Ocean Of Secrets ❁ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 jun. 2012
  • Opdateret: 13 jan. 2013
  • Status: Færdig
Kærlighed er på ingen måde nemt. At alle odds er imod en, at drengen du kan lide, ikke kan lide dig men derimod er forelsket i en anden, og at du er for genert og for bange til at fortælle om dine følelser. Ja sådan har Sophia Callista McKenna det om sin bedste ven, One Direction-kendissen, Harry Styles. De to har været altid været bedste venner, og da følelserne bliver stærkere hos én af de to personer, kan der opstå konflikter, hvilket til tider resulterer i, at et venskab som deres bliver sat på den værste prøve af dem alle – at kærligheden kommer mellem dem.

268Likes
458Kommentarer
34083Visninger
AA

14. Things will never be the same

”Hvorfor tager du ikke over og snakker med ham? Jeg er sikker på, at Louis er klar til at tage imod dig med åbne arme når du kommer,” konstaterede Eleanor som noget af det første, da jeg næsten lige var stået op. Både hende og Danielle havde bekymret sig om mig hele morgenen, ja selv Liam var til stor hjælp. De tre løb rundt for mig, som var jeg et lille hjælpeløst barn, der ikke kunne sige noget selv, men som skulle have hjælp til alt. Dog hjalp de jo ikke fordi de var under tvang, men fordi de havde lyst – forhåbentligt.

”Jeg er bare bange for at der sker et eller andet dårligt mellem os,” mumlede jeg, da vi var i gang med at drikke et glas varmt kakao. Pigerne prøvede fuldt og fast på at få mig sendt over til Louis og Harrys lejlighed, så jeg kunne snakke ud med Harry om det der skete natten forinden. Det måtte vel have betydning for os begge på et eller andet punkt.

”Han er din bedste ven gennem hele livet, Soph. Hvorfor skulle han nogensinde såre dig, til fordel for hende?” kom det så fra Liam, der også begyndte at blande sig i vores samtale. Det var tydeligt at han heller ikke kunne lide Mary, på den måde som han omtalte hende med. Jeg sukkede bare. Måske havde de alle ret. Selvom jeg sikkert ville fortryde det, så måtte jeg nok hellere snakke ud med Harry om det der var sket – på tomandshånd.

Harrys sinsvinkel:

”Hvorfor gjorde du det?” kom det igen fra Mary, der næsten var ved at lave et krydsforhør på mig. Hun udspurgte mig om de mærkeligste ting, der alle havde relation til den forrige nat.

”Gjorde hvad?” spurgte jeg bare dumt om, som kunne jeg intet huske, eller som om jeg slet ikke anede hvad hun snakkede om. Dog var det ikke just noget der passede. Jeg løj overfor hende, for jeg kunne tydeligt huske alt der var sket mellem Sophia og jeg. Hver evig eneste lille detalje. Så selvom jeg det sikkert ikke var et specielt smart træk fra mig, havde jeg intet gjort den forrige nat, for at stoppe det hele. Om alkoholen havde spillet en stor rolle i det var jeg næsten sikker på, men på en måde var det også bare en dum undskyldning. Det hele skyldtes den vrede der var kommet op i mig, da jeg havde set Mary kysse med en anden dreng.

”Lad væ…” Mere nåede hun ikke at sige, før hun pludseligt pressede sine læber mod mine, hvilket egentligt overraskede mig lidt. Hvorfor havde hun så travlt med at netop at smede vores læber sammen på nuværende tidspunkt, at hun ikke engang kunne afslutte sin egen sætning. I startede kyssede jeg med, da jeg ikke ville afvise hende, men da hun så lod kysset blive mere intenst, trak jeg dog ud af det. Hun opførte sig så underligt, men da jeg så kiggede over på hende efterfølgende, kunne jeg se, at hendes blik var et helt andet sted end på mig. Det var rettet mod noget bag mig.

Hurtigt vente jeg mig om, og mødte et trist og sørgmodigt blik fra den pige der havde stået mig tættest gennem hele mit liv – Sophia. Hun stod henne ved stuedøren med Louis ved sin side, mens de begge stirrede hen på Mary og jeg.

”Hej venner,” prøvede jeg opmuntrende på at sige, men fik så bare et alvorligt blik tilsendt fra Louis, som om, at der var et eller andet grueligt galt. Han lavede et hurtigt kast med hovedet i retning af Soph, og puffede hende så blidt hen mod sofaen lidt efter. Den sofa som Mary og jeg begge sad i.

”Jeg tror at Sophia gerne vil snakke med dig,” sagde Louis så, som skulle han føre ordet for hende. Jeg nikkede bare kort, og ventede bare på at hun så ville sætte sig ned på stuebordet ved siden af sofaen. Men intet skete.

