Ocean Of Secrets ❁ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 jun. 2012
  • Opdateret: 13 jan. 2013
  • Status: Færdig
Kærlighed er på ingen måde nemt. At alle odds er imod en, at drengen du kan lide, ikke kan lide dig men derimod er forelsket i en anden, og at du er for genert og for bange til at fortælle om dine følelser. Ja sådan har Sophia Callista McKenna det om sin bedste ven, One Direction-kendissen, Harry Styles. De to har været altid været bedste venner, og da følelserne bliver stærkere hos én af de to personer, kan der opstå konflikter, hvilket til tider resulterer i, at et venskab som deres bliver sat på den værste prøve af dem alle – at kærligheden kommer mellem dem.

268Likes
458Kommentarer
33747Visninger
AA

13. Kisses from you (One Night Moment)

”Lad os danse,” råbte jeg til Harry efter et godt stykke tid i baren. Musikken var begyndt at blive rimelig høj, hvilket var grunden til at jeg måtte råbe for at kunne kommunikere med ham. Han tog hurtigt en arm om mig, hvorefter vi begge slentrede, godt beruset, hen mod det store og lysende dansegulv. Laserlys omringede os hurtigt, mens det lysende ’glasgulv’ under os, skiftede farve en gang i mellem. Tankerne om Mary var for længst lagt på hylden over ’personer-der-sårer-dig-gang-på-gang.’ Hvert fald fra min side.

Det var svært at danse med fuld overbevisning, da jeg godt kunne mærke, at jeg måske ikke skulle have udfordret Harry så mange gange i vores sidste lille drukkonkurrence. Vi havde siddet i baren i et godt stykke tid, efter det lille ’uheld’ på dansegulvet, og vi havde derfor begge to kørt en del alkohol indenbords. Nok ikke det smarteste. Folk omkring kiggede heldigvis ikke på os, da de selv havde nok at skulle se til med deres egen dans.

Begge mine hænder var i hver af Harrys mens vi dansede tæt op af hinanden. Rigtig tæt endda. Men da en stille sang kom på, hvilket undrede mig lidt siden vi var på en natklub, hvor musikken normalt plejede at være rimelig vild, slap han grebet om mine hænder, for derefter at lægge dem om mit liv. Jeg selv svang mine arme om hans nakke, mens jeg blidt blev presset længere ind mod ham. Vi stod stille og rokkede frem og tilbage, mens sommerfuglene igen skød op i min krop. Det at være tæt på Harry, og mærke hans kropsvarme, det gjorde mig nervøs på en underlig måde. Han fangede kort efter mit blik, og lod et stort smil plante sig om sine læber. De grønne øjne jeg gennem så mange år havde været fascineret af, skinnede som aldrig før. De udstrålede så megen glæde, selvom han for ganske kort tid siden var blevet vraget af Mary.

”Det her er ikke et sted for os. Kom med mig,” hviskede han blidt i mit ene øre, hvilket nærmest fik mig til at knække sammen. Hans ord fik en pludselig lyst frem i mig. Noget jeg aldrig havde prøvet på. Igen tog han mig i hånden, og flettede hurtigt sine fingre ind i mine, hvorefter han farede gennem de mange mennesker.

”Måske skulle vi lige finde Danielle eller Liam, for at sige hvor vi går hen,” indskød jeg, da de nok hellere måtte vide at vi gik ud sammen. De var trods alt de to ansvarlige her til aften. Hvert fald Liam.

”Vi ringer bare til dem senere. Kom med søde.” Hans blik havde han stadig rettet mod mig mens vi gik. Som om han ikke ville kigge væk, men derimod bare ville blive ved med at have øjenkontakt med mig.

