad har du på hjerte at fortælle mig?” Ordene blev hvisket så stille til mig, som måtte ingen andre høre det. Noget han tit gjorde, når han mente noget var enten vigtigt eller hemmeligt.

”At jeg også godt kan lide dig, Harry. Ikke bare sådan teenageforelsket i sit store idol. Eller du er jo sådanset et idol for mange piger, men altså…” Jeg stoppede mig selv, da det jeg lige havde sagt, fik et stort smil frem på hans læber. Hvor dårligt formuleret var det ikke lige? Du er jo sådanset et idol for mange piger, men altså…

”Så du ser mig altså som dit store idol? Og indrømmer gerne at du er smask forelsket i mig, og at du er helt obsessed?” Han havde en tendens til, altid at gøre grin med mig, når jeg prøvede på at sige noget alvorligt til ham. Selvfølgelig var det kun ment på en kærlig måde, men alligevel fik det farven frem i mine kinder.

”Hvem har sagt, at du er mit idol, Harry Edward Styles?” grinte jeg, hvorefter jeg så puffede hårdt til ham. Han skulle ikke tro, at han kunne tage føringen her, når dette øjeblik faktisk skulle være rimelig romantisk.

”Ingen. Men siden du er mit idol, og siden jeg er helt obsessed angående dig, ville det da være meget normalt, at du havde det på samme måde som mig? At jeg måske også var dit idol,” konstaterede han med en lav stemme, inden han så blidt kærtegnede min kind, som han tidligere havde gjort, dengang vi stod ude mit i regnvejret.

”Siden du er min bedste ven, og vi altid kan fortælle hinanden alt, kan du så holde på en hemmelighed?” smilte jeg, inden hans berøringer ville få mig slået helt ud af kurs. Jeg måtte holde fokus, og prøve på at koncentrere mig i denne situation. Han skulle kende til mine følelser. Som svar, valgte han dog bare at nikke, stadig med blikket fastholdt ved mit.

”Jeg er forelsket i denne her dreng, og har egentligt været det i et godt stykke tid. Dog har jeg bare aldrig turdet sige noget, indtil nu, hvor han har indrømmet overfor mig, at han føler det samme som jeg gør. Men han er min bedste ven, så lov mig, at du aldrig siger det til nogen. Han skulle helst ikke finde ud af, mine hemmelige følelser.” Denne gang var det min tur til at hviske det jeg havde at sige. Som måtte andre netop ikke høre det, da det skulle fremstå som en hemmelighed. Mine kinder fik igen en rød farve, hvilket Harrys også gjorde. Og for første gang i flere måneder, så jeg ham rødme. Noget der gav mig en fantastisk følelse af lykke. Han virkede så glad for det jeg lige havde sagt.

”Jeg lover at holde det hemmeligt, for han skulle jo helst ikke kende til dine hemmelige følelser. Men jeg vil vædde med, at din bedste ven føler sig som verdens lykkeligste dreng på nuværende tidspunkt.”

Og med de ord pressede han sine læber mod mine igen. Store følelser og stod skød gennem min krop, som havde jeg længtes efter dem i flere år. Det var utroligt hvad den dreng kunne gøre ved mig, bare ved at lade sine læber, eller for den sags skyld, sine berøringer ramme min krop.

”Var det for resten det du prøvede på at fortælle spejlet, dengang du stod inde på badeværelset?” sagde han som det første, efter at have trukket sig ud af vores kys. Det var nemt at se på ham, at han havde svært ved at holde et grin inde, så inden han lod det slippe ud over sine læber, valgte jeg hurtigt, og rødmende, at nikke på hovedet inden jeg så smedede mine læber sammen med hans igen.

Men spejlet på Harry og Louis’ badeværelse, havde vel været en stor hjælp. Jeg havde fået fortalt en dyb hemmelighed til min … bedste ven … ja eller om vi måske var ved at være ovre ”bedste-venne-fasen” kunne ingen af os vel svare på. Dog var det dejligt endeligt at fortælle Harry, hvordan jeg følte. 

____________________________

- Hvad syntes I om kapitlet?  Sophia fik nu endeligt forklaret Harry hvordan hun også følte noget for ham (dog skulle hun lige afprøve det hele for spejlet først - haha) men var det ellers sødt nok?

Husk at LIKE denne novelle - I aner ikke hvor meget det vil betyde!

Ha' en god dag alle sammen! Og tak fordi I vil læse denne novelle! :) :) :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...