”Under to øjne,” indskød min bedste ven så, inden han forlod rummet, for at lade vi tre andre sidde tilbage. Mary skulede jeg hurtigt over mod, og sendte et blik der betød at hun nok hellere måtte gå. Dog valgte hun at ryste på hovedet, som om, at hun ikke rigtigt forstod min hentydning.

”Jeg vil gerne høre, hvad I to har at snakke om,” konstaterede hun alvorligt, som var der en indre vrede hun brændte inde med. En vrede som måske mest af alt skyldtes skuffelse.

”Det er ikke nødvendigt,” kom det så lavt fra Soph. Hendes blik var rettet mod gulvet under os. Prøvede på hun på en eller anden måde at afvise eller ignorere mig?

”Men det vil jeg gerne. Jeg har en lige så stor part i dette spil som I to har!” blev Mary ved, inden det så fik min bedste veninde til at sukke af opgivelse. Men hvad mente hun dog med spil? Derved var det vidst min tur til at tage ordet fra dem begge, inden de ville komme op at skændtes med hinanden.

”Hvad vil du gerne snakke med mig om, Sophia, siden Mary ikke må være herinde?” Om det var bevidst at jeg brugte hele hendes fornavn, var måske ikke tilfældet. Men sådan var det altid i alvorlige eller pressede situationer – så valgte jeg ikke at kalde hende med kælenavn, men i stedet bruge hele fornavnet.

”Det der skete i nat,” hviskede hun inden hun så for første gang rettede sit blik mod mig. Der var ingen følelser i hendes øjne, og det var svært at tyde hendes humør ud fra den facade hun åbenbart havde på.

”Hvad skete der i nat?” brød Mary ind med en skrap og negativ stemme.

”Harry og je…”

”Der skete ingenting,” sagde jeg hurtigt, og afbrød derved også Sophia, da hun var ved at snakke. Hvis hun ville til at afsløre hvad vi egentligt havde lavet, ville Mary sikkert ende med at stoppe vores daten, hvilket jeg ikke ville have. Derfor måtte jeg lyve overfor hende, og modsige det Soph havde at fortælle. En af dem ville alligevel ende med at blive såret i sidste ende.

”Er det også hvad du mener der skete Sophia?” blev Mary ved, mens hun havde et skarpt blik rettet mod hende. Sophia rystede tøvende på hovedet, og kiggede så forfærdet over på mig. Som om hun søgte min hjælp i denne situation. Alligevel valgte hun at ryste på hovedet.

”Harry og jeg kyssede inde på handicaptoilettet, og det var egentligt derfor, at jeg kom herhen. For netop at snakke med dig Harry, omkring det der skete.” Hendes stemme lød så svag og lille, da hun indrømmede hvad der egentligt var sket inde på toilettet, dengang vi begge havde låst os inde der. Dog valgte hun at holde de saftige og intense dejtaljer og øjeblikke ude af det, hvilket nok også var rimelig godt.

”Så I kyssede altså? Hvis jeg ikke tager meget fejl, så var det sikkert også rimelig heftigt og intenst?” sagde Mary, og rystede skuffet på hovedet. Hun havde vel fundet ud af, at jeg løj overfor hende. Med mindre, at hun valgte at tro på mig i stedet for på Sophia.

”Måske kyssede vi én kort og hurtig gang, men det var også det. Derudover skete der ingenting mellem os. Vi snakkede bare sammen gennem hele aftenen og natten,” forsikrede jeg hende om kun med blikket rettet mod hende. Jeg kunne simpelthen ikke få mig selv til at se min bedste veninde i øjnene på nuværende tidspunkt. Tænk at hun ligefrem havde indrømmet at vi havde kysset. Burde hun ikke holde trit med det, da hun vidste hvordan det ville kunne ødelægge alt mellem Mary og jeg, hvis hun fortalte om vores hede nat på handicaptoilettet?

”Mere skete der ikke eller?” Denne gang henvendte hun sig til Sophia, som egentligt ikke havde noget specielt svar. Hendes blik var tomt og uden nogen form for følelser. Hun opførte sig virkelig mærkeligt.

”Der skete ikke mere. Jeg havde bare set dig kysse med en dreng tidligere på aftenen, og havde så brug for at snakke med Sophia om det, da jeg var lidt nedtrygt. Men det hele er jo godt mellem os nu, så lad os lægge det hele bag os,” konstaterede jeg, og fik på samme tid også lagt kortene om Mary på bordet. Så vidste hun da i det mindste, at jeg havde set hende kysse med en eller anden random dreng, hun sikkert ikke kendte.