***

”Et handicaptoilet? Harry hvad skal vi herude?” Selvom jeg prøvede på at lyde alvorlig, kunne jeg alligevel ikke lade være med at grine. Han havde virket så desperat efter at få mig ført herud. Som om det gjaldt liv eller død, om vi nåede herud før nogen andre. Han slap grebet om min hånd, for derefter hurtigt at gå et skridt tættere mod mig. Jeg selv valgte at tage et skridt bagud, hvorved det sådan fortsatte, indtil jeg endte med at ramle ind i det store bord, hvor håndvasken også var indbygget i.

”Shh…” hviskede han, da min vej var spærret til alle sider. Han tog det sidste skridt mod mig, og lukkede derfor det sidste mellemrum mellem os. Adrenalinen begyndte at pumpe rundt i min krop, mens alkoholen nu for alvor tog over.

”Harry,” sagde jeg, med skælvende stemme. Denne situation gjorde mig nervøs. Meget nervøs endda.

”Sophia,” svarede han ved at sige hele mit fornavn.

”Deet…” Jeg blev stoppet da jeg skulle til at snakke videre, af et par bløde læber, der forsigtigt lagde sig mod mine. Uden at tænke yderligt over de konsekvenser der sikkert ville ende med at opstå ved dette uskyldige kys, så valgte jeg at gengælde kysset. Mine arme svang jeg igen om Harrys nakke, mens hans hænder igen lagde sig om mine hofter. Da hans læber var smedet sammen med mine, gik det først rigtigt op for mig, hvor lang tid jeg egentligt havde ventet på netop dette øjeblik. Det føltes så rigtigt, og alligevel var det forkert. Bestemt tog han fat om mine lår, for derefter at løfte mig op på bordet bag mig, hvilket var signalet til, at kysset for alvor begyndte at udvikle sig.

Mine hænder lod jeg ryge op i hans krøllede hår, mens hans tunge skilte mine læber fra hinanden. Det tog mig ikke lang tid for at forstå den ’leg’ han havde gang i på nuværende tidspunkt, så jeg hoppede hurtigt med på vognen, og gengældte endnu en gang. Hans læber kørte derefter stille ned af min hals, for igen hurtigt at køre tilbage. Jeg lød mig rive med af stemningen.

Harrys hænder lå om mine hofter og jeg kunne mærke mit hjerte, der pumpede med hundredefirs kilometer i timen. Alkoholen svømmede rundt inden i mig og stopklodsen for min bevidsthed var for længst sat. Jeg levede mig bare langt ind i øjeblikket. Så langt ind i det, at kyssene begyndte at blive bare en tand heftigere, hvis det overhovedet var muligt. Han førte sin hånd op på min skulder, hvor jeg havde en bar overkrop. Kjolen jeg havde på var uden stropper, så mine skuldre var bare. Han lod sine læber forføre mig, netop ved at lade dem ramme min hals, hvor han derefter kørte dem ned på mine skuldre.

”Du er smuk i aften,” hviskede han, da hans læber kom op ved mit øre. Hans hvisken fik kuldegysninger til at tage over for en kort stund. Jeg fik et lusket og smørret smil over læberne, da jeg nu følte, at det var min tur til at kysse ham på halsen.  Blidt lod jeg mine læber ramme hans hals, hvorefter hans vejrtrækning blev hurtigere. Jeg lagde ikke længere mærke til hans længselsfulde udstød og hans mærkelige medrivende lyde. Mine tænder lod jeg blidt bide i hans øreflip. Forsigtigt, men ivrigt.

Han fyldte hele min verden, ærlig talt, og tiden herude med ham, den var fantastisk. Dette øjeblik havde jeg ventet på længe, og nu var det her. At jeg så var halvt væk og halvt med, det var en detalje, som i denne her situation ikke rørte mig. Det eneste, der betød noget, det var Harry og jeg. Det at jeg havde fået chancen for at kysse min bedsteven, som jeg jo oven i købet havde en del hemmelige følelser for, og også at have det her øjeblik i selskab med ham, det fik for alvor sommerfuglene frem i maven på mig. Ja ligefrem så meget, så det kriblede helt af spænding, nervøsitet og selvsikkerhed. Alt sammen dannede ramme om dette øjeblik.

