Ocean Of Secrets ❁ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 jun. 2012
  • Opdateret: 13 jan. 2013
  • Status: Færdig
Kærlighed er på ingen måde nemt. At alle odds er imod en, at drengen du kan lide, ikke kan lide dig men derimod er forelsket i en anden, og at du er for genert og for bange til at fortælle om dine følelser. Ja sådan har Sophia Callista McKenna det om sin bedste ven, One Direction-kendissen, Harry Styles. De to har været altid været bedste venner, og da følelserne bliver stærkere hos én af de to personer, kan der opstå konflikter, hvilket til tider resulterer i, at et venskab som deres bliver sat på den værste prøve af dem alle – at kærligheden kommer mellem dem.

268Likes
458Kommentarer
33727Visninger
AA

2. Introducing me

”Jeg tror alle sammen de venter derinde, også Eleanor,” kom det fra min veninde, Danielle. Vi havde begge lige været til dans, og stod nu foran en velkendt dør og afventede et svar. Danielle, en af mine to bedste veninder, var en utrolig dygtig danser, hvilket også var en af grundene til, at hun gang på gang fik mig slæbt med til undervisning. Ingen andre udover hende og min anden bedste veninde, Eleanor, vidste at jeg dansede. Selvfølgelig lige ud over mine forældre også.

”Er du nu sikker på, at de vil have besøg af os?” Hvorfor skulle jeg altid stille spørgsmålstegn omkring en så lille ting som dette? Da drengene tidligere på dagen havde inviteret os tre piger på besøg – Eleanor, Danielle og jeg selv, havde det ikke taget lang tid for at takke ja til deres tilbud. Alligevel gjorde det mig lidt nervøs, nu når vi stod her foran hoveddøren. Hvad nu hvis jeg ikke var velkommen ligesom de to andre? De havde trods alt begge to en kæreste ud af de fem, vi nu skulle tilbringe tid sammen med.

”Pjat med dig, sweety. Hvorfor skulle du ikke være velkommen? Du er trods alt en af deres tætteste veninder, som har tilbragt utallige timer sammen med alle fem. Hvorfor skulle det så være så anderledes i dag?” Hun lod forsigtigt en arm lægge sig om min skulder, og trak mig så ind i et varmt og kærligt kram. Egentligt havde hun jo ret, så hvorfor frygtede jeg det overhovedet? Drengene var nogle af mine tætteste venner, ja én af drengene havde jeg sågar kendt hele mit liv, hvilket også betød at han var min bedste ven.

”Du har ret. Så hvad venter vi på. Lad os da banke på, så vi ikke ender med at gå glip af noget.” Med en ny gnist fundet frem, var jeg nu med højt humør, klar til at indtage en velkendt lejlighed, hvor Danielle og jeg forhåbentligt ville blive taget imod med åbne arme.

”Til tider kan dine humørsvingninger godt skræmme mig ret meget,” halvmumlede hun, inden hun så valgte at banke på døren, mens et grin undslap vores begges læber.

Kort tid efter blev døren åbnet, og en genkendelig dreng med brunt hår, smilede til os.

”Dani. Soph. Godt I kunne komme og det er dejligt at se jer. Kom indenfor,” sagde Louis, inden han gav og begge et stort velkomstkram.

”Tak fordi vi måtte komme,” valgte jeg at svare på hans tidligere hentydning. Danielle var allerede gået ind til de andre drenge, så jeg stod derfor ude i gangen sammen med Louis.

”Liam,” kunne jeg høre min veninde sige, sikkert da hun havde fået øje på sin kæreste. Danielle havde gennem et par år, været sammen med Liam, da de under X-Factor begyndte at date. Derfor havde de i alt den tid jeg havde kendt dem været sammen, hvilket var noget der glædede mig, for de fuldendte ligesom hinanden på en måde.

”Hej søde,” sagde en anden savnet pigestemme bag mig. En stemme som hurtigt fik mig til at vende hundredeogfirs grader.

”Eleanor,” halv hvinede jeg, mens jeg nærmest kastede mig i hendes favn. Hun begyndte at grine, hvilket Louis også gjorde. Vi krammede i et stykke tid, og besluttede os så for at gå ind i stuen til de fire andre drenge og Danielle. Louis tog forsigtigt Eleanor i hånden. Ja til tider kunne det være rimelig frustrerende at ens to bedste veninder, kom sammen med nogle af ens bedste venner. Men siden jeg efterhånden havde vænnet mig til det, gik det mig ikke det mindste på. Lige så vel som at drengene, mine tætteste venner, jeg nu skulle bruge tid med var verdens kendte, gjorde mig heller ikke spor. Jeg havde levet side om side med paparazzier omkring mig, i godt og vel to år nu. Alt dette startede efter at One Direction blev stiftet under X-Factor i 2010.

