Ocean Of Secrets ❁ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 jun. 2012
  • Opdateret: 13 jan. 2013
  • Status: Færdig
Kærlighed er på ingen måde nemt. At alle odds er imod en, at drengen du kan lide, ikke kan lide dig men derimod er forelsket i en anden, og at du er for genert og for bange til at fortælle om dine følelser. Ja sådan har Sophia Callista McKenna det om sin bedste ven, One Direction-kendissen, Harry Styles. De to har været altid været bedste venner, og da følelserne bliver stærkere hos én af de to personer, kan der opstå konflikter, hvilket til tider resulterer i, at et venskab som deres bliver sat på den værste prøve af dem alle – at kærligheden kommer mellem dem.

268Likes
458Kommentarer
34583Visninger
AA

15. Tell me a lie

”Jeg forstår dig bare ikke, Hazza. Hvad havde du gang i her den anden dag?” Louis og jeg havde slået os ned ved spisebordet i køkkenet, og egentligt troede jeg at vi skulle have det hyggeligt sammen. At vi skulle have noget rigtigt Larry Stylinson kvalitetstid. Dog tog jeg fejl. For selvfølgelig skulle Louis ende med at ødelægge det hele, ved igen  at rode rundt i emnet om Mary og Sophia.

”Hvad ville du have at jeg skulle have gjort? Mary sad ved siden af mig og havde lige fortalt at hun holdt af mig. Ville du så bare have, at jeg skulle skrotte hende, for at støtte op om det Sophia havde at sige? Det kunne jeg ikke Lou. Det burde du da også kunne se,” sagde jeg alvorligt og kiggede strengt på ham. 

Men selvom jeg havde håbet på, inderst inde, at han bare for en gangs skyld ville være på min side i denne situation, så valgte han alligevel at ryste på hovedet. Det var som om, at hver gang dette samtaleemne blev bragt på banen, så lukkede han fuldstændigt af, og støttede op om Sophia, som om, at jeg var skurken i dette eventyr.

”Du sårede den veninde du havde haft tættest gennem hele dette liv, til fordel for en pige du knapt nok har kendt i mere end to måneder,” svarede han bare, med et stift og alvorligt blik rettet mod mig.

”Sophia kommer over det. Hun kan godt forstå hvorfor jeg gjorde som jeg gjorde, for hun ved hvor meget jeg har kæmpet for at få Mary. Hun har selv hjulpet mig.” For i bund og grund var det vel sandt. Sophia kendte til mine inderste følelser, og hun vidste hvordan jeg bravt havde kæmpet for at vinde Marys hjerte. Det var jo altid hende jeg gik til når jeg manglede hjælp. Derfor var jeg ikke i tvivl om, at hun nok skulle komme sig over episoden her den anden dag. Hun skulle nok blive god igen.

”Og det tror du oprigtigt på? At hun nok skal glemme det hele du sagde til hende? At hun nok skal glemme det I lavede sammen inde på toilettet den dag vi var i byen? For hvad var det helt præcist I lavede?” Louis lod spørgsmålene hagle ned over mig, som stod jeg midt i en strid storm med regnen silende ned fra himlen. Jeg havde valgt ikke at sige noget til nogen om hvad Sophia og jeg havde lavet den nat inde på handicaptoilettet. Ikke fordi jeg fortrød det, hvilket jeg ikke gjorde – Vi var begge godt fulde, og havde det vel egentligt bare sjovt i hinandens selvskab. Der var intet at fortryde der. Mary havde begået en fejl den aften ved at kysse en dreng – det samme havde jeg gjort ved at kysse med min bedste veninde. Men jeg fortrød det ikke.

”Harry hvad lavede i?” gentog Louis, og kiggede så igen alvorligt på mig. Selvfølgelig vidste han, at jeg nok skulle fortælle ham det hele – vi var trods alt bedste venner, og kunne fortælle hinanden alt.

”Vi kyssede bare lidt,” halvmumlede jeg, da jeg i starten ikke ligefrem ville ud med sproget. Men at afpresse mig, havde altid hjulpet – hvilket Louis godt vidste.

”Og?” blev han ved, da hans alvorlige udtryk forvandlede sig til et stort smil. Han vidste med garanti at vi havde lavet noget mere end bare at kysse. Så selvom jeg var fuld den nat, hvilket jeg ikke var blank for at indrømme, så kunne jeg alligevel huske alt. Hver eneste lille detalje som skete mellem Sophia og jeg.

”Først så jeg Mary kysse med en dreng ude på dansegulvet, hvilket gjorde mig rimelig vred. Soph og jeg valgte så at gå op i baren for at få noget mere at drikke. Mest for at drikke smerten væk, hvert fald for mit vedkommende. Lidt efter trak jeg hende med ud på handicaptoilettet og …” Mere nåede jeg ikke at sige, inden Louis igen valgte at tage ordet:

”Må jeg gætte på, at du følte dig tiltrukket af hende?” Han sagde det med et ægte ”boo-bear” smil plantet om sine læber. Jeg nikkede kort. For i sandhed havde jeg vel været rimelig tiltrukket af Sophia den nat. Hun havde altid været en utrolig smuk pige, men den nat, og i den kjole – Ja der lignede hun virkelig en prinsesse fra et smukt eventyr. Aldrig havde jeg set hende i noget tøj som dette, hvilket nok også havde resulteret i, at jeg netop havde hevet hende med ind på toilettet. Svaret var enkelt; Måske havde jeg været lidt mere tiltrukket af Sophia den nat, end jeg havde været af Mary, trods den sindssygt korte kjole hun havde valgt at troppe op i.

