Ocean Of Secrets ❁ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 jun. 2012
  • Opdateret: 13 jan. 2013
  • Status: Færdig
Kærlighed er på ingen måde nemt. At alle odds er imod en, at drengen du kan lide, ikke kan lide dig men derimod er forelsket i en anden, og at du er for genert og for bange til at fortælle om dine følelser. Ja sådan har Sophia Callista McKenna det om sin bedste ven, One Direction-kendissen, Harry Styles. De to har været altid været bedste venner, og da følelserne bliver stærkere hos én af de to personer, kan der opstå konflikter, hvilket til tider resulterer i, at et venskab som deres bliver sat på den værste prøve af dem alle – at kærligheden kommer mellem dem.

268Likes
458Kommentarer
34083Visninger
AA

5. Help me

”Sophia,” råbte en hæs britisk stemme. Jeg vendte mig hurtigt rundt og kiggede ind i et par grønne og varme øjne. Siden han valgte at sige hele mit navn, kunne det kun være et eller andet seriøst og alvorligt, han havde i sinde at fortælle.

”Harry,” grinte jeg, mens jeg prøvede på at efterligne hans tidligere toneleje. Selvom jeg prøvede på at holde stemning munter og positiv, var der alligevel noget over hans udtryk, der ikke ville det samme som mig. Som om der var noget der gik ham på.

”Jeg har brug for din hjælp.” ”Selvfølgelig. Du ved jeg altid vil hjælpe min bedste ven,” svarede jeg, stadig med en glad stemme og en positiv indstilling til det hele. Normalt plejede han ikke at bede om tjenester, dog hjalp jeg ham med glæde hvis det så endte med at være tilfældet – hvilket det var på nuværende tidspunkt.

”Kan du hjælpe mig med at få opmærksomheden ved hende ekspedienten? Hun virkede så kold overfor mig, den dag vi alle var samlet, og siden den dag har jeg ikke kunnet lade være med at tænke på hende,” sagde han ærligt, og lod til at komme ud med alt han havde på hjerte. Men hvorfor skulle han bruge min hjælp til netop dette?

”Jeg er ked af at skuffe dig, men du kender hende ikke. Hvordan kan du så allerede være så væk i hende?” Selvom mine ord sikkert ville skuffe og såre ham, fortjente han at vide dem. Måske valgte jeg at sige det så direkte til ham, fordi jeg var i chok over hvor hurtigt han var ”faldet” for hende den ukendte ekspedient.

 

Det var blot et par uger siden han havde set hende først, og siden deres møde, havde han skam også besøgt den café hvor hun var ansat på, et par gange.

”Der er bare et eller andet … mystisk over hende, der på en måde fanger min opmærksomhed. Hvad det er, kan jeg ikke rigtigt tyde.” Han tav kort, inden han så valgte at fortsætte: ”Men jeg har virkelig brug for din hjælp Sophia.” Bare det at han hele tiden brugte hele mit fornavn, gjorde mig nervøs på en måde. Igen kom følelsen om at blive svigtet op i mig. Hvad nu hvis det ville ende med at blive en realitet?

”Og det er din eneste grund til at ville have min hjælp?” Han blev ved med at sende utallige dådyrblikke til mig, mens han nikkede, som om han i sidste ende håbede på at blikkene kunne få mig til at skifte mening. Tusinde piger rundt omkring i verden ville sikkert have givet efter med det samme, og selvom jeg holdt ufatteligt meget af Harry, kunne jeg bare ikke få mig selv til det, som hans fans sikkert ville have gjort. Jeg måtte kæmpe og forholde mig stærk.

”Hvad får jeg for det?” blev jeg ved, som var jeg nu ved at gå over i et væddemål med ham.

”En ny mobil? En computer? Et kram? Et kys…” Til sidst kunne han ikke holde masken længere. Hans forslag fik os begge til at grine. Bare de fire latterlige ting han ville give mig, så han kunne få min hjælp. Blidt puffede jeg ham i siden, men blev så hevet helt ind til ham. Forsigtigt lagde han armene om mig, og jeg om ham. Intet var bedre end at kramme ham. Måske var det også derfor jeg kort tid efter valgte at overgive mig, og tilbyde min hjælp:

”Hvis du lover at du giver mig alle de ting du tidligere nævnte, så er min hjælp så godt som din.” Jeg hviskede det stille i hans ene øre, hvilket jeg kunne mærke fik ham til at gyse. Uden at svare kyssede han mig hurtigt på kinden, inden han så fór op og dansede en slags … sejrsdans. Hvad der til tider skete med den dreng, var vel noget jeg aldrig fandt et svar på. Han var og blev mærkelig.

