Ocean Of Secrets ❁ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 jun. 2012
  • Opdateret: 13 jan. 2013
  • Status: Færdig
Kærlighed er på ingen måde nemt. At alle odds er imod en, at drengen du kan lide, ikke kan lide dig men derimod er forelsket i en anden, og at du er for genert og for bange til at fortælle om dine følelser. Ja sådan har Sophia Callista McKenna det om sin bedste ven, One Direction-kendissen, Harry Styles. De to har været altid været bedste venner, og da følelserne bliver stærkere hos én af de to personer, kan der opstå konflikter, hvilket til tider resulterer i, at et venskab som deres bliver sat på den værste prøve af dem alle – at kærligheden kommer mellem dem.

268Likes
458Kommentarer
33723Visninger
AA

18. Listen to your heart

Efter at døren var smækket i, og Sophia var gået, blev der ikke sagt det mindste. Alle forholdt sig helt tavse. Måske fordi ingen rigtigt vidste hvad de skulle sige, eller måske fordi, at hele stemningen var rimelig presset over endnu et skænderi mellem hende og jeg.

”Men skal vi så ikke sætte en film på, så vi kan få noget snak i gang?” kom det muntert fra Mary, som et tegn på, at hun gerne ville bryde stilheden mellem os. Dog var der ingen der svarede hende. Mest af alt havde jeg bare lyst til at snakke alle tingene igennem med Sophia. For hvorfor skulle hun nu pludseligt begynde at påstå, at Mary bare udnyttede mig for min berømmelse? Havde hun ikke allerede skabt nok splid mellem os, efter den lille episode hjemme ved Louis og jeg? Og nu dette? Hun havde ligefrem stået og råbt mig direkte ind i hovedet.

”Jeg syntes det lyder som en god idé,” endte jeg så med at sige, for ikke at lade Mary sidde tilbage uden noget svar. Alligevel endte jeg ikke med at have indflydelse på noget som helst, da Eleanor, Danielle og Louis hev fat i mig og trak mig med ind på soveværelset.

 

”Hvad er det lige du har gang i?” nærmest snerrede Louis af mig, da de havde fået mig skubbet ned i sengen. Hans måde at tale på, gjorde mig rimelig chokeret og bange. Sådan plejede vi da aldrig at snakke til hinanden, så hvad var grunden til det på nuværende tidspunkt?

”Louis tag det nu roligt,” kom det stille og beroligende fra Eleanor, der forsigtigt placerede en hånd på sin kærestes skulder, som et tegn på, at han hellere måtte slappe lidt af.

”Men Harry kan du ikke bare give os en forklaring på, hvorfor du bare lader din bedste veninde gå sådan uden videre? Nu er det sket ikke mindre end to gange,” sagde Danielle så, mens hun supplerede for de to andre. Eleanor var åbenbart rimelig fokuseret på, at få Louis til at falde lidt ned.

”Hun lyver mig jo direkte op i ansigtet gang på gang. Altså hun vil jo tydeligvis ikke det bedste for mig, siden hun lukker alle sådanne latterlige løgne ud. Jeg troede, at hun ville have mig til at være glad, hvilket jeg jo er sammen med Mary.”

”Har du nogensinde tænkt på, at det hun siger faktisk kan være sandt, og at det er Mary og dig der er helt galt på den?” kom det så fra Louis, der igen var hurtig til at komme med en spydig kommentar. Han sukkede kort, mens han snakkede. Hvorfor skulle han hele tiden være imod mig?

”Er det ikke tydeligt at Sophia lyver mig op i ansigtet, fordi hun ikke vil have mig til at være sammen med Mary? I stedet for bare at sige det til mig, vælger hun at opdigte en masse historier, hvorefter hun så vælger at lyve gang på gang,” prøvede jeg på at forklare til de andre, ud af de oplevelser og erindringer jeg selv havde haft. Egentligt var det vel sådan jeg så hele situationen. Sophia ville sikkert ikke have mig til at være sammen med Mary, af en eller anden grund, så derfor fandt hun hele tiden på løgne, hun så valgte at råbe direkte ind i mit ansigt.

”Tænker i drenge aldrig over hvad der egentligt ligger bag pigers handlinger?” sagde Danielle i en stille og rolig tone, for at skabe en positiv stemning mellem os alle. Hendes spørgsmål kom faktisk bag på mig. Sådan havde jeg ikke just tænkt på tingede før. Ikke at det ændrede det mindste, hvilket det ikke gjorde.

”At de er jaloux og bare vil have udryddet deres modstander?” var det første der faldt mig ind, som et svar på det tidligere spørgsmål. Dog fik mit svar både Danielle selv, Eleanor og selv Louis til at grine. Var det virkelig så sjovt et svar? Det virkede da meget optimalt.