”Derefter gik det faktisk rimelig vildt for sig. Vi begyndte at kysse inde på toilettet, og jeg fik hende hevet op på bordet med vasken, så hun sad der, og jeg stod på gulvet. Jeg begyndte at kysse hende ned af halsen, og til sidst endte vi med, sammen, at tage min blazer af, hvorefter vi også fik åbnet skjorten, og hun fik smidt sine sko. Min ene hånd lod jeg forsigtigt køre op af hendes ene lår, mens vi stadig kyssede rimelig intenst og heftigt.” Mens jeg fortalte Louis alt det Soph og jeg havde lavet inde på handicaptoilettet den dag, begyndte han at smile større og større. Var det virkelig sjovt at jeg havde kysset med min bedste veninde?

”Fortæl bare videre,” grinte han så, da jeg åbenbart var stoppet op, for at undre mig over hans reaktion på det jeg fortalte ham. Ja han fik skam hver eneste detalje.

”Og så da jeg skulle til at tage hendes kjole af, bankede det på døren. Det var Mary. Hun begyndte at kalde på mig, og hvordan hun havde fundet frem til mig på toilettet, er mig stadig en gåde. Men det var sådan at det stoppede mellem Sophia og jeg.” Jeg sukkede kort, da jeg så kom til at tænke tilbage på det der så var sket mellem os dagen efter.

”Dagen efter kom hun jo herover, og bad om at snakke med mig i enrum. Men Mary ville ikke forlade stuen, så jeg lod hende bare blive. Hvad skulle jeg ellers have gjort? Jeg ville jo ikke skjule og gemme noget for hende.”

”Det er nemlig dér min tvivl kommer ind Harry. Hvorfor bad du ikke bare om at snakke med Sophia i et andet rum? Du kunne vel se på hende, at hun var ked af det.  At hun havde brug for sin bedste ven ved sin side. Hun havde brug for dig.” Hans ord ramte mig hårdt i hjertet. Sådan havde jeg ikke tænkt på det. Jeg havde været egoistisk, ja tak! Men jeg ville også bare gerne beholde Mary, så jeg valgte at benægte alt det Sophia sagde og fortalte.

”Jeg kan ikke det her mere, Louis! Sophia sagde at hun havde brug for en pause fra mig, og at jeg skulle have et fantastisk liv sammen med Mary. Jeg har ikke mere jeg kan gøre, da jeg har truffet mit valg.”

Louis’ synsvinkel:

Altså hvor dum og naiv var min bedste ven lige? Hvorfor blev han ved med at fortælle løgn på løgn på løgn? Ud fra alt det han havde fortalt om ham og Sophia – om alt det de havde lavet på toilettet, hvilket egentligt var en tand vildere end hvad ham og Mary nogensinde havde lavet, da de kun havde kysset hist og her, undrede det mig, at han bare så nemt gav slip på sin bedste veninde.

”Nu er du latterlig,” var det eneste jeg bare sagde til hans svar. Var han ligefrem blind eller hvad? Aldrig havde jeg oplevet ham sådan her før. I de år jeg havde kendt ham, havde han aldrig været en større idiot end på nuværende tidspunkt. For hvad var det lige han havde gang i? Sådan bare at afvise Sophia for at beholde Mary? Kunne han virkelig ikke læse de tegn hun udsendte, når de var sammen? Hun var en forfærdelig pige, som ingen af os stort set kunne lide – selvfølgelig lige med undtagelse af Harry, der var så blændet af forelskelse, at han ikke så hvordan han sårede de personer han havde kærest. Derfor var det også min pligt som hans bedste ven, men også som en af Sophias gode venner, at få det her til at fungere. Jeg skulle have Harry på rette spor igen. Et spor der helt sikkert ikke havde nogen relation til Mary. Dog ville jeg ikke få dem til at slå op, men derimod bare bruge hendes egne handlinger og udtalelser mod hende. Hun skulle ikke tro at livet var en leg. Hun skulle ikke prøve på at lege rundt med min bedste vens følelser, når det samtidigt endte med at gå udover en uskyldig og fantastisk pige som Sophia. Hun fortjente det overhovedet ikke.

”Men det her må du selv finde ud af Harry. Jeg har prøvet at give dig nogle hints nu, til hvad du kunne gøre. Tag dem til dig hvis du har opfanget signalerne, eller ignorer dem hvis du vil. Bliv ved Mary hvis du vil, men dertil skal du ikke spørge mig om hjælp, hvis det pludselig går skævt for jer. Jeg vil være her til at trøste dig, men lige nu er du virkelig en idiot overfor en person du måske har kærest.” Og med den person mente jeg selvfølgelig Sophia. De havde altid været venner, bedste venner, og inden han begyndte at date Mary, var de to uadskillelige. Noget der dog havde ændret sig nu, da han valgte at jokke i spinaten efterfølgende.

Det var for mig heller ikke svært at indse, hvad Harrys store problem egentligt var! Han manglede bare selv at indse det!

___________________________________

- Det er så sidste kapitel I får mens jeg er I Danmark! Jeg håber at I alle nyder jeres sommerferie!

Selvom jeg rejser til USA, skal jeg nok prøve på at skrive så meget og så tit jeg kan, og så publicere kapitlerne for jer!

Bliv endelig ved med at LIKE og sætte den på FAVORITLISTEN! Det er så dejligt at se hvordan det hele tiden stiger, nu hvor der måske kommer til at gå lidt tid inden jeg kommer på igen! (Højst et par dage HÅBER JEG)

En kommentar om hvad I syntes om novellen ville også være super dejligt! Jeres søde ord får altid et smil frem på mine læber!

 

GOD FERIE VENNER! :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...