Ocean Of Secrets ❁ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 jun. 2012
  • Opdateret: 13 jan. 2013
  • Status: Færdig
Kærlighed er på ingen måde nemt. At alle odds er imod en, at drengen du kan lide, ikke kan lide dig men derimod er forelsket i en anden, og at du er for genert og for bange til at fortælle om dine følelser. Ja sådan har Sophia Callista McKenna det om sin bedste ven, One Direction-kendissen, Harry Styles. De to har været altid været bedste venner, og da følelserne bliver stærkere hos én af de to personer, kan der opstå konflikter, hvilket til tider resulterer i, at et venskab som deres bliver sat på den værste prøve af dem alle – at kærligheden kommer mellem dem.

268Likes
458Kommentarer
34311Visninger
AA

6. Let’s get ready to rumble

Ready …

Set …

GO …

***

Harry og jeg sad og småsnakkede inde på den café, hvor det hele snart ville gå løs. Han havde endeligt fået sig taget sammen til at udføre ’planen’, dog kun hvis jeg var ved hans side gennem det hele – i tilfælde af, at han igen ville blive afvist. Ikke at jeg troede det ville ende med at være tilfældet.

”Har du nu tjekket op på, om hun er på arbejde i dag?” spurgte jeg ind til, inden det hele for alvor snart ville gå løs. Et lille grin hørtes derefter fra min bedste ven, hvorefter han kort nikkede på hovedet.

”Hun står omme bag disken, som jeg havde forudset. Så nu mangler jeg bare at følge dine punkter, og så skulle der gerne være en date i hus.” Så selvsikker som han var, lød han ikke til at være det mindste nervøs. Derfor var det også svært for mig at tyde, om han virkelig var ved at gå ud af sit gode skind af nervøsitet, eller om han inderst inde var rimelig afslappet omkring hele situationen.

”Men hvad venter du så på? Go pretty boy – go out and find your princess,” sagde jeg, inden jeg så fik hundset lidt på ham. Dog valgte jeg at hviske den sidste del. Han skulle ikke tro, at han var Prins Charming, og at hende ekspedienten så var hans Cinderella.

”Vent på mig her. Jeg er straks tilbage.” Og med de ord var han allerede smuttet. Ja han havde rigtig nok travlt med at komme i kontakt med hende pigen.

***

Mary… Hendes navn gav genlyd inden i mig. Harry var kommet tilbage for ganske få minutter siden, og havde allerede fortalt alt hvad han havde ’oplevet’. Derudover havde han også fået navnet på hende pigen – Mary Johnson.

”Men hun virker stadig ikke helt vildt interesseret. Tror du ikke hun ved hvem jeg er?” Harry plaprede stadig løs om hende pigen. Dog var det ét problem som gik ham på – hun havde igen afvist ham. Hvad det skyldtes anede jeg ikke.

”Måske er det netop problemet, Harry. Måske ved hun netop godt hvem du er, og er bange for at få for et anderledes omdømme og for meget opmærksomhed, hvis hun starter med at date dig. Tænk også på at det hele godt kan komme som noget af en omvæltning for hende. Det er trods alt kun anden gang i snakker sådan sammen,” forklarede jeg i håb om, at det ville kunne give ham et indblik i hendes liv og tanker – forhåbentligt.

”Siden du jo også er en pige, hvilket hun jo også er, kan du så ikke prøve på at snakke med hende? Det kan være, at du kan tale hende til fornuft?” Ville han nu have mig til at gøre endnu en ting for ham? Flere tjenester! Egentligt kunne jeg vel bare trække i et laset outfit og tildele mig selv navnet som; tjenestepige. Dog kunne jeg ikke afvise ham, ved at sige nej.

”Kun fordi du altid spørger så pænt,” sagde jeg ironisk, og rejste mig så. Hvorfor gjorde jeg overhovedet det her? Jeg ville jo på ingen måde have, at Harry skulle blive smedet sammen med hende Mary. Måske var det bare fordi jeg som sagt gerne ville se ham være glad – se ham være lykkelig.

 

”Hej,” startede jeg ud, da jeg kunne se to piger stå bag disken. Den ene genkendte jeg hurtigt fra tidligere – Mary. Den anden havde jeg ingen idé om hvem var.

”Hej. Er der noget vi kan hjælpe dig med?” Den ukendte pige startede ud med venligt at spørge mig, om jeg havde brug for hjælp.