”Du. er. fantastisk” mumlede jeg blidt i hans øre, mens jeg igen ledte efter hans læber. Han lod dog sine læber vandre en anelse væk fra mig, så han på den måde startede denne her forsigtige ”leg” med mig. Han drillede og pinte mig. Jeg undslap et lille grin, som i hans øjne virkede tiltrækkende. Det strålede ud af hans øjne, hvilket igen fik mig til at føle mig … Tja, som den heldigste og lykkeligste pige i øjeblikket.

”Kom her,” mumlede han. Han formåede at guide mig ned fra bordet, mens han holdte godt fast om mig, så jeg ikke faldt. Lidt efter satte han sig på toilettet, mens han blidt skubbede mig ned at sidde ovenpå ham. Det gibbede inden i mig, da jeg kunne mærke, at han igen forbandt mig med ham, netop ved at give mig et vidunderligt kys. Et kys jeg kunne svinde helt hen i. Der gik ikke længe, for jeg længtes efter mere. Jeg længtes mere og mere efter ham, hvilket nok lidt var alkoholens skyld.

Forsigtigt tog jeg fat om den grå blazer han havde på, for derefter hurtigt at hive den af ham – dog med lidt hjælp fra ham selv. Derefter blev den smidt på gulvet et tilfældigt sted, inden jeg så også fik smidt mine sko i et let træk. Mens alt dette skete, fastholdt jeg hans blik med et stort smil plantet om mine læber. Jeg kunne se, at han genert bed sig i underlæben, da hans hånd pludselig begyndte at køre op af mit ene lår. Mit hjerte begyndte at banke betydeligt hurtigere og min puls steg, da det skete. Det var svært at holde lysten for ham tilbage. Hans berøringer var fantastiske, og de kunne paralysere mig på ingen ting. Hvordan var det overhovedet muligt?

Harrys ene hånd slap grebet om mit lår, og greb så fat i kjolens inderste stof. Hvis jeg ikke tog meget fejl, så havde han det på samme måde som jeg havde på nuværende tidspunkt. Jeg håbede at han følte det samme for mig, som jeg følte for ham. Dog var det næsten bare for godt til at være sandt. Hvor stor var chancen for at han følte det samme for mig, og også bare havde ladet sine følelser være en hemmelig for alle – ja selv for ham selv? Chancen var nok en til hundrede.

Hurtigt valgte jeg igen at smide alle tankerne og bekymringerne væk. Det måtte gemmes til en anden god gang. Derfor begyndte jeg stille at løsne den sorte butterfly fra hans hals, og da den også var endt på gulvet, hjalp vi begge to hinanden med at knappe knapperne på hans hvide skjorte op. Han smilte, mens hans blik mødte mit.

”Du er vidunderlig,” blev han ved med at sige. Alle de komplimenter han formåede at give mig på ganske kort tid, var næsten ved at slå mig ud af kurs.

”Så er det jo godt at du er min bedste ven,” grinte jeg forfjamsket, og lod vores læber forenes igen, inden han igen lagde sin hånd på mit lår. Ikke at det generede mig det mindste. For at pirre ham, som han havde pirret mig det sidste stykke tid, så lod jeg begge mine hænder glide ned over hans nøgne mave. Ned over hans muskler, der alle sammen var spændte, hvilket bare var endnu et tegn på, at han ikke var helt upåvirket af hele forløbet.

Da han skulle til at køre sin ene hånd ned over min ryg, for at fumle med lynlåsen i min kjole, og jeg skulle til at tage skjorten helt af ham, var der én speciel ting, som hurtigt fik os begge stoppet med det samme.

Harry Edward Styles,” lød det pludseligt udenfor toiletdøren. En stemme der hurtigt fik os begge til at kigge på hinanden. Heldigvis var døren låst, hvilket både Harry og jeg vidst skulle være rimelig taknemmelige for.

