Ocean Of Secrets ❁ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 jun. 2012
  • Opdateret: 13 jan. 2013
  • Status: Færdig
Kærlighed er på ingen måde nemt. At alle odds er imod en, at drengen du kan lide, ikke kan lide dig men derimod er forelsket i en anden, og at du er for genert og for bange til at fortælle om dine følelser. Ja sådan har Sophia Callista McKenna det om sin bedste ven, One Direction-kendissen, Harry Styles. De to har været altid været bedste venner, og da følelserne bliver stærkere hos én af de to personer, kan der opstå konflikter, hvilket til tider resulterer i, at et venskab som deres bliver sat på den værste prøve af dem alle – at kærligheden kommer mellem dem.

268Likes
458Kommentarer
33746Visninger
AA

17. What do you want from me

”Hvad så søde,” var det første jeg sagde, da jeg slog mig ned ved siden af Perrie. Hun var igen gået ind op soveværelset, hvor hende og Mary også tidligere havde siddet og snakket. Dengang uheldet med glasset skete.

”Måske burde du sætte dig ned,” startede hun ud med at sige, da hun så pludselig rejste sig. 

Målrettet gik hun hen mod døren, hvorefter hun så låste den. Okay ... Det virkede til, at vi to skulle have os en rimelig alvorlig snak under fire øjne.

”Hvad har du så at fortælle mig? Du virker så alvorlig…” Perrie sendte mig et trist blik, da hun igen satte sig ned på sengen. Kort nikkede hun på hovedet, som et svar på mit forrige spørgsmål.

”Det er omkring Mary. For som du nok opdagede, så var vi væk på et tidspunkt?” Denne gang var det min tur til at nikke på hovedet. Ja tak – jeg havde skam opdaget, at de to havde snakket sammen. De skulle bare vide!

”Hun fortalte mig nogle ting omkring Harry, som jeg måske tror, at du burde høre. Du fortjener at få det af vide, også selvom hun bad mig aldrig at fortælle det videre,” forklarede hun i et lavt toneleje, så andre ikke kunne høre det, hvis nu nogle tilfældigvis stod og smug lyttede med døren. Hendes beskrivelse af det, som Mary havde sagt, fik et sus til at gå gennem min mave. Selvom jeg endnu ikke vidste hvad det hele handlede om. Dog lød det ikke just til at være noget positivt.

”Du ved godt, at hende og Harry har haft en flirt i gang i et par måneder efterhånden, og at hun i starten var rimelig tilbageholdende overfor ham?” Jeg måtte igen nikke. For hun havde jo i princippet ret. I starten havde Mary været utrolig tilbageholdende overfor Harry, hvilket jo også havde resulteret i, at jeg måtte hjælpe ham godt på vej til at vinde hendes hjerte.

”Og fordi at hun så pludseligt skiftede mening omkring ham, så hun gik fra ikke at ville date ham til så hjertens gerne at ville, er der en helt speciel grund til,” sagde hun, mens spændingen blev ved med at stige hos mig. Egentligt ville jeg bare gerne vide, hvad det var Mary var ude på!

”Ud med sproget,” fik jeg sagt, da hun var umådeligt god til at trække tiden ud. Men sådan kendte jeg Perrie bedst. Hun elskede at se folk blive lidt nervøse over nogle ting hun skulle fortælle.

Hun udnytter ham, Soph. Mary kan ikke engang lide Harry, men hun bruger ham kun til selv at få berømmelse. Hun mener, at han ikke vil opdage noget, fordi han er så forelsket i hende. Derfor fandt hun det som en oplagt mulighed at date ham, så hun selv kunne komme frem i lyset hos paparazzierne. For hvem vil ikke date Harry Styles? Sådan forklarede hun det hvert fald. Men jeg er så ked af, alt den smerte og de problemer hun har forvoldt dig søde.” Mens Perrie endelig kom til sagen, kunne jeg mærke vreden sprudle frem indeni mig. Hun krammede mig hårdt ind til sig, mens tårerne samlede sig i mine øjenkroge. Aldrig skulle hun slippe godt fra, at udnytte min bedste ven. Godt nok var vi ikke på talefod med hinanden på nuværende tidspunkt – faktisk netop på grund af Mary, men derfor skulle hun stadig ikke tro, at Harry var et stykke legetøj uden følelser. Det var jo langt fra tilfældet.

”Jeg er nødt til at snakke med hende, Perrie. Jeg ligeglad med om hun bliver sur, for så skal jeg nok tage skraldet for det. Men dét der skal hun ikke slippe godt fra. På ingen måde,” nærmest råbte jeg i takt med, at jeg sprang op fra sengen, og allerede havde sat i løb hen mod døren. Det her betød krig.

”Soph jeg tror virkelig ikke at det er en god idé at svine hende til. Harry ender…” Det nåede jeg lige at høre Perrie sige, inden jeg var på vej ind i stuen, hvor de alle befandt sig.

 

”Hvad er det du går og bilder alle folk ind Mary? Hvorfor lyver du og udgiver dig for at være noget du tydeligvis ikke er?” nærmest skreg jeg, da jeg havde stillet mig foran Mary og Harry, der sad klisteret op af hinanden inde i sofaen. Hun kiggede forlegent og snobbet op på mig, mens alle de andres blikke også var rettet mod mig.

”Jeg ved ikke hvad du snakker om,” svarede hun så bare, så dum som hun var. Altid skulle hun spille så uskyldig. Det tog mig ikke lang tid, for at ryste grinende på hovedet. Hendes lille spil gjorde mig sindssygt vred.