”Egentligt – så ja! Måske er det en lidt mærkelig ting at spørge om, men er det sådan at jeg må snakke med dig?” Her pegede jeg samtidigt over hende Mary, hvis ansigtsudtryk hurtigt blev ændret til et nysgerrigt og spørgende et. Tøvende kiggede hun lidt på mig, men slog så blikket over mod sin kollega for at afvente en bekræftelse på, at hun gik.

 

Hurtigt fandt vi et frit bord lidt væk fra alt og alle. Så var det nu det hele ville gå løs. ”Du har måske mødt min bedste ven, Harry. Harry Styles.” Hun nikkede kort på hovedet som et svar på min hentydning. Hold op det var akavet det her. Harry ville ende med at skylde så dyrt for det jeg havde gang i på nuværende tidspunkt.

”Hvis du ikke har lagt mærke til det, så prøver han på at komme i kontakt med dig. Du ved, som i – ’jeg-vil-gerne-på-date-med-dig’-kontakt.” Jeg prøvede så vidt muligt at gå helt i dybden med de ting jeg forklarede for hende. Hun skulle helst ikke stå tilbage med en følelse af, ikke at vide hvad vi snakkede om, og ikke vide hvad jeg egentligt hentydede og opfordrede hende til at gøre.

”Han har godt spurgt efter mit nummer, og jeg har skam også lagt mærke til, at han har besøgt caféen en del gange indenfor en kort periode. Dog havde jeg ikke lige regnet med, at han selveste Harry Styles nogensinde ville kunne finde på at invitere mig ud på en date. Men hvorfor spørger han dog ikke bare selv?” I det øjeblik hun begyndte at omtale Harry, som var hun hans største fan, da fik jeg lyst til at gå min vej, og glemme alt om min bedste vens glæde og lykkelige tanker hvis jeg havde fået hende overtalt. Hun lød ærlig talt som en der ikke rigtigt vidste hvad hun skulle med sit liv. Som en der bare fulgte med strømmen, og gjorde som folk bad hende om.

”Tro det eller lad være – Men han er for genert. Han mener at du har givet ham afslag på afslag, derfor sendte han mig i håb om, at jeg ville kunne overtale dig til at gå på date med ham.” Kort pause.

”Og ja – jeg ved det lyder helt hen i vejret at han ikke selv tør, men selv superstjerner kan være generte.” Det sidste valgte jeg at hviske for mig selv, så hende Mary ikke kunne høre det.

”Lad mig tænke over det i et par minutter. Hent din ven. Måske er det bedre at jeg snakker med ham, i stedet for at han bare lader sit sendebud videregive beskederne,” kom det fra hende, da hun viste en helt ny side af sig selv. En side jeg ikke havde troet – og turdet håbe på, hun havde. En snobbet og egoistisk side. Uden at svare hende, valgte jeg at sætte kurs mod Harry, men noget der lignede lidt et mislykket smil. Jeg kunne umuligt sige til ham, at hun her til sidst ikke havde været specielt imødekommende og sød overfor mig. Det ville ødelægge hans forventninger og forhåbninger fuldstændigt.

 

”Harry. Hun vil snakke med dig. Gå” Det var hvad jeg sagde til ham, da jeg nåede vores tidligere bord. Han sad med hovedet begravet i sine hænder, men da jeg snakkede til ham, slog han hurtigt blikket mod mig, inden han lyste op i ét stort smil.

”Du er den bedste,” konstaterede han kort, inden han kyssede mig på kinden, og så nærmest valsede væk fra mig. Jeg nikkede bare på hovedet, mens jeg lod mit blik følge ham. Bare hun nu ikke afviste ham igen, for det lød til, at min bedste ven ikke ville give op, inden han havde fået en bekræftelse fra hende Mary.

 

Få minutter efter kunne jeg høre et skingert grin, hvilket hurtigt fik mig til at skimte over mod Harry og Mary. Hans arme lagde sig om hendes spinkle krop – de krammede. Jeg fangede hurtigt hendes blik, hvilket ikke just var noget der imponerede mig. Hun sendte mig et koldt og kynisk blik tilbage. Noget der næsten fik mig til at ryste opgivende på hovedet.

Hvad var det dog, jeg havde fået rodet Harry ud i?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...