Ocean Of Secrets ❁ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 jun. 2012
  • Opdateret: 13 jan. 2013
  • Status: Færdig
Kærlighed er på ingen måde nemt. At alle odds er imod en, at drengen du kan lide, ikke kan lide dig men derimod er forelsket i en anden, og at du er for genert og for bange til at fortælle om dine følelser. Ja sådan har Sophia Callista McKenna det om sin bedste ven, One Direction-kendissen, Harry Styles. De to har været altid været bedste venner, og da følelserne bliver stærkere hos én af de to personer, kan der opstå konflikter, hvilket til tider resulterer i, at et venskab som deres bliver sat på den værste prøve af dem alle – at kærligheden kommer mellem dem.

268Likes
458Kommentarer
34310Visninger
AA

11. Talk to me

 

Sophias synsvinkel:

Endnu en gang var vi alle samlet – alle ti. Denne gang var det dog os piger, som havde fået os sammen, så vi kunne fortælle alle om vores fantastiske idé. Idéen om at tage i byen en dag – alle sammen.

”Så hvad har I på hjerte?” kom det spørgende fra Niall, der efter et stykke tid i stilhed, var begyndt at trippe utålmodigt med den ene fod. Det var tydeligt at høre på ham, at han var nysgerrig. Sikkert ligesom alle de andre drenge også var.

”Jo ser I,” startede jeg ud, hvorefter Eleanor tog over: ”Da vi var ude at shoppe her den anden dag, begyndte vi at snakke om noget.” Danielle tog derefter ordet, så det hele tiden gik på skift mellem os piger.

”Vi kom ind på den idé at vi kunne tage i byen sammen. Alle ti.”

Mens hun snakkede var hendes blik kærligt rettet mod Liam. Ham sendte vi alle sammen kærlige og barmhjertige tanker, når vi andre snakkede om at gå i byen. Han var med ja – men siden han kun havde én nyrer, da han havde fået den anden fjernet da han var ganske lille, måtte han ikke drikke. Derfor var han altid den ansvarlige, og altid den der lige måtte sætte en stopper for det hele, hvis vi havde fået lidt for meget at drikke. Men han tog det altid med et smil på læberne. Danielle selv, drak normalt heller ikke så meget, så hun kunne holde sig ædru med sin kæreste. En ting der bare gjorde dem endnu sødere sammen som par.

”Altså jeg er frisk,” kom det hurtigt fra Zayn, der ligefrem rejste sig op, for ligesom at slå fast at han var med på idéen. Hans handling fik os alle til at grine højlydt. Ja så var en da hvert fald med på idéen.

”Jeg er også klar på en bytur,” kom det fra Niall, hvorefter både Harry og Louis også nikkede som svar. Four in – one to go! Så manglede vi kun Liam.

”Nogen skal jo passe på jer og stoppe jer, hvis I laver dumme ting, så derfor bliver jeg desværre jo også nødt til at stemme for,” kom det så fra ham, mens han prøvede på at lyde så ligeglad og kold som overhovedet muligt. Alligevel endte han med at bryde ud i et stort smil. Han var altid sådan en spøgefugl.

”Men er det bare en aftale? Vi kan gøre det her i weekenden?” foreslog Perrie, og talte hurtigt hvor mange der så ville være, ved hjælp af fingermetoden. Fire var hvad hun gerne skulle komme frem til. Siden vi alle sammen erklærede os enige i, at weekenden lød som en god idé, var det fastlagt.

***

”Sophia, Danielle og Eleanor… Kan jeg lige hurtigt snakke med her ude i køkkenet?” Harrys hæse stemme lød ved siden af os. Hvorfor skulle han dog snakke med os? Havde vi gjort noget galt, eller var der noget han gerne ville fortælle os, som de andre ikke måtte høre? Vi nikkede alle tre på hovedet, og valgte så at følge med ham ud i køkkenet.

”Hvad så, Hazza?” sagde jeg muntert, da vi alle fire havde fået os slået ned.

”Det handler om Mary,” startede han ud, hvilket undrede mig lidt. Hvorfor havde han hevet os herud, for at snakke om hende? Kunne han ikke bare selv tage det kommende emne op med hende, i stedet for, at vi andre skulle indblandes i en helt masse, som de sikkert selv kunne ordne på tomandshånd.

”Hun føler ikke at i åbner jer for hende, så hun kan komme ind på jer. Hun mener, at I tre har dannet jeres lille gruppe, og derfor har svært ved at lukke andre ind,” fortsatte han så. Noget der næsten fik mig til at tabe kæben af bare forbavselse. Havde hun virkelig sagt det til ham? At det var sådan vi var overfor hende?