”Soph,” sagde en irsk stemme, inden et par arme lagde sig om mig. En irsk stemme som denne, kunne altid få mig til at smile.

”Hej Nialler,” grinte jeg, og slog så armene om ham også. Det var lang tid siden vi havde snakket sammen, så at han også var her i dag, gjorde mig glad.

”Send hende videre,” kom det fra en anden af mine tætte venner – Zayn.

”Tror du bare jeg er sådan et legetøj, man lige sender videre til den næste i køen efter lidt tid?” Min flabede kommentar til ham efterfølgende, fik de andre omkring mig til at grine. Dog fortjente han at blive grint af. Til tider kunne han formulere sig på sådan en underlig og indviklet måde, at man til tider blev helt i tvivl om, hvad han rigtigt sagde og mente.

”Nu får du hvert fald ikke et kram af mig,” og som jeg havde regnet med, prøvede han nu på at spille ’kong hellig’ ved at afvise alt kontakt. Noget som bare gjorde hele situationen meget sjovere. Jeg trak mig ud af Nialls favn, og lod som om jeg skulle til at gå forbi Zayn. Dog nåede jeg ikke specielt langt, da han alligevel endte med at rive fat i min arm, for derefter at trække mig ind i et kram.

”Og jeg som troede du ikke ville give mig et kram,” blev jeg ved, men krammede så med. Forholdet mellem ham og jeg havde altid været rimelig spøjst. Vi kunne joke med og om hinanden, hvorpå ingen af os i sidste tog det vi sagde specielt seriøst.

”Jeg er hurtig til at skifte mening,” sagde han bare som det eneste, inden en person prikkede ham på skulderen.

”Er det sådan at du har tænkt dig at dele hende med andre? Eller vil du helst have hende for dig selv,” sagde den sødeste og hæse stemme, jeg kendte til. Uden at lade Zayn eller nogen anden svare, rev jeg mig ud af krammet, for derefter at springe i favnen på min bedste ven.

”Harry,” skreg jeg, som var jeg en eller anden sindssyg fan, der så sit største idol for første gang. Min pludselig reaktion, fik ham til at grine kort. En latter som jeg havde savnet. Selvom jeg godt vidste at han havde været i dette rum hele tiden, var jeg alligevel umådeligt glad for at se ham, og for endeligt at kunne kramme ham.

”Jeg har savnet dig, sweety,” hviskede han til mig, som måtte de andre ikke høre hvad han havde at sige til mig. Ordene der lige havde forladt hans mund, fik mig til at smile stort.

”Og jeg har også savnet dig, ven,” valgte jeg at hviske tilbage. Det at stå i min bedste vens favn, kunne ikke sammenlignes med noget andet. Det var trygt, og her følte jeg mig i sikkerhed.

 

Harry og jeg havde været bedste venner så lang tid tilbage jeg kunne huske. Vi var begge vokset op i en by kaldet Holmes Chapel i Cheshire, hvor vi gennem vores barndom og nogle af vores teenageår, havde boet næsten klods op og ned af hinanden. Han havde altid støttet mig gennem alt jeg foretog mig, og det samme havde jeg ved ham. Derfor betød det også, at jeg havde været ved hans side gennem hele hans forløb i X-Factor – Både da han i starten stillede op som solist, men også senere da han blev sat sammen med fire af mine nu tætte venner – Louis Tomlinson, Niall Horan, Zayn Malik og Liam Payne. Det at jeg så senere var blevet tætte med henholdsvis Danielle Peazer og Eleanor Calder, var noget jeg ikke kunne takke Harry nok for. De to var på ingen tid blevet mine bedste veninder.

”Time to wake up,” grinte Harry, og puffede blidt til mig, da jeg lidt efter lidt var svundet hen i min egen lille verden. Jeg rystede bare kort på hovedet, mens jeg derefter kom tilbage til virkeligheden.

”Liam vil også gerne sige hej til dig,” fortsatte han så, hvorefter det gik op for mig, at jeg helt havde glemt bandets femte og sidste medlem – Liam Payne.

”Undskyld ven. Det var ikke min mening at glemme dig,” mumlede jeg, da jeg fik krammet ham. Et smil røg over hans læber, hvilket beroligede mig på et vis punkt.

”Det skal du ikke tænke på, Sophia,” kom det roligt og afslappende fra ham. Hvis jeg ikke tog meget fejl, havde jeg gennem vores tid som venner, lært at han var den mest rolige af de fem bandmedlemmer. Han var på en måde overhovedet – faderen, i bandet, selvom at han knapt nok var den ældste af dem.

 

Dog var det i sidste ende rart at se dem alle igen. Og jeg var sikker på at vi nok skulle få det ubeskriveligt hyggeligt sammen, nu hvor vi alle var samlet på ét sted. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...