”Ja Mary… Hvorfor fortæller du ikke bare alle de andre om dit lille spil. Den lille leg du har haft gang i, i godt og vel et par måneder efterhånden. Hvorfor fortæller du først og fremmest ikke Harry at han ikke betyder noget som helst for dig?” Jeg råbte stadig, da jeg ellers havde godt gang i, at få mine aggressioner ud. Det hele steg mig bare til hovedet på nuværende tidspunkt. Bare det at Perrie havde fortalt mig alt det Mary havde sagt til hende, selvom hu under ingen omstændigheder måtte, gjorde mig forvirret. For hvorfor ville Mary som sagt overhovedet fortælle om alle sine følelser, ja alle sine planer til Perrie? Så gode veninder troede jeg da heller ikke at de var.

”Jeg ved helt seriøst ikke hvad du snakker om, Sophia. Hvorfor fortæller du mig, at Harry ikke betyder noget for mig?” Igen skulle hun spille så uskyldig, som om, at hun slet ikke havde gjort noget som helst forkert.

”Drop nu bare facaden, og fortæl os alle sammen at du…” ”Sophia nu stopper du. Hvorfor står du og råber af Mary?” brød Harry ind med en alvorlig tone, inden han bestemt rejste sig og begav sig hen mod mig. Typisk – Når vi nu endelig skulle snakke sammen igen, endte det med at være en fortsættelse på vores tidligere skænderi. Dét skænderi, der havde kostet en tavshed mellem os i et godt stykke tid efterhånden.

Ja nok fordi hun udnytter dig, Harry. Hun elsker dig jo slet ikke. Det eneste hun elsker ved dig, er dine penge og din berømmelse – hun elsker den berømmelse du giver hende, ved hele tiden at blive set med hende i rampelyset. Det får også hende frem i medierne, you know?” I dette øjeblik gik det så først rigtigt op for mig, hvor vred jeg egentligt var. Der gik et sus gennem hele forsamlingen, da jeg lod de gyldne ord passere min mund. Nu vidste alle at Mary altid havde udnyttet Harry. Om de så ville tro på mig eller ej – ja det var så bare op til dem selv. Selvfølgelig håbede jeg på at få opbakning fra dem alle. Selv Harry.

”Hvad siger du?” nærmest hviskede Harry til mig, som om han slet ikke hørte hvad jeg før havde råbt.

”Hun udnytter dig. U-d-n-y-t-t-e-r dig,” gentog jeg, og valgte så ligefrem at stave ordet for ham. Denne vigtige detalje skulle jo nødig gå tabt, og han skulle helst forstå hvad jeg mente helt præcist.

”Hvorfor er det at du lyver mig direkte op i hovedet, Sophia? Jeg ved jo godt at det du står og fortæller mig, er én stor og fed løgn. Lad dog være med at beskylde Mary for noget, som du ikke engang kender til,” råbte Harry så tilbage, mens han knyttede sine hænder, så knoerne blev helt hvide. Det var også tydeligt, at se på ham hvor vred han var. Men egentligt var jeg lidt ligeglad. Hvis han ikke gad lytte til mig, måtte det ikke have været forsøget værd. Det undrede mig bare, at han i det mindste ikke støttede op om mig, i stedet for at stå ved Marys side. Harry og jeg havde trods alt været bedste venner hele livet.

”Så fat dog, at jeg ikke lyver. Hvorfor ændre du dig bare sådan pludseligt. Siden vores skænderi med hinanden for et stykke tid siden, har du været så sindssygt kold overfor mig, selvom det egentligt burde være omvendt. Det burde være mig der skulle være kold overfor dig.” Mens jeg snakkede, ja nærmere skreg Harry direkte ind i hovedet af ren aggression, gik jeg tættere på ham, indtil vi stod helt tæt. Måske ville det lettere fise ind ved ham, hvis jeg næsten skreg det ind i øret på ham. Dog endte der ikke just med at komme noget godt ud af af det. Han valgte at sige nogle ord, jeg aldrig havde troet ville kunne forlade hans mund. Og så især ikke at han ville kunne sige dem til mig:

”Du er bare jaloux. Bare fordi du aldrig nogensinde har været forelsket i en dreng der har elsket dig tilbage. Du er jaloux på, at Mary og jeg er så glade sammen, og at vi holder af hinanden. For det har du nemlig aldrig prøvet.”

Og der endte det hele bare med at blive for meget for mig. Tårerne lod jeg få frit spil, hvorefter de strømmede ned af mine kinder. Hvordan kunne han være så led overfor mig? Aldrig havde jeg fortalt andre end Harry, at de følelser jeg til tider havde haft for nogle drenge, havde været gengældt, så hvorfor brugte han nu det mod mig? Jeg havde gennem livet betroet ham alle mine hemmeligheder, næsten da, og så valgte han ligefrem at bruge dem mod mig? Det viste bare endnu en gang at jeg var så meget fortid i hans verden. Hvis det stod til ham, var jeg sikkert bare luft, mens Mary jo næsten overshinede det hele til.

Jeg tog hænderne op til mine øjne og spurtede ud i gangen, hvor jeg hurtigt fik mit overtøj på. Derefter fik jeg hurtigt fundet mine bilnøgler frem, og løb så ned til min bil. Jeg måtte bare væk herfra med det samme.

Nu havde han såret mig hele to gange på ingen tid. Mit liv var for kort til at blive såret gang på gang af den person jeg havde allerkærest og den jeg ligefrem havde udviklet hemmelige følelser for gennem tiden. For hvis sandheden skulle frem, så var jeg så inderligt og vanvittigt forelsket i min bedste ven, ja måske ligefrem eks bedste ven – Harry Styles. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...