”Det er ikke sandt,” nærmest udbrød jeg, da jeg pludseligt kunne mærke hvor sur og vred jeg blev. Godt nok kunne jeg da ikke særlig godt lide hende, men jeg respekterede hende som person, og jeg kunne da også godt snakke med hende, uden at det gjorde mig det mindste. Men at Danielle, Eleanor og jeg ligefrem var afvisende overfor hende – det var så meget løgn!

”Jeg holder godt nok med Soph her. Harry det har vi ikke sagt eller vist overfor hende.” Danielle erklærede sig hurtigt enig med mig, hvorefter Eleanor derefter også kom med en bemærkning: ”Hun må da regne med at et venskab skal bygges op på en eller anden måde. Det tager ikke kun et par timer eller en dag. Det tager uger, måneder ja sågar år!”

”Men vi hverken holder hende udenfor, eller ignorere hende, når hun snakker til os. Der må være sket en misforståelse Harry, for det er ikke sandt, det du har fået af vide. Desværre.” Sådan fortsatte vi tre piger med at snakke og dække over hinanden, mens vi godt og grundigt havde fået lukket munden på min bedste ven. Han hverken sagde eller gjorde noget. Så måske han havde indset, at det ikke var os der var noget galt med, men nærmede at det var hende der burde sætte farten lidt ned. Vi skulle trods alt lige have lov til at lære hende at kende, før vi sådan bare lige pludseligt blev veninder.

”Og det er i sikre på, piger?” endte han så med at sige til sidst.

”100 procent sikre,” sagde vi alle tre i munden på hinanden, som et slags ’fællessvar’.

”Så I mener, at jeg måske lige burde snakke med hende en gang til, for ligesom at høre hvad hun rigtigt mente?” Harry virkede så usikker, da han efterfølgende nærmest kom med en konklusion på det hele. Hans stemme rystede på sin vis, hvilket den aldrig plejede at gøre. Kun når han blev nervøs over et eller andet. ”Prøv at spørg ind til det en gang til, når I to er alene. Det er altid bedst at snakke om tingene på tomandshånd.”

***

Eleanor og Danielle havde igen forladt køkkenet, og havde derfor ladet Harry og jeg sidde alene tilbage.

”Jeg forstår det bare ikke,” halvmumlede han, da en af os på en eller anden måde, skulle bryde tavsheden mellem os. Undrende kiggede jeg på ham. Var det stadig det med Mary han kørte i?

”Hvad forstår du ikke?” valgte jeg så at spørge om, for ikke at virke helt kold. ”Hvorfor siger hun noget andet til mig, end hvad der rigtigt er sket? Hvorfor kan hun ikke bare sige sandheden?

"Hun bad mig endda selv om at skulle snakke med jer, og havde hun så ikke regnet med, at I ville sige hvad der virkelig skete?” Han lød sur. Men han lød også til at være skuffet på samme tid. 

”Jeg er sikker på, at hun bare kom til at overreagere. Det kan være, hun lige skal tilpasse sig det nyt miljø hun nu er kommet ind i, så hun derfor gør nogle sjove ting til tider. Så bare giv hende lidt tid, og lad være med at være sur på hende. Det var sikkert ikke ment på den måde, som vi andre tolkede,” forklarede jeg, selvom det dog ikke var med min gode vilje at jeg støttede hende. Egentligt var det udelukkende for Harrys skyld, at jeg valgte at forsvare Mary. Jeg kunne ikke klare at se ham være skuffet og ked af det, hvilket han tydeligvis var på nuværende tidspunkt.

”Hvordan kan det være, at du bliver ved med at bakke mig op, selvom jeg altid konfrontere dig med alle mulige ting, Soph?” Okay … Emneskift, big time. 

Hans spørgsmål fik mig til at grine højlydt. Det spurgte han bare ikke lige om.

”Det er simpelt – fordi jeg holder for meget af dig, til at se dig være ked af det og såret. Men også fordi jeg er din bedste veninde. Du ved, at vi to støtter hinanden gennem alt, også selvom det til tider godt kan være svært,” konstaterede jeg, inden jeg så gav ham et stort og varmt kram. Han skulle vide, at jeg altid ville være der for ham. Gennem ild og vand.

”Du er virkelig den bedste,” var hans svar bare, mens han så lod sine læber ramme min pande. Noget der hurtigt fik varmen skudt frem i hele min krop.

Ja jeg ville støtte Harry gennem alt – også selvom det havde noget med Mary at gøre. For når han var glad, så var jeg også.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...