”Harry, jeg lover dig, at der ikke skete mere end det uskyldige kys. Han betyder ingenting for mig. Det gør du,” brød hun så hurtigt ind, med en ny sukkersød stemme, der stille fik hårene til at rejse sig på mine arme. Bare den måde, hun fortalte mig hvordan jeg betød noget for hende. Det gjorde mig lykkelig indeni, og fik mig nærmest til at glemme alt omkring os.

”I li…” Mere nåede jeg så ikke at sige, da Marys læber hårdt pressede sig mod mine, hvilket også fik lukket munden på mig, så jeg ikke kunne snakke videre. Alt omkring os blev stille, og lidt efter kyssede jeg med. Dog bare stille og roligt.

En pludselig bevægelse og lyd ved siden af os, fik dog hurtigt stoppet kysset. Sophia havde rejst sig og var på vej ud af stuen. Men da hun skulle til at gå gennem døren, vendte hun sig hurtigt rundt og kiggede på mig med tårefyldte øjne, inden hun så valgte at råbe med sorg i stemmen; ”Jeg fatter ikke hvorfor du ikke bare dropper alt det der skuespil Harry, og fortæller sandheden. I sidste ende vil du blive ramt så hårdt af den, at du vil fortryde det.” Hendes ord kom bag på mig. Aldrig havde jeg hørt hende råbe sådan af mig før, og aldrig havde jeg troet at jeg skulle høre hende råbe.

”Hvad vil jeg fortryde?” sagde jeg så i et lavt toneleje, da jeg godt ligesom kunne fornemme hvor meget jeg havde skuffet hende, ved netop at lyve omkring det hele. Det at jeg var skyld i de tårer der nærmest strømmede ned af hendes søde runder kinder, var ulideligt. Men jeg kunne ikke bare fortælle hvad vi havde lavet. Hun var for guds skyld min bedste veninde, og jeg havde noget kørende med Mary, så alt ved at fortælle hvad Sophia og jeg havde lavet, var forkert.

”Du vil fortryde at lod mig gå. At du lod mig forlade dit liv, som jeg nu gør. Men du må have det godt sammen med Mary. Jeg håber at I får et fantastisk liv sammen, og jeg er ked af, at jeg ikke kan være en del af det. Men lige nu Harry – der har jeg bare brug for en pause fra det hele. Jeg har brug for en pause fra alle de løgne du lukker, alt det skuespil du hele tiden sætter op og mest af alt – så har jeg brug for en pause fra dig! Jeg troede virkelig at vores livslange venskab i det mindste betød lidt for dig.”

Inden jeg kunne nå at reagere eller sige noget til mit forsvar, så var hun allerede ude af hoveddøren, hvorefter hun hårdt smækkede den i. Og her sad jeg så tilbage og var, mildest talt, målløs. Havde hun lige forklaret mig, at vi ikke skulle ses i den nærmeste fremtid, fordi jeg bare sådan bare kunne lade hende gå, uden at kæmpe for hende og for vores unikke venskab? Havde hun ligefrem forklaret mig, at jeg var en løgner og ikke fortjente at være hendes bedste veninde? Ja havde hun sågar lukket ud, at hun ikke betød noget for mig? Hvad var det for noget pjat?

Men når regnestykket skulle lægges sammen til sidst, vidste jeg inderst inde godt, at hun havde ret. Åh ja – hun havde så inderligt ret, og at jeg bare kunne lade hende gå sådan uden videre at kæmpe for hende – det var nok en af de største fejltagelser jeg nogensinde havde været vidne til. Jeg måtte vel bare tænke egoistisk på dette punkt.

Valget havde stået mellem Sophia og Mary, hvor jeg så i sidste ende havde valgt Mary. 

_____________________

Endnu en forfatterbesked:

Jeg tager til USA på Tirsdag, hvor jeg skal være i 11 måneder og gå på High School. Dog skal jeg først være på østkysten i to uger, hvor jeg skal på Camp, og den 4. august tager jeg så ud til min værtsfamilie i Minnesota.  Derfor ved jeg heller ikke hvornår jeg kan få net, så derfor vil jeg prøve at skrive så mange kapitler herhjemme fra som jeg kan, og måske kan jeg så publicere dem for jer, mens jeg er I USA (Da jeg nok heller ikke får så meget tid til at skrive derovre)

- I må derfor bære over med mig, hvis der nu kommer til at gå lidt tid mellem kapitlerne! Jeg håber Ikke at I har noget imod det, og jeg håber at I bliver ved med at kommentere den med  jeres søde og dejlige kommentarer! De varmer SINDSSYGT MEGET!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...