”Hvis dig og Sophia skal forblive venner, syntes jeg, at du skal til at bruge din hjerne lidt mere, og lade hjertet tale. Det er sådan, at du kommer længst i livet. Glem alt om det andet! Tænk på hvem du har kærest,” sagde en helt ny stemme så, Zayn, og da jeg kiggede over i døråbningen stod ham og Niall der. Begge deres blikke var rettet mod mig, hvilket ikke just glade og muntre blikke.

Men hvad mente Zayn egentligt med det han lige havde sagt? Hvorfor blev de alle ved med at snakke om, at jeg skulle lade hjertet tale, og tænke på dem jeg havde kærest. Som om, at jeg ikke gjorde det hele tiden. Mary og Sophia var to piger jeg begge havde meget kært. Men ud fra deres udtalelser, lød det altid som om, at de ville have mig til at vælge mellem netop de to.

”Lad bare være med at snakke til mig. I forvirrer mig alle sammen,” snerrede jeg dernæst af dem alle. Siden mit hoved var fyldt godt og grundigt op til randen med forvirring og undring, kunne jeg ikke rumme alle deres råd og opfordringer. Hvorfor kunne de ikke bare lade mig tage beslutninger, der egentligt omhandlede mig selv? Skulle de alle absolut altid blande sig i mit liv og mine tanker?

”Hvis det er sådan du har det, Hazza, så skal vi nok gå,” sagde Niall så, inden han mut og sørgmodigt forlod mig, efterfølgende af de andre. Det var nemt at høre på ham, at han var rimelig såret over den måde jeg talte på. Han vidste også, at jeg normalt ikke plejede at være sådan som jeg var på nuværende tidspunkt, men siden Sophia havde ’forladt’ mig – endnu en gang, og siden hun havde beskyldt Mary for at udnytte mig, ja, så vidste jeg skam ikke rigtigt om jeg skulle være grine eller græde. Selvom de andre forlod mig, valgte Louis dog at blive tilbage. Måske han havde regnet ud, at jeg sikkert godt kunne bruge en bedste ven ved min side i dette øjeblik.

”Hvorfor er du sådan der, Harry? Vi ved jo godt alle sammen, at det ikke er den rigtige Harry du i øjeblikket viser frem. Hvad er der blevet af den altid glade og muntre ven, som vi alle holder så ufatteligt meget af? Hvor er den gejst og glæde du og Sophia plejede at have?” startede han ud, og fortalte mig nogle ting, som han egentligt også havde fortalt mig efter det sidste skænderi jeg havde været indblandet i. Men sidste gang havde jeg vel bare ikke taget ordene til mig, så måske var det grunden til, at han igen fortalte mig netop disse ting.

”Jeg ved det ikke, Lou. Det er som om, at jeg ikke kan snakke ordentligt med Sophia længere. Hun siger alle mulige ting der måske passer, men som måske også bare er fuld af løgn. Hvad vil du have mig til at tro på?” Dernæst sukkede jeg kort. For egentligt var dét jo mit dilemma. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle tro på.

”Det kan godt være, at jeg har sagt det her flere tusinde gange, men tror du nogensinde selv på, at Sophia vil lyve dig direkte op i hovedet for at såre dig med vilje? Hun vil dig jo bare det bedste, og det bedste er jo langt fra at gøre dig ked af det,” sagde han, og skulle så til at rejse sig op, da jeg valgte at hive ham tilbage. Han skulle ikke tro, at han bare sådan lige kunne forlade dette rum, når jeg mest af alt har brug for hans hjælp.

”Hvad skal jeg så gøre? Snakke med hende, eller tage snakken med Mary? Hun burde vel også at have noget at sige i denne situation,” sukkede jeg. Mary virkede altid bare så ligeglad når jeg var indblandet i et skænderi. Især når det var mellem Sophia og jeg. Hun virkede jo næsten glad.

”Det kan du jo selv spørge hende om,” mumlede han så dernæst, mens hans blik rettede sig mod døren. Mary stod lænet op af dørkarmen, hvor hun lydløst havde stillet sig. Havde hun stået der i lang tid nok, til at have hørt alt vi havde snakket om? Eller hvert fald alt det om Sophia.

”Je…” Da jeg ville sige noget mere til Louis, havde han allerede forladt rummet. Mary valgte så at sætte sig ned ved siden af mig, med en arm om mine skuldre.

”Lad os gå en tur søde,” halvhviskede hun direkte ind i mit øre, som om ingen andre måtte vide hvad vi skulle. Men hvorfor dog gå en tur, når vi bare kunne sidde lige her?

Svaret skulle jeg forhåbentligt snart finde ud af. 

____________________________________________

- Okay så kom der ENDELIGT et kapitel ind til jer!

I morgen/i nat flyver jeg videre ud til min værtsfamilie, så hvornår der kommer mere ved jeg ikke helt! Dog skal jeg nok prøve på, at skrive mere i flyveren!

Bliv endelig ved med at KOMMENTERE, SÆTTE PÅ FAVORITLISTEN og LIKE den! Det gør altid min dag meget bedre at se hvordan det hele stiger! I er de bedste!

God weekend, og for sat god sommer

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...