”Harry,” sagde stemmen igen, inden det først rigtigt gik op for mig, hvem der egentligt kaldte. Det var hende. Mary.

”Fuck,” mumlede Harry forarget, mens han kiggede undskyldende og fortvivlet på mig. Gik det først op for ham på nuværende tidspunkt, hvad vi egentligt havde haft gang i? Han rejste sig op, hvilket også gjorde at jeg blev nødt til selv at stå. Med rystende hænder prøvede han ihærdigt at knappe sin skjorte, hvorefter han måtte til at bøvle med din butterfly også. Jeg selv stod og studerede ham, mens en stor klump samlede sig i min hals.

”Harry,” valgte jeg så at hviske til ham, for at få hans opmærksomhed. Han vendte sig hurtigt om mod mig, men turde ikke fange mit blik. Noget der bare viste mig, at han måske fortrød det hele, også selvom alkoholen sikkert havde spillet en stor rolle i hele forløbet mellem os.

”Det går ikke, Sophia,” svarede han og brugte igen hele mit fornavn. Han fortrød. Ellers ville han ikke kalde mig for Sophia, men bare bruge mit kælenavn, som han altid gjorde. Mens han samlede sin grå blazer op fra gulvet, for derefter hurtigt at rette den til, hoppede jeg i mine sko, mens jeg så også rettede lidt på min kjole.

”Ser jeg okay ud?” Jeg måtte bare høre ham sige noget til mig, inden han sikkert snart ville forlade mig. Og for første gang, siden Mary havde banket på døren, ja så fik vi øjenkontakt med hinanden. Han trådte forsigtigt hen mod mig og kærtegnede blidt min kind.

”Du ligner en million,” hviskede han, som om han igen pludseligt havde ændret mening omkring det hele. Eller sagde han det bare for ikke at skuffe mig endnu mere, end han allerede havde gjort i forvejen?

”Harry du kommer herud ud,” nærmest skreg Mary udenfor døren, hvilket fik Harry til at vende sig om. Dog rev jeg hurtigt fat i hans ene arm, og trak ham tilbage. Jeg måtte føle hans læber mod mine en sidste gang, inden alt dette sikkert ville blive benægtet, hvilket jeg langt fra håbede at det ville. Forsigtigt lod jeg så vores læber forenes, hvorefter han blidt kyssede med. Men det varede ikke længe, da han trak sig ud af det, for derefter at fare ud af toilettet, mens han efterlod mig helt alene.

Med tårerne løbende ned af mine kinder, løb jeg ud gennem mængden af mennesker, for at finde Danielle og Eleanor, som jeg tidligere havde aftalt at skulle sove med. Jeg måtte fortælle dem hvad der var sket, så de vidste hvorfor jeg sikkert ville være nede de næste par dage.

***

Én ting var sikkert – trods alt den alkohol jeg havde indenbords, var jeg sikker på at jeg nok skulle kunne huske episoden mellem Harry og jeg. Den ville ikke blive glemt, og jeg vidste at han heller ikke ville kunne glemme det. Hvis han ikke havde få følelser for mig, som ikke var på den venskabelige måde, havde han vel aldrig trukket mig med ud på toilettet i første omgang. Godt nok var han vred over det med Mary, men ville han virkelig synke så lavt, at han kun kyssede med mig, for at udnytte mig, og for at vide overfor hende at han også kunne være en idiot som hun netop var?

 

________________________________

Så skete det ENDELIGT! Sophia og Harry kyssede .... Men blev opdaget.. Hvad syntes I om hele scenen mellem dem? Kan I lide novellen? 

HUSK: I må meget gerne like denne novelle, da den er med i en af One Direction Konkurrencerne, så det ville virkelig betyde en del hvis I ville det! :)

Jeg kan nu afsløre at der bliver DRAAAAAMAAAAA!! HAHAHA! Glæd jer, for der kommer nok allerede et kapitel ind igen i morgen, bare lige sådan at I ved det! Og igen mandag også måske! 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...