***

”Så forklar mig helt præcist hvad det er jeg skal gøre for at hjælpe dig.” Harry og jeg havde slået os ned i hans og Louis’ sofa, så vi kunne få lagt en ’slagplan’ for hvad der skulle ske.

Foran mig på stuebordet, havde jeg lagt et stykke papir, hvor jeg dertil havde en kuglepen i hånden – klar til at skrive alle Harrys tossede idéer ned.

”Måske kunne vi to starte med at tage ned på caféen. Det kan jo være at hun er der, og så kunne det være at jeg kunne invitere hende på en date, når jeg skal til at betale for den kage vi to køber og…”

”Hazza, tag lige en slapper. Du plaprer jo som om det gjaldt liv eller død. Lad nu bare mig ordne det her.” Hvis min bedste ven nogensinde skulle have en chance ved hende pigen, så måtte han tage sig sammen. Dog undrede det mig at han var sådan. Når det handlede om piger, plejede han altid at være ekspert indenfor præcist dette emne. Så hvad der end gik galt gang på gang, når det gjaldt hende ekspedienten, var for mig en stor gåde.

Lydløst forlod han så stuen, hvilket nok også var bedst for os begge. Hvis jeg nogensinde skulle have en chance for at planlægge noget med hende pigen, var det bedst at gøre det i fuldkommen stilhed, hvilket ikke ville have været tilfældet hun Harry havde været ved min side. Til tider kunne han være som et evigt strømmende vandfald – aldrig var der ro på ham.

Forsigtigt kradsede jeg diverse ting ned på papiret.

1.     Snak med hende om hendes arbejde - Hvorfor hun arbejder der, og hvor mange gange hun arbejder i ugen

2.     Begynd at snakke med hende om hendes liv. - Spørg ind til hendes interesser og diverse ting

3.     Hvis I kommer godt ud af det med hinanden, tjek op på, om hun har dit nummer gemt på telefonen

4.     Spørg om I skal mødes en dag. I kunne eventuelt tage på café og snakke over et glad varmt kakao

Egentligt var punkterne ikke noget højtideligt eller noget unikt. Det var meget enkelt. Selvfølgelig vidste jeg ikke, om Harry ville følge mine fire punkter, dog kunne han altid prøve. Godt nok var ingen af dem specielt kreative, men hvis han ville i kontakt med hende, måtte han vel først begynde at snakke om et eller andet – og hvad var så bedre end at snakke om hende? Pigerne elskede normalt når en dreng interesserede sig for én. Sådan var det hvert fald, hvis man spurgte mig.

”Harry, kom lige herind igen,” råbte jeg kort, i takt med, at jeg tog papiret op i hånden. Kort tid efter stod han ved min side, og kiggede spændt på mine notater. Jeg sukkede, inden jeg så valgte at starte på diverse forklaringer: ”Jo ser du,” startede jeg ud. ”Hvis du skal have nogen chance ved hende, er du nødt til at oppe dig lidt. Du kan for det første ikke bare stå og glo. Du er nødt til at snakke til hende – forstår du? S.n.a.k.k.e? Derefter kan du tage udgangspunkt i det der står på papiret – bare tag det punkt for punkt.” Da jeg forklarede tingene for ham, kunne jeg se hvordan han lydigt nikkede på hovedet, så hans krøller hoppede op og ned. Noget der fik et stort smil frem på mine læber. Intet var sødere end hans krøller. Der måtte jeg dog give alle hans, ja deres fans ret – de krøller var ikke til at stå for.

”Jeg forstår, jeg forstår. Så jeg skal bare snakke med hende, og så invitere hende på en date. Det kan jeg godt klare. Du kan klare det, Styles.” Som om han snakkede med sig selv, blev han ved med at halvmumle ligegyldige ting. En handling som til sidst fik mig til at grine. Det var dén Harry jeg kendte. Den dreng der på et punkt virkede rimelig usikker, selvom han i sidste ende havde styr på det hele.

”Vis hende så, at ingen kan stå for Harry Styles, det yngste medlem af One Direction.” For at give ham lidt mere selvtillid, dog ikke fordi jeg mente at han manglede det, så valgte jeg at støtte op om hans valg med hende pigen. Hvis han virkelig allerede kunne være lid skudt i hende, uden sådan rigtigt at have ført en ordentlig samtale med hende, måtte der vel være noget om snakken. Derfor ville jeg ikke stå i vejen for hvad han ønskede. Som hans bedste veninde gennem hele livet, var det min pligt at støtte op om de valg og beslutninger han ville tage gennem livet.

Så selvom det gjorde ondt inderst inde, kæmpede jeg mod smerten, og gjorde alt hvad jeg der stod i min magt, for at hjælpe Harry.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...